Stiller tredjemand pant for skyldnerens gæld, er der tale om en frivillig pantsætning, der kræver tredjemands samtykke.

I praksis bør sikkerhedsstillelsen ske ved en pantsætningserklæring, som kan afgives på den måde, at der noteres på udlægsbladet, at tredjemand frivilligt pantsætter de pågældende aktiver som sikkerhed for skylden. Denne erklæring underskrives af tredjemand på udlægsbladet. Da tredjemand ved sin underskrift samtidig erklærer sig indforstået med, at SKAT straks accepterer pantet, er udgangspunktet, at der ikke er hindringer for, at fogeden straks gennemfører en udlægsforretning og foretage udlæg i pantet.

Som eksempel kan nævnes UfR 1991, 764V, der omhandler gæld hos et anpartsselskab A, drevet af M, hvor fogedretten med M´s samtykke foretog udlæg hos M og mod protest fra M´s ægtefælle H. tillige hos hende. H kærede efterfølgende til Landsretten, der ophævede udlægget for så vidt angik H.

Omfatter tredjemandspantet løsøre, bør pantsætningen tinglyses i personbogen/bilbogen ved Retten i Århus for at få gyldighed overfor pantsætterens øvrige kreditorer og overfor godtroende aftaleerhververe.

Pantefogeden bør endvidere være opmærksom på konkurslovens § 20, hvorefter en fordringshaver ikke kan forlange skyldneren erklæret konkurs, hvis hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant, jf. afsnit H.3.3.1.1.