Reglerne for beslaglæggelse findes i retsplejelovens kapitel 74. Af § 801, stk. 1, fremgår, at beslaglæggelse kan ske i følgende tilfælde:

• til sikring af bevismidler (nr. 1) 
• til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde (nr. 2)
• til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning (nr. 3)
• når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning (nr. 4)

Beslaglæggelse besluttes af retten efter politiets begæring. Dog kan politiet, hvor en sådan beslutning ikke uden fare for forspildelse af formålet kan afventes, foretage en foreløbig beslaglæggelse. Beslaglæggelsen skal inden 24 timer forelægges for retten med henblik på stillingtagen til, om beslaglæggelsen skal opretholdes.

Samme beføjelse som politiet har enhver anden, der træffer en person i tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold. Det beslaglagte skal snarest overgives til politiet, der forelægger sagen for retten, medmindre det beslaglagte tilbageleveres inden udløbet af 24 timer.

Retsvirkningerne af beslaglæggelsen afhænger af, hvilken form for beslaglæggelse der er foretaget.

Er beslaglæggelsen sket

• til sikring af bevismidler,
• til sikring af et krav på konfiskation eller
• til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering,

kan der hverken ved aftale om eller retsforfølgning mod det beslaglagte foretages dispositioner, som er i strid med indgrebets formål. Se RPL § 807 b, stk. 1.

Er beslaglæggelsen sket

• til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
• til sikring af krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt.,
• til sikring af bødekrav eller
• til sikring af forurettedes krav på erstatning i sagen,

har beslaglæggelsen, indtil retten træffer afgørelse efter § 807 d, stk. 2 og 3, samme retsvirkning som arrest. Se RPL § 807 b, stk. 2.

Har tiltalte undddraget sig videre forfølgning i sagen, og der derfor er foretaget et formuebeslag efter RPL § 802, stk. 3, er tiltalte uberettiget til at råde over formuen. Kreditorforfølgning kan alene foretages med hensyn til krav, der bestod mod tiltalte, før kendelsen om beslaglæggelse blev afsagt. Se RPL § 807 b, stk. 3.

Med forurettedes krav på erstatning må sidestilles skattemyndighedernes krav på efterbetaling af skatter og afgifter, jf. UfR 1978, 766 ØLK.

Hvor beslaglæggelsen har virkning som en arrest, kan en hvilken som helst fordringshaver foretage udlæg i det beslaglagte aktiv, således at udlægget placerer sig på den prioritet, som arresten har.