Pantefogder er kun underlagt de administrative myndigheder i relation til selve ansættelsesforholdet. Pantefogdernes juridiske beføjelser er fastsat i inddrivelsesloven og i retsplejeloven.

De administrative myndigheder har således ikke en egentlig instruktionsbeføjelse for så vidt angår pantefogdens judicielle arbejde i forbindelse med udlægsforretninger.

Dette er blandt andet kommet til udtryk i dommen UfR 1991,117 VLK. I denne sag gør skyldneren under en udlægsforretning indsigelse mod kravets størrelse. Indsigelsen indbringes ved en fejl ikke for fogedretten. Vestre Landsret finder, at denne fejl ikke er begået af distrikstoldkamret (nu skattecentret) som rekvirent, men af den daværende toldfoged (nu pantefoged), hvorfor landsretten fastholder udlægget med den virkning, at kravet ikke kan anses for forældet efter 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist.

Det judicielle arbejde er heller ikke underlagt det administrative rekurssystem og falder derfor uden for Ombudsmandens kompetence.

Indenfor de judicielle beføjelsers rammer kan RIM i cirkulærer og vejledninger regulere pantefogdernes administrative beføjelser. Fx som anført i afsnit G.2.8 hvor RIM i medfør af INDL § 11 har bestemt, at afværgelse af en fogedforretning kan ske såvel inden som under udlægsforretning ved betaling, modregning eller korrektion af skylden.