Vestre Landsrets dom af 10. april 2003, 2. afdeling, S-1464-02
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Mårten Hede, Aalborg).
Afsagt af landsdommerne
Stig Glent-Madsen, Bjerg Hansen og Gert H. Matthiesen (kst.) med domsmænd
---------
Aalborg Byrets dom af 13. februar 2002, 11. afdeling, SS 11.25244/00
I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge berigtiget anklageskrift af 16. august 2001 til straf for overtrædelse af
skattekontrollovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1 -
ved med forsæt til skatteunddragelse som nedenfor beskrevet at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af ansættelse af indkomst at meddele skattemyndighederne, at ansættelserne for indkomstårene 1992, 1993, 1994 og 1995 var for lave med i alt kr. 90.621,00, idet lejeindtægten for tilsvarende størrelse ikke var medregnet, hvorved det offentlige herved blev unddraget skatter på i alt kr. 52. 849,00:
- efter modtagelse af årsopgørelsen for 1992 omkring den 1. juli 1993 at have undladt at meddele .... kommune, at indkomstansættelsen var lav med kr. 35.719,00
- efter modtagelse af årsopgørelsen for 1993 omkring den 1. juli 1994 at have undladt at meddele .... kommune, at indkomstansættelsen var lav med kr. 8.943,00
- efter modtagelse af årsopgørelsen for 1994 primo marts 1995 at have undladt at meddele .... kommune, at indkomstansættelsen var for lav med kr. 38.470,00
- efter modtagelsen af årsopgørelsen for 1995 omkring den 1. april 1996 at have undladt at meddele .... kommune, at indkomstansættelsen var for lav med kr. 7.489,00
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, men har erkendt overtrædelse af stk. 1. Herudover har han tiltrådt anklagemyndighedens talmæssige opgørelse.
Tiltalte og vidnet V.1 har forklaret som gengivet i retsbogen.
Domsmandsrettens bemærkninger
Det lægges ved tiltaltes forklaring til grund, at tiltalte ejede dels den faste ejendom hans familie beboede samt den i sagen nævnte udlejningsejendom, der erhvervedes i 1991. Ved gennemgang af hvert års årsopgørelser kunne han se, at posten " overskud af dansk ejendom" ikke ændrede sig væsentligt uagtet han i perioden frem til 1. april 1996 ejede en udlejningsejendom. Samtidig modtog han i årene 1992, 1993 og 1994 overskydende skat, hvilket alene kunne stamme fra et driftsunderskud fra udlejningsejendommen, idet hans lønindtægt var forholdsvis stabil. Hertil kom, at hans rådighedsbeløb hvert år steg. Ved tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at han hvert år ved modtagelse af årsopgørelsen var klar over at han burde foretage sig noget aktivt overfor skattemyndighederne, men i alle årene blev det ikke til noget angiveligt på grund af problemer i hans privatliv. Herefter findes det bevist, at tiltalte forsætligt har overtrådt skattekontrollovens bestemmelser som anført i anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 16. stk. 3, jf. stk. 1 til en bøde på 75.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 30 dage, idet bemærkes, at domsmandsretten ikke har fundet anledning til at tage hensyn til sagens lange behandlingstid, der for størstedelen findes at bero på tiltaltes forhold.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med bøde på 75.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.
Tiltalte betaler sagens omkostninger.
-----------
Vestre Landsrets dom af 10. april 2003, 2. afdeling, S-1464-02
Retten i Aalborg, 11. afdeling, har den 13. februar 2002 afsagt dom i 1. instans (SS 11.25244/00).
Tiltalte har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han er håndværker og ikke har nogen regnskabsmæssig indsigt. Han regnede med, at et overskud på ejendommen var skattepligtigt, mens et underskud kunne trækkes fra. Han har aldrig nærlæst tallene vedrørende ejendommen eller oplysningerne om renteudgifter i årsopgørelserne og har således ikke specielt hæftet sig ved, at kun renteudgifterne var fratrukket. Han regnede med, at revisoren sørgede for det skattemæssige. Han reagerede ikke på ToldSkats henvendelse i 1998, fordi "den ene dag gik med den anden". Han mener at have modtaget årsopgørelser fra skattevæsenet. Han regnede ikke med, at han som følge af erhvervelsen af ejendommen på A.C.-vej skulle indsende selvangivelse. Det havde han ikke hidtil gjort. Han regnede med, at revisoren sendte regnskaberne til skattevæsenet. Revisoren havde jo sendt regnskabet for 1991 til kommunen, og han regnede så med, at revisoren på samme måde ville sende regnskaberne de følgende år til skattevæsenet. Han erindrer ikke at have modtaget kopi af regnskaberne. Han blev skilt i 1997 og havde store personlige problemer i 1998. Det var nok derfor, at han ikke reagerede på henvendelserne fra skattevæsenet. Han havde også på daværende tidspunkt et stort arbejdspres. Det var M.A. han i starten havde den daglige kontakt med. Hun holdt op hos V.1 i 1993. Hendes arbejde blev overtaget af M.B., som tog administrationen af hans ejendom med til N.N. Boligadministration. Dette firma havde ingen revisor, og det er nok baggrunden for, at der ikke rettidigt blev lavet regnskaber for ejendommen for 1994 og 1995. Det var klart hans fornemmelse, at der også i disse år var underskud på ejendommen.
V.1 har supplerende forklaret, at han kun ydede bistand vedrørende tiltaltes udlejningsejendom. Det er kunden, der bestemmer omfanget af bistanden. Han går ud fra, at regnskaberne blev sendt til tiltalte. Han mener bestemt ikke, at administrationsselskabet har sendt regnskaberne for 1992 og 1993 til skattevæsenet. Regnskaberne følger jo normalt selvangivelsen. Han erindrer ikke nærmere om indsendelse af regnskabet for 1991 til skattevæsenet, men kan ikke udelukke, at administrationsselskabet er blevet anmodet om at sende dette regnskab til skattevæsenet. M.A. stod for administrationen af ejendommen, men havde ikke noget med regnskabet at gøre.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i ikke at have underrettet skattemyndighederne om lejeindtægterne, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 1, og at overtrædelsen er begået med forsæt til at inddrage det offentlige skat, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3.
Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.