Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af offentlig gæld.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

 

Sagens oplysninger

 

Klagerens offentlige gæld er den 15. december 2006 opgjort således:

 

Restgæld moms	8.914,00
Renter	12.405,84
Moms	20.437,65
Renter	13.429,00
Boligsikring	982,83
Offentlig gæld i alt	56.169,32

 

Klageren har den 16. oktober 2006 ansøgt om eftergivelse af den offentlige gæld. I ansøgningen har klageren anført følgende vedrørende sine månedlige indtægter og udgifter:

 

Nettoindtægter	8.745,08
Udgifter
Husleje/termin	6.000,00
El	680,00
Vand	174,29
Varme	1.022,12
Ejendomsskat	446,52
TV-licens	174,17
Telefon	250,00
Børnepasning	1.182,00
Ridning - barn	300,00
Udgifter i alt	10.229,10

 

Klageren har endvidere i ansøgningen anført følgende vedrørende anden gæld:

 

	Gældens størrelse	Dato for gældens stiftelse
Bank	180.000,00	2000
Kredit- bank	65.000,00	1999
Benzinselskab 1.	23.753,29	2000
Benzinselskab 2.	18.000,00	2000
Anden gæld i alt	286.753,29

 

Klageren har oplyst, at gælden til SKAT og private kreditorer opstod, efter at klageren den 1. februar 2000 pådrog sig alvorlige kvæstelser efter en arbejdsulykke. Arbejdsskadestyrelsen har fastsat klagerens varige mén efter ulykken til 35 %.

 

I november 2005 indgik klageren akkordaftaler med 7 af sine private kreditorer.

 

Skattecentrets afgørelse

 

Skattecentret har ved afgørelse af 15. december 2006 afslået klagerens anmodning om eftergivelse af offentlig gæld. Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt denne afgørelse.

 

Eftergivelse af den offentlige gæld vil isoleret set ikke føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

 

Skattecentret har henvist klageren til at indgå en generel ordning med alle sine kreditorer, da klageren har øvrige private kreditorer af væsentlig betydning.

 

Der er henvist til opkrævningslovens § 15, stk. 1, jf. stk. 3.

 

I en udtalelse til Landsskatteretten har skattecentret anført, at klageren endvidere ikke kan meddeles eftergivelse efter opkrævningslovens § 15, stk. 6, da bestemmelsen, der administreres restriktivt, fortrinsvis anvendes i tilfælde, hvor der foreligger myndighedsfejl, livstruende sygdom, force majeure eller force majeure-lignende situationer. Endvidere er der tale om en skønsmæssig afgørelse, der som udgangspunkt ikke kan efterprøves af domstolene, jf. SKM2001.8.VLR.

 

Skattecentret har endvidere anført i udtalelsen, at det er uacceptabelt, at klageren har indgået en form for akkordering med nogle af sine private kreditorer. Klageren burde have etableret en samlet ordning med alle sine kreditorer. Størrelsen af klagerens gæld anses endvidere ikke for at være af en sådan størrelse, at der ikke kan søges gældssanering, da der ikke er opstillet bestemte grænser for, hvor stor gælden skal være. Den individuelle behandling i skifteretten kan både føre til afsigelse af en kendelse med en dividende på 0 % eller mere.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klageren har fremsat påstand om, at anmodningen om eftergivelse af den offentlige gæld imødekommes.

 

Efter ulykken i 2000 er klagerens arbejdsevne væsentligt nedsat, da han har konstante smerter i hoved og arme samt svag tinitus. Klageren kan således ikke have et almindeligt lønmodtagerjob. Klageren har prøvet forskellige lønmodtagerjob, men arbejdsgiveren har været utilfreds med hans tempo. Klageren driver derfor sin egen virksomhed.

 

Klageren har ikke mulighed for at indgå et frivilligt forlig eller gældssanering, da han ikke kan betale et fast beløb hver måned. Endvidere er klagerens gæld for lille til, at han kan søge gældssanering.

 

Det er underligt, at skattecentret ikke kan forstå klagerens situation. Selvom man har en stor gæld, kan også eftergivelse af mindre beløb betyde en ny og mere tålelig start i tilværelsen. Endvidere består ca. 50 % af den offentlige gæld af renter.

 

Klageren har tilbudt SKAT en akkordordning, hvorefter klageren betaler 15 % af hovedstolen til fuld og endelig indfrielse af den offentlige gæld. Klagerens mor har tilbudt at betale dette beløb.

 

Klageren havde ingen økonomiske problemer før ulykken, men nu har han mistet alt. Hvis gælden ikke eftergives, er klagerens eneste mulighed at modtage offentlige ydelser, hvilket han har været berettiget til siden ulykken, men ikke har ønsket.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Skyldig moms kan eftergives efter reglerne i opkrævningslovens § 15. Efter § 51, i lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006 om individuel boligstøtte, finder reglerne i opkrævningsloven tilsvarende anvendelse på tilbagebetalingspligtig boligsikring.

 

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., kan krav eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

 

Efter § 15, stk. 3, skal der ved afgørelse om eftergivelse blandt andet lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af offentlige restancer.

 

Klagerens restancer til det offentlige udgør under halvdelen af hans samlede gæld. Klageren har derfor hverken udelukkende eller i overvejende grad gæld i form af offentlige restancer.

Efter en samlet vurdering er det derfor med rette, at skattecentret har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gælden, og henvist klageren til at søge en samlet ordning med sine kreditorer.

 

Der foreligger endvidere ikke oplysninger om forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 6.

 

Det er derfor med rette, at ansøgningen om eftergivelse ikke er imødekommet.

 

Den påklagede afgørelse stadfæstes.