Dato for udgivelse
27 aug 2007 08:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 jun 2007 15:06
SKM-nummer
SKM2007.572.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-2925-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told + Moms og lønsumsafgift + Inddrivelse + Afgift
Overemner-emner
Straf + Grænsekontrol - samfundsbeskyttelse + Forsendelse og transitering
Emneord
Indsmugling, cigaretter, toldskyld
Resumé

Landsretten fandt efter bevisførelsen for retten, at et transportselskab havde medvirket til indsmugling af et stort parti cigaretter fra Litauen til Danmark, idet selskabet bl.a. ejede den benyttede lastbil, samt at transportselskabet i hvert fald med rimelighed burde have haft viden om, at indsmuglingen fandt sted med den omhandlede transport, selv om transportselskabet ikke formelt var transportør af det gods, som ifølge transportdokumenterne blev fragtet med den pågældende transport.

Landsretten tiltrådte herefter, at transportselskabet var at anse for debitor i henhold til EF-toldkodeksens artikel 20, stk. 3, 2. led.

Reference(r)
EF-Toldkodeksen artikel 202, stk.3, 2. led
Henvisning
Toldvejledning; Toldbehandling - 2007-3 A.22.1
Henvisning
Momsvejledning 2007-3 L.4
Redaktionelle noter
Sagen er anket til Højesteret

Parter

  1. UAB H1
    (advokat Ulrik Lefevre, prøve)

  2. mod

  3. Skatteministeriet
    (Kammeradvokaten v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

  1. Kaspar Linkis, M. Levy og Karen Hald (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 20. september 2005, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, UAB H1, i medfør af EF-Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. led, hæfter som debitor for toldskylden vedrørende indsmugling af 890.800 cigaretter fra Litauen til Danmark den 6. juli 2001. Toldskylden er opgjort til i alt 1.203.990,14 kr.

UAB H1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at UAB H1 - i modsætning til Landsskatterettens kendelse af 22. juni 2005 - ikke hæfter som debitor for toldskylden, og at den af Skatteministeriet skete tilbageholdelse af den af UAB H1 ejede lastbil og lejede trailer er uretmæssig.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Ved kendelse af 22. juni 2005 stadfæstede Landsskatteretten ToldSkats afgørelse af 31. maj 2002, hvorved UAB H1, der er et litauisk selskab, blev anset for debitor for toldskylden vedrørende 890.800 cigaretter, der blev indsmuglet fra Litauen til Danmark den 6. juli 2001. Landsskatterettens kendelse er sålydende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

...

Sagens oplysninger

Den 6. juli 2001 ankom en lastbil med trailer med registreringsnummer ... med færge fra Litauen til Danmark.

Ifølge TIR-carnet nr. ... og CMR nr. ... skulle traileren indeholde 33 paller metalbokse, som var sendt af aktieselskabet G1, Litauen, og som var bestemt for G2, England. På TIR-carnetet og CMR-dokumentet var UAB G3 anført som transportør af metalboksene.

UAB G3 er et litauisk-tysk joint venture, hvori TT og SL er direktører.

En undersøgelse af indholdet i traileren viste, at 890.800 cigaretter af mærket "Superkings" var gemt i konstruerede rum midt i pallerne med metalbokse. Cigaretterne var ikke påført TIR-carnetet.

En teknisk undersøgelse af toldplombe nr. BI ... viste, at låsen indeni var blevet fjernet i perioden mellem den toldmæssige undersøgelse i Litauen og ankomsten til Danmark.

Lastbilen er ejet af [UAB H1, herefter virksomheden], der ved leasingaftale af 6. oktober 2000 har leaset lastbilen til UAB G3. Leasingaftalen var gældende fra underskrivelsen af aftalen til 30. december 2002.

Traileren er ejet af UAB G4, der ved leasingaftale af 28. januar 2000 har leaset traileren til virksomheden. I et bilag til leasingaftalen dateret den 3. februar 2000 har UAB G4 givet tilladelse til, at virksomheden kan fremleje traileren. Ved leasingaftale af 15. maj 2001 har virksomheden fremlejet traileren til UAB G3. Af aftalen fremgår, at virksomheden har accepteret, at UAB G3 vil bevare traileren på virksomhedens parkeringsplads beliggende ..., Litauen.

BA er direktør i UAB G4 og bror til A, der er direktør i virksomheden.

Chaufføren af lastbilen med trailer, DM, blev ved Byrettens dom af 19. december 2001 idømt 8 måneders fængsel for indsmugling af cigaretterne, ligesom han blev dømt til at betale told og afgifter af cigaretterne.

Politimesteren har i brev af 15. april 2002 til regionen bl.a. udtalt følgende:

"DM blev dømt for med det omspurgte køretøj at have indsmuglet 890.800 cigaretter til Danmark fra Litauen, cigaretterne var gemt i en last i traileren, som var lukket med en toldplombe, der var manipuleret således at den kunne åbnes/lukkes gentagne gange.

Det blev lagt til grund, at cigaretterne var skjult i lasten efter denne var toldplomberet, bl.a. på grund af det foran om toldplomben anførte, samt fordi det var dokumenteret, at lasten var pakket om i forhold til den oprindelige afsender (G1)'s pakning.

Endvidere er transporten af godset sket ad en anden rute og på et andet tidspunkt end af afsenderen fastsat, jfr. de af disse udfærdigede transportdokumenter.

DM har forklaret, at rejserute m.v. er blevet ham beordret af hans arbejdsgiver.

Ordrene er overbragt ham af "NN". I øvrigt var DM skiftende i sine forklaringer om hvem der var hans arbejdsgiver, idet han dels forklarede, at han arbejdede for UAB H1 og dels for UAB G3.

Ifølge de under sagen dokumenterede vidneforklaringer bl.a. fra direktør A, UAB H1 og direktør BA, UAB G4 arbejder disse brødres firmaer tæt sammen; H1 udfører udenlandske TIR-transporter i UAB G3's navn og på deres TIR-carnet'er, uagtet dette firma for tiden har standset sine aktiviteter og ikke virker længere; NN er ansat i såvel UAB G4 som UAB H1, da disse firmaer arbejder tæt sammen fra fælles lokaler og NN disponerer over alle firmaernes chauffører.

Af disse vidneforklaringer fremgår endvidere, at lastbilen med trailer fra afhentningen af godset hos G1 til afrejsen via færge til Danmark blev henstillet på UAB H1's egen bevogtede parkeringsplads. Vidneforklaringerne afviser at uvedkommende i dette tidsrum har kunnet køre med lastbilen, idet den alene har kunnet køres "med interne formål".

Det må således lægges til grund, at de kørsler, der finder sted den 2. juli 2001 mellem kl. 18.00 og kl. 18.30 (ca. 36 km) og den 4. juli 2001 mellem kl. 02.45 og kl. 03.30 (i alt 25 km). er sket "af interne grunde". Kørslerne har ikke haft noget transportmæssigt formål i relation til lastens forsendelse via Danmark til England, idet DM først den 4. juli 2001 omkring kl. 22.00 henter lastbilen på nævnte plads og påbegynder rejsen til Danmark.

DM forlader herefter ikke bilen, hvorfor det må anses for udelukket at uvedkommende har haft mulighed for at losse, ompakke og på ny læsse lastvognen, ligesom det må anses for udelukket at noget sådant er foretaget på den offentlige parkeringsplads i tilknytning til G5-rutens terminal i Litauen."

Af bilagene til straffesagen mod chaufføren af lastbilen med trailer fremgår, at chaufføren under en afhøring har forklaret, at han fik penge til turen til England udbetalt af A, der ligeledes udleverede papirerne til turen.

Videre fremgår, at A under en afhøring har forklaret, at virksomheden har et tæt samarbejde med UAB G4, som udfører reparationer af køretøjer. Han har videre forklaret, at virksomheden indgik en samarbejdsaftale med UAB G3 om tilrettelæggelse af internationale varetransporter den 1. september 2000.

Ifølge denne aftale indgår virksomheden - i kraft af sine forretningsforbindelser - aftaler om internationale varetransporter. Virksomheden betaler UAB G3 proportionalt for det antal ydelser, som virksomheden har udført, på grundlag af fremlagte fakturaer. UAB G3 forpligter sig til gengæld til at skaffe virksomheden de nødvendige TIR-carneter, journaler og tilladelser påkrævet ved internationale varetransporter.

Det var således i virkeligheden virksomheden, der udførte transporten, selv om UAB G3 er angivet som transportør i TIR-carnetet og CMR-dokumentet. Han har endvidere forklaret, at UAB G3's aktiviteter - så vidt han ved - er standset for tiden, og at UAB G3's forhenværende ejere er rejst til udlandet. På tidspunktet for transportens udførelse virkede UAB G3 ikke længere, men virksomheden anvendte stadigvæk de tidligere udstedte TIR-carneter.

Om lastbilen med trailer har han forklaret, at disse fra den 2. juli 2001, kl. 15.00, skulle have været parkeret på en af virksomheden ejet parkeringsplads i ..., Litauen, og at denne parkeringsplads er bevogtet, uden at der dog blev ført kontrol med trafikken til og fra parkeringspladsen.

Af hans forklaring fremgår videre, at chaufføren af lastbilen med trailer, DM, var ansat i virksomheden, og at NN arbejdede som kørselsoperatør i virksomheden. Hun instruerede chaufførerne om, hvor de skulle på- og aflæsse bilerne.

Endelig har han forklaret, at virksomheden indgik en aftale med et transportfirma ejet af KP om transport af metalboksene fra Danmark til England.

BA har under en afhøring afgivet en samstemmende forklaring, idet han tillige har oplyst, at NN også giver ordrer til chaufførerne i UAB G4, da UAB G4 og virksomheden har fælles lokaler, og med det formål at holde omkostningerne nede udfører hun i princippet arbejde for begge firmaer. Hun er dog ansat af virksomheden.

Af bilagene til straffesagen mod chaufføren af lastbilen med trailer fremgår endvidere, at færgebilletten for ruten Litauen-Danmark blev udstedt til virksomheden.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har virksomheden oplyst, at den havde en mundtlig aftale med UAB G3 om, at UAB G3 kunne ansætte virksomhedens chauffør, DM, til transport af varer, men at der for et sådant ansættelsesforhold skulle udarbejdes separate ansættelsesaftaler. Der er ikke udarbejdet en separat ansættelsesaftale vedrørende UAB G3's brug af DMs til transport af de omhandlede paller med metalbokse.

Virksomheden har endvidere fremlagt en beediget erklæring afgivet af A den 20. september 2002. I erklæringen afviser A, at han skulle have nævnt, at lastbilen med trailer var parkeret på virksomhedens private, bevogtede parkeringsplads.

I erklæringen oplyser han endvidere, at der på adressen ..., Litauen, befinder sig 58 bygninger, og at disse bygninger indtil 1997 var ejet af det statslige aktieselskab, G6, som nu er ved at blive likvideret. Under likvideringsprocessen er de fleste af bygningerne solgt, og der er således på nuværende tidspunkt 29 forskellige ejere. En del af ejerne har udlejet deres bygninger, hvorfor der er over 50 forskellige firmaer, der fungerer på denne adresse. Firmaerne anvender parkeringspladserne, som befinder sig ved de ejede eller lejede bygninger, og parkeringspladserne er ikke adskilt af hverken afspærringer, hegn eller andre adskillende objekter. Det eneste adskillende objekt er et hegn, som adskiller adressens område fra andre grundejendomme, men hegnet adskiller ikke områder, som de enkelte firmaer anvender. Indgangen til adressens område var bevogtet af en portvagt, der tidligere var ansat i G6.

A' erklæring er dokumenteret ved fremlæggelse af attest fra Matrikelvæsenet, kort over området på adressen ..., Litauen, samt en erklæring fra Formanden for likvidationskommissionen vedrørende likvidation af G6.

Politimesteren har i brev af 4. maj 2004 oplyst, at der ikke i anledning af straffesagen mod chaufføren af lastbilen med trailer er indledt straffesager mod andre af de til sagen afhørte personer, og at der ej heller vil blive taget sådanne skridt i anledning af de til straffesagen afgivne oplysninger.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at det omhandlede TIR-carnet blev udstedt den 27. april 2001 til UAB G3 v/A, der var autoriseret til at anvende TIR-carneter.

Den 28. april 2001 blev UAB G3 reorganiseret og blev til firmaet G7. A blev afskediget fra G7, der havde overtaget autorisationen til at opnå TIR-carneter fra den garanterende TIR-organisation i Litauen, Linava. Der er herved fremlagt en redegørelse fra Linava, hvoraf yderligere fremgår, at G7 ikke blev oplyst om de TIR-carneter, der var udstedt til A, og at G7 ikke havde kontrol over, hvem der anvendte TIR-carneterne. G7 fik først kendskab til anvendelsen af det omhandlede TIR-carnet i forbindelse med, at de danske toldmyndigheder fremsatte krav om betaling af tolden vedrørende de indsmuglede cigaretter.

Hertil har virksomheden oplyst, at der ikke skete nogen reorganisering i 2001 af UAB G3, som den dag i dag fortsat er et aktivt selskab. Til dokumentation heraf er fremlagt en udskrift af 15. februar 2005 fra det centrale selskabsregister i Litauen, hvoraf fremgår, at UAB G3 fortsat er registreret i det centrale selskabsregister.

Virksomheden har videre oplyst, at G7 er etableret i 1999 som en selvstændig juridisk enhed, og at der således ikke er tale om, at UAB G3 blev til G7. Det er endvidere ikke korrekt, at A blev afskediget fra G7, idet han aldrig har været ansat i G7 eller for den sags skyld i UAB G3.

Virksomheden har endelig oplyst, at UAB G3 gav A fuldmagt til - på UAB G3' vegne - at indhente TIR-carneter hos TIR-organisationen i Litauen, Linava. Det omhandlede TIR-carnet blev også indhentet af A, som ved aftale i maj 2001 blev overgivet til UAB G3. Til dokumentation heraf har virksomheden fremlagt en aftale indgået i maj 2001 mellem UAB G3 og A, hvoraf fremgår, at UAB G3 fik overdraget det omhandlede TIR-carnet.

Regionens afgørelse

Virksomheden er ved regionens afgørelse blevet anset for debitor i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. led, for toldskylden vedrørende de omhandlede 890.800 cigaretter. Virksomheden er herved blevet opkrævet i alt 1.203.990,14 kr. i told og afgifter, der er opgjort således:

Grundlag

Toldværdi af 890.800 cigaretter

154.910,12 kr.

Detailpris i Danmark (890.800 cigaretter * 1,60 kr.)

1.425.280,00 kr.

 

Told og afgifter

57,6 % told af 154.910,12 kr.

89.228,23 kr.

Tobaksafgift (890.800 cigaretter * 0,6068 kr.)

540.537,44 kr.

Tobaksafgift af værdi (21,22% af 1.425.280 kr.)

302.444,42 kr.

25% moms af 1.087.120,21 kr.
(154.910,12 kr. + 89.228,23 kr. + 842.981,86 kr.)

  271.780,05 kr.

Total

1.203.990,14 kr.

Virksomheden har medvirket ved indførslen af de omhandlede cigaretter, og har vidst eller burde have vidst, at indførslen ikke foregik på forskriftsmæssig måde, jf. toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. led.

Der er herved henvist til udtalelsen fra Politimesteren vedrørende straffesagen mod chaufføren af køretøjet samt den af virksomhedens direktør, A, afgivne vidneforklaring, hvorefter virksomhedens parkeringsplads var bevogtet, og hvor det blev afvist, at uvedkommende har kunnet køre med køretøjet, idet det alene har kunnet køres med interne formål.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til toldlovens § 2, behandles varer, der føres ind i, transiterer eller føres ud af det danske toldområde, efter EF's retsakter, herunder EF's toldkodeks. Der svares told i henhold til disse retsakter.

I henhold til Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EFtoldkodeks med senere ændringer art. 202, fremgår følgende:

"1. Toldskyld ved indførsel opstår,

a) når en importafgiftspligtig vare føres ind i Fællesskabets toldområde på ikke forskriftsmæssig måde, eller

...

3. Debitorer er

  • den person, der på ikke forskriftsmæssig måde har ført den pågældende vare ind i Fællesskabets toldområde.
  • de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke forskriftsmæssig måde.
  • samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var ført ind på ikke forskriftsmæssig måde."

UAB G3 var anført som transportør af de 33 paller med metalbokse i TIR-Carnetet og CMR-dokumentet, og UAB G3 havde leaset både den lastbil og trailer, der blev anvendt til transporten.

På trods af disse omstændigheder må virksomheden anses som den egentlige transportør af de 33 paller med metalbokse, hvormed virksomheden har medvirket til indsmuglingen af cigaretterne, som var skjult i lasten på traileren.

Der er herved særligt henset til den af virksomhedens direktør under vidneafhøring afgivne forklaring, hvorefter virksomheden i henhold til samarbejdsaftalen med UAB G3 i virkeligheden stod for transporten, hvorefter UAB G3 ikke havde nogen aktiviteter på tidspunktet for transportens udførelse, og hvorefter virksomheden sørgede for den videre transport af metalboksene fra Danmark til England.

Der er endvidere henset til, at chaufføren af lastbilen, der ifølge det oplyste var ansat i virksomheden, fik penge og transportdokumenter udleveret af virksomhedens direktør, at færgebilletten blev udstedt til virksomheden, og at virksomheden ikke har fremlagt en separat ansættelsesaftale vedrørende UAB G3' påståede brug af chaufføren til den omhandlede transport.

På grundlag af de foreliggende oplysninger må det endvidere anses for godtgjort, at virksomheden med rimelighed burde have haft viden om indsmuglingen af cigaretterne.

Der er herved særligt henset til, at A, der er direktør i virksomheden, indhentede det omhandlede TIR-carnet på UAB G3's vegne, og at virksomheden udførte udenlandske TIR-transporter i UAB G3's navn og på denne virksomheds TIR-carneter, selvom UAB G3 på tidspunktet for den omhandlede transport havde standset sine aktiviteter.

Der er endvidere henset til forholdet mellem virksomheden og UAB G4, som ejer den trailer, der blev anvendt ved indsmuglingen af cigaretterne, hvorefter virksomheden og UAB G4 har fælles kontorlokaler, og en person ved navn NN, der instruerer chaufførerne i virksomheden, tillige er ansat i samme funktion i UAB G4. Hertil kommer, at virksomhedens direktør, A, er bror til direktøren i UAB G4, BA.

Endelig er der henset til, at den valgte rejserute, der er foregået ad en anden rute og på et andet tidspunkt end fastsat af afsenderen i transportdokumenterne, er beordret af NN, der er ansat i virksomheden.

Da virksomheden således med rimelighed burde have haft viden om indsmuglingen af cigaretterne, må virksomheden anses for debitor for toldskylden vedrørende de indsmuglede cigaretter i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. led.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Efter det oplyste er de i kendelsen omtalte tre leasingaftaler vedrørende lastbilen og traileren først blevet fremlagt omkring 2004 under Landsskatterettens behandling af sagen. Alle tre aftaler er endvidere rettelig benævnt aftaler om lån til brug. Aftalen af 6. oktober 2000 vedrørende lastbilen er underskrevet af A for UAB H1 og af TT for UAB G3 og lyder i dansk oversættelse blandt andet således:

  1. "...
  2. Vi, UAB "H1" ... repræsenteret af A, herefter kaldet lån-tilbrug "giver", og litauisk-tysk UAB "G3" ... , herefter kaldet lån-til-brug "tager", har indgået følgende aftale:
 1

Aftalens objekt UAB "H1" overgiver vederlagsfrit litauisk-tysk UAB "G3" til at
bruge bil Volvo F12, statslig Nr. ..., ..., som "H1" ejer.

 2

Parternes forpligtelser

 2.1

Lån-til-brug-GIVER skal

 2.1.1

overgive vederlagsfrit til at bruge transportmiddel, som er hans ejendom ...

 2.1.2

sikre, at det overgivne transportmiddel er teknisk ordentligt.

 2.2

Lån-til-brug-TAGER skal

 2.2.1

tilbagelevere lån-til-brug-giver bilen i samme stand, hvori den blev modtaget under hensyn til almindelig slitage.

 ...  
 4

Orden for aftalens ændring og opsigelse

 4.1

Den nærværende aftale kan kun ændres eller opsiges skriftligt, såfremt begge Parter bliver enige herom.

 ...

 5.2

Den nærværende aftale træder i kraft ved underskrivelsen og er gældende indtil den 30. december 2002.

  • ..."
  • På samme vis angår aftalerne af 28. januar 2000 med bilag af 3. februar 2000 og af 15. maj 2001 vedrørende traileren ret til vederlagsfri brug.

    Den i Landsskatterettens kendelse omtalte aftale af 1. september 2000 mellem UAB H1 og UAB G3 om tilrettelæggelse af internationale varetransporter er i dansk oversættelse blandt andet sålydende:

    "...

     1

    Aftalens genstand

     
     

    Aftalens genstand er det litauisk-tyske joint venture UAB G3s ydelser til UAB H1 ifm, tilrettelæggelse og udførelse af internationale varetransporter.

     
     2

    Parternes forpligtelser

     
     2.1

    Det litauisk-tyske joint venture UAB G3 skal:

     2.1.1

    skaffe UAB H1 licenser og tilladelser, som udstedes af statslige institutioner og som er nødvendige ved internationale varetransporter;

     2.1.2

    skaffe det internationale transportfirma UAB H1 nødvendigt antal TIR Carnet-jounaler.

     
     2.2

    UAB H1 skal:

     2.2.1

    i kraft af sine forretningsforbindelser indgå aftaler om internationale varetransporter i forskellige lande;

     2.2.2

    betale det litauisk-tyske joint venture UAB G3 proportionalt med de af firmaet leverede ydelser på grundlag af fremlagte fakturaer, som skal udstedes ifølge de aftalte priser. Lejebeløb kan eventuelt blive fratrukket.

     
     3

    Transportproceduren

     
     3.1

    Det bestemmes ved nærværende aftale, at UAB H1 skal tilrettelægge transporter ifølge de nedenfor anviste bestemmelser ved at:

     

    ...

     
     3.1.2

    indgå forretningsaftaler med tredjepart og ved at repræsentere begge parter, der har underskrevet nærværende aftale;

     3.1.3

    indgå aftaler om internationale transporter;

     3.1.4

    foretage betalinger for internationale varetransporter;

     3.1.5

    ifølge CMR-konventionen stå til ansvar for alle handlinger, som har forbindelse til internationale varetransporter;

     3.1.6

    betale alle omkostninger, såfremt der opstår overtrædelser, som er foreskrevet i aftalens p. 3.1.5;

    ..."

    UAB H1 har for landsretten fremlagt et CMR-brev, som angiveligt vedrører en tidligere transport af metalbokse fra UAB G1 i Litauen til G2 i England. Som fragtfører er anført UAB G3. CMR-brevet er dateret den 8. maj 2001 og angiver, at transporten sker med lastbil Volvo ... og trailer.... Brevet er blandt andet påført UAB G3' stempel og er underskrevet af DM.

    I en erklæring af 15. maj 2001 hedder det i engelsk oversættelse blandt andet: "Hereby a director of UAB "G3" accepts TIR Carnet No. ... from A,
    ...".

    Af en ordre af 27. juni 2001 fra UAB G1 til KP enkeltmandsfirma fremgår i dansk oversættelse blandt andet:

    "...

    Jeg beder Dem hermed om at levere en overdækket lastbil med en trailer på 23,6 ton til transport af 33 paller á 1000 x 1200 x 1150. Bilen skal leveres til den 2. juli, kl. 8.00, til vores adresse: ...

    Lastens afsender

    firmaet UAB G1, ... Litauen

    Lastens modtager

    G2 England

    ...

    Betalingen på LTL 7.000,- for levering af lasten i England samt aflæsning af lasten vil blive foretaget af os i løbet af to uger efter forelæggelse af lastens dokumenter.

    ..."

    Ordren er for neden stemplet med KP enkeltmandsfirmas stempel, underskrevet af NN Ziobiene og med håndskrift påført oplysning om "Lastbil: Volvo .../..., chauffør DM".

    UAB H1 har for landsretten i et processkrift afgivet i juni 2006 fremlagt to aftaler, hvorved UAB G1s ordre af 27. juni 2001 samme dag overdrages til UAB H1 og igen videre til UAB G3.

    I den første aftale, der giver udseende af at være et standardkoncept, som er udfyldt med håndskrift, også dateringen den 27. juni 2001, beder KP' virksomhed UAB H1s direktør om at udlevere bilen Volvo .../... til transport fra Litauen til England med pålæsningsdato den 2. juni 2001 kl. 8. Det fremgår videre, at betaling for transportservice, 7.000 LTL, vil finde sted i løbet af 14 dage. Aftalen er for UAB H1 underskrevet af NN.

    Af den anden aftale "ordre på varetransport" ligeledes dateret 27. juni 2001 fremgår i dansk oversættelse blandt andet, at "Kunde UAB H1 bestiller, og transportør UAB G3 udleverer et køretøj til international transportering ad rute Litauen-England". Det omhandlede køretøj angives som "... (Volvo)". Om transportprisen er anført: "6800,00 Lt + moms ved remittering efter at faktura og CMR er indleveret. En eventuel bestilling af G5 færge via UAB H1 er mulig. Færges fragtafgift trækkes fra transportprisen." Som betingelse er blandt andet anført, at kunden straks underrettes om problemer, herunder forsinkelser, standsninger osv. Ordren er underskrevet for UAB H1 af NN og for UAB G3 af TT.

    Det er under domsforhandlingen oplyst, at 1 LTL på det pågældende tidspunkt svarede til ca. 2 danske kroner.

    Færgebilletten, der blev benyttet ved sejladsen til Danmark, er udstedt til UAB H1 og gælder sejlads fra Litauen til Danmark den 5. juli 2001 og fra Danmark til England i England den 7. juli 2001. Ifølge G5s fartplan sejlede færgen fra Litauen torsdag den 5. juli 2001 kl. 21.30 og ankom i Danmark fredag den 6. juli kl. 18.30. Overfarten videre fra Danmark skulle ifølge fartplanen have fundet sted lørdag den 7. juli kl. 22.00 med ankomst i England søndag den 8. juli kl. 20.00. Den samlede pris for færgeoverfarterne er ifølge en fremlagt billet 9.110,34 danske kroner.

    Af et brev af 18. juli 2001 fra UAB G1 til KP fremgår, at UAB G1 af KP's ansatte på forespørgsel havde fået oplyst, at lastbilen ikke var ankommet planmæssigt til England, fordi den var gået i stykker i Danmark. UAB G1 havde fra England modtaget reklamationer vedrørende lasten af metalbokse og anmodede i den forbindelse om at få nærmere oplysninger om behandlingen af lasten og den videre fragt fra Danmark m.v.

    Af en politirapport af 16. august 2001 fremgår, at metalboksene fra lastbilen ifølge ToldSkats oplysninger var blevet afhentet af UAB H1.

    Endelig fremgår det af en udskrift af det centrale litauiske selskabsregister dateret den 15. februar 2005 vedrørende UAB G3 blandt andet, at selskabets aktiviteter er salg af fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter.

    Forklaringer

    Der er for landsretten afgivet forklaring af A og NN.

    A har forklaret blandt andet, at han fortsat er direktør i UAB H1, ligesom han var det i 2001. Virksomheden beskæftiger sig med international transport og spedition og fungerer som mellemmand mellem kunder og andre transportvirksomheder. I 2001 havde virksomheden for mange lastbiler stående, og ved at låne dem ud kunne H1 undgå at betale afgifter og forsikringer. Virksomheden kan også tjene penge ved som mellemmand at lade et udlån indgå som led i en aftale. Den omhandlede Volvo var desuden gammel - virksomheden låner ikke nye biler ud. H1 udførte ikke selv den omhandlede transport, fordi virksomheden havde for mange lastbiler stående. Endvidere havde man kun tilladelse til at rejse til bestemte lande.

    Samarbejdsaftalen af 1. september 2000 med UAB G3 var en gensidig aftale om, at parterne kan bruge hinandens kunder. G3 skulle stå som transportør i forhold til H1, men H1 skulle stå som transportør i forhold til kunden. Sådan fungerede samarbejdet også ved den omhandlede transport. G3 var den, der faktisk udførte transporten, men H1 var transportør i forhold til det, der stod i papirerne.

    Det anførte telefaxnummer under KP' navn i G1s ordre af 27. juni 2001 tilhører H1. H1 har fælles lokaler med KP og G4, og kunderne kan træffe de tre virksomheder på samme nummer. De tre virksomheden har også et samarbejde. NN er kun ansat hos H1. Da ordren kom, gav NN den til KP, der spurgte, om H1 kunne hjælpe. NN udfyldte herefter på vegne KP oplysningerne vedrørende bil og chauffør. Aftalen mellem H1 og KP om varetransport og H1s ordre på varetransport hos G3 er lavet samtidig. Når der ikke blev lavet en direkte aftale mellem KP og G3, var det fordi H1 ville tjene på at virke som mellemmand. Fortjenesten var forskellen mellem 7.000 og 6.800 LT. Muligheden for færgebestilling via H1 skyldtes, at G3 ikke havde så mange penge.

    Dover var anført i TIR Carnet'et, fordi det var det mest almindelige fortoldningssted, men man kunne også fortolde mange andre steder. G3 valgte ruten via Danmark, men han havde foreslået den, fordi den er udmærket. Man undgår de polske veje, der ofte lukkes om sommeren, og to grænser, hvor der ofte opstår mange køer. Ved at vælge færgen skal der kun køres 500 km, hvilket er en stor fordel ved kørsel med en gammel bil. Han er ikke bekendt med, om chaufføren havde en ansættelseskontrakt hos G3, men han var på det tidspunkt ansat i H1 som vikar, og det er en skik, at vikarer arbejder hos flere for at tjene mere. Lønnen på 430 LTL om måneden er en basisløn, der stiger i takt med den kørsel, chaufføren udfører.

    Da han afgav forklaring til de litauiske toldmyndigheder i september 2001, forsøgte han at forklare tingenes sammenhæng, men det må være blevet misforstået, og han blev ikke spurgt til bunds. Han var ikke dengang præcist klar over, hvorvidt G3 havde standset sin virksomhed. Selskabet var standset som TIR-transportør, men han havde fuldmagt til at afhente TIR Carnets i G3' navn. H1 havde også selv TIR autorisation og kunne få udstedt dokumenter. Ifølge samarbejdsaftalen med G3 var det imidlertid G3' ansvar at stå for dokumenterne. Erklæringen af 15. maj 2001 er en kvittering. Han er ikke helt klar over, hvorfor den blev lavet. H1 havde på det tidspunkt omkring 30 lastbiler og nogenlunde tilsvarende antal anhængere. G3 havde en eller to lastbiler. G3 udførte også andre opgaver end transport, blandt andet salg af fødevarer. Han er ikke helt sikker, men han tror, at transporten i maj 2001 blev udført af G3. Det kan godt være, at aftalen er gået gennem H1. Han tror ikke, at KP og G3 samarbejdede.

    Han videregav færgereservation og penge til chaufføren, fordi han allerede havde bestilt plads på færgen. NN ringede til chaufføren, vist også om ruten, men hun bestemte ikke ruten. Det var vist kunden selv, der bestemte, hvor der skulle læsses på og af. Han kan have viderebragt besked om dette til NN. Det er almindeligt, at kunden bestiller transport hos et speditionsfirma, som lader transporten udføre af en anden. I forhold til kunden stod KP således som transportør. Han fik besked om chaufførens anholdelse efter ca. en uge ved, at han fik besked på, at lasten skulle hentes i Danmark. Han tog sig af det, fordi H1 havde bestilt bilen.

    NN har forklaret blandt andet, at hun er ansat som manager i H1. Hun modtager ordrer fra kunder og sørger for, at de bliver opfyldt. Hun ekspederer også fragterne, og hvis H1 ikke selv har en ledig bil, sørger hun for at finde en anden. Hun havde den samme stilling i sommeren 2001. G4 og KP hørte til i de samme lokaler, og hvis de bad om det, tog hun også imod bestillinger for dem eller udførte andre opgaver for dem. Hun tog således imod ordren fra G1 til KP den 27. juni 2001, fordi KP ikke var på kontoret den dag. Hun ringede til ham, og han bad hende bekræfte ordren og skaffe en bil, da han ikke selv havde en ledig bil. Hun påførte i hånden oplysningerne om lastbilen og chaufføren og returnerede den. Hun spurgte herefter A, om de skulle bruge H1s bil. Han svarede, at de skulle bruge G3' bil. Hun lavede herefter aftalerne af samme dato mellem KP og H1 og mellem H1 og G3. Det var hende, der ringede til chaufføren og fortalte, at der var en tur til England, men de nærmere omstændigheder var ikke hendes beslutning. Det er muligt, at hun har givet oplysninger om færgeruten fra Litauen til Danmark, der kun afgår mandag og torsdag. Hun husker, at A bad hende bestille færgeplads. Det var G1, der udfyldte TIR Carnet.

    Der er herudover dokumenteret vidneforklaringer afgivet af JS, VK, KP, BA og A i september 2001 til de litauiske toldmyndigheder formentlig til brug for den danske straffesag mod DM. Alle forklaringer er underskrevet og umiddelbart forinden anføres: "Jeg har gennemlæst rapporten. Mine ord er nedskrevet korrekt".

    Parternes procedure

    UAB H1 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 24. april 2007, der blandt andet er sålydende:

    "...

    Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

    1. Sagsøger UAB H1 var ikke transportør af det i Danmark legalt indførte gods, og har dermed ikke indført de omhandlede cigaretter i Danmark. Herunder gøres yderligere gældende, at transporten blev udført af selskabet UAB G3, der i henhold til transportdokumenterne ... er den formelle transportør af godset. Dette selskab, er ligeledes arbejdsgiver for chaufføren ..., og låntager af det anvendte vognmateriel ... samt transportudfører i henhold til samarbejdsaftale ... samt aftale om overførsel af den omhandle legale transport af metalkasser, ... Der er således den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation til identifikation af transportøren samt bevis for, at denne transportør reelt kunne udføre transporten i det beslaglagte vogntog. Sagens øvrige beviser imødegår ikke disse dokumenter, og der foreligger ingen faktuelle entydige oplysninger, der beviser, at sagsøger udførte transporten, hvilket også ville være i modstrid med, hvad der er anført i de officielle transportdokumenter.

    2. Sagsøger UAB H1 hverken vidste eller burde vide, at der skete illegal indførelse af cigaretter i Danmark. Herunder gøres yderligere gældende, at sagsøgers modtagelse og videreformidling af transportopgaven samt øvrige logistikmæssige involvering ved transport af det legale gods, ikke medfører, at sagsøger vidste eller burde vide, at der samtidig med transport af det legale gods også skete illegal indførelse af cigaretter i Danmark. Der er ikke løftet bevis for, at sagsøger var i besiddelse af en sådan viden. Den øvrige dokumentation fremlagt i sagen i form af vidneforklaringer, afhøringsrapporter fra straffesagen samt andre undersøgelser udført i anledning af straffesagen mod chaufføren er ikke tilstrækkelige beviser for, at sagsøger vidste eller burde have vidst, at der med transporten skete illegal indførelse af cigaretter i Danmark. Disse dokumenter har i denne sag ikke højere bevisværdi end indicier, og til sammen giver de ikke et entydigt billede af, hvad der er forgået forud for vogntogets ankomst til Danmark.

    3. Idet sagsøger ikke er transportør af de illegalt indførte cigaretter, og hverken var eller burde have vidst, at der med transporten skete illegal indførelse af cigaretter, kan sagsøger ikke anses for debitor i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 1. og 2. led, hvorved der ikke er grundlag for den hidtidige tilbageholdelse af lastbilen og traileren med hjemmel i toldlovens § 84."

    Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 24. april 2007, der er sålydende:

    "...

    Det er sagsøgtes overordnede anbringender, at det sagsøgende selskab for det første medvirkede til indførslen af de af sagen omhandlede cigaretter, og for det andet vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke-forskriftsmæssig måde.

    For så vidt angår spørgsmålet om medvirken til indførslen gøres det gældende, at dette er et objektivt kriterie samt at kriteriet er opfyldt ved enhver form for medvirken ved indførslen eller dennes planlægning.

    Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren har medvirket til indførslen. Der må i den forbindelse lægges vægt på,

    at

    aftalen om transporten er indgået med NN, som er ansat af sagsøgeren,

    at

    sagsøgeren og/eller dennes ansatte har planlagt transporten samt givet chaufføren instruktioner herom,

    at

    chaufføren, der udførte transporten, var ansat hos sagsøgeren, og

    at

    sagsøgeren har foranstaltet metalboksene transporteret til England efter beslaglæggelse af lastbilen.

    Disse forhold er fuldt tilstrækkelige til, at sagsøgeren må siges at have medvirket til indførslen.

    Efter sagsøgtes opfattelse må der imidlertid endvidere lægges vægt på, at sagsøgeren ejede den lastbil, der blev benyttet til transporten, og det er sagsøgtes opfattelse, at det ikke på grundlag af den nu fremlagte aftale om vederlagsfri brug af sagsøgerens lastbil kan lægges til grund, at sagsøgeren var afskåret fra at benytte denne bil til transporter udført af det sagsøgende selskab.

    Dernæst er det sagsøgtes anbringende, at det sagsøgende selskab vidste eller med rimelighed burde have vidst, at transporten foregik på ikke forskriftsmæssig måde.

    Sagsøgte har godtgjort, at denne betingelse er opfyldt ved at påvise, at den eneste sandsynlige/mulige forklaring på det faktuelle hændelsesforløb og sagsøgerens deltagelse heri er, at sagsøgeren i et eller andet omfang har været involveret i cigaretsmuglingens planlægning eller i hvert fald har accepteret de konsekvenser, som dette har haft for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve transporten.

    Sagsøgte lægger i den forbindelse særlig vægt på følgende:

    Der består en klar formodning for, at det har været meningen - og dermed også en forståelse mellem parterne - at chaufføren hurtigst muligt efter påfyldning af lasten skulle påbegynde transporten til England, hvilket bekræftes af den forklaring, som direktøren fra G1 har afgivet.

    G1 bad om en lastbil til mandag morgen, og der er ikke i sagen angivet nogen rimelig forklaring på, hvorfor transporten først påbegyndes onsdag aften. Det må lægges til grund, at den sagsøgende virksomhed har truffet den beslutning, hvilket tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår beslutningen om at transportere godset ad en anden rute end forudsat. Det bemærkes i den forbindelse, at det i transportdokumenterne er anført, at varerne skulle indfortoldes i Dover, hvilket ikke ville ske ved den valgte rute. Det bemærkes endvidere, at det samtidig var både dyrere og langsommere at benytte den valgte rute i forhold til den forudsatte rute.

    Det bemærkes i den forbindelse, at en transportør naturligvis ikke kan ændre den af ordregiveren forudsatte rute eller udskyde det forudsatte afgangstidspunkt uden at opnå ordregiverens accept heraf.

    Den eneste mulige forklaring på disse beslutninger - der altså ikke er truffet af hverken chaufføren eller G1 - er, at man forinden skulle nå at ompakke lasten med de omhandlede cigaretter. Den uhensigtsmæssige rute kan endvidere kun være valgt, enten fordi den var nødvendig for så vidt angår aflevering af de omhandlede cigaretter, eller eventuelt for at undgå at ankomme til Hamborg, hvor den forrige last med metalbokse var blevet scannet.

    Det gøres gældende, at disse forhold viser, at sagsøgeren står bag transporten af de omhandlede cigaretter. Sagsøgeren har netop vidst, at den pågældende last, nemlig metalboksene, muliggjorde en sådan ompakning til umiddelbar camouflage af de mange cigaretter.

    Det ovenfor anførte er i yderligere grad bestyrket af, at der ikke som svar på sagsøgtes påvisning af en lang række mærkværdige forhold i sagsøgerens oplysninger om begivenhedsforløbet er fremkommet en redegørelse, der på en sammenhængende og forståelig måde viser, at hændelsesforløbet meningsfuldt kan have været på en anden måde. Det bemærkes i den forbindelse videre, at sagsøgerens skiftende, modstridende og usandsynlige forklaringer om sagens faktuelle omstændigheder i betydelig grad svækker sagsøgerens troværdighed.

    Sagsøgte lægger i den forbindelse afgørende vægt på følgende:

    A - direktøren for det sagsøgende selskab - har til toldmyndighederne i Litauen i september 2001 forklaret, at det var i virkeligheden var UAB H1, der udførte transporten, at firmaet UAB G3 er anført som fragtfører i TIR-carnetet og CMR-dokumenterne, fordi dette firma og det sagsøgende selskab havde en samarbejdsaftale..., hvorefter UAB G3 skulle fremskaffe dokumenter til brug for varetransporter, som UAB H1 i kraft af sine forretningsforbindelser skulle træffe aftale om, og at det i virkeligheden var firmaet UAB H1s chauffør, DM, der foretog transporten.

    Afhøringsrapporten er gennemlæst og underskrevet, ...

    Videre skal det bemærkes, at det af den ... fremlagte samarbejdsaftale mellem det sagsøgende selskab og UAB G3 fremgår, at det er det sagsøgende selskab, UAB H1, der tilrettelægger og udfører de internationale varetransporter.

    A havde ingen interesse i på dette tidspunkt at afgive denne forklaring om, hvem der foretog transporten, såfremt oplysningerne ikke var korrekte. Oplysningerne stemmer som nævnt endvidere overens med den indgåede samarbejdsaftale, der forklarer, hvorfor UAB G3 er anført i transportdokumenterne som den formelt ansvarlige for transporten.

    Det bemærkes, at A til toldmyndighederne intet nævnte om at lastbil og trailer skulle være vederlagsfrit udlånt til UAB G3.

    Det bemærkes endvidere, at A under afhøringen omtalte den af UAB G1 afgivne ordre af 27. juni 2001, hvilken ordre også blev fremlagt som bilag i straffesagen mod chaufføren. A nævnte imidlertid ikke, at denne ordre skulle være videregivet til UAB G3, og det er bemærkelsesværdigt, at der på et sent tidspunkt i sagen fremkommer et dokument ..., der skulle vise, at UAB H1 har videreovergivet den omhandlede ordre til UAB G3. Sagsøgeren har haft al mulig grund til og rig lejlighed til på et tidligere tidspunkt - herunder i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten - at fremlægge dette bilag samt til at fremkomme med redegørelsen for, hvorledes aftalen om transporten blev indgået - såfremt de oplysninger, der nu fremkommer, var korrekte.

    Ud over at de oplysninger, som sagsøgeren under landsretssagen er fremkommet med, slet ikke stemmer overens med den forklaring, som det sagsøgende selskabs direktør i forbindelse med straffesagen mod chaufføren afgav til de litauiske toldmyndigheder ..., er der da også i den nu foreliggende redegørelse en lang række omstændigheder, der dels forekommer helt usandsynlige, dels ikke stemmer indbyrdes overens.

    Først skal det bemærkes, at alle parter helt åbenbart har søgt at skjule, hvilken rolle KP har haft i forbindelse med transportaftalens indgåelse.

    Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ikke ... reelt har redegjort for, hvorfor UAB H1s kørselsoperatør, NN, har indgået aftalen med UAB G1 på vegne af KP. Det bemærkes videre, at det forekommer helt mærkværdigt, at UAB G1 i forbindelse med indgåelsen af aftalen med vognmand KP har fået oplyst UAB H1s telefaxnummer.

    I forlængelse heraf forekommer det helt urealistisk, at denne ordre - samme dag - skulle være blevet overført først til UAB H1 og derefter videre til UAB G3. Der var ingen grund til at overføre ordren til UAB H1, såfremt denne ikke havde kapacitet i form af ledige vogne til at gennemføre ordren.

    Oplysningen om, at sagsøgeren, UAB H1, skulle fungere som speditør for UAB G3 og KP vognmandsforretning forklarer på ingen måde disse "overførsler" af ordren, og stemmer endvidere meget dårligt overens med den .. . fremlagte samarbejdsaftale mellem UAB H1 og UAB G3.

    Af sagsøgerens redegørelse kan det konkluderes, at det sagsøgende selskab vederlagsfrit skulle have udlånt såvel lastbil som trailer til UAB G3 - på ubestemt tid samt i øvrigt ladet UAB G3 benytte den hos UAB H1 fastansatte chauffør, som, ... modtog fast månedsløn med det resultat, at det sagsøgende selskab ikke havde "kapacitet i form af ledige vogne til at gennemføre ordre" fra G1, hvorfor denne blev gennemført af UAB G3 med det sagsøgende selskabs materiel og med det sagsøgende selskabs chauffør. Dette forekommer svært forståeligt.

    Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har ... [redegjort] for baggrunden for de indgåede aftaler om "lån til brug". Det, sagsøgte efterspørger, er naturligvis en forklaring på, hvorfor en erhvervsdrivende virksomhed uden vederlag udlåner sit driftsmateriel.

    Når sagsøgeren hævder, at ikke UAB H1, men derimod UAB G3, forestod transporten og gennemførte ordren, forekommer det endvidere mærkværdigt, at det var UAB H1, der kontaktede KP, da godset fra strandet i Danmark, at metalboksene fra den beslaglagte lastbil ifølge det for ToldSkat oplyste blev afhentet af firmaet UAB H1, ..., at lastbilen fra pålæsning til afrejse fra Kaunas stod parkeret på den af UAB H1 ejede parkeringsplads, og at chaufføren modtog såvel instruktioner som penge og papirer fra henholdsvis kørselsoperatøren og direktøren i UAB H1.

    ..."

    Landsrettens begrundelse og resultat

    Efter de for landsretten foreliggende oplysninger og NNs forklaring lægges det til grund, at ordren af 27. juni 2001 fra UAB G1 til KP blev modtaget af NN, der var UAB H1s medarbejder, og som på vegne KP bekræftede ordren og herefter - efter ordre fra A - sørgede for at skaffe en lastbil og en chauffør til at udføre ordren. Lastbilen tilhørte UAB H1, ligesom chaufføren var ansat i UAB H1. NN reserverede endvidere efter A' ordre plads på færgen til Danmark, og det var A, der gav chaufføren de fornødne dokumenter og penge med til turen. Endvidere fik chaufføren overgivet færgebilletten, der var udstedt til og betalt af UAB H1. Efter de danske toldmyndigheders oplysninger blev lastbilen afhentet af UAB H1 efter chaufførens anholdelse i Danmark den 6. juli 2001.

    Som følge heraf finder landsretten, at UAB H1 har medvirket til indførslen af cigaretter fra Litauen. Der er herved også lagt vægt på, at A efterfølgende har ændret sin tidligere forklaring fra september 2001 til de litauiske toldmyndigheder, hvilken forklaring understøttes af indholdet af samarbejdsaftalen mellem UAB H1 og UAB G3 og de forpligtelser, som UAB H1 ifølge denne aftale havde påtaget sig.

    Det var A' idé at vælge en anden rute end den, der havde været naturlig ud fra TIR Carnets angivelse af Dover som fortoldningssted. Denne rute indebar betydeligt flere udgifter og et større tidsforbrug for transportøren, blandt andet ville lastbilen få et ophold på over et døgn i Danmark. Anhængeren med det plomberede læs befandt sig som følge af den valgte rute og uden yderligere angiven grund på parkeringspladsen uden for UAB H1s lokaler i Kaunas fra mandag den 2. juli til torsdag den 5. juli 2001.

    Henset hertil og til, at det har formodningen imod sig, at en transportør skulle vælge en mere tidskrævende og langt dyrere rute end normalt og naturligt, medmindre formålet hermed var, at man på anden måde kunne opnå fortjeneste på transporten, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at UAB H1 i hvert fald med rimelighed burde have haft viden om, at der blev indført varer på ikke forskriftsmæssig måde med den omhandlede transport.

    UAB H1 har ikke ved de langt senere fremkomne oplysninger og forklaringer, der på væsentlige punkter afviger fra de oprindelige oplysninger og forklaringer, sandsynliggjort, at det forholder sig som nu anført af UAB H1.

    Landsretten tiltræder herefter, at UAB H1 anses for debitor i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. led, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

    Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der er taget udgangspunkt i en sagsværdi svarende til den skyldige told.

    T h i   k e n d e s   f o r   r e t

    Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

    Sagsøgeren, UAB H1, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 75.000 kr.