Hvad du skal oplyse
Vær opmærksom på, at udlodninger fra en kontoførende dansk investeringsforening kan indeholde gevinster eller tab ved salg af udenlandske obligationer og aktier, som du skal
tage med på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.
Har du modtaget udlodning fra en udenlandsk investeringsforening, -selskab eller -fond, skal du i de fleste tilfælde skrive udlodningen under de relevante rubrikker til
Kapitalindkomst. I nogle tilfælde er der tale om aktieindkomst (se vejledningen til rubrik 34 og rubrik 61).
Gevinst og tab ved salg af aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber, beskattes som kapitalindkomst. Anvender du systemet Aktier og investeringsforeningsbeviser på
skat.dk/tastselv, bliver gevinst og tab overført til rubrik 38. Ellers kan du vælge, om du vil medregne gevinst/tab i rubrik 38 (dansk indkomst) eller i rubrik 434 (indkomst fra udlandet) i Selvangivelsen for udenlandsk indkomst, hvis du har ret til
nedslag for betalt skat til udlandet. Du skal medregne realiseret og urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier og beviser (efter lagerprincippet).
Ved salg af aktier og beviser i investeringsselskaber medregnes gevinst og tab på salgstidspunktet. Ved køb i løbet af året anvendes købesummen i stedet for værdien
primo. Ved salg i løbet af året anvendes salgssummen i stedet for værdien ultimo.
Du skal medregne beløbet ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår.
Læs mere om opgørelse af gevinst og tab på aktier/beviser i investeringsselskaber i vejledningen Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser
- afsnittet Gevinst og tab ved salg af investeringsforeningsbeviser.
Ved salg i løbet af året anvendes salgssummen i stedet for værdien ultimo.
Renteindtægter, renteudgifter og anden kapitalindkomst
Læs om Renteindtægter, renteudgifter og anden kapitalindkomst.