1. Vil den påtænkte disposition udløse beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven?
2. Vil M's tilgodehavende, sikret ved gældsbrev eller pant i ejendommen, skulle beskattes, når han oppebærer beløbet, herunder efter kursgevinstbeskatningsloven?

Svar

Ad 1: Nej.

Ad 2: Nej.

Sagen er oprindeligt forelagt således, at i forbindelse med separation skal M's andel af den af parterne hidtil i lige sameje ejede ejendom, A, overdrages til H, der herefter skal være eneejer af ejendommen. M's tilgodehavende skal forblive indestående i ejendommen rente- og afdragsfrit, enten i form af et egentligt pantebrev eller i form af et gældsbrev.

Med dateringer ... er der indgået en bodelingsoverenskomst og udfærdiget overdragelsesaftale med skæringsdag den ... I henhold til denne er ejendommen overdraget som beskrevet, idet gældsbrevet udgør ... kr., dog således, at hvis H ved senere salg oppebærer et provenu på mindre end ... kr., forudsat ejendommen ikke siden er belånt, skal M maksimalt have halvdelen af provenuet.

Hustruens indtægtsformueforhold bevirker, at hustruen, såfremt manden skulle oppebære sædvanlig boslod, eller såfremt manden skulle have forrentet sit boslodskrav, ikke vil have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til, at hun kan forblive i ejendommen.

Når der derfor er blevet bedt om en bindende besked vedrørende en evt. beskatning af en kursavance, skyldes det, at i denne sag, som formentlig i flere andre ægteskabssager, er det sociale aspekt, nemlig at en løsning som den gennemførte, er en nødvendighed for at parternes hjem kan bevares som bolig for den ene af parterne samt det umyndige fællesbarn.

Da der efter advokatens opfattelse ikke er skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af overførsler mellem ægtefæller under ægteskabet, og da der ligeledes i forbindelse med en bodeling vil kunne etableres betydelige skævdelinger, ligeledes uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser, vil det efter advokatens opfattelse være en naturlig konsekvens heraf, at man ligeledes i forbindelse med bodelingen bør have en større frihed til at indgå aftaler, uden at dette får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Ad spørgsmål 1

Højesteret har I TfS 2000.673 anført: "Det er fast antaget, at udlæg af boslod som følge af formuefællesskabets opløsning ved skifte mellem ægtefæller ikke anses for en skatteretlig afståelse eller erhvervelse, og at udlæg af et aktiv til den anden ægtefælle derfor ikke udløser indkomstbeskatning, jf. herved princippet i statsskattelovens § 5, litra b. Det er endvidere fast antaget, at udlægsmodtageren indtræder i den tidligere ægtefælles anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Højesteret tiltræder denne - ulovbestemte - skatteretlige succession..."

Spørgsmål 1 kunne f.s.v. allerede med henvisning hertil besvares med "nej", idet der dog i så fald ikke ville være taget stilling til, om et senere salg ville udløse beskatning.

Nævnte sag drejede sig i lighed med en tidligere sag ikke om fast ejendom. Højesteret har dermed alene fastslået successionen i anskaffelsessummen, men ikke fastslået, at der sker succession med hensyn til, hvorvidt betingelserne for skattefrit salg i henhold til parcelhusreglen er opfyldt.

SKAT finder derfor anledning til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om succession eller en egentlig skattefrihed:

Da ejendommen A angives at have tilhørt spørgerne og tjent som bolig for dem, vil en afståelse af ejendommen ikke udløse beskatning.

Afståelse af en ejendom anses at have fundet sted, når der er indgået en aftale herom.

I denne sag må aftalen anses for indgået senest i og med bodelingsoverenskomsten. Det forhold, at salgssummen egentligt ikke er endeligt aftalt, men dog maksimeret, kan ikke ændre herved. Det ændrer heller ikke herved, at der alene består et obligationsretligt krav, der ikke er tingsretligt beskyttet.

Da den kommende modtagelse af andel af provenuet herefter ikke kan anses for en afståelse af ejendommen, idet denne afståelse har fundet sted, indstilles det at besvare spørgsmålet med "nej".

Ad spørgsmål 2

Rente

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit A.D.1.6 Rentefritagelse og henstand, at:

"Den person, der rentefrit udlåner penge, skal normalt ikke som indtægt medtage et beløb svarende til den anslåede renteindtægt, der kunne være opnået ved udlån til anden side, jf. skd. 1980.345, men hvis det rentefri lån modsvares af økonomiske fordele er långiveren skattepligtig af disse fordele. Dette foreligger f.eks., hvor et kommunalt varmeforsyningsselskab låner et beløb rentefrit hos forbrugerne, der til gengæld får reduceret deres varmebidrag med varmeværkets besparelse i rente.".

SKAT finder ud fra det oplyste, at der ikke ydes en modsvarende økonomisk fordel, samt at der ikke er tale om omgåelse. Dette medfører, at der ikke skal ske beskatning af manglende renteindtægt hos M.

Kursgevinst

Det fremgår af det oplyste, at gældsbrevet maksimalt vil kunne indfries til kurs 100 (kr. ..., men at det såfremt ejendommen sælges til en lavere værdi, vil kunne blive indfriet til en kurs under 100.

Det er SKATs opfattelse, at da lånet ikke kan indfries til en kurs højere end kurs 100, vil der ikke være en kursgevinst. Det skal bemærkes, at der ikke vil være fradragsret for kurstabet, hvis lånet er ydet i danske kroner, jf. kursgevinstlovens § 14.

Samme resultat nås, såfremt forholdet i stedet må bedømmes således, at fordringens størrelse på det senere tidspunkt konstateres endeligt og derefter indfries til kurs indtil 100.

Gave

Da dispositionen sker som led i en bodeling i forbindelse med separation, vil der ikke foreligge en indkomstskattepligtig gave.

Det indstilles herefter at besvare spørgsmål 2 med "nej"

Skatterådet tiltræder indstillingen.

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.