A klager for indkomstårene 1998 og 1999 over, at skatteankenævnet har ansat hans andel af objektiv udlejningsværdi af stuehus til landbrug til 36.800 kr. for hvert af årene.
Det fremgår af sagen, at klageren sammen med sin søn driver to landbrug beliggende i henholdsvis X og Y. Ejendommene ejes i lige sameje mellem far og søn. Klageren bebor ejendommen X og sønnen bebor ejendommen Y. Ingen af parterne har betalt husleje til den anden part. Klageren har medregnet den fulde lejeværdi vedrørende X opgjort efter procentreglerne i ligningsloven, mens der ikke er medregnet noget vedrørende ejendommen Y.
Ejendommen X består af et stuehus fra 1930, ombygget i 1983 på i alt 157 m2 samt udnyttet tagetage på 37 m2 og garage. Der er køkken, to badeværelser samt tre toiletter. Ejendommen Y består af et stuehus fra 1968 på i alt 234 m2, hvoraf 100 m2 er udnyttet tagetage, mens 50 m2 er kælder. Der er køkken, to badeværelser samt tre toiletter. Ejendommene er beliggende overfor hinanden med en trafikeret vej imellem. Ejendommen Y er ifølge det oplyste i god og velholdt stand, mens stuehuset i ejendommen X bærer præg af dens alder, men ellers i rimelig tilstand.
Ejendommen Y var pr. 1. januar 1998 vurderet til 2.050.000 kr. med en ejerboligfordeling på 736.900 kr., mens den pr. 1. januar 1999 var vurderet til 2.350.000 kr. med en ejerboligfordeling på 806.100 kr. Ejendommen X var pr. 1. januar 1998 vurderet til 3.350.000 kr. med en ejerboligfordeling på 671.700 kr., mens den pr. 1. januar 1999 var vurderet til 3.700.000 kr. med en ejerboligfordeling på 734.400 kr.
Skatteankenævnet har som kapitalindkomst anset klageren for skattepligtig af den forholdsmæssige andel af den objektive udlejningsværdi af ejendommen Y eller i alt 36.800 kr. for hvert af de omhandlede indkomstår. Hertil har skatteankenævnet bl.a. anført, at bestemmelsen i ligningslovens § 15 I ikke udelukker, at lejeværdien af ejendommen for den af ejerne, som ikke bebor ejendommen, fastsættes til en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi. Den forholdsmæssige del af den objektive udlejningsværdi skal derfor medtages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra b. Skatteankenævnet har endvidere bl.a. henvist til Ligningsvejledningen afsnit A.D.3.3.3, samt Vestre Landsrets dom af 23. juni 1997, refereret i TfS 1997.613.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes, idet klageren alene skal medregne lejeværdi af den bolig han bor i efter procentreglerne i ligningsloven. Hertil har repræsentanten bl.a. anført, at klageren sammen med sin søn driver en landbrugsvirksomhed i et interessentskab. Interessentskabet omfatter udover forpagtede arealer de to landbrugsejendomme, som begge ejes af begge interessenter i lige sameje. Interessenterne bebor de to ejendomme. Det kan ikke medføre, at der sker en hårdere beskatning, at de hver ejer to halve ejendomme, end at de ejer hver en ejendom.
Sønnens erhvervelse af halvdelen af ejendommene har været et led i et glidende generationsskifte, således som det er brugt i landbrugserhvervet og andre erhverv. Dette er en fordel m.h.t. kapitalkrav, opnåelse af YJ-lån m.m., samtidig med, at det sikrer større dynamik og er en god løsning i overgangsperioden.
Begge ejere har i henhold til landbrugslovgivningen bopælspligt på ejendommene. De ejer kun de to ejendomme. Der er heller ikke tale om, at der er købt en ekstra ejendom som stilles til rådighed for et barn, således som det er tilfældet i Vestre Landsrets dom af 26. juni 1997. Endvidere kan der henvises til Vestre Landsrets dom af 25. september 2001, hvor retten afgjorde, at der ikke i statsskattelovens § 4 er hjemmel til at beskatte en lejeindtægt, som ejeren ikke har oppebåret.
Landsskatteretten skal udtale:
Ligningsvejledningen 1999 indeholder følgende formulering:
”Reglerne i § 15 I angår kun beregningen af lejeværdien. Bestemmelsen tager således ikke stilling til, hvorledes ejeren med bolig i ejendommen i øvrigt skal behandles skattemæssigt, såfremt den pågældende ikke betaler fuld leje til en medejer, der ikke har bolig i ejendommen. Er der tale om et interessentskab med eksempelvis to ejendomme, hvor interessentskabsdeltagerne alene bebor ejendommene, skal hver af deltagerne beregne lejeværdi efter procentreglerne af et beregningsgrundlag, der svarer til ejendomsværdien for det hus, den pågældende bebor. Beskatning eller gaveafgiftsberigtigelse af den fordel, der herved opnås, kan således komme på tale.”
Retten bemærker herved, at Told- og Skattestyrelsen i en udtalelse til en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 1998 og 1999 har udtalt, at dette er i overensstemmelse med gældende ret.
Herefter finder retten ikke grundlag for vedrørende indkomstårene 1998 og 1999 at indtægtsføre nogen indtægt vedrørende ejendommen Y, idet klageren alene skal medregne lejeværdi efter procentreglerne af et beregningsgrundlag, der svarer til ejendomsværdien for det hus, den pågældende bebor.
Klageren skal herefter alene medregne lejeværdi af ejendommen X. Idet det bemærkes, at stuehusværdien på denne ejendom pr. 1. januar 1998 var på 671.700 kr., mens den pr. 1. januar 1999 var på 734.400 kr., finder retten herefter, at der alene skal indtægtsføres 2 % af 671.700 kr., fratrukket standardfradrag, eller 10.434 kr., for indkomståret 1998, og 2 % af 734.400 kr., fratrukket standardfradrag, eller 11.688 kr., for indkomståret 1999.