Et privat vandværk a.m.b.a. ønskede at overdrage samtlige aktiver og passiver til kommunen, hvorefter kommunen skulle overtage forsyningspligten over for vandværkets medlemmer. Vandværket anmodede i den forbindelse Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålet, om kommunens overtagelse af vandværket uden faktisk udlodning til andelshaverne ville udløse beskatning af den enkelte andelshaver.

Vandværket havde på tidspunktet for anmodningen til Ligningsrådet 1.417 andelshavere. Tilslutningsbidraget til kommunens vandforsyning var kr. 9.362,- ekskl. moms pr. ejendom. Dette bidrag skulle berigtiges ved overdragelsen af vandværket, hvis nettoværdi var skønnet til i alt 11.370.000,-, og en yderligere indbetaling fra den enkelte andelshaver på kr. 1.338,-.

Ved bindende forhåndsbesked af 26. september 2001 besvarede Ligningsrådet spørgsmålet bekræftende, idet den af andelshaverne opnåede besparelse på tilslutningsbidraget til kommunen, i alt kr. 8.024,- pr. andelshaver, ansås for skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 1. februar 2002 Ligningsrådets bindende forhåndsbesked. Kendelsen blev herefter indbragt for domstolene med påstand om ændring af den bindende forhåndsbesked, således at overdragelsen ikke ville udløse beskatning for andelshaverne. Sagsøger gjorde til støtte herfor gældende, at overdragelsen af vandværket til kommunen ikke tilførte andelshaverne en formuefordel, der kunne anses for skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Af vedtægterne for sagsøger, der måtte anses for et selvstændigt retssubjekt undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fremgik, at ingen af andelshaverne havde krav på en andel af selskabets formue ved udtræden. Ligeledes kunne årets overskud ikke udbetales til andelshaverne. Der kunne herefter ikke blive tale om beskatning efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, eller aktieavancebeskatningslovens regler.

For andelshaverne ville overdragelsen betyde, at den forsyningsret andelshaverne havde opnået gennem bidrag til foreningen, fremover skulle opfyldes af kommunen. Dette ville imidlertid ikke umiddelbart eller direkte tilføre andelshaverne nogen formuefordel. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at andelshaverne i økonomisk eller juridisk henseende ville blive stillet bedre med overgangen af forsyningspligten til kommunen.

Den omstændighed, at kommunen beregnede prisen for overtagelse af forsyningspligten på baggrund af det samlede antal andelshavere ganget med den normale tilslutningsafgift reduceret med nettoværdien af foreningsformuen, fandtes endvidere ikke at berettige til skattemæssigt at betragte det som om, at foreningen ville blive likvideret og andelshavernes ideelle andele udloddet til andelshaverne, der herefter ved individuelle aftaler med kommunen skulle betale tilslutningsbidraget til kommunen.

Den enkelte andelshaver kunne herefter ikke i forbindelse med overdragelsen af vandværket anses at blive tilført en økonomisk fordel, der ville være skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Skatteministeriet tog på denne baggrund bekræftende til genmæle overfor sagsøgers påstand, hvorefter ministeriet anerkendte, at overdragelsen af vandværket til kommunen ikke ville udløse beskatning af den enkelte andelshaver.