Parter

B-1246-98

HX ApS under konkurs v/kurator advokat Jørgen B. Elmer
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)

mod

A
(Advokat H. P. Drisdal Hansen),

og

A
(Advokat H. P. Drisdal Hansen)

mod

FX-Bank A/S
(Advokat Per Magid ved advokat Henrik Dahl)

samt

B-2378-98

A
(Advokat H. P. Drisdal Hansen)

mod

Statsautoriseret revisor TF
(Advokat Hans Fischer-Møller ved advokat Niels Skat Rørdam)

Afsagt af landsdommerne

Nicolaisen, Gunst Andersen og Lars Økjær Jørgensen (kst.)

Hovedsagen, der er anlagt den 24. april 1998, drejer sig om erstatningsansvar for det tab, som skattevæsenet led ved, at overskudsselskabet, H1 ApS, nu HX ApS under konkurs, blev solgt af A og efterfølgende tømt for midler uden at skatter, som påhvilede selskabet, blev betalt.

Adcitationssagen, der er anlagt den 7. august 1998 af sælgeren af overskudsselskabet, omhandler eventuelt erstatningsansvar for FX-Bank A/S, nu F1-Bank A/S, der var bank for køberen og sælgeren af selskabet.

Adcitationssagen, der er anlagt den 18. december 1995 af sælgeren af overskudsselskabet, omhandler eventuelt erstatningsansvar for statsautoriseret revisor TF, der var revisor for sælgeren og overskudsselskabet.

Parterne har nedlagt følgende endelige påstande

Sagsøgeren, HX ApS under konkurs

Principalt

Sagsøgte, A, skal til sagsøgeren betale 1.087.929 kr. med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 587.750 kr. fra den 1. august 2001, til betaling sker. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at han er forpligtet til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for sagsøgtes hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

Subsidiært

Sagsøgte skal til sagsøgeren betale 587.750 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. november 1997, til betaling sker.

Sagsøgte, A

Over for sagsøgeren, HX ApS under konkurs

Frifindelse mod betaling af selskabets skyldige skatter 587.750 kr. med procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker.

Over for de adciterede statsaut. revisor TF og F1-Bank A/S

Statsaut. revisor TF og F1-Bank A/S skal solidarisk friholde A for ethvert beløb, som han måtte blive tilpligtet at betale udover berigelsen på 264.631,86 kr.

Adciterede, statsaut. revisor TF over for A

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 80.779,54 kr. med renter fra sagens anlæg mere, subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat større beløb.

Adciterede, F1-Bank A/S

Over for A

Frifindelse mod betaling af 161.559,07 kr. med tillæg af procesrente fra adcitationssagens anlæg, til betaling sker.

Beløbet 1.087.929 kr. i sagsøgerens principale påstand er ikke bestridt størrelsesmæssigt og kan opgøres således

Skyldig selskabsskat	587.750 kr.
Selskabsskatterenter pr. 31. juli 2001	500.179 kr.

Der er mellem A og F1-Bank enighed om, at den beløbsmæssige opgørelse af fordelingen mellem parterne af sagsøgerens skattekrav, såfremt sagen karakteriseres som en bruttosag, skal ske således:

Sagsøgerens erstatningskrav vedrørende selskabsskatter		587.750,00 kr.
Sælgers berigelse
Overkurs	214.275,00 kr.
Netto-rentegevinst af overkurs	50.356,86 kr.
Beløb ud over berigelse til fordeling		323.118,14 kr.
Sælger bærer
Halvdelen af restbeløb ud over berigelsen	161.559,07 kr.
Berigelse	264.631,86 kr.	426.190,93 kr.
Køberbanken bærer halvdelen af restbeløb ud over berigelse		161.559,07 kr.

Sagens omstændigheder

Tandlæge A, der drev virksomhed i H1 ApS, senere HX ApS og nu HX ApS under konkurs (i det følgende kaldet overskudsselskabet) var eneanpartshaver i selskabet. Statsaut. revisor TF var foruden revisor for overskudsselskabet tillige revisor for A personligt.

Af en skrivelse af 16. november 1990 fra statsaut. revisor TF til A, der hovedsageligt omhandlede størrelsen af honoraret for tidligere udført revisionsarbejde, fremgår, at "vi har fundet en køber til dit selskab, så vi undgår en likvidation, og derved sparer en del omkostninger".

Af et referat fra en ekstraordinær generalforsamling den 29. november 1990 i overskudsselskabet fremgår, at der blev truffet bestemmelse om ophævelse af en tidligere vedtaget likvidation af selskabet, samt om navneændring til HX ApS.

Ved en aftale af 10. december 1990 overdrog overskudsselskabet en række aktiver, hvoraf det væsentligste var goodwill, til HX ApS under navneændring til H1 ApS (i det følgende benævnt "det nye selskab"). Overdragelsen skete med virkning fra den 1. december 1990 på baggrund af et af statsaut. revisor TF udarbejdet perioderegnskab for overskudsselskabet for perioden 1. juli - 30. november 1990, der forelå den 10. december 1990.

A overdrog ved aftale af 19. december 1990 anparterne i overskudsselskabet til PJ for en foreløbig fastsat købesum på 2.202.600 kr. Det fremgik af aftalen, at "Købesummen betales kontant pr. overtagelsesdagen mod udlevering af selskabets dokumenter og udbetaling af selskabets kontante midler". Det kan ikke af overdragelsesaftalen fastslås, hvem der har affattet den. Af overskudsselskabets balance pr. den 30. november 1990 fremgår, at selskabets eneste aktiv bestod af en likvid beholdning, periodeafgrænsningsposter og et gældsbrev på i alt 2.571.355 kr. Selskabets egenkapital var 1.988.325 kr., mens de øvrige passiver udelukkende udgjordes af selskabsskatter på i alt 583.030 kr.

Det fremgår af et kontoudtog for køberen PJs konto i F1-Bank A/S, ....1 afd., , at købesummen på 2.202.600 kr. blev debiteret kontoen den 21. december 1990, og at overskudsselskabets midler blev indsat på kontoen samme dag. F1-Bank A/S, ....2 afd., der var bank for overskudsselskabet og A, bekræftede over for overskudsselskabet ved en debetopgave af 21. december 1990, at 2.583.153,32 kr. var overført til PJ.

Statsaut. revisor TF har i en nota af 29. januar 1991 til overskudsselskabet opgjort sit honorar for bistand udført i perioden 27. august - 31. december 1990. Af notaen fremgår bl.a., at der er ydet "diverse konsultativ bistand, herunder afholdelse af ekstraordinær generalforsamling samt diverse møder m.v.", hvilket var opgjort til 21.339 kr.

Ved skrivelse af 20. februar 1991 meddelte en medarbejder hos statsaut. revisor TF over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a., at A og revisionsfirmaet var fratrådt som henholdsvis direktør og revisor for overskudsselskabet.

I en nota af 4. juni 1991 opgjorde statsaut. revisor TF sit honorarkrav for perioden 1. januar - 30. april 1991. Af notaen fremgår bl.a., at der er ydet "diverse konsultativ bistand vedrørende overdragelse af selskab, herunder udarbejdelse af gældsbrev samt afviklingsoversigt" og udarbejdet "erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende ophævelse af likvidation for gammelt selskab".

PJ har ved en skrivelse af 24. januar 1991, der har været i statsaut. revisor TFs besiddelse, fremsendt en nota på vegne overskudsselskabet til A. Der fremgår ikke af skrivelsen nærmere oplysninger om notaen.

Ved skrivelse af 8. december 1995 fremsatte Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet krav mod A i anledning af overdragelsen af selskabet, og erklæring om suspension af forældelsesfrister blev afgivet den 12. december 1995.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaringer af A og TF samt vidneforklaringer af PH, EL og GJ.

A har forklaret bl.a., at han har drevet tandlægevirksomhed siden 1979. TF, som han har været skolekammerat med, har i alle årene udarbejdet regnskab m.v. for ham. Det var TF, der rådgav om en skattemæssig fordelagtig behandling af goodwill ved overgang til drift i selskabsform. Det var baggrunden for, at han drev tandlægevirksomheden i et anpartsselskab. Det var også TF, der informerede ham om et skatteprojekt med investering på Cayman Island. Projektet, som han gik ind i, gav et nettooverskud på ca. 70.000 kr. Endvidere har han investeret i et leasingselskab, som TFs ægtefælle var med i. Det var oprindeligt TFs medarbejder, EL, der gav oplysninger om arrangementet. Dette arrangement gav et tab i størrelsesordenen 140.000 kr.

Det var i forbindelse med en forhandling med udlejeren af de lokaler, som benyttes af klinikken, at han af TF fik det råd, at han skulle have et nyt anpartsselskab. Tandlægevirksomheden skulle føres over i et nyt selskab, og det gamle selskab skulle derefter likvideres. Arrangementet ville muliggøre en frigørelse af goodwill på særligt gunstige vilkår.

På baggrund af oplysninger i et fagblad for tandlæger om udgifterne til revisorbistand havde han bedt TF om at gennemgå de tidligere års regninger. Den oplysning, som TF fremkom med i brevet af 16. november 1990 om salg af selskabet, var ny i forhold til TFs hidtidige rådgivning. Da TF oplyste, at salget var begrundet i et ønske om at spare omkostninger, var han indforstået hermed, da revisionsudgifterne var høje.

Han har aldrig set eller talt med PJ, der købte overskudsselskabet. Aftalen med PJ har han set i banken eller hos TF. Han kan ikke huske omstændigheder omkring sin underskrift på aftalen. Beløbet 2.202.600 kr. er fremkommet ud fra en vurdering af tandlægeudstyrets værdi og på baggrund af størrelsen af indestående i bank. Det var TF, der styrede det hele. Han har på intet tidspunkt sagt, at han selv ville tage sig af det i relation til overdragelsen af overskudsselskabet. Der foreligger ingen korrespondance fra hans side til hverken bank, revisor eller PJ om overdragelsen.

Han og overskudsselskabet benyttede F1-Banks afdeling på ....2. Han skrev nogle dokumenter under i banken i overværelse af GJ, der var ansat i banken, i forbindelse med overdragelsen af overskudsselskabet. Han kan ikke huske det nærmere indhold af dokumenterne. Det var TF, der under en af de mange telefonsamtale, som de havde om handlen, der fortalte, hvad han skulle foretage sig i banken. Han kan huske, at han i relation til en check eller noget andet udtalte, at "så stort et beløb har jeg aldrig overført". Papirerne, der skulle underskrives, lå klar, da han kom i banken. Det var også TF, der havde ordnet det således, at han kunne hæve 1.734.433 kr. TF havde regnet beløbet ud og sagt, at det skulle han hæve.

Han kan ikke huske, om han dengang modtog en såkaldt debetopgave fra banken, der angav, at der var overført 2.583.153,32 kr. til PJ, men han undrede sig ikke over, at pengene skulle overføres til PJ personligt. Det blev ikke oplyst, hvad der var formålet med erhvervelsen af overskudsselskabet, og hvad der forklarede overprisen for selskabet.

Brevet fra PJ af 24. januar 1991, som omhandler en nota, var bilagt nogle farvestrålende brochurer om en båd, som man kunne investere i. Notaen kan han ikke erindre, hvad omhandlede.

Han husker brevet af 20. februar 1991, som TF sendte til PJ, vedrørende manglende indsendelse af regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der var på det tidspunkt fremsat krav fra kommunen om betaling af skat vedrørende overskudsselskabet i størrelsesordenen 300-400.000 kr. Han har selv telefonisk kontaktet kommunen og meddelte, at kravet ikke vedrørte ham.

Han har ikke under en ferie udtalt, at "det gjorde jeg bedre selv" i relation til overdragelsen af overskudsselskabet.

TF har forklaret bl.a., at han har kendt A siden de sammen gik i gymnasiet. Han har været revisor for A siden 1979-1980. Det var i foråret 1990, at han tilrådede A at overføre tandlægevirksomheden til et nyt anpartsselskab af skattemæssige grunde. I november måned samme år ville A drøfte de honorarer, der hidtil var blevet betalt for revisionsbistand. A havde hørt fra kollegaer, at man kunne sælge overskudsselskaber, hvilket han selv ikke havde hørt om på dette tidspunkt. Han kontaktede en person, som han havde været i forbindelse med engang i 1980'erne vedrørende salg af underskudsselskaber. Pågældende fortalte, at han var interesseret i at købe As overskudsselskab, hvorved der kunne spares likvidationsomkostninger for sælgeren. Køberen ville spare stiftelsesomkostninger. Der kunne for sælger opnås en nettogevinst på ca. 50.000 kr. ved en overdragelse.

NP, der er ansat på revisionskontoret, udarbejdede en konsekvensberegning og det var baggrunden for bemærkningerne i brevet af 16. november 1990 til A om en køber til overskudsselskabet. Der blev afholdt et møde den 20. november 1990 med A om konsekvenserne ved henholdsvis likvidation og salg af selskabet. A fortalte, at han havde hørt, at man kunne få meget mere ud af det ved et salg. Det blev sagt til A, at vi fra revisionskontorets side ikke kunne fremskaffe et bedre tilbud. A sagde med høj stemme, at det var for dårligt, og at han selv ville tage sig af salget. Han er sikker på, at EL kunne høre denne bemærkning. Han sagde til A, at der var ting, som skulle "flyttes" over i det nye selskab og fik den besked, at vi ikke skulle foretage os mere. Endvidere sagde han til A, at det ville koste penge, hvis han skulle afgive en erklæring om overskudsselskabets gældsforhold. Senere samme uge rettede PJ uopfordret telefonisk henvendelse om overskudsselskabet, som PJ var interesseret i at købe. PJ var i besiddelse af nogle oplysninger, som måtte komme fra A, men ønskede bl.a. oplyst, hvor stor egenkapitalen var. Det var skattegodtgørelsesmodellen, som PJ ville anvende i relation til en aktivitet med lystbåde. Han ringede til A og orienterede denne om PJs henvendelse. A tilkendegav, at han gerne ville sælge til PJ. Det blev aftalt, at A selv skulle henvende sig til advokatfirmaet R1 med henblik på at erhverve et nyt anpartsselskab. Den 27. november 1990 erhvervede A et nyt anpartsselskab.

Han har således ikke haft noget med salget af overskudsselskabet at gøre, idet A selv stod for det. Der blev af revisionskontoret udarbejdet et perioderegnskab og et overdragelsesdokument vedrørende de aktiver, der skulle overføres til det nye selskab. A underskrev overdragelsesdokumentet på revisionskontoret den 15. december 1990, men dokumentet er dateret den 10. december 1990. Samme dag som overdragelsesdokumentet blev underskrevet, underrettede han Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at likvidationen af overskudsselskabet var ophævet. Der er ikke tilgået revisionskontoret oplysninger om overdragelsen af overskudsselskabet efter den 15. december 1990, bortset fra at EL har givet A vejledning om omregistrering af bl.a. girokonti og SE-nummer.

Han var ikke bekendt med overdragelsesaftalen mellem A og PJ, før en medarbejder på revisionskontoret den 25. januar 1991 omtalte en telefonisk henvendelse fra PJ, der ønskede en attestation på nogle udbytteattester. Den omhandlede attestation kunne ikke gives, da revisionskontoret ikke længere var revisor for overskudsselskabet. Til brug for udarbejdelse af As personlige regnskab var der indleveret bilag, der viste, at overskudsselskabet var blevet overdraget til PJ, men det fremgik ikke heraf, hvad selskabet havde kostet.

Revisionskontoret har ikke været i kontakt med F1-Bank i relation til overdragelse af overskudsselskabet. Han har aldrig brugt at ringe til en klients bank vedrørende overførsel af klientens penge. Der har kun været afsendt et brev fra revisionskontoret til PJ. Det var skrivelsen af 20. februar 1991, der var bilagt kopi af meddelelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om fratræden som revisor for overskudsselskabet.

PH har forklaret, at hun samlever med A. Det var TF, der foreslog, at hun blev udpeget som likvidator for overskudsselskabet. Hun er blevet kontaktet af en person, der var interesseret i at overtage selskabet.

EL har forklaret bl.a., at hun har været ansat som bogholder hos TF gennem ca. 27 år og herunder udført bogføring for A. Hun kan huske, at NP, der er revisor hos TF, havde udarbejdet et oplæg til et arrangement, der blev betegnet som "at skifte tøj". A havde dertil sagt, at han ude i byen havde hørt, at et overskudsselskab kunne sælges, hvilket der ikke var nogen i revisionsfirmaet, der på daværende tidspunkt havde hørt om. A sagde, at han kunne gøre det bedre selv.

Hun har under et ferieophold i Frankrig mødt A, der underholdt med, at han kunne gøre tingene bedre end revisor. Ordene faldt i forbindelse med en forklaring om, at han selv havde solgt overskudsselskabet. Hun kan huske, at han selv ville sørge for alle ekspeditioner med afmelding af bil, ændring af girokonto, SE-nummer mv., der var nødvendige i forbindelse med overgangen til at drive tandlægevirksomhed i et nyt anpartsselskab. Han fik en huskeseddel om de ekspeditioner, som skulle foretages. Det gav imidlertid senere anledning til problemer, da der blev udpantet for ikke-betalte selskabsskatter i den bil, som overskudsselskabet var registreret ejer af, fordi der ikke var sket omregistrering.

GJ har forklaret bl.a., at han i december 1990 var ansat i F1-Banks afdeling på ....2 som assistent på erhvervssagerne. Tandlæge A var en af erhvervskunderne. Han kan huske, at A havde overdraget et anpartsselskab til PJ, hvilket gav anledning til en pengeoverførsel. Han husker ikke nærmere om selve ekspeditionen, bortset fra at han svagt kan huske, at han talte med en kollega i ....1 afdelingen om et kontonummer.

Procedure

HX ApS under konkurs har til støtte for sine påstande gjort gældende, at overdragelsen af overskudsselskabet blev berigtiget ved, at samtlige dets midler på 2.583.153,32 kr. blev overført direkte til køberens konto med F1-Bank A/S, hvorfra købesummen samtidig var blevet hævet og overført til sagsøgtes konto med F1-Bank A/S. Ved denne transaktionen blev selskabets midler således i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, stillet til rådighed for køberen.

Beslutningen om at stille samtlige selskabets midler til rådighed for køberen blev truffet eller opretholdt og gennemført af sagsøgte/dennes rådgivere.

Tilbageførsel af overskudsselskabets midler fra køberen, jf. anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, er udelukket. Sagsøgte indestår derfor som den, der traf eller opretholdt den ulovlige disposition, for selskabets tab, jf. anpartsselskabslovens § 84, stk. 5.

Det tab, som kan kræves erstattet, udgør principielt alle selskabets midler, der i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2 blev udbetalt til køberen med tillæg af rente efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4. Sagsøgerens påstande er med sikkerhed udtryk for en begrænsning i forhold hertil, og påstandene må derfor i deres helhed tages til følge.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har pådraget sig ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregel for skattevæsenets tab ved sagsøgtes uforsvarlige salg af overskudsselskabet.

Overdragelsen af selskabet var ikke en normal forretningsmæssig disposition, idet sagsøgte i forhold til, hvad der ville være kommet til udbetaling ved en likvidation af selskabet, modtog en merpris på 214.275 kr. i forhold til selskabets indre værdi. Køberens betaling af denne merpris kunne ikke af sagsøgte antages at være begrundet i sparede omkostninger og forrentningen af den kredit, der knyttede sig til betalingen af selskabets skat, og sagsøgte måtte derfor indse, at merprisen blev betalt med henblik på, at køberen ville udnytte muligheder for at undgå eller udskyde betalingen af selskabets latente skattetilsvar.

Sagsøgte måtte derfor indse, at der ved salget bestod en ikke ubetydelig risiko for, at selskabets skat ikke ville blive betalt, og at denne tabsrisiko for skattevæsenet var særlig stor som følge af, at der ved salget på grund af de aftalte og gennemførte samtidige overførsler af selskabets midler og købesummen var en særdeles nærliggende mulighed for, at selskabet blev erhvervet for dets egne midler. Selskabet blev da også rent faktisk erhvervet for dets egne midler.

Sagsøgte og dennes rådgivere gjorde imidlertid ikke noget reelt for at afværge skattevæsenets risiko. Sagsøgte tilsidesatte hermed på uforsvarlig måde skattevæsenets interesser ved salget af overskudsselskabet og er derfor erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Skattevæsenets tab er forårsaget af, at overskudsselskabet, der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbuddet havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter, ved de ulovlige udbetalinger af selskabets midler til køberen blev ude af stand til at betale selskabets skyldige skatter.

A har til støtte for sine påstande gjort gældende, at han ikke har truffet beslutning om at stille selskabets midler til rådighed for køberen og heller ikke har opretholdt og gennemført en sådan beslutning.

Han hverken vidste eller burde have vidst, at selskabet blev købt for dets egne midler og er derfor ikke erstatningsansvarlig udover pligten til at tilbagebetale den opnåede berigelse med tillæg af procesrenter.

Det foreligger ikke en aktiv og bevidst handling fra hans side, der kan begrunde ansvar efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, blot fordi han har underskrevet en debetopgave i banken. Han manglede forsæt, således som det må kræves efter den nævnte bestemmelse. Under alle omstændigheder må han sidestilles med sælgeren i den såkaldte Thrane-sag (UfR 2000.365 H), da han var ukyndig og handlede efter råd fra statsaut. revisor TF. Der er under sagen afgivet forklaringer, der ikke stemmer overens. Det var imidlertid fra begyndelsen TF, der foretog de relevante ekspeditioner ved at påbegynde likvidation af overskudsselskabet. Det er derfor usandsynligt, at han selv har ført forhandlinger med PJ om overdragelsen. Det må derfor også antages at være TF, der har instrueret F1-Bank i pengeoverførslerne. F1-Bank har ladet selskabets midler indgå på PJs konto, da banken havde en interesse i at få dækket overtrækket på dennes konto.

Adciterede, statsaut. revisor TF har til støtte for sin påstand anført, at han ikke er ansvarlig for noget tab i anledning af overdragelsen af overskudsselskabet, idet han ikke har ydet A rådgivning herom. A har ikke ført bevis for, at revisor var involveret i forhandling og aftaleindgåelse med PJ eller i handlens gennemførelse. Det skriftlige materiale, der foreligger i sagen, understøtter adciteredes påstand. Skrivelsen af 24. januar 1991 bilagt en nota fra køberen af overskudsselskabet er sendt til A, hvilket viser, at det var A, der ekspederede handlen på egen hånd.

F1-Bank A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at banken anerkender at have pådraget sig erstatningsansvar som køberbank i det omfang, det følger af Højesterets dom af 24. november 1999 i Thrane-sagen (UfR 2000.365 H ).

F1-Bank er enig med A i, at denne skal fralægge sig sin berigelse, men A skal derudover bære halvdelen af den del af det sagsøgende konkursbos krav, der overstiger berigelsen. Denne fordeling mellem selskabssælger og køberbank er fastslået i nævnte Højesterets dom af 24. november 1999 i Thrane-sagen.

F1-Bank skal ikke deltage i betalingen af den del af det sagsøgende konkursbos krav, der vedrører selskabsskatterenter og omkostninger ved konkursen, den såkaldte mellemformsdel.

Overførslen af overskudsselskabets midler til PJ skete efter anmodning fra A og i overensstemmelse med dennes instruks. Overførslen af selskabets midler til PJs konto ses ikke at være i strid med det i overdragelsesaftalen fastsatte. Der foreligger derudover intet bevis for, at sælger eller sælgers rådgiver har afgivet instruktion om, at det handlede selskabs midler skulle overføres til en ny konto lydende på dette selskabs navn. Denne undladelse, som sælger hæfter for, fører til, at der er tale om en mellemformssag. A har truffet eller opretholdt en disposition efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, og hæfter derfor i medfør af samme lovs § 84, stk. 5 for det sagsøgende konkursbos tab i form af selskabsskatterenter og omkostninger ved konkursen.

Det er ved Højesterets dom af den 29. december 2000 i Staco Teknik-sagen fastslået, at sælger ikke kan overvælte dette ansvar på køberbankerne. F1-Bank kan derfor ikke pålægges at deltage i betalingen af det sagsøgende konkursbos tab i form af selskabsskatterenter og omkostninger ved konkursen.

Såfremt retten måtte nå frem til, at selskabets midler blev overført til en konto tilhørende køber, PJ, på grund af en ekspeditionsfejl begået af As bank, gør dette forhold ikke banken ansvarlig for mellemformsdelen, jf. Højesterets dom af 22. november 2001 i Reinholt Hansen-sagen (SKM2002.298.HR). Det følger således af dommen, at en sælgerbank ikke kan pådrage sælger et ansvar for mellemformsdelen efter anpartsselskabslovens hæftelsesregel, da banken ikke er bemyndiget til at handle på sælgers vegne.

F1-Bank har i relation til sagsomkostninger anført, at banken den 19. august 2002 fremsendte et forligsforslag til As advokat, hvorefter banken ville indbetale sin andel af sagsøgers krav i overensstemmelse med den nedlagte påstand. Dette tilbud er siden gentaget, men A har ikke accepteret bankens forslag. Det bør få omkostningsmæssige konsekvenser for A, idet han bør tilpligtes at dække bankens omkostninger til udarbejdelse af påstandsdokument samt forberedelse af og deltagelse i domsforhandlingen.

Landsrettens bemærkninger

Aftalen om overdragelse af overskudsselskabet havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og A, sælgeren af selskabet, har erkendt, at han ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser og derfor er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab på 587.750 kr.

Handlen blev afviklet ved, at A på et tidspunkt, hvor adgangen til at disponere over selskabets midler alene tilkom ham, ved sin underskrift på en betalingsanvisning i FX-Bank overførte selskabets midler til køberen. A må under de angivne omstændigheder have indset, at han som anpartshaver i det solgte selskab stillede dettes midler til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af anparterne, hvorved han overtrådte anpartsselskabslovens § 84, stk. 2. Ved den gennemførte overførsel blev selskabets midler overført til PJs konto, og tilbageførsel fra ham, jf. lovens § 84, stk. 4, er udelukket. A indestår derfor, if. lovens § 84, stk. 5, for selskabets tab ved den omhandlede disposition, som ud over skattetilsvaret omfatter renter i henhold til selskabsskattelovens § 30, omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling samt rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift.

Sagsøgerens principale påstande tages derfor til følge.

Ved erstatningsbyrdens fordeling må der, som erkendt af F1-Bank, tages udgangspunkt i de principper, der er fastlagt ved Højesterets dom i "Thrane-sagen" (UfR 2000/365). Der er ikke ved de fremkomne oplysninger grundlag for et videregående ansvar for banken med henvisning til, at den har ydet A rådgivning i forbindelse med overdragelsen af selskabet og herunder handlens faktiske gennemførelse.

F1-Banks påstand om frifindelse mod betaling af 161.559,07 kr. med tillæg af nærmere angivne renter tages derfor til følge.

Der er af A og statsaut. revisor TF afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt TFs rådgivning tillige omfattede salg af overskudsselskabet til PJ og de dertil hørende ekspeditioner.

Landsretten lægger i overensstemmelse med TFs sammenhængende og troværdige forklaring til grund, at hans eneste kontakt med PJ bestod i en telefonsamtale, hvorunder PJ søgte oplysninger om selskabet. Denne samtale var baggrunden for bemærkningen i brevet til A, der hovedsageligt omhandlede honoreringen af revisionsfirmaet for tidligere udført arbejde om en mulig køber til selskabet. Forklaringen har endvidere støtte i den omstændighed, at det øvrige skriftlige materiale, der foreligger i sagen, ikke giver grundlag for at antage, at TF i øvrigt var involveret i salget af selskabet samt i TFs forklaring om, at A på mødet den 20. november 1990 tilkendegav, at han selv ville tage sig af salget af selskabet, og at TF ikke skulle foretage sig mere. Honorarafregningen af 29. januar 1991 angiver således ikke noget om bistand til overdragelse af selskabet, og den mellem A og PJ indgåede overdragelsesaftale fremtræder ikke som skrevet af revisionskontoret. Hertil kommer, at der heller ikke efter vidnet GJs forklaring er grundlag for at antage, at TF var involveret i betalingstransaktionerne i forbindelse med overdragelsen. På den baggrund findes der ikke ført bevis for, at TF var rådgiver for A ved overdragelsen af selskabet.

TFs påstand om frifindelse tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, A, skal til sagsøgeren, HX ApS under konkurs, betale 1.087.929 kr. med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 587.750 kr. fra den 1. august 2001, til betaling sker, samt anerkende, at han er forpligtet til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for sagsøgtes hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

I sagsomkostninger betaler sagsøgte, A, til sagsøgeren, HX ApS under konkurs, 55.000 kr.

Adciterede, statsaut. revisor TF, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, A, til adciterede, statsaut. revisor TF, 45.000 kr.

Adciterede, F1-Bank A/S, skal til sagsøgeren, A, betale 161.559,07 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. august 1998, til betaling sker.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, A til adciterede, F1-Bank A/S, 45.000 kr.