Klagen skyldes, at selskabets skattepligtige indkomst er forhøjet med ikke godkendt fradrag for omkostninger afholdt på vegne af udenlandske datterselskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Ikke godkendt fradrag for omkostninger afholdt på vegne af udenlandske datterselskaber i alt 3.855.598 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen.

Sagens oplysninger.

Selskabet A A/S er en international virksomhed indenfor produktion og salg.

Selskabet har en række salgs- og produktionsselskaber i udlandet.

Produktionen sker primært på fabrikker i udenlandske datterselskaber. Produktionen er generelt struktureret som kontraktproduktion, hvor produktionen sker på baggrund af moderselskabets knowhow, kvalitetsnormer mv. Selskabet aftager alle varer, ligesom det varetager alt videresalg heraf til egne og eksterne distributører.

Selskabet har afholdt følgende lønomkostninger til medarbejdere udsendt til produktionsselskaber i Slovakiet, Portugal og Indonesien:

Slovakiet

Der har i året været afholdt løn til en produktionstekniker, som var udsendt i forbindelse med opstart af en ny fabrik. Lønomkostningerne udgjorde 436.661 kr. På efterfølgende faktura af 31. december 2002 er anført: "Implementation of SAP in technical department - In Year 2002.".

Portugal

Der har i året været afholdt løn til 2 medarbejdere vedrørende teknisk assistance. En af medarbejderne har været udsendt siden 1990. Lønnen androg i alt 554.425 kr. Ifølge efterfølgende faktura af 31. december 2002 havde arbejdet bestået i "Technical assistance given to the new Maingroup on May, June, July, September and October.".

Indonesien

Der har i året været afholdt omkostninger til udstationerede medarbejdere. Omkostningerne androg i alt 2.864.512 kr.

Ifølge repræsentanten består udsendte medarbejderes arbejde primært i kontrol og opfølgning på produktions- og leveringsplaner samt kvalitetskontrol i produktionsfasen, herunder teknisk assistance til sikring af produktionsprocesser mv.

Kvalitetskontrollen i produktionsfasen skal bl.a. sikre, at A-produkterne lever op til de standarder og kvaliteter, som anses for afgørende for, at selskabet, som ejer A-varemærket mv. kan bevare og forbedre det nuværende image og dermed salget og indtjeningen.

ToldSkat Selskabsrevisionen (nu SKAT, Store Selskaber - Kontrol)

Den daværende ToldSkat Selskabsrevision har ikke godkendt fradrag for de omhandlede udgifter til løn, i alt 3.855.548 kr., idet Selskabsrevisionen ikke har anset selskabet som rette omkostningsbærer. Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabsrevisionen har ikke fundet, at reglen omfattes af ligningslovens § 2.

Selskabsrevisionen har til den af repræsentanten nedenfor nævnte ikke-offentliggjorte afgørelse bemærket, at der er en række lighedspunkter, men også en række ikke uvæsentlige afvigelser, herunder at der ikke er tale om ledende medarbejdere, samt forskel i ejerandele.

Selskabets påstand og argumenter

Principal påstand

Selskabets repræsentant har primært nedlagt påstand om, at omkostningerne til medarbejderne anerkendes fradraget som driftsudgifter.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at brugen af egne medarbejdere til kontrol og styring af kvalitet og produktion var en naturlig forretningsdisposition, når der blev anvendt kontraktproducenter og underleverandører i lande med mindre tradition for effektiv produktions- og kvalitetsstyring.

Den interne prisfastsætning på varer fra de udenlandske produktionsselskaber byggede på den forudsætning, at de pågældende andele af lønningerne blev afholdt af A A/S. Alternativt kunne omkostningerne, såfremt de var afholdt af de udenlandske produktionsselskaber, have resulteret i højere afregningspriser over for selskabet. Resultatet i selskabet og produktionsselskaberne ville have været uændret.

Selskabet har efter Selskabsrevisionens tilkendegivelse efterfølgende ændret praksis, så omkostningerne nu viderefaktureres til de respektive selskaber.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens ikke-offentliggjorte kendelse af 31. oktober 1996, hvori Landsskatteretten fastslog, at A A/S's lønudgifter til medarbejdere ansat i udenlandske produktionsdatterselskaber var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Også her var der tale om arbejde med kontrol og styring af kvalitet og produktion. Repræsentanten finder sagen sammenlignelig med situationen i nærværende sag.

Subsidiær påstand

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at omkostningerne, hvis selskabet ikke anses for rette omkostningsbærer, vedrører koncerninterne transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 og dermed også af godkendelsesproceduren i den daværende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 (nu ophævet).

Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT)

Sagen har været forelagt den daværende Told- og Skattestyrelse. Efter styrelsens opfattelse skal sagen afgøres efter ligningslovens § 2 med den følge, at sagen skulle have været forelagt styrelsen til godkendelse før ansættelsesændringen, jf. dagældende § 3 B, stk. 5.

Styrelsen har anført følgende:

"Styrelsen er af den opfattelse, jf. SKM2005.99.ØLR, at i tilfælde, hvor der mellem interesseforbundne parter er stillet serviceydelser (eller andet) til rådighed, med eller uden betaling fra den anden koncernforbundne part, skal forholdet reguleres efter LL § 2, og dermed ikke efter teorien om rette omkostningsbærer. Det er ikke afgørende om der foreligger en kontrakt.

I denne sag har medarbejdere hos det danske moderselskab udført arbejde i tilknytning til funktioner udført af udenlandske datterselskaber.

Spørgsmålet er herefter, om datterselskaberne skulle have været belastet med udgifter for ydelserne, dvs. om der er tale om koncerninterne tjenesteydelser, som en uafhængig part ville have været villig til at betale for. Denne vurdering er en sædvanlig transfer pricing vurdering, som efter styrelsens opfattelse er omfattet af ligningslovens § 2."

Godkendelse af ansættelsesændringen er en gyldighedsbetingelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 2 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).  Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at denne eksempelvis omfatter: Levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Der henvises til L 101 fremsat den 2. juni 1998.

Efter dagældende skattestyrelseslovs § 3 B, stk. 5 skal en skattemyndighed, der ønsker at ændre den skattepligtige indkomst efter armslængdeprincippet, når ændringen omfatter grænseoverskridende transaktioner, indhente godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Selskabet har indtil 1. januar 2003 stillet medarbejdere vederlagsfrit til rådighed for sine udenlandske datterselskaber for at udføre arbejde i tilknytning til funktioner i datterselskaberne. Selskabet har efterfølgende efter aftale med selskabsrevisionen afkrævet datterselskaberne betaling for ydelserne.

Spørgsmålet om datterselskabernes eventuelle betaling for ydelserne omfattes af ligningslovens § 2. Dette er i overensstemmelse med udtalelsen fra den daværende Told- og Skattestyrelse.

Told- og Skattestyrelsens godkendelse skulle herefter have været indhentet før ansættelsesændringen. Da en sådan godkendelse ikke er indhentet, og da dette er en gyldighedsbetingelse, er den af Selskabsrevisionen foretagne forhøjelse herefter ugyldig.

Den påklagede forhøjelse nedsættes derfor med 3.855.598 kr.