Tåstrup Byrets dom
af 20. marts 2003
BS 1-634/2002

Parter

H1 ApS under konkurs c/o kurator, advokat Michael Ziegler

mod

Skatteministerietv/Told- og skattestyrelen v/Told- og Skatteregion Høje Tåstrup

Denne sag drejer sig om omstødelse af betalinger, som H1 ApS har foretaget i perioden op til selskabets konkurs.

Sagsøgeren H1 ApS under konkurs har påstået, at sagsøgte tilpligtes til at betale sagsøgeren 447.929 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente diskontoen + 5 % fra sagens anlæg 10. april 2002.

Sagsøgte Skatteministeriet v/Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Høje Tåstrup har påstået frifindelse.

Sagsøgte bliver i det følgende kaldt ToldSkat.

H1 ApS drev konsulentvirksomhed i IT-branchen.

Konkursdekret blev afsagt 11. april 2001, efter at H1 ApS havde indgivet konkursbegæring 2. april 2001. Fristdagen er således 2. april 2001.

ToldSkat modtog fra H1 ApS følgende betalinger:

Dato		Vedrørende	Beløb
6. februar 2001		AM-bidrag og A-skat	79.582 kr.
12. februar 2001		AM-bidrag og A-skat	134.328 kr.
8. marts 2001		AM-bidrag og A-skat	79.226 kr.
19. marts 2001		Gebyrer	15.760 kr.
21. marts 2001		Moms, renter og gebyrer	74.507 kr.
27. marts 2001		AM-bidrag og A-skat	80.286 kr.
I alt			463.689 kr.

Det er disse betalinger, der påstås omstødt, idet den samlede påstand dog er 447.929 kr.

Udlægsforretninger

Det er ubestridt, at H1 ApS løbende indbetalte A-skat og moms med en vis forsinkelse. Som følge heraf forsøgte ToldSkat aktiv inddrivelse. H1 ApS blev derfor tilsagt til udlægsforretninger:

27. marts 2000 blev der holdt udlægsforretning. Direktør A var mødt. Fordringen var opgjort til 365.002 kr. Der blev foretaget udlæg i en bil og 4 stk. pc. Der blev lovet betaling inden 14 dage, alt løbende rettidig, og der blev samtidig betalt 217.467 kr. til dækning af A-skat december, januar og februar samt moms december 99.

13. april 2000 var udlægsforretning berammet. Fordringen var opgjort til 269.067 kr. Forretningen blev formentlig udsat til 27. april 2000, hvor der var berammet udlægsforretning/afhentning af effekter, der den 27. marts 2000 var blevet foretaget udlæg i. Fordringen var nu opgjort til i alt 470.716 kr. Det samlede beløb blev indbetalt 28. april 2000 til dækning af A-skat, AM-bidrag, moms, renter og gebyrer.

15. august 2000 var udlægsforretning berammet. Fordringen var opgjort til 250.265 kr. Forretningen blev udsat til 23. august 2000, hvor direktør A var mødt. Fordringen var nu opgjort til 270.951 kr. Der blev foretaget udlæg i en bil og 5 stk. pc. Der blev lovet betaling inden 10. september 2000 samt alt løbende rettidigt. Det samlede beløb blev indbetalt 15. september 2000 til dækning af A-skat, AM-bidrag, renter og gebyrer.

20. september 2000 var der udlægsforretning. Der var ingen repræsentant for H1 ApS til stede. Fordringen var opgjort til 243.636 kr. Forretningen blev udsat til 25. september 2000, hvor direktør A var mødt. Fordringen var nu opgjort til i alt 216.357 kr. Der blev foretaget udlæg i bil og 5 stk. pc. Der blev lovet alt betalt pr. 15. oktober 2000. Den 17. oktober 2000 blev indbetalt i alt 200.000 kr. til dækning af A-skat, AM-bidrag, moms, renter og gebyrer.

20. december var udlægsforretning berammet. Fordringen var opgjort til 39.018 kr.

12. februar 2001 var udlægsforretning berammet. Fordringen var opgjort til 117.080 kr.

6. februar 2001 blev indbetalt 79.582 kr. til dækning af A-skat og AM-bidrag, og 12. februar 2001 blev indbetalt 134.328 kr. til dækning af A-skat og AM-bidrag.

6. marts 2001 var udlægsforretning berammet. Fordringen var opgjort til 90.267 kr. Forretningen blev udsat til 19. marts 2001. Den 8. marts 2001 blev indbetalt 79.226 kr. til dækning af A-skat og AM-bidrag. Det fremgår af en påtegning på indkaldelsen til udlægsforretningen 6. marts 2001, at udlæg i bil var sendt til aflysning 26. marts 2001.

18. april 2001 var udlægsforretning berammet. Fordringen var opgjort til 135.416 kr. Imidlertid blev konkursdekret som anført. afsagt 11. april 2001.

Salg af aktiver.

Der blev skaffet midler til betaling ved salg af aktiver. Der blev solgt to biler: en folkevogn og en peugeot, der i H1 ApS's balance primo maj 2000 var optaget med henholdsvis 76.667 ler. og 206.112 kr.

Bilerne blev solgt for henholdsvis 90.000 kr. og 130.000 kr. Pengene indgik på H1 ApS's konto i Jyske Bank 21. og 27. marts 2001. Den 27. marts 2001 blev et billån vedrørende peugeoten indfriet med 88.765 kr., idet Jyske Bank havde uomstødeligt pant i bilen. Den 27. marts 2001 blev til ToldSkat indbetalt 80.286 kr.

H1s ApS's konti.

H1 ApS's ind- og udbetalinger skete over girokontoen. I januar 2001 gik 35 % af hævningerne på girokontoen eller i alt 82.355 kr. til ToldSkat.

I februar 2001 gik 58 % af hævningerne på girokontoen eller i alt 213.910 kr. fordelt på 2 betalinger til ToldSkat.

I marts 2001 gik 41 % af hævningerne på girokontoen eller i alt 94.986 kr. fordelt på 2 betalinger til ToldSkat.

Fra kontoen i Jyske Bank blev der ikke betalt noget til ToldSkat i januar og februar, men i marts gik 63 % af hævningerne eller i alt 154.793 kr. fordelt på 2 betalinger 21. og 27. marts 2001 til ToldSkat. Den væsentligste del heraf kom fra salget af de to biler.

Samlet er af hævningerne på de to konti i januar, februar og marts 2001 gået henholdsvis 32 %, 50 % og 52 % til ToldSkat.

Generelt om H1 ApS.

Selskabet var en mindre virksomhed, som i det seneste og sidste årsregnskab

for perioden 1. maj 1999 til 30. april 2000 havde et resultat på 125.322 kr.

Der forventedes en bedre indtjening på selskabets primære drift i 2000/2001. Nettoomsætningen var 4,4 mio kr. Personaleudgifterne var 2,2 mio kr.

Det fremgår af kurators opgørelse af 8. august 2001, at H1 ApS på tidspunktet for konkursen havde aktiver for i alt 150.000 kr., som hovedsagelig bestod af udviklingsomkostninger. På girokontoen indestod ca. 26.000 kr. og på kontoen i Jyske Bank stod ca. 1.900 kr. Der var anmeldt krav for 800.000 kr.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har bl.a. forklaret, at han startede H1 ApS. Det var 100 % hans selskab, og han var direktør hele tiden. Den primære forretning var konsulentbistand, og selskabet havde et økonomisystem med cirka 20 kunder.

H1 ApS havde ingen kassekredit, men kun en foliokonto i Jyske Bank og en girokonto. H1 ApS brugte mest girokontoen, fordi de fleste kunder indbetalte på girokontoen.

H1 ApS havde en stor kunde, nemlig G1 bygningsbeslag. H1 ApS havde haft kunden i mange år og var reelt IT-afdeling for kunden. G1 besluttede at udskifte det gamle programmel, og det skulle H1 ApS udvikle på timelønsbasis. I starten var det 20 - 30 % af omsætningen i H1 ApS. Men efterhånden var der 2 - 3 fuldtidsansatte medarbejdere på dette projekt.

Omkring årsskiftet 2000/2001 havde en amerikansk konkurrerende virksomhed afgivet købstilbud på G1. Der forelå et "letter of intent" af 30. november 2000. De talte lidt sammen, men G1 fortalte ham, at der i budgettet for 2001 var afsat 1 mio kr. til udviklingsprojektet, og hertil kom den almindelige drift. Han var dog klar over, at der var en vis risiko for H1 ApS.

Pr. 10. januar 2001 købte det amerikanske firma G1, og han var klar over, at H1 ApS ikke kunne regne med en højere omsætning fra G1.

Den 11. eller 12. marts 2001 fik A telefonisk at vide, at der var aftalt et møde til 15. marts 2001. I den forbindelse fik han at vide, at der ikke ville komme mere arbejde til H1 ApS. Lige derefter besluttede han at lukke H1 ApS.

H1 ApS havde på det tidspunkt tre ansatte ud over A. Alle de ansatte var beskæftiget med G1s projekt. Indtil da var løn til de ansatte blevet betalt til tiden. Og i januar 2001 havde der været en kanongod omsætning. I februar 2001 faldt omsætningen, og der var ikke gang i diskussion af nye projekter. A kunne se, at virksomheden ville give underskud, hvis det fortsatte. Det var derfor, at han kollektivt afskedigede medarbejderne. Desuden satte han sin peugeot til salg.

Han solgte peugeoten, men det gav ikke meget likviditet, fordi den var finansieret i Jyske Bank. H1 ApS havde endnu en bil - en folkevogn bus. Den solgte han til sig selv. Han betalte pengene ind i selskabet for at kunne betale A-skat et par dage senere. Der var udlæg i bilen på 15.000 kr., som han måtte indløse, før han kunne sælge den. Provenuet ved salget blev brugt til at betale A-skat med.

I marts måned udbetalte H1 ApS ikke løn, og da var konkursbegæringen indgivet. Det var 29. marts 2001, at A gik til advokaten, og da var der ikke penge til løn.

Det var ikke sædvanligt for H1 ApS at sælge aktiver for at kunne betale kreditorer.

Det var sædvanligt, at der blev ført penge fra bankkontoen til girokontoen. Han kan huske, at han 27. marts 2001 flyttede penge - 25.000 kr.- fra girokontoen til bankkontoen, for at have penge nok på én konto til at betale A-skat med.

Han betalte til ToldSkat, selv om han vidste, at H1 ApS snart ville være konkurs, fordi der står i kildeskatteloven, at man kan komme i fængsel.

I år 2000 fik han en bøde af ToldSkat, og derefter blev han mere opmærksom på at få betalt A-skat, men betalingstidspunkterne afhang af, hvornår der var likviditet til at betale. Også andre kreditorer blev betalt. Men det er rigtigt, at H1 ApS stort set konsekvent angav og betalte A-skat og moms for sent, fordi de havde haft nogle år, der ikke var så gode. H1 ApS gav imidlertid ikke over for omverdenen udtryk for at være i økonomiske vanskeligheder. Selskabet var hele tiden overskudsgivende.

De sidste 3 måneder før konkursen hørte han ikke rigtigt noget fra ToldSkat, men det kan godt passe, at han i marts 2001 har været i kontakt med ToldSkat for at få udskudt en udlægsforretning. Når man er bagud, vil man nødig møde op, for udlæg binder virksomheden.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at betalingerne er omstødelige, jf. konkurslovens § 67.

Betalingerne har afgørende forringet H1 ApSs betalingsevne. Ved konkursen bestod selskabets aktiver af indestående på girokontoen ca. 26.000 kr., og de øvrige aktiver var efter salg af bilerne ca. 140.000 kr.

Selskabet var i drift. Derfor skal sagen vurderes ud fra selskabets likviditet.

Betalingerne til sagsøgte udgjorde i perioden op til konkursen mere end 50% af de samlede betalinger fra selskabet. Der var tale om flere betalinger til samme kreditor. De skal anskues samlet og ikke hver for sig.

At betalingerne i al fald på sigt væsentligt forringede muligheden for at betale andre kreditorer er bevist ved konkursen.

Subsidiært skal der ske omstødelse af betalingerne, som blev foretaget 19. marts, 22. marts og 27. marts. 2001, for fra 15. marts 2001 var A klar over, at H1 ApS ikke kunne drives videre. Derefter var selskabet reelt under afvikling. Derfor skal vurderingen foretages i forhold til selskabets aktivmasse.

Disse betalinger var i alt 170.553 kr. Aktivmassen ved konkursens indtræden var 140.000 kr., idet de behæftede aktiver ikke skal medregnes. Det vil sige, at mere end 54 % af den samlede aktivmasse blev betalt til en enkelt kreditor, hvorved H1 ApS blev ude af stand til at betale andre kreditorer.

Sagsøgte har ikke bevist, at betalingerne fremtrådte som ordinære.

Der var tale om en virksomhed, der gennem en længere periode ikke overholdt kildeskatteloven. Det må grundlæggende afvises, at der er tale om ordinære betalinger, når debitor betaler for sent og begår lovbrud.

Ingen af de foretagne betalinger var ordinære. Det bestrides ikke herved, at de enkelte betalinger hver for sig størrelsesmæssigt ikke var usædvanlige. Men frekvensen af betalingerne og dermed de samlede betalinger i perioden var ikke sædvanlige. Og specielt fremtrådte de seneste betalinger, hvor H1 ApS måtte sælge aktiver for at betale, ikke som ordinære. På de 3 måneder i 2001 blev der foretaget 8 betalinger til sagsøgte, hvilket er langt mere end i de foregående år, hvor der i 1999 blev foretaget i alt 8 betalinger og i 2000 11 betalinger.

I al fald betalingerne 19. marts, 22. marts og 27. marts 2001 var ekstraordinære. De blev finansieret ved, at bilerne blev solgt. A ringede til ToldSkat og fortalte, at han ville indfri et udlæg på 15.000 kr., så han kunne sælge bilen og betale ToldSkat. Konkursen var så tæt forestående, at H1 ApS allerede i februar 2001 havde fyret alle ansatte. Endelig var det forrykkende dispositioner, der gik ud over de ansatte/Lønmodtagernes Garantifond.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at betalingerne er omstødelige, jf. konkurslovens § 71.

Det er ubestridt, at der ikke er foretaget udlæg senere end tre måneder før fristdagen. Men der var adskillige indkaldelser til udlægsforretninger, hvilket medførte, at H1 ApS følte sig presset til at betale til skade for andre kreditorer.

Sagsøgte har gjort gældende, at betalingerne ikke er omstødelige i medfør af konkurslovens § 67. Betalingerne er hverken sket med usædvanlige midler eller før betalingstiden. Ved afgørelsen af, om betalingerne afgørende har forringet skyldneres betalingsevne, skal der ske prøvelse af hver enkelt betaling. Det vil sige, at det er den enkelte betaling, der afgørende skal have forringet betalingsevnen. Når betalingerne er spredt over en periode på 2 måneder, hvor omstændighederne ændredes henover perioden, kan betalingerne ikke vurderes samlet. Sagsøgeren har ikke bevist, at betalingerne afgørende har forringet betalingsevnen.

I perioden januar - marts 2001 indgik der på H1 ApS's konti i alt 1.172.388 kr. I samme periode foretog H1 ApS betalinger for i alt 1.150.572 kr. Det vil sige, at H1 ApS havde et overskud på 21.816 kr. Ud af betalingerne på 1.150.572 kr. blev 546.044 kr. inkl. A-skat for januar 2001 betalt til ToldSkat. Det vil sige, at ca. 47 % af de foretagne betalinger gik til ToldSkat. Udover betalingerne til ToldSkat er der i perioden betalt i alt 702.643 kr. Nogle af betalingerne vedrører indfrielse af pantesikret gæld. Disse betalinger skal også indgå i vurderingen, fordi de medfører træk på likviditeten. Betalingerne til ToldSkat har ikke i videre omfang end betalingen af de øvrige 702.643 kr. forringet betalingsevnen. Sagsøgte har herved bemærket, at der ikke er anlagt omstødelsessag mod andre.

Det forhold, at bilerne er solgt, og provenuet er brugt til at nedbringe gælden til ToldSkat, medfører ikke i sig selv, at betalingerne kan omstødes. Det er sædvanligt, at selskaber i problemer trimmes og sælger aktiver. Salget af bilerne påvirkede ikke H1 ApS's kerneydelse.

Betalingerne fremtrådte som ordinære. Der var tale om ordinært forsinkede betalinger af ordinære skatte- og afgiftskrav som en fuldstændig videreførelse af det hidtidige betalingsmønster. At betalingerne var delt op på 8 betalinger, var ikke en afvigelse. Det skyldtes, at man i højere grad havde betalt til tiden og ikke havde puljet betalingerne. Desuden havde H1 ApS udbetalt mere i løn og skulle derfor også betale mere i A-skat.

H1 ApS betalte konsekvent for sent med gennemsnitlig 1½ måned. Således skulle betalingen 6. februar 2001 af 79.582 kr. være sket 10. december 2000. Betalingen 12. februar 2001 af 134.328 kr. skulle være sket 10. januar 2001. Betalingen 8. marts af 79.226 kr. skulle være sket 10. februar 2001. Betalingen 21. marts 2001 af 74.507 kr., der skete efter at H1 ApS var tilsagt af fogeden skete betydeligt forsinket. Betalingen 27. marts 2001 af 80.286 kr. skulle være sket 10. marts 2001. Størrelsesmæssigt var betalingerne også udtryk for en videreførelse af det hidtidige betalingsmønster.

ToldSkat var i god tro med hensyn til H1 ApS's insolvens og anstrengte økonomiske situation. Selv om A har forklaret, at han telefonisk oplyste ToldSkat om, at han ville sælge bilen for at betale ToldSkat, viste det ikke nødvendigvis ToldSkat, at H1 ApS var i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Heller ikke det forhold, at H1 ApS blev indkaldt til udlægsforretninger bragte ToldSkat i ond tro med hensyn til insolvens. Der blev gennemført udlægsforretninger 27. marts 2000, 15. august 2000 og 20. september 2000. Der var yderligere indkaldt til udlægsforretninger, der ikke førte til, at der blev foretaget udlæg, 13. april 2000, 27. april 2000 og 20. december 2000. Det vil sige, at det var normalt, at udlægsforretninger var nødvendige for at få H1 ApS til at betale. Der var også noget at gøre udlæg i. Dette kunne derfor ikke føre til ond tro med hensyn til H1 ApS's insolvens.

Hertil kommer, at H1 ApS ikke gjorde ToldSkat opmærksom på, at selskabet var insolvent.

At manglende betaling er strafbelagt, gør ikke betalingerne ekstraordinære.

Betalingerne er heller ikke omstødelige, jf. konkurslovens § 71 eller dennes analogi.

Der blev ikke foretaget udlæg i perioden. H1 ApS var indkaldt til udlægsforretninger 12. februar, 6. marts og 18. april 2001, men forretningerne blev ikke gennemført. Udlægsforretningen 18. april 2002 var på et tidspunkt, hvor alle betalingerne var sket. Tilsigelser til udlægsforretninger kan ikke sidestilles med foretagne udlæg.

Rettens bemærkninger

Der kan ikke ske omstødelse efter konkurslovens § 71.

Der er ikke foretaget udlæg senere end 3 måneder før fristdagen. Der har været sendt indkaldelser til udlægsforretninger. Men der er ikke noget grundlag for at antage, at der ved disse indkaldelser er lagt et sådant pres på H1 ApS, der har ført til betaling til skade for andre kreditorer, at der er grundlag for at anvende konkurslovens § 71 analogt.

Der kan ikke ske omstødelse efter konkurslovens § 67.

Betalingerne til ToldSkat afveg ikke størrelsesmæssigt fra betalinger, der tidligere var sket. Betalingstidspunkterne afveg heller ikke fra tidligere. Der blev, som det havde været almindeligt hidtil, betalt for sent og først, når der var berammet og indkaldt til udlægsforretning. Der er i 2001 foretaget 8 betalinger til ToldSkat. Heller ikke antallet af betalinger afveg væsentligt fra tidligere, idet der de foregående to år havde været tale om et stigende antal betalinger. I 1999 blev der foretaget i alt 8 betalinger, og i 2000 blev der foretaget i alt 11 betalinger.

Pengene til den seneste indbetaling 27. marts 2001 til ToldSkat blev skaffet ved salg af bilerne. A har forklaret, at han telefonisk meddelte ToldSkat, at han ville indfri udlægget i den ene bil, fordi han ville sælge den for at kunne betale A-skat. H1 ApS drev konsulentvirksomhed i IT-branchen, og salg af en bil for at skaffe likviditet, kan ikke i sig selv medføre, at betalingen ikke fremtræder som ordinær.

Alle de omhandlede betalinger fremtrådte således som ordinære. Derfor er der ikke grundlag for omstødelse efter konkurslovens § 67.

Hertil kommer, at i al fald betalingerne 6. februar 2001, 12. februar 2001 og 8. marts 2001 ikke afgørende forringede H1 ApS's betalingsevne. Selskabet var i drift. A har forklaret, at virksomheden var overskudsgivende og også betalte sine andre kreditorer. Denne situation ændredes først, da A 15. marts 2001 blev klar over, at H1 ApS ikke ville få mere arbejde for G1, og at H1 ApS derfor ikke ville kunne føres videre.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte Skatteministeriet v/Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Høje Tåstrup frifindes.

Sagsøgeren H1 ApS under konkurs skal til sagsøgte betale sagens omkostninger med 40.000 kr.