På baggrund af en henvendelse til Skatteministeriet finder Skatteministeriet anledning til at præcisere retsvirkningen af, at Skatteministeriet indbringer Landsskatterettens kendelser for domstolene.
Baggrunden for den konkrete henvendelse
Den konkrete sag, der gav anledning til henvendelsen til Skatteministeriet vedrørte en situation, hvor en virksomhed ved Landskatteretten fik medhold i en toldsag, med den konsekvens, at der skulle ske tilbagebetaling af nogle tidligere opkrævede toldbeløb.
Både før og efter afsigelse af Landsskatterettens kendelse havde toldmyndighederne til opfyldelse af det toldkrav, der fulgte af det pågældende toldcenters afgørelse foretaget modregning i moms, som virksomheden havde til gode.
Efter kendelsen nægtede Told- og Skattestyrelsen i første omgang at tilbagebetale det opkrævede toldbeløb, herunder de modregnede momsbeløb under henvisning til at kendelsen var indbragt for domstolen samt under henvisning til, at det var usikkert, hvorvidt en tilbagebetaling ville være i overensstemmelse med reglerne i EU’s toldkodeks om godtgørelse.
Da toldkodeksens regler i henhold til en tilkendegivelse herom fra EU-Kommissionen viste sig ikke at være til hinder for udbetaling af de omstridte toldbeløb skete der efterfølgende efterbetaling heraf til virksomheden. Også de tidligere modregnede momsbeløb blev tilbagebetalt. En af virksomheden anlagt retssag om tilbagebetalingsspørgsmålet blev som følge heraf hævet.
Den retlige virkning af indbringelse af Landsskatteretskendelser herunder i relation til modregning.
For så vidt angår det generelle spørgsmål om opsættende virkning af kendelser m.v., fremgår det direkte af afsnit J i vejledningen ”Processuelle regler på ToldSkats område 2003-1”, at klager eller sagsanlæg på told-, skatte-, eller afgiftsområdet som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Dette er gældende for såvel skatteyderne som for skattemyndighederne.
Det fremgår videre af vejledningen, at i de situationer, hvor en skatteyder har fået medhold ved Landsskatteretten, og derved har krav på tilbagebetaling af skat, afgifter m.v., skal der i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 62 B ske en umiddelbar tilbagebetaling af det skyldige beløb. Dette uanset om kendelsen er indbragt for domstolene.
I den konkrete sag blev den foretagne modregning trods Landsskatterettens kendelse i første omgang fastholdt med den begrundelse, at når kendelsen var indbragt for domstolen, så var sagen ikke endelig afgjort, og det toldkrav som modregningen baserede sig på derfor heller ikke endelig bortfaldet.
Generelt er spørgsmålet om modregning ulovreguleret. Praksis fremgår af Told- og Skattestyrelsens Inddrivelsesvejledning.
Det fremgår nærmere herom af vejledningens afsnit H.5.2.1, at hvor modfordringen er bortfaldet, f.eks. ved forældelse, akkord, præklusion, ved gældssanering af hovedkravet eller af andre grunde, er modregning udelukket.
Hvis Landsskatteretten ændrer skattemyndighedernes afgørelse følger det heraf, at det krav, den modfordring, der hidtil har hvilet på den administrative afgørelse, men som nu er ændret ved kendelsen, er bortfaldet.
Der eksisterer således ingen hjemmel for skattemyndighederne til at fastholde eller iværksætte modregning, når modregningskravet er bortfaldet ved Landsskatterettens kendelse.
Afslutning
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at ministeriets indbringelse af en landsskatteretskendelse ikke har opsættende virkning, og at en tilbagebetaling til skatteyder af det omstridte beløb skal iværksættes straks.
Yderligere kan det fastslås, at der ikke er hjemmel til at fastholde eller iværksætte modregning, når det krav som skatte- og afgiftsmyndighedernes har baseret modregningen på, er blevet underkendt af Landsskatteretten.