Parter

H1 Handelsfirma ved A
(Advokat Peder Fihl)

mod

ToldSkat
(Kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen ved advokatfuldmægtig Per Astrup Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Mogens Heinsen og Torben ØstergreenJohansen (kst.)

Retten i Aalborg, 9. afdeling, har den 22. oktober 2002 afsagt dom i 1. instans (BS 9-1347/2001).

For landsretten har appellanten, H1 Handelsfirma ved A, nedlagt påstand om, at indstævnte, ToldSkat, tilpligtes at betale yderligere 65.509,24 kr., subsidiært 55.007,93 kr. til appellanten, alt med procesrente fra den 19. august 2003.

Indstævnte har påstået dommen stadfæstet.

Indstævnte har den 5. november 2003 opfyldt byrettens dom.

Den i sagen omhandlede bil blev efter parternes accept solgt den 18. august 2003 for 35.100 kr.

Appellanten har herefter i sit påstandsdokument opgjort påstandene således:

..."

Forklaringer

Det er for landsretten oplyst, at B den 11. december 2002 blev afhørt af politiet i Aalborg som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 162. Han forklarede da bl.a., at han ikke under udlægsforretningerne havde givet udtryk for, at bilen var ubehæftet, tværtimod havde han gjort opmærksom på, at han skyldte penge på bilen i Tyskland.

KR har supplerende forklaret, at når der i forbindelse med auktionen blev angivet et konkret afgiftsbeløb, måtte der være rettet henvendelse til ToldSkats motorekspedition, men ikke Centralregistret for Motorkøretøjer, som anført i byrettens dom. Han har tidligere købt udenlandske biler og fået dem indregistreret i Danmark. Det bekymrede ham derfor ikke, at der ikke var papirer på bilen, der straks skulle videresælges. Ved hans henvendelse på motorekspeditionen blev det bekræftet, at der var rettet en forespørgsel om registreringsafgift, at der måtte være en registreringsattest, og at de ville sende en kopi heraf. Denne henvendelse skete forud for salget til G1 Bilcenter. Uden bekræftelsen på, at der var en registreringsattest, havde han ikke turdet videresælge bilen.

AB har som vidne forklaret, at hun er toldfoged og har været det i ca. 8 år. Hun har typisk 1-2 udlægsforretninger om dagen. Udlægsforretningen den 14. januar 1999 blev sluttet som forgæves, d.v.s. der blev ikke foretaget udlæg. Bilen var beslaglagt. Ved udlægsforretningen den 13. juli 1999 var hun med som vidne. Der blev heller ikke den dag foretaget udlæg. B ville forsøge at sælge bilen. Dette kunne give et bedre provenu end et tvangssalg. B har ikke under de udlægsforretninger, hun deltog i, oplyst, at bilen var behæftet. Bemærkningerne om, at B intet ejede til genstand for udlæg, gik på, om der var noget ud over bilen. Hun kan ikke huske, hvorfor B ikke skrev under på udlægsbogen af 13. juli 1999. I dag er det fast praksis at bede skyldnerne underskrive udlægsbogen. Når der er tale om en kontinuation, er skyldneren til stede. Hun har ikke haft med sagen at gøre efter den 13. juli 1999, hvor AP overtog behandlingen.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Dog har appellanten frafaldet anbringendet om objektivt ansvar i medfør af købelovens § 59 eller dennes analogi.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det kan efter bevisførelsen for landsretten ikke anses for godtgjort, at B i forbindelse med udlæggets foretagelse den 26. august 1999 eller under de tidligere forgæves udlægsforretninger mod udlægsbogens udvisende skulle have oplyst, at bilen var behæftet. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, H1 Handelsfirma ved A, betale til indstævnte, ToldSkat, med 12.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.