Dato for udgivelse
25 Nov 2002 11:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.601.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 205/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift + Inddrivelse
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse + Moms og lønsumsafgift
Emneord
Erstatningsansvar, A-skat, tab, insolvent, modregning, AMBI
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver i et anpartsselskab var erstatningsansvarlig for Told og Skats tab i forbindelse med selskabets manglende afregning af indeholdt A-skat.

Selskabet havde i i regnskabsåret 1. maj 1991 - 30. april 1992 et underskud på ca. kr. 4,2 mill. og en negativ egenkapital på kr. 490.000 samtidig med, at selskabets ledelse budgetterede med et underskud på ca. 2 mill. for det følgende regnskabsår. I revisionspåtegningen til regnskabet fremgik det, at en fortsættelse af selskabets drift kun ville være mulig, såfremt der blev realiseret en positiv indtjening og/eller ydet den nødvendige finansielle støtte fra långivere/anpartshavere. I perioden fra april 1992 til juli 1993 oparbejdede selskabet en stadig stigende gæld af ikke indbetalte A-skatter. Selskabet havde gjort et modkrav for tilbagebetaling af ambi gældende overfor kravet på indeholdt A-skat.

Landsretten lagde til grund, at selskabet var insolvent i hvert fald fra april 1992 og at der ikke var grundlag for at antage, at selskabet havde krav på tilbagebetaling af ambi, som kunne modregnes i skattegælden, hvilket direktøren allerede i april 1992 burde have indset.

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at direktøren, som samtidig var hovedanpartshaver og enerådig i selskabet, allerede fra april 1992 burde have indset, at det ikke var muligt at videreføre selskabet, og at manglende afregning af indeholdte A-skatter ville påføre Told og Skat et tab. Direktøren var herefter erstatningspligtig for manglende A-skatter fra april 1992 til juli 1993 i alt ca. kr. 2,7 mill.

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse med bemærkninger om, at det af selskabets årsregnskab for 1990/1991 fremgik, at selskabet havde haft et underskud på ca. kr. 1,6 mill. I 1991 var selskabet således efter direktørens egen forklaring i krise. Højesteret bemærkede endvidere, at uanset den negative udvikling i selskabets økonomi havde selskabet ifølge regnskabet den 1. november 1991 erhvervet goodwill for kr. 14.890.000. Det var ikke under sagen oplyst, hvorledes selskabet forventede at kunne forrente og afdrage denne investering.

Reference(r)

A-skattevejledningen 2002 K.4.2

Parter

A
(advokat Wivi H. Larsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 1. maj 2001.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Peter Blok og Jytte Scharling.

Appellanten, A, har gentaget sin frifindelsespåstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand.

Højesterets bemærkninger

Det fremgår af årsregnskabet for H1service ApS (senere H1 ApS) for regnskabsåret 1990/1991, der sluttede den 30. april 1991, at selskabet havde haft et underskud på 1.641.242 kr. I 1991 var selskabet efter As forklaring i krise, og regnskabet for regnskabsåret 1991/1992 viste da også et underskud på 4.220.241 kr. Uanset den negative udvikling i selskabets økonomi erhvervede selskabet ifølge det fremlagte regnskab den 1. november 1991 goodwill for 14.890.000 kr. Det er ikke oplyst, hvorledes selskabet forventede at kunne forrente og afdrage denne investering. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 120.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse