Klagen vedrører told- og skatteregionens afslag på en anmodning fra a A/S om fritagelse af registreringsafgift på en fabriksny Toyota Corolla 1,6 hatchback, stelnr. NN, efter § 2, stk. 1, nr. 16, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).
Det er oplyst, at B A/S har bedt samtlige Toyota importører i Europa om at registrere én bil og køre ca. 30.000 km i bilen over en periode på 3 måneder. Derefter skal bilen returneres til Japan for at blive skilt ad og udmålt, således at man får et retvisende billede af forskellige kørselsmønstres indvirkning på en bilmodel. Bilen vil aldrig komme ud at køre igen.
Told- og skatteregionen har afvist anmodningen om afgiftsfritagelse efter RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, da der kun gives afgiftsfritagelse, såfremt det er samme virksomhed, som ejer og producerer de komponenter i køretøjet, som ønskes afprøvet. Der er således ikke hjemmel til afgiftsfritagelse, da A A/S ejer det pågældende køretøj, men ikke har produceret det. Det forhold, at den udenlandske bilproducent ejer samtlige aktier i den danske importørvirksomhed, har ikke nogen betydning, da der er tale om forskellige juridiske enheder.
Det er på vegne selskabet bl.a. anført, at B A/S den 1.8.1999 overtog samtlige aktier i A A/S, og det er derfor samme virksomhed, som ejer bilen og som fremstiller de komponenter, som ønskes afprøvet. I loven anføres intet krav til virksomhedens beliggenhed og/eller moderselskabs-/datterselskabsforhold. Sagen drejer sig om fortolkningen af ordet ”virksomhed”. Der er ikke i lovteksten beskrevet noget krav om, at den virksomhed, som ønsker af anskaffe et afgiftsfrit køretøj til afprøvningsformål, også skal producere komponenterne, som ønskes afprøvet, på den samme adresse. Der er heller ikke i teksten beskrevet noget krav til en virksomheds tilhørsforhold, herunder aktieandele, og ej heller krav til beliggenhed her i landet eller andet, som direkte eller indirekte kan retfærdiggøre det givne afslag. Selskabet anmoder om, at der ved fortolkning af RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, udelukkende lægges vægt på, hvorvidt der er sammenhæng og fornuft i at meddele en virksomhed en afgiftsfritagelse. Det vil sige, at en virksomhed som et led i hele forretningsprocessen, og som ikke udelukkende kan afprøves på lukket bane og selv producerer komponenter på helt eller delvist ejede fabriksanlæg såvel indenlands som udenlands, bør bevilges afgiftsfritagelse. Det er sandt, at der er tale om forskellige juridiske enheder, men dette bør lades ude af betragtning, i og med at den øgede internationalisering bevirker, at flere forskellige juridiske enheder ofte bor under samme tag, på samme adresse og arbejder sammen på fælles projekter. Afgiftsmyndighederne bør ændre fortolkning af dette punkt i takt med udviklingen på erhvervsområdet. I modsat fald risikerer man at udøve diskriminerende forskelsbehandling, hvilket også kan være i strid med gældende EU-ret.
Det er videre bl.a. anført, at afgørelsen ikke bør stadfæstes med den ene begrundelse, at der ikke er tale om afprøvning af én komponent. Selskabet er blevet bedt om at køre et vist antal kilometer i bilen her i landet for derefter at returnere den til fabrikken. Selskabet er ikke bekendt med hvilke og hvor mange komponenter, der blive udtaget fra bilen og undersøgt, da dette er konfidentielt. Imidlertid er der ikke i bekendtgørelsen nævnt et bestemt antal eller et maksimalt antal komponenter, der må være tale om. Det rimelige må være, at der ved afgørelsen lægges vægt på, hvorvidt der er sammenhæng og fornuft i at meddele en virksomhed afgiftsfritagelse, også selv om dette så vil kræve en ændring af fortolkningen af bekendtgørelsen.
Landsskatteretten skal udtale:
Ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, er køretøjer, som en virksomhed anskaffer og benytter til nødvendig afprøvning af komponenter, som virksomheden har fremstillet til køretøjet, fritaget for afgift.
Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, og følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:
”Efter forslaget vil producenter af komponenter til brug i motorkøretøjer kunne fritages for registreringsafgift, når anskaffelsen af motorkøretøjet sker med henblik på nødvendig afprøvning af komponenterne. Grundlæggende skelnes mellem komponenter, som indgår som en bestanddel af motorkøretøjer, og løsdele og udstyr, som ikke er egentlige bestanddele af køretøjerne. Som komponenter anses motorer, karrosserier m.v. eller dele hertil. Bestemmelsen får bl.a. virkning i forhold til køretøjer, der anskaffes med henblik på afprøvning af slanger til overførsel af olie, benzin og lign., bremsebelægninger, karrosserier m.v. Specialindretning af køretøjet med henblik på vejteknisk opmåling og lign. omfattes ligeledes af bestemmelsen. Andet udstyr er ikke komponenter i bestemmelsens forstand. Dette indebærer bl.a., at afprøvning af air-conditionanlæg, air-bags, sikkerhedsseler, nakkestøtter m.v. ikke kan medføre fritagelse for det køretøj, som benyttes i forbindelse med afprøvningen. Løsdele som skruer, møtrikker og lign. er heller ikke komponenter i bestemmelsens forstand.”
Efter det oplyste er formålet med indkøbet og afprøvningen af den omhandlede bil at undersøge selve bilmodellen, og retten finder derfor ikke, at selskabets køb af den omhandlede bil kan anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, da der ikke er tale om afprøvning af en komponent.
Den påklagede afgørelse stadfæstes af denne grund.