Parter

H1 Service v/A
(advokat Bjarne Johnsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Michael Klausen).

Afsagt af landsdommerne

A. F. Wehner, Engler og Lone Andersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 1. juni 2001, har sagsøgeren, H1 Service v/ A, endeligt nedlagt følgende påstande:

1. Sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at akkordaftale af 3. september 1997 mellem sagsøgeren og sagsøgte omfatter alle forfaldne gældsposter, som sagsøgeren da havde til ToldSkat.
   
   
2. Sagsøgte dømmes til at anerkende, at sagsøgerens gæld for efterangivelse af moms for kalenderåret 1995, 201.199 kr., er omfattet af akkordaftalen af 3. september 1997.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en aftale mellem parterne om delvis eftergivelse/frivillig akkord også omfatter et krav opstået før aftalens indgåelse, men som ikke er nævnt i denne.

Det er under sagen oplyst, at virksomheden H1 Service udfører viceværttjeneste, rengøring, vinduespudsning m.v. Virksomheden blev fra 1980 til 1992 drevet i anpartsselskabsform. Efter en konkurs blev virksomheden drevet videre i As navn og med hende som ejer.

I perioden fra efteråret 1994 til efteråret 1997 var der hyppig kontakt mellem ToldSkat og virksomheden på grund af manglende betaling af moms, A-skat m.v.

Efter mundtlige forhandlinger indgav sagsøgeren den 28. august 1997 en ansøgning om afvikling af gælden til ToldSkat. Af ansøgningen fremgår:

"...

Idet jeg henviser til diverse samtaler vedr. ovennævnte, fremsender jeg hermed til belysning af sagen følgende dokumenter, til støtte for en ansøgning om afvikling af min forfaldne gæld til ToldSkat:

• Personlig indkomst og formueopgørelse for 1996
• Privat budget (2 voksne samt 4 børn i alderen 17, 13, 8 og 6 år.)
• Seneste lønseddel
• Pensionsforsikringspolicer. Herudover findes der kapitalpension i Den Danske Bank med indestående på ca. Kr. 10.000,00.
• Årsregnskab for 1996 - H1 Service.
• Budget for resten af 1997
• Budgetopfølgning pr. 31.07.1997.
• Debitorliste pr. d.d.
• Kreditorliste pr. d.d.

Den forfaldne gæld kan opgøres således:

Følgende afvikling af gælden foreslås hermed:

Restbeløbet incl renter og gebyrer ca. Kr. 177.243,00 afskrives af ToldSkat når ovennævnte er opfyldt. Løsørepantebrev Kr. 100.000,00 med pant i fladvaskeanlæg frigives samtidig.

Det er tillige en forudsætning at:

• ToldSkat frigiver transport i tilskud fra hjemmeservice således at disse beløb kan indgå i virksomhedens drift.
• ToldSkat opretholder tilladelse til, at der afregnes kvartalsvis moms og måedsvis A-skat og øvrige bidrag.

Ønsker De yderligere oplysninger er De velkommen til at kontakte undertegnede.

..."

Ansøgningen blev imødekommet af ToldSkat, der ved skrivelse af 3. september 1997 meddelte følgende til sagsøgeren:

"...

De har ansøgt om delvis eftergivelse/frivillig akkord for skyldig A-skat og moms mv fra Deres virksomhed H1 Service mod betaling af 710 757 kr dels kontant dels som en afdragsordning.

Inclusive renter mv pr 31 august 1997 udgør skylden 890 314 kr 42 øre.

Deres ansøgning imødekommes på følgende betingelser:

Ved modtagelsen af dette brev indbetales straks 300 000 kr.

Overskydende skat for skatteåret 1996 for Dem og Deres ægtefælle tiltransporteres regionen/indbetales med 188 757 kr.

Transport vedr hjemmeservice er modtaget her den 13 august 1997 med 22 074 kr 86 øre.

Herudover betaler De hver måned 25 000 kr, første gang den 1 oktober 1997 og sidste gang den 1 maj 1998.

Eventuel difference i overskydende skat op til 188 757 kr som et ekstra afdrag den 1 juni 1998.

Eventuelt krav, som De måtte få på statskassen vil blive modregnet som ekstraordinære afdrag.

Løbende A-skat og moms skal angives og betales rettidig. Sker dette ikke bortfalder ordningen og den fulde skyld vil blive inddrevet.

Når sidste afdrag er betalt, hvorefter De i alt har indbetalt 710 831 kr 86 øre, vil restskylden incl påløbne renter blive eftergivet Dem, og løsørepantebrev på 100 000 kr. med pant i fladvaskeanlæg frigivet.

Transport i tilskud fra hjemmeservice vil blive frigivet når overskydende skat og de 300 000 kr er indbetalt hertil.

Med venlig hilsen

HC"

Ved skrivelse af 30. april 1998 kvitterede ToldSkat for, at sagsøgeren havde

"...

indbetalt en samlet akkord på 710.757 kr. til fuld og endelig betaling af Deres skyldige moms til ToldSkat.

I denne anledning skal det meddeles, at den resterende skyld pr. dags dato dekordteres.

..."

Efter akkorden flyttede sagsøgeren til en adresse i .....

ToldSkat konstaterede ved et eftersyn i Kommunen, at virksomheden i 1995 have angivet momstilsvaret for lavt. Efter fremsendelse af agterskrivelse den 21. september 1999 forhøjede regionen den 15. november 1999 sagsøgerens momsangivelse med 201.199 kr.

Skattestyrelsen tiltrådte i sin afgørelse af 1. marts 2001 regionens afgørelse.

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaring af As ægtefælle, B.

B har forklaret blandt andet, at han er virksomhedens daglige leder og har status som lønmodtager. A er viceskoleinspektør og har ikke noget med virksomhedens drift af gøre. Virksomheden havde i midten af 1990'erne 25-28 ansatte og en omsætning på 6-7 mio. kr. Han har ingen administrativ uddannelse, men virksomheden har en bogholder ansat til at tage sig af bogføringen. Firmaets bogføringssystem beregnede selv momsen. Revisoren bistod med udfærdigelsen af årsregnskabet. Revisoren sendte i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 1995 en efterangivelse på for lidt angivet moms. A underskrev efterangivelsen, og vidnet afleverede den i ToldSkat til PL, som han havde kontakt med mindst hver 14. dag. Han fik ikke nogen kvittering og kan ikke huske at have modtaget en opkrævning som følge af efterangivelsen. I forbindelse med selskabets konkurs gik han også personligt konkurs, og det var derfor svært at få et banklån. Da han kunne se, hvor det bar hen, forhørte han sig hos ToldSkat om en ordning. I den forbindelse udarbejdede virksomhedens revisor et halvårsregnskab, hvorfra tallene til akkorden var hentet. Ansøgningen blev skrevet efter anvisning fra chefen for ToldSkats bobehandlingsafdeling, HC, og fra hans egen bankrådgiver, LP. Meningen var, at "tavlen skulle viskes ren". Yderligere gæld ville have betydet lukning af virksomheden med betydelige tab for kreditorerne, herunder ToldSkat. Akkorden blev forhandlet med HC. Efterangivelsen var indeholdt i opgørelsen af gæld til ToldSkat i årsregnskabet for 1996. Grunden til at den ikke var nævnt specifikt i ansøgningen, var måske, at den var dækket af nogle af de mange indbetalinger, han havde foretaget i den mellemliggende periode. ToldSkat tog ikke forbehold om yderligere gæld ved akkordaftalen. De måtte låne penge til opfyldelsen af aftalen og er først nu blevet færdige med at betale disse lån.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at sagsøgte ved akkordaftalens indgåelse kendte eller burde kende momsefterangivelsen for 1995, idet sagsøgeren havde afleveret den forinden. I øvrigt måtte sagsøgte, som havde hyppig kontakt med firmaet, kende alt til virksomhedens forhold eller være i stand til at undersøge disse.

Opgørelsen af gælden skete i dialog mellem parterne, og sagsøgeren havde føje til at gå ud fra, at akkordaftalen omfattede al forfalden gæld, idet sagsøgeren havde efteranmeldt det yderligere momstilsvar ligesom opgørelsen af gælden i øvrigt var overladt til sagsøgtes EDB-udstyr. Formodningen om, at akkordaftalen omfatter ethvert krav, støttes af, at sagsøgte, der formulerede aftalen, hverken i aftalen eller ved saldokvitteringen tog forbehold for yderligere krav. Derimod angiver aftalen at omhandle "...skyldig A-skat og moms mv..." . På baggrund af omstændighederne ved aftalens tilblivelse er der ikke grundlag for at indfortolke en mulighed for sagsøgte til at fremsætte yderligere krav. Akkordaftalen er en begunstigende forvaltningsakt. Ansøgningen blev indgivet efter forudgående drøftelser mellem parterne og ud fra retningslinier udstukket af sagsøgte. Sagsøgeren, der ikke har søgt at skjule noget i forbindelse med akkordaftalen, havde en berettiget forventning om, at aftalen omfattede al forfalden gæld til sagsøgte, idet en akkord ellers ikke ville have noget formål for sagsøgeren, hvilket var sagsøgte bekendt. Sagsøgte havde pligt til at foretage en selvstændig prøvelse af det materiale, der tjente som grundlag for sagsøgtes afgørelse, og er nærmest til at bære risikoen for de eventuelle svigt, som måtte være sket hos sagsøgte i forbindelse med akkordaftalens tilvejebringelse og afslutning.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgerens yderligere momstilsvar vedrørende 1995 ikke er omfattet af den singulære akkordaftale, der blev indgået på baggrund af sagsøgerens ansøgning. Aftalen omfatter alene gæld anført i ansøgningens specificerede opgørelse, hvilket sagsøgeren har været bekendt med. Der gælder et almindeligt selvangivelsesprincip, og sagsøgeren har således ikke haft en berettiget forventning om, at det yderligere momstilsvar også var omfattet. Sagsøgeren havde på ansøgningstidspunktet kendskab til det yderligere momstilsvar, hvorimod sagsøgte først fik kendskab til dette i 1999 i forbindelse med en gennemført kontrol. Det påhviler sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at efterangivelsen er afleveret til sagsøgte inden aftalens indgåelse. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Sagsøgte kunne med føje forvente, at sagsøgeren til brug for vurderingen af ansøgningen loyalt fremlagde alle relevante oplysninger over for sagsøgte. Akkordaftalen har karakter af en begunstigende forvaltningsakt eller en forvaltningsretlig aftale tilvejebragt på baggrund af sagsøgerens ansøgning, hvorefter oplysningen af sagen påhviler sagsøgeren. Skattemyndighederne havde ikke anledning til at foretage en yderligere prøvelse af sagsøgerens opgørelse af den forfaldne gæld, da opgørelsen i alt væsentligt stemte overens med sagsøgtes oplysninger. Det forvaltningsretlige princip kan under alle omstændigheder ikke i den konkrete situation udstrækkes til, at sagsøgte burde have foretaget en tilbundsgående ligning af sagsøgerens regnskaber m.v. Anvendelse af aftaleretlige principper, herunder fortolkningsprincipper, kan ikke føre til, at det yderligere momstilsvar for 1995 er omfattet af akkordaftalen. Det har ikke nogen betydning, at sagsøgte ikke eksplicit har taget forbehold for yderligere, ikke kendte krav i den konkrete situation, hvor akkordaftalen bygger på sagsøgerens ansøgning og den heri indeholdte specifikation af den forfaldne gæld.

Landsretten udtaler

Akkordaftalen, der er en singulær aftale, er kommet i stand efter ansøgningen af 28. august 1997, hvori sagsøgeren har angivet en specifikation af forfaldne gældsposter.

Det er ubestridt, at momsefterangivelsen fra 1995 ikke er nævnt i den specificerede opgørelse.

Efter aftalens ordlyd og det oplyste om baggrunden for akkorden findes skattemyndigheden ikke allerede som følge af aftalen afskåret fra at gøre yderligere krav fra tiden før aftalen gældende mod sagsøgeren, uanset at sagsøgte ikke har taget forbehold herfor i aftalen.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at efteranmeldelsen vedrørende moms for 1995 er afleveret til sagsøgte. Det bemærkes herved, at sagsøgeren ikke er i besiddelse af en kvittering for afleveringen, ligesom vidnet B ikke kan erindre at have modtaget en opgørelse i relation til efterangivelsen. Det er herefter ikke godtgjort, at sagsøgte havde kendskab til det yderligere krav ved akkordaftalens indgåelse.

Af sagsøgerens årsregnskab for 1996, der var vedlagt ansøgningen om akkord, fremgår, at gælden til ToldSkat ikke var afstemt. Sagsøgte havde således ikke mulighed for direkte på baggrund af årsregnskabet at kontrollere sagsøgerens opgørelse over gælden. En kontrol af, om der var yderligere krav, ville fordre, at sagsøgte foretog en fuldstændig gennemgang af sagsøgerens regnskaber og selvangivelser, hvilket måtte stå sagsøgeren klart. Retten finder herefter ikke, at sagsøgte burde have kendt til det yderligere krav, eller at sagsøgeren med føje kunne antage, at et manglende forbehold kunne opfattes som et afkald fra sagsøgtes side på at gøre yderligere, ikke kendte krav gældende.

Herefter tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inder 14 dage skal sagsøgeren, H1 Service v/ A, betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.