Hvis restancer der er overført til RIM ikke indbetales iværksættes tvangsinddrivelse.

SKATs politik på inddrivelsesområdet er fastlagt i SKATs inddrivelsesstrategi. Strategien fokuserer på begrebet "den reelle inddrivelseskvalitet" forstået på den måde, at der i den givne situation overfor den konkrete restant vælges det inddrivelsesmiddel eller den kombination af inddrivelsesmidler, der er egnet til at eliminere restancen eller standse restancetilvæksten.

Kernen i inddrivelsesstrategien er, at det i et inddrivelsesforløb - på baggrund af konkrete individuelle overvejelser - skal være legitimt at tillægge det betydning, at en virksomhed altid overholder sine aftaler med SKAT herunder altid betaler til tiden. Tilsvarende gælder også, hvis en virksomhed aldrig overholder sine forpligtelser eller aftaler med myndighederne.

Indrivelsesstrategien har således karakter af at være et instrument til prioritering af anvendelsen af allerede kendte inddrivelsesinstrumenter overfor den enkelte restant.

I forbindelse med det daglige inddrivelsesarbejde anvender en pantefoged såvel retlige som administrative inddrivelsesinstrumenter.

Kendetegnende for inddrivelsesinstrumenterne er, at de med ganske få undtagelser kan anvendes på alle offentlige krav , som RIM inddriver. Undtagelserne fremgår af beskrivelserne af de særlige inddrivelsesinstrumenter. 

Såvel de retlige som de administrative inddrivelsesinstrumenter retter sig som udgangspunkt mod alle offentlige krav. Der gælder dog speciele regler for nogle af kravene, jfr. nedenfor

Relevante instrumenter kort omtalt under afsnittene G.1.4.1 Retlige instrumenter og G.1.4.2 Administrative instrumenter