Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har anset A ApS (herefter selskabet) for fremover at være pligtig at indeholde A-skat af feriegodtgørelse i takt med, at den ansatte optjener godtgørelsen.

Det fremgår af sagen, at selskabet er stiftet den 2. januar 1991 med samtidig overtagelse af den af fabrikant B drevne fremstillingsvirksomhed for standseforme til brug ved fabrikation af kartonnage og selvklæbende etiketter.

Samtlige ansatte i virksomheden var ved stiftelsen ansat på timelønsbasis med udbetaling hver 14. dag. Der blev beregnet feriepenge hvert kvartal efter de gældende regler og A-skatten af feriepengene blev indbetalt i den efterfølgende måned.

Som en delvis følge af virksomhedsomdannelsen blev omtrent halvdelen af medarbejderne tilbudt ansættelse på funktionærvilkår med månedsvis udbetaling af lønnen.

Den eneste i selskabet, som modtog fast månedsløn, der er upåvirket af antallet af arbejdstimer, var direktøren B. Der blev ikke beregnet og udbetalt feriepenge eller ferietillæg for B.

Ved udgangen af år 2000 var 5 personer udover B ansat på funktionærvilkår med månedsvis lønudbetaling og 4 personer på timelønsbasis med udbetaling hver 14. dag.

For de 4 personer på timelønsbasis beregnes der feriepenge med 12½ pct. ved hver lønudbetaling med samtidig beregning af A-skat m.v., og med indbetaling af A-skatten m.v. hver måned samtidig med den normale A-skat. Nettobeløbet af feriepengene indbetales hvert kvartal til feriekontosystemet.

Ifølge klageskrivelsen modtager de 5 personer ansat på funktionærvilkår løn under ferie beregnet som 13 pct. af alt arbejde inklusiv overarbejde og betaling under sygdom i det foregående år. Dette giver ifølge selskabet de pågældende en større udbetaling som løn i ferien end de ellers ville have fået ved normal timebaseret beregning. Merudbetalingen af løn i ferien er som lavest 5 pct. mere og som højest 32 pct. mere, end den ellers ville have været. Denne større udbetaling er netop selskabets sigte, idet selskabet således ikke snyder sine ansatte ved kun at udbetale den nøgne timeløn i ferien.

For 3 af de omhandlede 5 medarbejdere har selskabet overfor Landsskatteretten fremlagt kopi af ansættelsesaftalerne. Det fremgår af disse, at funktionærlovens regler om opsigelse gælder for disse ansættelsesforhold. Det fremgår ikke af aftalerne, at der oppebæres løn under sygdom.

Selskabet har endvidere fremlagt dokumentation for lønrefusion grundet sygdom i februar 2002 fra hjemstedskommunerne for 4 af de omhandlede 5 medarbejdere. Der er desuden fremlagt kopi af disse 4 medarbejderes lønsedler for samme periode, hvoraf det fremgår, at medarbejderne har oppebåret sædvanlig løn.

Ifølge selskabets repræsentant beregnes ferieløns-forpligtelsen hver måned på baggrund af den udbetalte løn. Beløbet udgør 13 % af den udbetalte løn, og bogføres som gæld på beregningstidspunktet. Når udbetalingen finder sted, nedskrives gælden tilsvarende. For de ansatte, der modtager feriegodtgørelse beregnes den optjente feriegodtgørelse hver 14. dag samtidig med lønberegningen, men denne indbetales til feriekontosystemet, og er således sikret, hvis selskabet skulle gå konkurs.

Ifølge told- og skatteregionens sagsfremstilling aflønnes de ansatte månedsvis efter antal timer. Når ferie holdes, udbetales der løn for antallet af arbejdede timer i måneden. Oven i lønnen lægges en feriegodtgørelse. Selskabet foretager ikke indeholdelse af A-skat m.v. af feriegodtgørelsen i forbindelse med optjeningen, men først i forbindelse med udbetalingen.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse pålagt selskabet fremover at  indeholde A-skat af optjent feriebetaling i takt med, at den optjenes.

Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at indeholdelsestidspunktet fremgår af kildeskattelovens bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998, stk. 2 og 3, samt af arbejdsmarkedsfondslovens bekendtgørelse nr. 1250 af 16. december 1996, § 10, stk. 2, som indsat ved bekendtgørelse nr. 164 af 24. februar 1997, hvorefter lønmodtagere uden ret til ferie med løn skal beskattes af feriegodtgørelsen i optjeningsåret.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal indeholde A-skat af optjent feriebetaling i takt med, at den optjenes.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at de omhandlede ansatte i henhold til ferielovens § 14, stk. 1, ikke modtager feriegodtgørelse, men derimod løn under ferie. Lønnen er beregnet som 13 pct. af alt arbejde inklusiv overarbejde og betaling under sygdom i det foregående år.

Efter Told- og Skats vejledning kaldet ”Løn 2000” trækkes A-skat m.v. for en ansat med ret til ferie med løn på helt samme måde som i de andre måneder af året. A-skatten m.v. skal derfor først indeholdes i forbindelse med udbetalingen og ikke i forbindelse med optjeningen.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten finder, at de omhandlede medarbejdere må anses for at modtage løn under ferie. Retten har herved lagt vægt på, at medarbejderne i henhold til ferielovens regler må anses for berettigede til at oppebære løn under ferie, og at der ikke ses at være indgået aftale om, at medarbejderne i stedet modtager feriegodtgørelse.

Retten finder således, at selskabet er pligtig at indeholde A-skat m.v. i forbindelse med udbetalingen af ferielønnen, hvorfor der gives selskabet medhold i dets påstand.