Dato for udgivelse
10 sep 2003 09:57
SKM-nummer
SKM2003.359.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/02-4314-03267
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Holdingselskab, spaltning, ophørsspaltning, skattefri, skatteundgåelse, skatteunddragelse
Resumé

Et holdingselskab ønskedes ophørsspaltet, således at de to aktionærer fik hver deres holdingselskab, og derefter kunne gennemføre et generationsskifte med deres respektive børn. Told- og Skattestyrelsen meddelte tilladelse til skattefri spaltning uden fastsættelse af særlige vilkår, blandt andet fordi styrelsen lagde til grund, at aktionærerne med den nuværende formulering af aktieavancebeskatningslovens § 11 ikke kunne anvende denne bestemmelse ved et generationsskifte med aktionærernes respektive børn.

Reference(r)

Fusionsskatteloven § 15 a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003-1 S.D.2

A var stiftet i 1982. De to anpartshavere, B og C, havde ejet anparter i selskabet siden stiftelsen og havde været eneejere af kapitalen siden 1997.

I henhold til vedtægterne var selskabets formål at drive handel og finansiering, og selskabets primære indtægter stammede fra børsnoterede aktier m.v. Selskabets aktiver bestod hovedsageligt af en aktiepost i D, svarende til en ejerandel på 14,18 pct., børsnoterede aktier og likvide beholdninger.

Det var hensigten, at A skulle omdannes til et aktieselskab. Herefter skulle spaltningen gennemføres som en ophørsspaltning, således at A ophørte, og samtlige aktiver og passiver blev indskudt i to nystiftede selskaber, der ville blive stiftet ved apportindskud.

Anpartshaverne i A skulle vederlægges, således at de alene fik anparter i ét af de nystiftede selskaber.

Det var oplyst, at baggrunden for ønsket om ophørsspaltning var, at de to anpartshavere havde forskellige ønsker for fremtiden. De forskellige ønsker for fremtiden var konkret, at anpartshaverne ønskede at gennemføre et generationsskifte med deres respektive børn. Anpartshaverne anså det for mest fordelagtigt, hvis holdingselskabet var opdelt i to selskaber før generationsskiftet fandt sted, da anpartshavernes børn ikke kendte hinanden særlig godt, hvorfor det var usikkert, om de kunne samarbejde for at fremme selskabets fremtidige interesser. Herudover ville den ene anpartshaver påbegynde et generationsskifte snarest muligt, mens den anden anpartshaver ønskede at vente nogle år.

Aktiverne i det indskydende selskab bestod af:

  • Aktier i D svarende til en ejerandel på 14,18 pct.
  • Ansvarlig lånekapital indskudt i D
  • Likvider
  • Renter
  • Børnoterede aktier

Det var endvidere oplyst, at der ikke var stillet kaution, pant eller andre former for sikkerhed for de modtagende selskaber, hverken af anpartshavere eller andre.

Den skatteansættende myndighed for selskabet, havde udtalt, at den skatteansættende myndighed anså betingelserne for skattefri ophørsspaltning for opfyldt, såfremt selskabet blev omdannet til et aktieselskab forud for spaltningen, og den skatteansættende myndighed indstillede derfor, at anmodningen blev imødekommet.

Den regionale told- og skattemyndighed indstillede ligeledes, at det ansøgte blev imødekommet uden fastsættelse af vilkår.

Told- og Skattestyrelsen meddelte tilladelse til skattefri spaltning uden fastsættelse af særlige vilkår, idet de objektive betingelser i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, måtte antages at være opfyldt, og idet styrelsen lagde til grund, at anpartshaverne/aktionærerne med den nuværende formulering af aktieavancebeskatningslovens § 11 ikke kunne anvende denne bestemmelse ved et generationsskifte med aktionærernes respektive børn, hvorfor der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke sås at være tale om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen var skatteundgåelse eller skatteunddragelse.