Klagen skyldes, at et arveudlægsskøde er anset for at skulle afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster afgiftsmyndighedens afgørelse.

Sagens oplysninger

Dødsboet efter A ved de privatskiftende arvinger udlagde ved arveudlægsskøde af 4. maj 2000 ejendommen B til sønnerne C og D i lige sameje i overensstemmelse med afdødes testamente. Forinden var der udstedt skifteretsattest for boet ved de privatskiftende arvinger. Der er fremlagt kopi af testamentet og redegørelse til skifteretten om arveforholdene.

Skifteretsattesten for boet og arveudlægsskødet blev anmeldt til tinglysning og tinglyst den 6. juni 2000. Ved tinglysningen af arveudlægsskødet blev C og D tinglyst som adkomsthavere til ejendommen. Skifteretsattesten og arveudlægsskødet var ved anmeldelsen til tinglysning hver afgiftsberigtiget med 1.400 kr.

Af ejendomsværdipåtegning af 11. maj 2000 på arveudlægsskødet fremgår, at ejendommen pr. 1. januar 1999 var vurderet til 16.800.000 kr.

Ifølge ToldSkats vurderingsoplysninger var ejendommen pr. 1. januar 2000 vurderet til 17.300.000 kr. Vurderingssekretariatet hos E Skatteforvaltning har oplyst, at meddelelser om ejendomsvurderingen som regel sendes ud den 15. maj hvert år, og at de nye ejendomsvurderinger fra denne dato er tilgængelige på kontorets edb-system.

Klagerens repræsentant har oplyst, at boet blev sluttet pr. 7. december 2000, og at boregnskabet er godkendt af skifteretten og skattemyndighederne.

Afgiftsmyndighedens afgørelse

Arveudlægsskødet er anset for at skulle afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Som begrundelse herfor er anført, at der ved tinglysning af et arveudlægsskøde som adkomst for arvinger foreligger tinglysning af et ejerskifte. Tinglysningsafgiftslovens regler finder anvendelse på anmeldelse til tinglysning som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2. Efter stempellovens § 77, der blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2000, var der stempelfrihed for arveudlægsskøder. Tinglysningsafgiftsloven inde-holder ikke en tilsvarende bestemmelse, og der er således ikke længere afgiftsfrihed for arveudlægsskøder.

Yderligere tinglysningsafgift er herefter fastsat således:

Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16. Ved ejerskifte er den afgiftspligtige såvel den, der erhverver, som den, der afstår, jf. tinglysningsafgiftslovens § 18. I det foreliggende tilfælde påhviler afgiftspligten derfor både boet og arvingerne.

For så vidt angår skifteretsattesten for boet skal denne afgiftsberigtiges med 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1. Ved tinglysning af en skifteretsattest som adkomst for boet eller som legitimation for boet, sker der ikke et ejerskifte i relation til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, idet ejeren fortsat er den afdøde (dennes bo). I det foreliggende tilfælde er skifteretsattesten således korrekt afgiftsberigtiget.

I anledning af klagen har afgiftsmyndigheden blandt andet udtalt, at det er anmeldelsen til tinglysning af et dokument om ejerskifte af fast ejendom (arveudlægsskødet), der udløser tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4. En testamentarisk bestemmelse om fordeling af arv tillægges først tinglysningsafgiftsmæssig betydning, hvis testamentet anmeldes til tinglysning som et ejerskifte af fast ejendom. I det foreliggende tilfælde blev skifteretsattesten tinglyst på ejendommen den 6. juni 2000. Adkomsthaver var herefter boet efter afdøde. Samme dag blev arveudlægsskødet tinglyst på ejendommen. Adkomsthavere var herefter C og D. Ændringen af adkomsten fra boet til C og D er et ejerskifte, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4. Ejerskifte i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4 defineres som en transaktion vedrørende fast ejendom, der tinglyses som et ejerskifte, dvs. at den pågældende transaktion registreres som en adkomstændring, jf. cirkulære nr. 147 af 23. september 1999, punkt 4.6.

Tinglysningsafgiften opgøres på grundlag af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det omhandlede arveudlægsskøde er anmeldt til tinglysning den 6. juni 2000. Den relevante ejendomsværdi er derfor ikke vurderingen pr. 1. januar 1999, men vurderingen pr. 1. januar 2000. Vurderingssekretariatet hos Københavns Skatteforvaltning har i denne forbindelse oplyst, at meddelelser om ejendomsvurdering som regel sendes ud den 15. maj hvert år, og at de nye ejendomsvurderinger fra denne dato er tilgængelige på kontorets edb-system. Den seneste offentliggjorte ejendomsværdi må derfor være den offentlige vurdering pr. 1. januar 2000 på 17.300.000 kr. Hvis klageren godtgør, at vurderingen pr. 1. januar 2000 ikke var offentliggjort på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning af arveudlægsskødet, eventuelt ved fremlægges af kopi af den modtagne vurdering pr. 1. januar 2000, kan vurderingen pr. 1. januar 1999 anvendes som afgiftsgrundlag. Klageren har imidlertid ikke godtgjort, at det er 1999-vurderingen, der i det foreliggende tilfælde skal anvendes som afgiftsgrundlag.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at arveudlægsskødet ikke skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Subsidiært er der fremsat påstand om, at afgiftsgrundlaget kun udgør 16.800.000 kr.

Til støtte for den principale påstand er anført, at arveudlægsskødet er udstedt til de to arvinger i boet i lige sameje, hvilket er i overensstemmelse med afdødes testamente. Tinglysning af arveudlægsskødet kan ikke udløse variabel tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, når der er tinglyst en skifteretsattest på ejendommen. Dette vil betyde, at der både skal betales tinglysningsafgift og boafgift af det samme beløb.

Boet blev sluttet pr. 7. december 2000, og boregnskabet er godkendt af såvel skifteretten som skattemyndighederne. Aktiverne er udloddet, og boet råder derfor ikke længere over midler.

Til støtte for den subsidiære påstand er anført, at arveudlægsskødet ved anmeldelsen til tinglysning var forsynet med en påtegning om den senest kendte ejendomsværdi. Værdien var angivet til 16.800.000 kr. Den variable afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal beregnes på grundlag af dette beløb.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved anmeldelsen til tinglysning af arveudlægsskødet er der udløst tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, idet der foreligger tinglysning af et ejerskifte af fast ejendom. Det bemærkes, at tinglysningsafgiftsloven ikke indeholder en bestemmelse svarende til bestemmelsen i den dagældende stempellovs § 77, hvorefter blandt andet arveudlægsskøder var afgiftsfritaget. Efter det oplyste må værdien i henhold til den offentlige vurdering pr. 1. januar 2000 antages at være den seneste på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.  Afgiften skal derfor opgøres på grundlag af værdien på 17.300.000 kr. Der henvises til afgiftsmyndighedens bemærkninger i denne forbindelse. For så vidt angår skifteretsattesten for boet er der ved anmeldelsen til tinglysning udløst tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, på 1.400 kr. Skifteretsattesten er derfor korrekt afgiftsberigtiget. Det bemærkes, at der ikke foreligger tinglysning som led i en over-dragelse til en ikke-arving, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.