Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2002, 2. afdeling, S-1439-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(advokat Bent Aagaard

og

T.2
(advokat Karsten Hjorth Larsen

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Bjarne Bjørnskov Jensen og Ulla Tange Christensen (kst.)

----------

Struer Byrets dom af 29. januar 2002, SS 334/2001

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 4. december 2002.

1.

T.1 og T.2 er tiltalt for overtrædelse af

tiltalte T.2

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2, jfr. § 47, stk. 1 og stk. 5,

ved i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. marts 2000 med forsæt til momsunddragelse at have drevet registreringspligtig virksomhed uden registrering hos told- og skattemyndighederne,

2.

tiltalte T.2

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2, jfr. § 52, stk. 3

ved i forbindelse med den foran under 1) nævnte virksomhed at have udskrevet fakturaer påført momsbeløb, selvom virksomheden ikke var momsregistreret, hvorved statskassen blev unddraget 324.896 kr. i moms,

3.

tiltalte T.2

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1 nr. 1, jfr. tildels straffelovens § 289 ved i perioden fra den 1. april 2000 til den 31. marts 2001 som daglig leder, af N.N. Aps med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget 547.503 kr. i moms,

4.

tiltalte T.1

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1 nr. 1, jfr. tildels straffelovens § 289

ved i perioden fra den 1. april 2000 til den 31. december 2001 som direktør i N.N.A. ApS med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget det foran under 3) nævnte beløb på 547.503 kr. i moms,

5.

tiltalte T.1

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 2, jfr. § 57, stk. 1,

ved i perioden fra den 1. juli 2000 til den 31. december 2000 som indehaver af, Fjordby Kro i Fjordby med forsæt til momsunddragelse at have undladt at afgive de påbudte momsangivelser, men kun betalte de foreløbigt fastsatte momsbeløb på 56.000 kr., hvorved statskassen, da momstilsvaret udgjorde i alt 153.818 kr., blev unddraget et beløb på 97.818 kr. i moms,

6.

begge de tiltalte:

straffelovens § 302, stk. 1 nr. 2

ved i forbindelse med driften af de foran omtalte virksomheder at have undladt at føre regnskabet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at begge de tiltalte idømmes en ubetinget frihedsstraf, og at tiltalte T.2 tillige idømmes en tillægsbøde på 925.000 kr., mens tiltalte T.1 tillige påstås idømt en tillægsbøde på 625.000 kr.,

Tiltalte T.2, der har underskrevet efterangivelser vedrørende de i forhold 2-3 anførte beløb, har erkendt unddragelserne størrelsesmæssigt men har nægtet sig skyldig i forhold 1-3, og har erkendt sig skyldig i forhold 6.

Til støtte for påstanden om frifindelse i forhold 1-3 har han gjort gældende, dels at han ikke har handlet forsætligt og dels, at virksomheden har været registreret i den periode, hvor han drev virksomhed i A.A. Transport ApS, og at der i forhold 1-2 må ske frifindelse i det hele, når denne periode tidsmæssigt og beløbsmæssigt ikke er udskilt.

Tiltalte T.1 der har underskrevet efterangivelser vedrørende de i forhold 4-5 anførte beløb, har erkendt unddragelserne størrelsesmæssigt, men har nægtet sig skyldig i forholdene bortset fra overtrædelse af momslovens § 57 stk. 1, og har erkendt sig skyldig i forhold 6.

Til støtte for frifindelsespåstanden i forhold 4-5 har han gjort gældende, at han ikke har handlet med forsæt.

De tiltalte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at henføre forhold 4-5 under straffelovens § 289.

Der er under sagen afgivet forklaring af begge de tiltalte og vidneforklaring af V.1, Told- og Skatteregionen

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Ad tiltalte T.2

Forhold 1-2:

Tiltalte har ifølge sin egen forklaring tidligere drevet momsregistreret virksomhed, og det kan efter forklaringen lægges til grund, at han var klar over, at den virksomhed, han drev i perioden 1. januar 1997 til 31. marts. 2000, skulle have.været momsregistreret. Da tiltalte uanset den manglende momsregistrering udskrev fakturaer med tillæg af moms i perioden, findes det, sammenholdt med oplysningen om størrelsen af den unddragne moms i perioden, ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte må have været klar over eller i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at han ved at have undladt momsregistrering og alligevel påført fakturaerne moms, unddrog Statskassen et ikke ubetydeligt beløb. Det forhold, at tiltalte faktisk ikke har haft mulighed for at lade sig momsregistrere, kan ikke føre til andet resultat. Særligt f.s.v.. angår den periode, hvor tiltalte anvendte de til A.A.Transport ApS udstedte køretilladelser, findes der efter hans forklaring, om at der alene var underskrevet en hensigtserklæring og dermed ikke sket en overdragelse af selskabet, da han fik udleveret køretilladelserne og begyndte at udføre kørsel, ikke grundlag for at anse nogen del af kørslen i denne periode for at være foretaget i selskabets regi. Tiltalte findes derfor i det hele skyldig efter tiltalen.

Ad forhold 3:

Efter tiltalte T.1's forklaring, om at der ikke blev skelnet mellem, i hvilket af de to selskabers navne fakturaerne blev udstedt, og vidnet V.1's forklaring, om at langt hovedparten af afregningerne er sket til N.N.A. Aps, og at man i øvrigt har godskrevet selskabet købsmoms med relation til B.B. Transport Aps,, findes den unddragne moms med rette at kunne henføres til driften af N.N.A. Aps. Efter tiltaltes forklaring om virksomhedens omfang og stigningen i antallet af ansatte chauffører i perioden udover tiltalte selv sammenholdt med størrelsen af den unddragne moms over kun fire kvartaler, findes det bevist, at tiltalte, der efter oplysningerne om grundlaget for momsangivelserne må have været klar over, at momsangivelserne var urigtige, må have været klar over eller i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at Statskassen ved de urigtige angivelser blev unddraget moms. Tiltalte findes derfor skyldig efter tiltalen, dog at der uanset størrelsen af den unddragne moms efter det foreliggende ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 289.

Ad forhold 6:

Tiltalte findes i overensstemmelse med sin erkendelse og det til sagen i øvrigt oplyste skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. de i anklagepunkterne 1-3 og 6 anførte bestemmelser, dog at straffelovens § 289 som anført ikke finder anvendelse.

Ved strafudmålingen har retten på den ene side lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb og den forholdsvis lange periode, over hvilken unddragelsen har fundet sted, men på den anden side lagt vægt på, at tiltalte efter det oplyste har medvirket positivt ved Told- og Skatteregionens undersøgelser til konstatering af størrelsen af det unddragne beløb.

Der er efter karakteren af de begåede lovovertrædelser ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

I medfør af straffelovens § 50 stk. 2 idømmes tiltalte en tillægsbøde på 925.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Ad tiltalte T.1.

Ad forhold 4:

Som anført under forhold 3 findes den unddragne moms med rette at kunne henføres til driften af N.N.A. Aps. Efter tiltaltes forklaring om sin tilknytning til selskabet og hans opgaver heri, findes han at måtte have haft et sådant kendskab til virksomheden, at han, der har erkendt, at der i hvert fald måtte være et tilsvar i de to sidste kvartaler, og som efter sin forklaring var klar over, at faderen ikke havde udarbejdet nogen form for regnskab, da han bad tiltalte om at indgive 0-angivelser for de to første kvartaler, i hvert fald måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at der ved indgivelsen af de urigtige angivelser blev unddraget Statskassen moms. Tiltalte findes derfor skyldig efter tiltalen, dog at der uanset størrelsen af den unddragne moms efter det foreliggende ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 289.

Ad forhold 5:

Det samlede momstilsvar for de to kvartaler har været næsten tre gange så stort som den foreløbigt fastsatte moms. Når henses hertil og til størrelsen af den unddragne moms, der vedrører en forholdsvis kort periode sammenholdt med tiltaltes forklaring, om at han selv syntes, at værtshusdriften gik udmærket, og at der findes at være tale om en virksomhedstype af overskuelig karakter, findes tiltalte at måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ved at undlade at indgive momsanmeldelser og kun betale de foreløbigt fastsatte momsbeløb unddrog Statskassen moms. Tiltalte findes derfor skyldig efter tiltalen.

Ad forhold 6:

Tiltalte findes i overensstemmelse med sin erkendelse og det til sagen i øvrigt oplyste skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. de i anklagepunkterne 4-6 anførte bestemmelser, dog at straffelovens § 289 som anført ikke finder anvendelse.

Ved straffastsættelsen har retten på den ene side lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb, men på den anden side lagt vægt på, at tiltalte efter det oplyste har været Told- og Skatteregionen behjælpelig med opklaringsarbejdet med hensyn til udregningen af de unddragne beløb, og at det efter de tiltaltes samstemmende forklaringer må lægges til grund, at tiltalte lod sig registrere som direktør i og gik ind i driften af N.N.A. ApS for at hjælpe sin far, og at faderen var den reelle leder af virksomheden.

Der er efter karakteren af de begåede lovovertrædelser ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

I medfør af straffelovens § 50 stk. 2 idømmes tiltalte en tillægsbøde på 625.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 50 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T.2, skal straffes med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 925.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte, T.1, skal straffes med fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 625.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 50 dage.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger. Dog skal tiltalte T.2 alene betale salæret på 21.000 kr. med tillæg af moms til den for hambeskikkede forsvarer, advokat Karsten Hjorth Larsen, medens tiltalte T.1 alene skal betale salæret på 16.500 kr. med tillæg af moms til den for ham beskikkede forsvarer, advokat Bent Aagaard.

----------

Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2002, 2. afdeling, S-1439-02

Retten i Struer har den 29. januar 2002 afsagt dom i 1. instans (SS 334/01).

Tiltalte T.2 har påstået frifindelse i forhold 1-3. Han har i øvrigt påstået formildelse, navnlig således at frihedsstraffen gøres betinget eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T.1 påstået frifindelse i forhold 4 og 5. Han har i øvrigt påstået formildelse, navnlig således at frihedsstraffen gøres betinget eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten, således at forhold 3 og 4 henføres under straffelovens § 289 for så vidt angår perioden efter 1. maj 2000, hvor bestemmelsen blev udvidet til at omfatte momssvig.

Der har været enighed om, at momstilsvaret for april 2000 udgør 35.105 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at gerningsperioden i forhold 4 ændres til 1. april 2000 til 31. marts 2001.

Beløbet i forhold 2 er 384.896 kr. og ikke som anført i byrettens dom 324.896 kr.

Forklaringer

De tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T.2 har supplerende forklaret, at han, da han i tiden indtil 1991 drev virksomhed i et selskab, havde en ansat til at lave regnskab. Det er tiltaltes opfattelse,  at han indgik en bindende aftale om overtagelse af A.A.Transport ApS, og at aftalen også blev opfyldt fra tiltaltes side. Det var således forhold hos A.A. som gjorde, at aftalen aldrig blev ført ud i livet. Efter at han havde truffet aftale om overtagelse af A.A. Transport ApS, gemte han bilagsmaterialet med henblik på at kunne få lavet regnskab. Han ved ikke, hvad der er sket med bilagene. Også i perioden efter, at N.N.A. ApS blev stiftet, var det meningen, at momsen skulle have været betalt. De momsbeløb, som indgik, blev imidlertid anvendt til at udvide virksomheden. Der var ikke midler til at ansætte nogen til at bistå med regnskab og administration. T.1 kom alene til at stå for N.N.A. ApS, fordi tiltalte ikke havde mulighed herfor. Det var således ikke meningen, at T.1 skulle deltage i driften, og det gjorde han heller ikke. T.1 fik således ingen løn fra selskabet.

Tiltalte T.1 har supplerende forklaret, at han ikke har haft noget med A.A. Transport ApS at gøre. Derimod var han registreret som direktør i O.O ApS. Da det blev aftalt, at han skulle være direktør og anpartshaver i N.N.A. ApS, aftalte han med sin far, at han skulle være behjælpelig med regnskabet. Efter at han havde forpagtet Fjordby Kro, ophørte ansættelsesforholdet hos C & C. Han kan ikke give nogen forklaring på stigningen i momstilsvaret for Fjordby Kro fra 1. halvår, hvor tilsvaret udgjorde 37.322 kr., til 2. halvår, hvor tilsvaret er opgjort til 153.818 kr. Han regnede selv med, at tilsvaret i hver af de to sidste kvartaler i 2000 svarede nogenlunde til tilsvaret for 2. kvartal på 22.039 kr. Han gik derfor ud fra, at tilsvaret for de to sidste kvartaler ikke ville overstige de foreløbigt fastsatte beløb på henholdsvis 25.000 kr. og 31.000 kr.

V.1 har supplerende forklaret, at det ikke var indtrykket, at formålet med vognmandsvirksomheden var momsunddragelse. Man kunne se, at der var foretaget visse tiltag for at lave regnskab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. Særligt for så vidt angår forhold 2 kan tiltaltes forklaring for landsretten om, at der blev indgået en bindende aftale om overdragelse af A.A. Transport ApS, ikke føre til andet resultat.

Det tiltrædes således, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at henføre forhold 3 og 4 under straffelovens § 289. Der er herved taget hensyn til forholdenes noget atypiske karakter, de tiltaltes medvirken til opgørelsen af unddragelserne og den omstændighed, at unddragelserne kun ligger lidt over det beløb på 500.000 kr., der efter praksis som udgangspunkt er undergrænsen for anvendelse af straffelovens § 289.

Det tiltrædes endvidere, at fængselsstraffene er udmålt som sket.

Tiltalte T.2 har i forhold 1-2 i en periode på mere end 3 år drevet vognmandsvirksomhed i personligt regi, hvor han har udfaktureret moms, men ikke afregnet noget momsbeløb overhovedet. Tiltalte har endvidere i en periode på yderligere 1 år i forhold 3 været den reelle leder af virksomheden i selskabsform og den, i hvis interesse virksomheden blev drevet. Heller ikke i denne periode blev der afregnet noget momsbeløb.

Under disse omstændigheder sammenholdt med størrelsen af det momsbeløb, som tiltalte T.2 i alt har unddraget, er der - trods oplysningerne om hans personlige forhold - ikke grundlag for at gøre straffen for denne tiltalte betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T.1 var direktør i og tog i et vist omfang del i virksomheden N.N.A. ApS, men det må antages, at hans rolle og interesse i virksomheden har været underordnet i forhold til hans far, fra hvem anpartskapitalen også hidrørte.

Herefter og under hensyn til tiltaltes medvirken til sagens opklaring og oplysningerne om hans særdeles gode personlige forhold findes det forsvarligt at gøre 60 dage af fængselsstraffen på 3 måneder for denne tiltalte betinget med vilkår om samfundstjeneste i 60 timer. Landsretten har herved også lagt vægt på den udvikling, der er sket i anvendelsen af samfundstjeneste i de seneste år, jf. herved Højesterets dom om forsikringsbedrageri af 22. marts 2002 (Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1264).

Med den anførte ændring, og idet det tiltrædes at de tiltalte er idømte tillægsbøder som sket, stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres således, at 60 dage af den fængselsstraf, tiltalte T.1 er idømt, udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra i dag på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og at han inden for en længstetid på 6 måneder udfører ulønnet samfundstjeneste i 60 timer efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte T.2 skal betale de omkostninger for landsretten, som vedrører ham, mens statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører tiltalte T.1.