95/2001
Parter
- Registreret revisor C
og
- R2 Revisionsaktieselskab
(advokat Søren Halling-Overgaard for begge)
mod
- A
(advokat Niels H. Graversen)
- Advokat B
og
- R1 A/S
(advokat Søren Bagger for 2 og 3)
96/2001
Parter
A
(advokat Niels H. Graversen)
mod
- HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Erik Malberg
(kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm)
- F1-Bank A/S
(advokat Jørgen B. Jepsen)
99/2001
Parter
- R3 A/S
og
- Skattekonsulent D
(advokat Morten Samuelsson for begge)
mod
- A
(advokat Niels H. Graversen)
- Advokat B
og
- R1 A/S
(advokat Søren Bagger for 2 og 3)
- Registreret revisor C
og
- R2
(advokat Søren Halling-Overgaard for 4 og 5)
103/2001
Parter
- Advokat B
og
- R1 A/S
(advokat Søren Bagger for begge)
mod
A
(advokat Niels H. Graversen)
og
156/2001
Parter
- Advokat B
og
- R1 A/S
(advokat Søren Bagger for begge)
mod
F2-Bank A/S
(advokat Jørgen Horstmann)
Afsagt af højesteretsdommerne
Peter Blok, Per Walsøe og Børge Dahl.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 16. februar 2001.
Efter Højesterets dom af 22. november 2001 (SKM2002.298.HR) har advokat B og R1 A/S hævet anken over for sælgers bank, F2-Bank A/S, i sag nr. 156/2001. Det er overladt til Højesteret at træffe afgørelse om sagsomkostninger i denne ankesag.
I sag nr. 96/2001 har det solgte overskudsselskabs konkursbo, HX ApS under konkurs, for Højesteret frafaldet at gøre gældende, at sælgeren af overskudsselskabet, A, hæfter for selskabets tab i medfør af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Endvidere har sælger og dennes rådgivere og banken for køberen af overskudsselskabet, F1-Bank A/S, foretaget indbetalinger til konkursboet til dækning af den skyldige skat. På denne baggrund har konkursboet nedsat sin påstand til alene at angå udestående procesrente. Sagen er herefter forligt ved, at A har hævet anken og taget bekræftende til genmæle over for boets endelige påstand om betaling af 655.702 kr., som er betalt, og i øvrigt således at det er overladt til Højesteret at træffe afgørelse om sagsomkostninger for landsretten og for Højesteret.
Sagerne nr. 95/2001, 99/2001 og 103/2001 er indbragt for Højesteret af sælgers rådgivere og angår den indbyrdes fordeling af ansvarsbyrden på sælgersiden mellem sælger og dennes rådgivere. De er forligt ved, at alle involverede - efter sælgers forlods betaling af et beløb svarende til berigelsen - bærer en lige stor del. Det er overladt til Højesteret at træffe afgørelse om sagsomkostninger for landsretten og for Højesteret.
Over for konkursboet kræver A sagsomkostninger for Højesteret, mens han kræver sagsomkostningerne for landsretten ophævet. I forhold til F1-Bank er det Bs opfattelse, at sagsomkostninger for landsretten bør ophæves, og at det for så vidt angår sagsomkostninger for Højesteret bør tages i betragtning, at F1-Bank alene har afgivet et kortfattet svarskrift.
Konkursboet har ikke udtalt sig om sagsomkostningsspørgsmålet.
F1-Bank har krævet landsrettens omkostningsfastsættelse nedsat og fordelingen heraf ændret i overensstemmelse med Højesterets praksis. For Højesteret kræver banken sig tilkendt sagsomkostninger hos såvel A som konkursboet, idet det har været helt unødvendigt at inddrage banken i anken, som har påført banken en betydelig sagsbehandling.
I forholdet mellem A og dennes rådgivere - revisor C og R2 Revisionsaktieselskab, advokat B og R1 A/S, skattekonsulent D og R3 A/S - kræver A sig friholdt for eventuelle idømte sagsomkostninger i forhold til boet for landsretten og for Højesteret. A mener i øvrigt, at rådgiverne skal betale ham sagsomkostninger for landsretten, mens sagsomkostningerne for Højesteret kan ophæves.
Rådgiverne gør gældende, at der skal træffes en omkostningsafgørelse i overensstemmelse med Højesterets praksis og under hensyn til, at sælger bør tillægges et omkostningsbeløb hos konkursboet, som rådgiverne bør have del i.
F2-Bank A/S har påstået sig tillagt sagsomkostninger for Højesteret hos advokat B og R1 A/S, som heroverfor påstår sagens omkostninger for Højesteret ophævet.
Sagerne er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger
Sagerne i dette selskabstømningskompleks blev indledt med konkursboets sagsanlæg i 1998 mod overskudsselskabets sælger og købers bank med krav om solidarisk betaling af skattevæsenets tab på godt 5 mio. kr. og herudover krav mod sælger om dækning af selskabets videregående tab med et beløb af nogenlunde samme størrelsesorden. Sælger betalte i 2000, hvad han havde beregnet sin berigelse til. Efter landsrettens dom blev den resterende del af skattevæsnets tab dækket ind - bortset fra et procesrentebeløb. Efter anken til Højesteret frafaldt konkursboet kravet om dækning af selskabets videregående tab. Fordelingen af skattevæsenets tab er sket i overensstemmelse med de principper, der er udviklet i Højesterets praksis.
På denne baggrund finder Højesteret, at der for landsretten og for Højesteret skal betales sagsomkostninger som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
HX ApS under konkurs skal til A i sagsomkostninger for landsretten og for Højesteret betale 250.000 kr.
F1-Bank A/S og A skal til HX ApS under konkurs i sagsomkostninger for landsretten solidarisk betale 85.000 kr. I det indbyrdes forhold mellem banken og A skal dette sagsomkostningsbeløb endeligt bæres af banken.
I forholdet mellem F1-Bank A/S og HX ApS under konkurs betaler ingen af parterne sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.
A skal til F1-Bank A/S i sagsomkostninger for Højesteret betale 40.000 kr.
I forholdet mellem A og hans rådgivere, advokat B og R1 A/S, registreret revisor C og R2 Revisionsaktieselskab samt skattekonsulent D og R3 A/S, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part for landsretten eller for Højesteret.
Advokat B og R1 A/S skal solidarisk til F2-Bank A/S i sagsomkostninger for Højesteret betale 30.000 kr.
Landsrettens omkostningsafgørelse vedrørende forholdet mellem A og F2-Bank A/S står ved magt. I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til nogen anden part for landsretten eller Højesteret.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.