Danmarks Rederiforening har henvendt sig til Skatteministeriet om nogle problemer, som rederierne har med at opfylde bestemmelsen i tonnageskattelovens § 22, stk. 2, der ifølge Rederiforeningen i praksis kun gælder for skibe udlejet på timecharter-basis.

                  Ifølge tonnageskattelovens § 22, stk. 2, er det ved udlejning af skibe en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt. Det vil sige, at lejeren anvender skibet til et formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv.

I mange tilfælde giver erklæringen ikke problemer. I nogle tilfælde giver erklæringen imidlertid problemer. Der har vist sig følgende problemer:

·        Nogle befragtere modsætter sig af principielle grunde.

·        Nogle befragtere stiller krav om lavere rater, da de ellers ikke vil udstede erklæringen.

·        Håndteringen af erklæringen er administrativt meget tung. Dette gælder særligt ved skibstyper, hvor kontrakterne løber over kortere tidsperiode, f.eks. supply-skibe.

Rederiforeningen ser derfor gerne, at man i de tilfælde, hvor erklæringen giver problemer åbner op for en alternativ procedure.

Det fremgår af kommentaren til Rederiforeningens høringssvar forud for fremsættelsen af lovforslaget, at formålet med bestemmelsen er at sikre, at andre former for virksomhed ikke via lejearrangementer inddrages under tonnageskatten ad bagvejen.

På denne baggrund kan Skatteministeriet acceptere en alternativ procedure, der indebærer en erklæring fra lejeren om, at han har overholdt betingelserne i den indgåede lejeaftale/certeparti, og en erklæring fra rederens revisor om, at skibet har overholdt tonnageskatteloven.