4. ANBRINGENDER

Told- og skatteregionens begrundelse for at tilsidesætte A’s rentefradrag kan opdeles i en formel del vedrørende dokumentation og en materiel del vedrørende spørgsmålet om krav om økonomisk risiko.

4.1 FORMEL DEL - DOKUMENTATION

Det er told- og skatteregionens opfattelse:

"at det foreliggende materiale ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at de til grund for Deres  lånefinansierede investeringsarrangement angivne dispositioner har udmøntet sig i konkrete pengestrømme mellem Dem, C Ltd, G Bank og H Bank."

og videre:

"at de forudsatte dispositioner i forbindelse med C Limited’s køb og salg af canadiske og amerikanske statspapirer, ikke er dokumenteret udmøntet i verificerbare pengestrømme.”

Regionens anbringender kan opdeles i transaktioner imellem følgende parter:

  • A og G Bank.
  • A og C Ltd.
  • C Ltd. og G Bank, herunder selska­bets køb og salg af statsobligationer.
  • A og I Ltd.

4.1.1 TRANSAKTIONERNE IMELLEM A OG G BANK

Som dokumentation for A’s optagelse af lån i G Bank er der fremlagt følgende:

  • Låneaftaler mellem A og G Bank (Loan Agreement).
  • Kontoudtog for lån stort kr. 1.315.725.000 (Loan a/c No. 1).
  • Kontoudtog for lån stort kr. 89.431.699 (Loan a/c No. 2).
  • Kontoudtog for indlånskonto hos H Bank.
  • S banks anmodning om overførsel af kr. 820.000 fra A’s konto i dansk bank til G Bank.
  • Konfirmation fra S bank til A på overførsel af kr. 820.000 fra dansk bank til G Bank.
  • S banks anmodning om overførsel af kr. 4.267.000 fra A’s konto i dansk bank til G Bank.
  • Bekræftelse fra S bank til A på overførsel af kr. 4.267.000 fra dansk bank til G Bank.
  • Charge and Assignment.
  • Selvskyldnerkaution (Guarantee C Ltd. and G Bank).

Efter told- og skatteregionens opfattelse udgør kontoudskrifterne ikke til­strækkelig dokumentation for A’s optagelse af lån. Regionen henviser til, at kontoudtogene refererer til henholdsvis "Loan a/c No. 1” og "Loan a/c No. 2”, hvilket efter regionens opfattelse anses for usædvanlige, ligesom de, ifølge regionen, adskiller sig fra det kontosystem, som banken i øvrigt anvender. Der henvises i denne forbindelse til kontoudtog vedrørende A’s indlånskonto i banken.

Hertil skal bemærkes følgende:

G Bank er en af Irlands størst bank og kan i stør­relse og betydning sammenlignes med de største danske banker.

Kontoudtogene angående såvel lån mellem banken og A som transakti­onerne mellem banken og C Ltd. er indhentet hos banken. Uagtet at investe­ringen kan forekomme at være af betydelig størrelse, er der ikke tale om et usædvan­ligt udlån fra bankens side.

Det må anses for en helt urimelig tanke, at en velrenommeret bank med G Banks omfang skulle vil risikere at sætte sin internationale tro­værdighed over styr ved at udstede fiktive kontoudtog, hvilket må være essensen af told- og skatteregionens opfattelse.

Regionen underbygger deres manglende tro på dokumenternes validitet ved at påpe­ge, at delvis tilbagebetaling på lånene i alt kr. 38.649.011 ikke har givet sig udslag i en særskilt postering på de to lånekonti.

Ligeledes kritiseres det, at A’s lån ifølge kontooversigterne er anført som tilbagebetalt den 13. oktober 1994 uagtet, at A’s forpligtelser overfor banken blev transporteret til I Ltd. den 3. oktober 1994.

Den manglende diskontering på lånekontiene skal ses i sammenhæng med, at lånene blev transporteret til I Ltd. i forbindelse med A’s afhændelse af hans anparter til I Ltd..

A’s mellemværende med banken var afsluttet den 3. oktober 1994, men at dette desværre først blev krediteret hans konto den 13. oktober 1994 i forbindelse med I Ltd.'s indfrielse af lånene. G Bank har meddelt, at deres konteringssystem er blevet kritiseret af bankens revisor, og at sy­stemet nu er blevet ændret.

På baggrund af ovennævnte tvivler regionen på, at lånene reelt er "slået igennem".

Under henvisning til at der er fremlagt underskrevne låneaftaler, kontoudtog omfat­tende såvel lån som A’s indlånskonto, skal jeg fastholde, at det er doku­menteret, at A har optaget lån i G Bank, at der er betalt renter og at lånene er tilbagebetalt.

Ovennævnte dokumentation adskiller sig ikke fra, hvad der kræves fremlagt for at kunne dokumentere lån optaget i en dansk bank eller mellem afhængige parter. Så­fremt ovennævnte dokumentation ikke er tilstrækkelig, anmoder jeg venligst Lands­skatteretten om at præcisere, hvilken yderligere dokumentation der kan kræves fore­vist for, at udenlandske lån anerkendes som eksisterende. Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at udenlandske banker ikke har oplysningspligt overfor de dan­ske skattemyndigheder.

4.1.2 A OG C LTD

Som dokumentation for A’s tegning af anparter i C Ltd. er fremlagt følgende:

  • Aktietegningsaftale mellem A og C Ltd. dateret 21. april 1994. (Subscription Agreement).
  • Aktiebrev.
  • Kontoudtog indlånskonto.
  • Overførsel af eget indskud via S bank.
  • Kontoudtog C Ltd.

Regionen finder ikke, at ovennævnte bilag dokumenterer overførsel af tegningsbelø­bet til C Ltd. Transaktionerne via S bank anses af regionen for "to betalingsordrer".

Kontoudtog, betalingsanmodninger og bekræftelser må anses som den eneste mulig­hed for at kunne dokumentere en betaling og hermed en overførsel. Dette følger da også af told og skatteregionens egne udtalelser i deres skrivelser af hen­holdsvis 25. august 1997 og 21. maj 1997, hvori regionen præciserer omfanget og ka­rakteren af den ønskede dokumentation for de angivne transaktioner.

Det følger heraf, at regionen efterlyser:

"Dokumentation for alle ovennævnte betalings- og overførselstransaktioner ….. skal være i form af kontoudskrifter og underliggende bilag, hvoraf bevægelserne fremgår”

Ovennævnte bilag er netop kontoudtog og underliggende bilag, der bekræfter de foretagne bevægelser.

Det skal fremhæves, at der er tale om to af hinanden uafhængige bankers tilkendegi­velser.

Endvidere finder regionen ikke udlodning af udbytte er dokumenteret.

Udlodningen af udbytte fremgår dels af generalforsamlingsprotokollatet for general­forsamling afholdt den 30. september 1994 dels af A’s konto­udtog og endeligt af C Ltd.'s kontoudtog.

Som ved udlodning i danske aktieselskaber fremgår beslutningen om udlodning såle­des af generalforsamlingsprotokollatet. Told- og skatteregionen efterlyser en meddelelse om overførelse af udbyttet. Der ses ikke at være hjemmel til at kræve, at udbytte fra udenlandske selskaber alene kan anerkendes, såfremt der er givet medde­lelser herom. Udenlandske selskaber har som bekendt ikke oplysningspligt overfor de danske skattemyndigheder.

Jeg skal således fastholde, at udlodningen af udbyttet er fuldt ud dokumenteret.

4.1.3 C LTD.S KØB AF OBLIGATIONER SAMT TRANSAKTIONERNE MELLEM C LTD. OG G BANK.

Som dokumentation for C Ltd.'s køb af statsobligationer er fremlagt følgen­de dokumentation:

  • Handelsnota vedrørende C Ltd.'s køb af amerikanske statsobli­gationer.
  • Diverse underbilag for henholdsvis G Bank og C Ltd.'s køb af de amerikanske statsobligationer.
  • Handelsnota vedrørende C Ltd.'s køb af canadiske statsobligati­oner.
  • Diverse underbilag for henholdsvis G Bank og C Ltd.'s køb af de canadiske statsobligationer.
  • Depotudskrift, hvoraf fremgår, at selskabet har C Ltd.'s obligationer i depot.
  • C Ltd.'s indlånskonto hos G Bank.
  • Handelsnota vedrørende C Ltd.'s salg af de amerikanske stats­obligationer.
  • Handelsnota vedrørende C Ltd.'s salg af de canadiske statsobli­gationer.
  • Swapaftaler mellem C Ltd. og G Bank dateret 21. april 1994.
  • G Banks option på de amerikanske og canadiske statsobligationer dateret 21. april 1994.

Regionen finder ikke, at ovennævnte dokumenterer overførslen af købesum eller pro­venu fra salg.

Hertil skal bemærkes:

Der er fremlagt handelsnotater, kontoudtog, depotudskrifter fra en helt uafhængig bank, underskrevne aftaler mellem en af Irlands største banker og selskabets advokat.

Havde A købt danske statsobligationer, ville han ikke kunne fremlægge anden dokumentation. Regionens krav på yderligere dokumentation må ses som et uhjemlet forsøg på at opnå skattemæssig underkendelse af en handel med udlandet, idet regionen kræver anden dokumentation, end hvis der havde været tale om danske transaktioner.

Regionen tvivler også på ægtheden af den indgåede swapaftale, idet regionen ikke af aftalesættet kan identificere størrelsen af den angivne betalte præmie.

Præmien fremgår af regnskabet.

Endvidere anmoder regionen om en del oplysninger vedrørende selve selskabet. Såle­des anmodes der om oplysninger tilknyttet selskaber, herunder et moderselskab og ansættelseskontrakter i selskabet.

Regionen begrunder sidstnævnte med, at selskabet har modtaget en faktura fra det advokatselskab, hvor to af selskabets bestyrelsesmedlemmer var ansat.

Som det er kendt fra utallige danske selskaber, er det ganske almindeligt, at et selskabs advokat sidder i selskabets bestyrelse og at selskabets advokat er behjælpelig med me­re administrative opgaver, såsom registrering, anmeldelse, afholdelse af generalfor­samling mv. Det er endvidere kutyme, at advokater bliver honoreret for det udførte arbejde.

Der er således intet odiøst i, at C Ltd. modtager en afregning fra de advoka­ter, der har siddet i selskabets bestyrelse, og som har forestået registreringen af sel­skabet mv.

4.1.4 TRANSAKTIONER IMELLEM A OG I LTD.

Som dokumentation for vor klients modtagelse af salgsprovenu er fremlagt følgende:

  • Novation Agreement.
  • Aktiesalgsaftale.
  • A’s indlånskonto hos G Bank.

Regionen finder ikke, at ovennævnte er tilstrækkelig dokumentation.

Med henvisning til ovennævnte argumentation skal det gøres gældende, at A har fremlagt alt materiale vedrørende salget af anparterne i C Ltd. til I Ltd., og at der ikke ses at være hjemmel til at kræve yderligere dokumenta­tion end salgsaftale og kontoudskrift, hvoraf salget fremgå.

4.2 MATERIEL DEL

4.2.1 REGIONENS BEGRUNDELSE

Regionens primære begrundelse for, at A rent materielt ikke kan anses for at have fradrag for afholdte renteudgifter til G Bank er, at A ikke har løbet nogen økonomisk risiko, og at hele aftale­komplekset alene er etableret af skattemæssige hensyn.

Regionen finder således ikke, at A reelt var forpligtiget til at tilbagebetale lånet og forrente de optagne lån, hvorfor betingelserne for rentefradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, ikke var tilstede.

4.2.2 PÅSTAND

Det gøres gældende, at A’s økonomiske risiko og forpligtigelse til at til­bagebetale lånet til G Bank ikke adskiller sig fra den situation, hvor der optages et lån i et dansk pengeinstitut til brug for investering i et dansk selskab, der investerer i statsobligationer eller til brug for investering i en in­vesteringsforening, der investerer i statsobligationer.

Videre gøres det gældende, at såvel lånevilkår, køb af obligationer, indgåelse af swa­p­af­tale, som værdifastsættelse af C Ltd. på tidspunktet for A’s skattepligtige ophør til Danmark er sket ud fra en forretningsmæssig synsvinkel og på markedsvilkår.

Det eneste forskel mellem A’s investering og en hvilken som helst anden investering er, at A benytter sig af, at han skulle emigrere til England og at udbyttet af investeringen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 6 i denne situation ikke ville være skattepligtig til Danmark.

4.2.3 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING

Den 22. april 1994 optog A et lån i G Bank. Lånet skulle anvendes til en investering i et udenlandsk selskab.

Det følger både af Grønlandsdommen (TfS 1992.328) og en afgørelse fra 1989 (TfS 1989.634), at brug af lån til investering i værdipapirer ikke hindrer fradrag for rente-udgifterne på lånet.

Selve formålet med lånet kan således ikke hindre rentefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

C Ltd. havde til formål at investere i amerikanske og canadiske statsobligati­oner. Der var således tale om investering i forholdsvise sikre værdipapirer. Fuldstæn­digt som hvis selskabet havde investeret i danske statsobligationer, eller A havde investeret i et dansk selskab, der investerede i danske statsobligationer. Den umiddelbare forskel mellem investeringen i C Ltd. og et dansk selskabs investering i danske statsobligationer er, at C Ltd. umiddelbart løb en kursri­siko på US-dollar og canadiske dollar i forhold til danske kroner. Det forudsættes herved, at risikoen for at USA og Canada gik bankerot var den samme, som risikoen for at Danmark gik bankerot.

C Ltd. havde forsøgt at eliminere kursrisikoen ved at indgå en swapaftale med en bank, således at C Ltd. sikres en forrentning af den investerede kapi­tal svarende til mindst samme rente, som hvis selskabet havde investeret i danske statsobligationer.

G Bank krævede, som et hvilket som helst andet pengeinstitut, sikkerhed for indfrielsen af lånet. A gav derfor sikkerhed i den forholdsvise sikre investering, nemlig sikkerhed i form af anparterne i C Ltd.

Ovennævnte sikkerhedsstillelse adskiller sig ikke fra at en dansk bank eller et dansk realkreditinstitut kræver sikkerhed i værdipapirer eller fast ejendom ved udlån.

Sikkerhedsstillelsen kan således ikke medføre, at A ikke får anerkendt rentefradrag for de betalte renter til G Bank.

Told og skatteregionen finder A’s hæftelse for elimineret, idet der er tale om en cirkulær transaktion, da C Ltd. køber obligationerne af G Bank, indgår swapaftalen med G Bank. A havde optaget lånet i samme bank og banken havde sikkerhed i anparterne i C Ltd.

Der ses ikke at være hjemmel til at tilsidesætte en indgået låneaftale og en forpligtelse til at tilbagebetale lånet med renter, blot fordi det selskab, som man invester, i bruger sammen bank som investor selv.

Havde C Ltd. i stedet købt obligationerne og indgået en tilsvarende swapaftale på markedsvilkår med en anden udenlandsk bank, ændrer dette ikke den sikkerhed, der ligger i at investere i statsobligationer.

Endelig anser regionen A’s tilbagebetalingsforpligtelse for illusorisk, idet C Ltd. giver en "garanti" for betaling.

Det følger af responsa fra to obligationsretlige eksperter at C Ltd.'s garanti er en ganske al­mindelig selvskyldnerkaution og at C Ltd., som en hvilken som helst anden kautionist, har regres mod A, samt at ledelsen i selskabet med stor sand­synlighed ville pådrages sig et erstatningsansvar, såfremt den ikke gjorde en sådan re­gres gældende.

C Ltd.'s garanti gør således ikke A’s tilbagebetalingsforpligtelse illusorisk.

4.2.4 INVESTRERINGENS FORLØB

Som det fremgår af ovennævnte skitserede pengestrøm for A, giver investeringen 0, hvorfor investeringen umiddelbart ikke forekommer fordelagtig.

A’s fordel ved investeringen består i, at han har tilrettelagt sin investering i forbindelse med, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte, og at udbyttet derfor ikke skulle beskattes i Danmark.

Ved låneoptagelsen den 22. april 1994 forudbetalte A renter på lånet. Renterne er umiddelbart fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet der dog skal ske en periodisering ved A’s ophævelse af hans fulde skat­tepligt til Danmark. Den danske del af rentefradraget (efter periodisering) udgjorde kr. 33.189.941, som A har selvangivet.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 13 a, at ved ophør af en aktionærs fulde skattepligt til Danmark skal fortjeneste på anparter, som den pågældende ejer på tids­punktet for skattepligtens ophør, beskattes i samme omfang, som hvis anparterne var afstået på dette tidspunkt.

På tidspunktet for ophøret af A’s fulde skattepligt til Danmark den 31. august 1994 ejede han anparter i C Ltd. Der blev ikke udarbejdet perioderegnskab i C Ltd. pr. 31. august 1994. Værdifastsættelse af selskabet blev foretaget under hensyntagen til, at der var tale om obligationer med kort løbetid og at der var tale om et selskab med udelukkende finansiel aktivitet.

Selskabets indre værdi blev således fastsat til obligationernes anskaffelsessum og efter Ligningsrådets anvisning blev selve selskabet værdifastsat til 90 % af selskabets indre værdi. A’s andel af anpartskapitalen kunne herefter opgøres til kr. 1.229.856.920.

A’s anskaffelsessum for anparterne udgjorde kr. 1.566.507.689, hvorved han havde et tab på anparterne ved ophøret af hans fulde skattepligt.

Ovennævnte værdifastsættelse er foretaget på markedsvilkår, men såfremt Lands­skatteretten ikke umiddelbart kan anerkende værdifastsættelsen, skal jeg for god or­dens skyld gøre opmærksom på aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6. Det fremgår heraf, at det er muligt at omberegne fortjenesten på grundlag af den faktiske afstå­elsessum.

Den 3. oktober 1994 afstod A sine anparter i C Ltd. til I Ltd. Afståelsessummen udgjorde kr. 1.366.507.689 og svarer således til A’s anskaffelsessum.

Afståelsessummen blev opgjort under hensyntagen til, at C Ltd. på afståel­sestidspunktet alene ejede en kontant beholdning. Denne beholdning udgjorde beta­ling for statsobligationerne kr. 1.470.324.373, fratrukket udloddet udbytte på kr. 40.411.034 og lån til G Bank på kr. 28.746, i alt kr. 1.429.884.598. A’s andel heraf udgjorde kr. 1.366.507.689.

A afstod sine anparter for kr. 1.366.507.689, hvilket svarede til anskaf­felsessummen. Der ville således ikke være nogen fortjeneste til beskatning.

4.3 Afsluttende anbringender

På baggrund af ovennævnte gøres det således gældende,

  • at de til grund for A’s lånefinansierede investering liggende transak­tioner er fuldt ud dokumenteret.
  • at A’s investering i et udenlandsk selskab ikke adskiller sig fra en in­vestering i et dansk selskab med samme formål.
  • at sikkerhedsstillelsen til G Bank ikke adskiller sig fra den sikkerhedsstillelse, som et dansk pengeinstitut kræver ved udlån.
  • at C Ltd.'s køb af obligationer i samme bank som A optog lån i, ikke har betydning for vurderingen af hans tilbagebetalingsfor­pligtelse af lånet i G Bank.
  • at A har fradrag for renteudgifter til G Bank, jf. statsskattelovens § 6. stk. 1, litra e.”

Told- og skatteregionen har i anledning af klagen til Landsskatteretten den 29. december 1998 udtalt:

”…

Advokatfirmaets anbringender/sagsfremstilling.

Advokatfirmaet kommenterer Regionens vurdering af de selvangivne disposi­tioner på A's lånekonti. Advokatfirmaet har endvidere lavet en oversigt over pengestrømmene hos A og hos C Limited. Af oversigten fremgår bl.a.

Pengestrømme hos A…….:

……   

03-10-94 Transport af lån til I Ltd.  -1.366.507698"

og

"Pengestrømme i C Limited...:

……

03-10-94 Lån til I Limited -1.429.913.345"

Advokatfirmaet oplyser:

"Den manglende diskontering på lånekontiene skal ses i sammenhæng med, at lånene blev transporteret til I Limited i forbindelse med A's afhændelse af hans anparter til I Limited.

A's mellemværende med banken var afsluttet den 3. oktober 1994, men at dette desværre først blev krediteret hans konto den 13. oktober 1994 i forbindelse med I Ltd. 's indfrielse af lånene."

Regionen har bl.a. på baggrund af det med klagen indsendte bilag - der ikke tidligere har foreligget for Regionen - følgende bemærkninger til transaktioner­ne - (A’s indlånskonto hos H Bank) (C Limited's indlånskonto hos H Bank) og (A's lånekonti i G Bank):

Af A's lånekonti i banken fremgår, at lånene er bogført tilbagebetalt 13.10.94. Af oversigten over pengestrømme i klagen er anført "salg af 14.335 anparter i C Limited" og "transport af lån til I Limited" pr. 3.10.94.

Det fremgår af C Limited's konto i H Bank, at saldoen pr. 3.10.94 på selskabets konto udgør 1.429.913.344. Pr. 13. 10.94 er anført "Transfer to a/c I Limited" 1.429.913.344, hvorefter saldoen er 0.

Regionen ser sig på baggrund af den foreliggende dokumentation om tilbagebetalings-/indfrielses- og overførselstidspunkterne for lånene ikke i stand til at se sammenhængen imellem de selvangivne og de dokumen­terede dispositioner.

Det må imidlertid lægges til grund, at A's lån er indfriet (førtidigt) 3.10.94 – jf. også advokatfirmaets bemærkninger i klagen ("A's mellemværende med banken var afsluttet den 3. oktober 1994..."). Der mangler herefter oplysninger, om der er indrømmet A en rentedekort af den forudberegnede rente for perioden 21.4.94 -13.10.94, og i benægtende fald - hvorfor ikke. Rentebeløbet for nævnte periode kan skønsmæssigt beregnes til ca. 2,5 mio. DKK, jf. også Regionens kendelse.

Dispositionerne er efter Regionens opfattelse usædvanlige og under­streger arrangementets manglende erhvervsmæssige og økonomiske realitet.

Der ses endvidere ikke, at der er beregnet rente af selskabets indestående i banken i perioden 3.10.94 - 13.10.94, og at der er oplysninger om til hvilken (juridisk) person en eventuel rentetilskrivning er krediteret. Det noteres i den forbindelse, at årsregnskabet for C Limited pr. 3.10.94 Debtors, indeholder en post benævnt "Loan to parent company ... 1.429.913.344". Lånet er i henhold til note i regnskabet "interest free, unsecured and repayable on demand."

Regionen skal i øvrigt henvise til kendelsen af 12. juni 1998.

I kendelsen af 12. juni 1998 oplyste regionen, at dokumentation for størrelsen af præmien på kurssikringsaftalen ikke var modtaget.

I klagen af 23. oktober 1998 anføres det, at præmien fremgår af regnskabet.

Regionen kan ikke af regnskabet for C Limited identificere størrelsen af den angivne betalte præmie. I regnskabet er der ikke identificeret og udgifts­ført præmie på kurssikringsaftale. Regionen skal i den forbindelse henvise til note i regnskabet, hvorefter "The expenses of the company are borne by af related company."

Forholdet omkring selskabets manglende/udokumenterede betaling af kurs­sikringspræmie understreger efter Regionens opfattelse arrangementets mang­lende økonomiske og skattemæssige realitet.

Til bilag - som ikke tidligere har foreligget for Regionen - skal man bemær­ke at, udskriften fra Guaranty Trust Company ikke ses at identificere C Limited som køber/ejer af de angivne canadiske og amerikanske statspapirer.

Advokatfirmaets påstand:

Det er ikke told- og skatteregionens  opfattelse, at de fremlagte oplysninger dokumenterer pengestrømmene. Der henvises til Regionens kendelse af 12. juni 1998.

Det er Regionens opfattelse - såfremt man på basis af det foreliggende materia­le antog, at pengestrømmene var verificerede - at projektet er uden reelt økonomisk indhold. A's låneoptagelse og den faktiske anven­delse af provenuet er udmøntet på en sådan måde, at risikoen i forbindelse med arrangementet reelt er elimineret. Der har således ikke efter aftalekompek­set påhvilet A en reel retlig forpligtelse til at tilbagebetale lånene, hvilket i skattemæssig henseende medfører, at betingelserne for rentefradrag ikke kan anses for opfyldt.

…..”

Advokaten har til Landsskatteretten fremsendt skrivelse af 12. december 2000 fra G Bank, hvori bekræftes, at klageren har indgået to låneaftaler med banken, og at lånebetegnelserne ”Loan Account 1” og ”Loan Account 2” er almindelig forekommende praksis, når der er tale om forskellige faciliteter.

Det fremgår tillige af bankens skrivelse, at klagerens forpligtelser over for banken er opfyldt ved hans tilbagebetaling på lånene med 38.649.011 kr. den 3. oktober 1994 samtidig med overførsel af disse lån til I Limited. De 38.649.011 kr. blev den 3. oktober 1994 krediteret klagerens konto som dividende fra C Limited, samt samme dato debiteret hans konto som delvis tilbagebetaling af hans lån. 

Vedrørende transaktionerne mellem klageren og banken er anført, at klageren i banken deponerede i alt 5.435.338 kr., der bl.a. hidrørte fra betalinger fra S bank på 820.000 kr. og 4.267.000 kr. henholdsvis den 14. april 1994 og 26. april 1994, i alt 5.087.000 kr., medens de resterende 348.338 kr. blev indbetalt af NN A/S.

Af telefax af 1. december 2000 fra advokatfirmaet på Jersey, fremgår bl.a., at I Limited blev registreret som et selskab den 22. juni 1994 med en aktiekapital på 10.000 GBP fordelt på 10.000 aktier á 1 GBP hver. To aktier på hver 1 GBP var udstedt til E Limited og D Limited, medens ejer af aktierne var F, der var direktør og eneaktionær i T ApS, der er et dansk selskab.

Advokaten har ved skrivelse af 19. april 2001 til Landsskatteretten bl.a. anført:

”I fortsættelse af det afholdte kontormøde og vore efterfølgende behagelige telefonsamtaler og korrespondance skal jeg med dyb beklagelse for den sene tilbagevenden som aftalt komme med en sammenfattende redegørelse for de udestående spørgsmål i ovennævnte sag.

Redegørelsen følger rækkefølgen i de spørgsmål, der blev stillet på kontormødet den 29. juni 2000, og som fremgår af Landsskatterettens forhandlingsreferat af samme dato.

Hvorfor fremgår tilbagebetalingen på DKK 38.649.011 ikke af kontoudtogene?

Jeg vedlægger mit brev af 14. november 2000 til G Bank, i hvilket brev en række af de på kontormødet rejste spørgsmål er adresseret.

Endvidere vedlægger jeg brev af 12. december 2000 fra G Bank som svar på mit brev af 14. november 2000.

Som det fremgår af sidste bulletpoint i afsnittet "Transactions on the account of Mr. A" blev udbytteudlodningen på DKK 38.649.011 efter indsættelsen på A’s konto overført til en konto tilhørende G Bank som delvis tilbagebetaling af lånet. Indsætningen på (krediteringen) og overførslen fra (debiteringen) A’s konto den 3. oktober 1994 fremgår af den sidste side i det vedlagte materiale til brevet af 12. december 2000.

Beløbet blev sammen med det provenu, der samme dag opnåedes ved overdragelse af obligationer og låneforpligtelser til I Ltd. (se nærmere redegørelse nedenfor), benyttet til indfrielse af lånene. Da beløbet DKK 38.649.011 ikke kunne relateres til en bestemt af lånekontiene, men blev benyttet sammen med ovennævnte provenu til indfrielse af de to lån,

Likviditetsbevægelserne var med andre ord som følger:

Udbytte modtaget fra C 38.649.011 kr.
Provenu modtaget fra afhændelse af obligationer 1.366.507.688 kr. = 1.405.156.699 kr.

hvilket beløb fordeltes som følger:

Indfrielse af lånekonto 1, 1.315.725.000 kr.
Indfrielse af lånekonto 2      89.431.699 kr.

Såfremt Landsskatteretten måtte ønske yderligere dokumentation vedrørende ovennævnte forhold, hører jeg gerne herom.

Hvad skyldes differencen på kr. 348.383 mellem det kontante indskud og de beløb, der fremgår af overførselsbilag fra S bank?

Det fremgår af 1. bulletpoint i afsnittet "Transactions on the account of Mr. A " i brev af 12. december 2000 fra G Bank, at beløbet er modtaget af banken fra NN A/S, der var udbyder af investeringen.

A har forsøgt blandt sine gamle bankbilag at finde det eller de resterende overførselsbilag, der dokumenterer indbetalingen til NN A/S, men dette har indtil videre ikke været muligt, ligesom det ej heller fra A’s bankforbindelser har været muligt at fremskaffe denne dokumentation.

Såfremt Landsskatteretten finder dette af væsentligt betydning, hører jeg gerne herom, idet jeg i så fald vil foretage fornyede forsøg på at skaffe dokumentationen.

Hvor er der givet rentedekort ved den førtidige indfrielse den 3. oktober 1994?

Baggrunden for, at der ikke er anført nogen konkret rentedekort i lånedokumenterne, er, at A overdrog såvel lån som obligationspost til I Ltd.

I Ltd. overtog således såvel obligationer, der endnu manglede 10 dages rentetilskrivning, som lånet, hvorpå resterede 10 dages rentetilskrivning. Da kontantindskuddet ved investeringens indledning den 21.-22. april 1994 var beregnet til, at der hverken skulle være et negativt eller positivt cashflow ved investeringens afslutning den 13. oktober 1994, kunne I Ltd. overtage såvel lånet som obligationerne den 3. oktober 1994 uden negativ likviditetspåvirkning ved obligationernes og lånets udløb 10 dage senere.

Hvoraf fremgår præmien på kurs- og rentesikringsaftalen i C Ltd.'s regnskab?

Der betales ikke separate præmier på kurs- og rentesikringsaftaler (swap-aftaler) som den foreliggende. Dette skyldes, at bankens fortjeneste ved indgåelse af sådanne aftaler opnås ved et tillæg eller fradrag i rente- og vekslekurssatserne.

Dette svarer til fremgangsmåden på valutavekslingskontorer, hvor man ofte ikke betaler separat gebyr for valutaomvekslingen, men hvor valutavekslingskontoret opnår fortjenesten ved et tillæg eller fradrag i den anvendte valutakurs ved vekslingen.

Såfremt Landsskatteretten måtte ønske dokumentation for, at kurs- og rentesikringsaftaler (swap-aftalen) er foregået på markedsvilkår, hører jeg gerne herom, i det jeg i så fald vil anmode en uafhængig bank eller finansinstitut om at bekræfte dette.

Hvorfor skete der overdragelse til I Ltd. som likvidationsselskab?

Baggrunden for A’s overdragelse af såvel lån som obligationer til ”oprydningsselskabet” I Ltd. var, at der kort før investeringens udløb verserede rygter om, at der ved Folketingets åbning forventedes fremsat et lovforslag, der med tilbagevirkende kraft ville fjerne muligheden for med den tilsigtede skattemæssige virkning at foretage den investering, som A igennem knap et halvt år havde deltaget i.

A rettede derfor henvendelse til udbyderen af investeringen, og det blev aftalt, at A kunne udtræde investeringen ved at overdrage såvel lån som obligationer til I Ltd., der var et selskab oprettet med det formål at stå for afvikling af investeringer, der ønskedes indfriet før tid.

Svar på Told- og Skatteregionens brev af 29. december 1998

Jeg vedlægger mit brev af 14. november 2000 til advokatfirmaet på Jersey, og sidstnævntes svar af 1. december 2000.

Der mangler endnu en oplysning, før jeg endeligt kan besvare Told- og Skatteregionens brev. Denne oplysning modtager jeg på mandag og vil herefter overbringe svaret på brevet.”

Told- og skatteregionen har den 14. september 2001 udtalt følgende til Landsskatteretten:

”De nye oplysninger i sagen, som Landsskatteretten beder regionen udtale sig om, er – så vidt undertegne­de ser det - nye oplysninger indeholdt i

  • Forhandlingsreferatet af 29. juni 2000
  • Bankens skrivelse af 12. december 2000
  • Advokatfirmaet R’s fax af 8. februar 2001
  • Repræsentantens skrivelse til LSR af 19. april 2001
  • Repræsentantens skrivelse til banken m.fl. af 14. november 2000
  • Repræsentantens skrivelse til advokat K af 14. november 2000

Følgende af de i ovennævnte bilag fremkomne oplysninger skal fremhæves:

Det fremgår, at den "ultimative beneficial owner" af I Limited er F, direktør i og eneanpartshaver i T ApS.

Den af advokatfirmaet angivne forklaring på den manglende rentedekort er efter regionens opfattelse ikke udtryk for en disposition, der er overensstemmende med sædvanlig disponering afledt af aftaler indgået imellem uafhængige parter. Dispositionen er usædvanlig og understreger efter regionens opfattelse arrangementets manglende økonomiske realitet.

Overdragelsen af lån/obligationer sker til afviklings­selskab oprettet af og ultimativt ejet af F/T ApS, jf. ovenfor.

F er tillige, jf. generalforsamlingsreferat for C Ltd. af 30. september 1994, udpeget fuldmagtshaver for C Ltd.

Dispositionerne imellem C Ltd. og I Ltd. er efter regionens opfattelse usædvanlige og understreger arrangementets manglende økonomiske realitet.

Samlet vurdering af arrangementet:

Af  A's årsopgørelse nr. 1 fremgår at der er en overskydende skat på kr. 1.469.065, og af opgørelse nr. 5 fremgår at der er en restskat på kr. 20.929.689, forskellen i skattebetalingen er således kr. 22.398.754. Forskellen mellem de 2 årsopgørelser er, at der i nr. 5 ikke er medtaget de af regionen tilsidesatte renteudgifter til G Bank på kr. 33.189.941.

Advokaten har i klagen til Landsskatteretten af 23. oktober 1998 oplyst, at egenbetalingen er på kr. 5.435.338. Selve investeringen giver således underskud, men med en skattebesparel­se på 22,3 mio. kr. er der stadig en "nettogevinst" til investor på næsten 17 mio. kr.

Det er således fortsat regionens opfattelse, at arrangementet, uanset dets eventuelle civilretlige gyldighed imellem parterne, er af en sådan karakter, at de af aftale-sættet udmøntede dispositioner - på baggrund af  A's manglende reelle risiko i forbindelse med låneoptagelse og -forpligtelse - i skattemæssig henseende medfører, at betingelserne for rentefradrag ikke kan anses for opfyldt.”

Advokaten har i skrivelse af 28. januar 2002 til Landsskatteretten bl.a. anført:

”Kommentarer til told- og skatteregionens indlæg af 14. september 2001 og 29. december 1998:

Manglende rentedekort

Told- og Skatteregionen gør gældende, at den manglende rentedekort efter Regionens opfattelse ikke udtryk for en disposition, der er overensstemmende med sædvanlig disponering afledt af aftaler indgået mellem uafhængige parter. Dispositionen er efter Regionens opfattelse herefter usædvanlig og understreger arrangementets mang­lende økonomiske realitet.

I den forbindelse bemærkes det, at rentedekorter ganske rigtigt normalt gives, når et lån indfries førtidigt. I modsat fald ville låntager, der overdrager lånet, jo komme til at betale for meget. I den konkrete situation ville dette isoleret set for lånet betyde, at A ville skulle foretage en væsentlig yderligere indbetaling.

Baggrunden er imidlertid som anført i min redegørelse af 19. april 2001, at A overdrog såvel lån som aktiver samtidigt. Da I Ltd., der overtog såvel lån som aktiver, vidste, at investeringen ville hænge økonomisk sammen ved lånets og obligatio­nernes udløb 10 dage senere, var det fra I Ltd.'s side ubetænkeligt at overtage såvel lånet som aktiverne med resterende løbetid.

Man kunne i den forbindelse sagtens have udarbejdet en opgørelse over, hvilken rentede­kort der skulle gives på lånet, og hvilken eksakt kurs aktiverne skulle erhverves for. Dette ville imidlertid være en usædvanlig fremgangsmåde i almindelige handelsforhold mellem uafhængige parter, hvor man som det absolutte udgangspunkt ikke bruger tid på mere eller mindre teoretiske rente- og kursberegninger, når det afgørende er, at man overtager såvel en aktivmængde som en gæld, og den samlede investering hænger sammen. Sådanne beregninger laves kun, når der handles med standardiserede børsnoterede gældsposter og aktiver med minut-for-minut opdaterede børskurser herpå.

F er "ultimative beneficial owner" af I Ltd. og fuldmægtig for C Ltd.

Regionen gør herefter gældende, at ovennævnte sammenfald af identitet understreger ar­rangementets manglende økonomiske realitet.

I den forbindelse skal det nævnes, at i internationale transaktioner er det helt sædvanligt, at personer bemyndiges til at underskrive de afgørende transaktionsdokumenter, idet det­te i finansielle handelsforhold er en helt traditionel måde at undgå unødige rejse- og andre omkostninger. Alternativet ville have været, at den for C Ltd. ansatte direktion havde underskrevet, men dette ville ud fra Regionens hidtidige argumentation ligeledes bliver udlagt som et tegn på transaktionernes fiktive karakter.

Samlet vurdering af arrangementet

Regionen opsummerer herefter investeringens hovedtal og gør på denne baggrund gæl­dende, at på grund af A’s manglende reelle risiko i forbindelse med låneop­tagelse og -forpligtelse bør investeringen frakendes sin skattemæssige gyldighed.

I den forbindelse skal det nævnes, at der under sagen ikke er blevet lagt skjul på, at A’s primære motivation til at indgå i investeringen var de skattemæssige fordele forbundet med den.

Dette medfører imidlertid efter gældende ret ikke, at en investering er ugyldig i skatte­mæssig henseende.

Højesteret godkendte så tidligt som 1984 i skattemæssig henseende investeringerne i dan­ske statsgældsbeviser, hvor investeringen før skat gav underskud, men efter skat gav over­skud på grund af den skattefri kursgevinst.

Ligesom i nærværende sag indebar disse investeringer ikke nogen nævneværdig økono­misk risiko for investor andet end risikoen for, at den danske stat ikke kunne svare sine forpligtelser i henhold til obligationerne (svarende til risikoen for, at den canadiske og amerikanske stat i den konkrete sag ikke ville kunne svare sine forpligtelse).

Sådanne investeringer var også bundet tæt sammen på samme måde som den konkrete sag, men Højesteret fastslog, at så længe obligationerne reelt var ejet af investoren, og lå­net var gyldigt oprettet, kunne den skattemæssige gyldighed ikke anfægtes.

Kun i helt særlige tilfælde, hvor lånet indsattes på konto i selvsamme bank, som havde ydet lånet (TfS 1994, 718), eller hvor hæftelsen på lånet var begrænset til 2,7 o/o af lånebe­løbet (TfS 2000.148), har domstolene tilsidesat den skattemæssige gyldighed af investerin­gen.

Ingen af disse helt særlige omstændigheder er imidlertid til stede i nærværende sag, hvor hæftelsen på lånet er fuldstændig (havde obligationerne vist sig at være falske eller senere blev nødlidende, ville A og de øvrige aktionærer lide voldsomme tab, der ikke kunne begrænses), låneprovenuet er investeret i et selskab med flere øvrige aktionæ­rer, og dette selskab har placeret aktiekapitalen i børsnoterede obligationer. I en sådan situation er der i endnu mindre grad end i de enklere og endnu mere lukkede rene stats­gældsinvesteringer (der som anført efter fast praksis godkendes skattemæssigt) grundlag for at tilsidesætte den skattemæssige gyldighed af investeringen.

Advokaten har efterfølgende fremlagt kopi af skrivelse af 23. oktober 2002 fra G Bank samt responsum af 12. juli 1999 fra en skatteretsekspert.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet ansættelsen stadfæstet, idet styrelsen ud fra en helhedsvurdering af det foreliggende arrangement anser det for godtgjort, at dispositionerne savner et egentligt forretningsmæssigt grundlag, og at aftalekomplekset alene er begrundet i skattemæssige hensyn. Styrelsen har på den baggrund anført, at arrangementet i skattemæssig henseende kan tilsidesættes. Styrelsen har bl.a. lagt vægt på den manglende rentedekort ved klagerens førtidige indfrielse af banklån samt den manglende præmiebetaling, som C Ltd. efter sædvanlige forhold skulle betale for putoptionen.

Styrelsen har henvist til TfS 2000.148 og TfS 2002.404.

Landsskatteretten skal udtale:

Vedrørende det af klageren i G Bank optagne lån, der er anvendt til køb af aktier i C Limited, bemærker retten, at disse transaktioner må anses for et led i et skatteprojekt, der omfatter transaktioner foretaget af klageren, G Bank, H Bank, C Limited og I Limited.  Klagerens lån i G Bank og disses overførsel til en konto i H Bank samt købet af aktierne må anses for at være uden risiko for klageren, henset til den af klageren til G Bank overdragne kontrol over indestående på konto i H Bank, samt til den af ham til G Bank overdragne rådighed over 14.335 aktier i C Limited.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er ydet en rentedekort af den forudberegnede rente for perioden 21. april – 13. oktober 1994 ved klagerens førindfrielse af lånene den 3. oktober 1994, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren har indbetalt forskellen på de fra S bank, Tyskland, overførte beløb på i alt 5.087.000 kr. og klagerens egenfinansiering på 5.435.338 kr., eller 348.383 kr., til NN A/S. Den manglende betaling af præmie for putoptionen savner tillige begrundelse.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke kan anses for dokumenteret, at værdien af aktierne i C Limited svarer til 95.317,556 kr. pr. aktie med en nominel værdi på 10 kr., eller en værdi for 14.335 aktier på i alt 1.366.377.165 kr.

Retten finder på denne baggrund, at der efter en samlet bedømmelse er tale om en række forud fastlagte dispositioner uden egentligt forretningsmæssigt indhold og uden reelle økonomiske risici for de implicerede parter, således at formålet med skatteprojektet alene har været at opnå skattebesparelse i form af rentefradrag.

Retten finder herefter, at klagerens deltagelse i skatteprojektet ikke kan tillægges skattemæssig betydning, og ansættelsen stadfæstes derfor.