Klagen vedrører fradrag for honorar til revisor for bistand med aflæggelse af regnskab vedrørende værdipapirer.

Skatteforvaltningens afgørelse er påklaget direkte til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2002 og 2003- Personlig indkomst

Skatteforvaltningen har nægtet fradrag for udgift til revisor med hhv. 19.570 kr. og 22.875 kr.

Klageren har selvangivet fradrag med 19.570 kr. i 2002 og 22.875 kr. i 1973.

Landsskatteretten stadfæster afgørelserne for begge år.

Sagens oplysninger

A ophørte med at drive selvstændig virksomhed i 2000 og har derefter været lønmodtager. Han har gennem flere år handlet med aktier og lignende værdipapirer. Han har hovedsageligt handlet med aktier med en ejertid på under 3 år, men har også investeret i investeringsforeninger samt handlet med terminsforretninger.

Klagerens indkomst har ifølge hans selvangivelse/personlige skatteregnskab blandt omfattet:

	2002	2003
Personlig indkomst
Rest virksomhedsresultat	-19.570 kr.	-22.875 kr.
Bestyrelseshonorar mv.	100.100 kr.	100.100 kr.
Kapitalindkomst
Div. renteindtægter	468.878 kr.	808.436 kr.
Terminsforretninger	253.534 kr.	173.482 kr.
Udlodning invest.foreninger	---	80 kr.
Avance invest.foreninger	---	87.255 kr.
Div. renteudgifter	-620.149 kr.	-381.422 kr.
Aktieindkomst
Div. udbytter	39.454 kr.	53.117 kr.
Aktietab til fremførsel	-4.326 kr.	-135.935 kr.

Klagerens aktieinvesteringer i 2002 omfatter i alt 37 selskaber med en samlet kursværdi på 1.467.353 kr., og i 2003 i alt 29 selskaber med en samlet kursværdi på 3.947.393 kr.

Aktietabet i 2002 omfatter nettoresultatet af 12 aktiesalg, i 2003 nettoresultatet af 21 aktiesalg.

Klageren har i 2002 fratrukket: Rest virksomhedsresultat med 19.570 kr., og i 2003 med 22.875 kr. Posten vedrører udgift til revisor og omfatter ifølge fakturaer af 10. juli 2002 og 31. august 2003 opgørelse af resultat af terminsforretninger, opgørelse af tab/gevinst på aktier, udarbejdelse af kapitalforklaring mv., samt udfyldelse af selvangivelse.

Klageren har ved opgørelsen af den fratrukne udgift henført 1.250 kr. årligt til at vedrøre en privat andel af udgiften.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har nægtet fradrag for udgift til revisor i 2002 med 19.570 kr. og i 2003 med 22.875 kr.

Skatteforvaltningen har henvist til, at klageren ophørte med sin virksomhed i 2000. Udgiften anses herefter for udelukkende at vedrøre opgørelsen af hans skattepligtige indkomst og dermed opgørelsen af de skattemæssige konsekvenser af hans formuedispositioner.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften til revisor godkendes fradraget i klagerens kapitalindkomst.

Klageren drev erhvervsmæssig virksomhed indtil 2000. Det er formentlig i forlængelse af denne virksomhed, at de selvangivne fradrag for revisorudgifter er blevet selvangivet som fradrag i den personlige indkomst. Repræsentanten er enig i, at fradrag ikke kan ske i den personlige indkomst, men finder, at udgiften er fradragsberettiget i kapitalindkomsten.

Nettoresultatet af klagerens handler med aktier ejet i mindre end 3 år samt overskud ved terminsforretningerne skal medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst, og indkomsten beskattes som kapitalindkomst.

Når der henses til omfanget af klagerens investeringer og årlige handler samt de - selv for professionelle - indviklede skattemæssige regler for opgørelse af avance/tab, så forekommer det indlysende, at han har behov for professionel bistand fra en revisor til at opgøre det skattemæssige resultat af investeringerne.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af 18. januar 1991 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter (TfS) 1991, 214, hvor en ikke regnskabspligtig landmand fik godkendt fradrag for revisorudgifter i forbindelse med en forpagtningsindtægt, som kun medførte få regnskabsmæssige posteringer.

Endvidere er henvist til Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2001 offentliggjort i SKM2001.473.LSR (TfS 2001.964), der viser, at ikke-erhvervsdrivende har fradragsret for udgifter til advokat eller revisor, når bistanden vedrører indtægter, som skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Da revisors bistand også har omfattet udfyldelse af selvangivelsen, er der hvert år henført 1.250 kr. som privat andel af udgiften. Det følger af ligningsvejledningen, at den private andel efter fast praksis udgør dette beløb.

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at klageren har fradragsret for de resterende udgifter til revisor i kapitalindkomsten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages.

Højesteret har i dom af 2. juni 1960, offentliggjort som UfR 1960.780, statueret, at en skatteyder, hvis hustru ejede en betydelig kapital i værdipapirer, ikke havde fradragsret for honorar til revisor for aflæggelse af regnskab over formuen eller for affattelse af selvangivelsen.

Honoraret til revisor omfatter bistand med opgørelse af resultatet af værdipapirer, samt udfyldelse af selvangivelse.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at ændre den påklagede afgørelse.