Parter

A
(advokat Poul Boltrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Plessing, Kaspar Linkis og Tine Vuust (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 29. september 2000 har sagsøgeren, A, påstået ansættelsen af sin personlige indkomst for indkomståret 1994 nedsat med principalt 127.152,00 kr., subsidiært 83.970,00 kr. og mere subsidiært, at ansættelsen af hendes personlige indkomst for indkomståret 1994 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne. Sagsøgerens subsidiære påstand fremkommer således:

Forhøjelse af den personlige indkomst 1994		127.152 kr.
Værdien af de overdragne fordringer ved kurs 65	166.179 kr.
Med fradrag af salgssummen	122.344 kr.
Skattepligtig eftergivelsesfordel		43.855 kr.
Forhøjelsesbeløb i alt		83.970 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren ved salg af kommanditanparter har opnået en skattepligtig gældseftergivelse, og i givet fald hvilket beløb gældseftergivelsen kan opgøres til.

Den 30. juni 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst

Skattepligtig gældseftergivelse

127.152 kr.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens revisor, der endvidere har haft adgang til at udtale sig på et retsmøde.

Klageren er lønmodtager, og har pr. 27. maj 1986 købt 200 anparter a 1.000 kr. i K/S HX Invest. Anparterne er blevet købt af HX Management A/S, der i 1986 - 1988 har udbudt en række anpartsprojekter, for hvilke selskabet stod som administrator. På grund af økonomiske vanskeligheder er selskabet blevet overtaget af F1-Bank A/S, nu Finansieringsselskabet G1 A/S.

Kommanditselskabernes aktiver er i vidt omfang blevet finansieret ved, at HX Management A/S har optaget lån hos F1-Bank A/S, og herefter har videreudlånt midlerne til kommanditselskaberne.

Kommanditselskaberne er kommet i økonomiske vanskeligheder som følge af fald i lejeindtægter fra selskabernes ejendomme, og da finansieringsudgifterne er blevet større end oprindelig forudsat. Hertil kommer at en række investorer ikke har indbetalt opkrævede beløb. Finansieringsselskabet G1 har som et led i en rekonstruktionsplan oprettet datterselskabet G2 Invest A/S med det formål at opkøbe kommanditisternes anparter.

I 1994 har kommanditisterne i K/S HX Invest, herunder klageren, modtaget et købstilbud fra G2 Invest A/S. G2 Invest A/S har heri tilbudt at købe investorernes anparter til en fastsat pris på -61.162 kr. pr. 100 anparter. Resthæftelsen var pr. 1. januar 1994 128.250 kr. pr. 100 anparter. For klageren, som ejede 200 anparter, har en accept af dette tilbud betydet, at hun er blevet frigjort for en resthæftelse på 256.500 kr. mod at betale 122.324 kr.

Ad beskatning af gældseftergivelsen.

Det er oplyst, at klagerens gage i 1994 har udgjort 531.893 kr. Klageren har desuden både før og efter gældseftergivelsen haft en negativ formue; før gældseftergivelsen på -343.938 kr. og efter gældseftergivelsen på -3.564 kr. Klagerens ideelle andel af gælden i HX Invest har pr. 1. januar 1994 udgjort 256.500 kr. og har udgjort klagerens eneste usikrede gæld. Herudover har klageren pr. 1. januar 1994 haft sikret gæld bestående af prioritetsgæld i en ejerlejlighed på 467.402 kr. samt bankgæld sikret med ejerpant i lejligheden på 79.542 kr.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens personlige indkomst med 134.176 kr., idet gældseftergivelsen er anset for skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens § 4. Nævnet har herved henset til, at der ikke er tale om frivillig akkord i henhold til kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1, da gældseftergivelsen ikke har haft det i bemærkningerne fastsatte formål - at opnå en sanering af skyldnerens økonomi, ved at kreditorernes krav nedsættes under hensyn til skyldnerens betalingsevne, således at skyldneren kan undgå konkurs - idet klageren har haft betalingsevne til at klare forpligtelserne som kommanditist. Ved denne vurdering har Skatteankenævnet henset til klagerens indkomstforhold, til at gælden ikke er forfalden til betaling, og til at det ... fremgår, at det i henhold til købsaftalens § 8 forudsættes, at "... den højest mulige indbetalingsfrekvens på fremtidige opkrævninger - der med virkning fra 1. januar 1994 og foreløbigt i 24 måneder frem forudsættes til kr. 1.250 pr. måned pr. 100.000 kr. anpart - må gives høj prioritet."

Klagerens revisor har nedlagt påstand om, at den ansatte personlige indkomst nedsættes med 134.176 kr.

Til støtte for sin påstand har revisor gjort gældende, at der ved klagerens udnyttelse af købstilbuddet ikke er sket en nedskrivning af gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, at der klagerens økonomiske situation taget i betragtning ikke ved overdragelsen er sket en formueforøgelse, der efterlader positiv formue, at den reelle værdi for kreditor af den omhandlede forholdsmæssige underbalance i selskabet ikke overstiger betalingen i forbindelse med udnyttelsen af købstilbuddet, at værdien snarere er lavere, idet betalingen er fuldt ud fremmedfinansieret, hvorefter erlæggelsen af betalingen alene er fremkommet i forbindelse med en samtidig aftale med kreditor om en samlet og beløbsmæssig afgrænset ordning af vor klients økonomi, og at klagerens formue fortsat er negativ efter gældseftergivelsen.

Revisor har herudover anført, at den tekniske underbalance, der fremkommer ved anvendelse af reelle handelsværdier for aktiverne pr. aftaledagen fratrukket selskabets gæld pr. samme dato, er en skattefri regulering/"eftergivelse", jf. kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1, og statsskattelovens § 5, litra a.

Endelig har revisor anført, at skattemyndighedernes synspunkt om at det forhold, at kreditor ikke har foretaget en konkret vurdering af klagerens betalingsevne medfører beskatning af gældseftergivelsen ikke kan anerkendes. Revisor har herved henvist til, at kreditor løbende har modtaget informationer om klagerens formueforhold, og at det afgørende er, at klageren dermed objektivt set opfyldte betingelserne for skattefri gældseftergivelse, hvilket også var en forudsætning for hendes økonomiske mulighed for at tiltræde overdragelsesaftalen.

Landsskatteretten skal udtale

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, medmindre gælden derved nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 6A.

Skattefritagelsen efter kursgevinstlovens § 6A omfatter således kun den del af nedskrivningen, som bringer gælden ned til dens reelle værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen. Det forhold, at der efter § 6A skal være tale om en samlet ordning, er ikke til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor blot en enkelt eller enkelte hovedkreditorer deltager i ordningen.

I nærværende sag har G2 Invest A/S opkøbt anparter i HX Invest til en negativ salgssum på 61.162 kr. pr. 100 anparter. Efter det oplyste må købstilbudet anses for at have indeholdt en overpris for anparterne og dermed en gældseftergivelse, som for klagerens vedkommende har andraget 134.176 kr.

Retten finder, at forholdet må anses for omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 6A, idet gælden til HX Invest udgør 100 % af klagers usikrede gæld på gældseftergivelsestidspunktet. Eftergivelsen vil derfor alene skulle beskattes i det omfang, den ikke er begrundet i debitors manglende betalingsevne på eftergivelsestidspunktet.

Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af gældseftergivelsen efter statsskattelovens § 4, jfr. dagældende kursgevinstlovs § 6A. Der er herved henset til det oplyste om klagerens indkomst- og formueforhold, samt det faktum at fordringen ikke er forfalden på gældseftergivelsestidspunktet. Retten finder således at klageren må antages at have haft den fornødne betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet til at fortsætte som deltager i kommanditselskabet, hvorfor gælden må anses for nedskrevet til en lavere værdi end fordringens reelle værdi. Den påklagede ansættelsen stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

...

Skattepligtig gældseftergivelse,127.152 kr.

Stadfæstes."

Sagens nærmere omstændigheder

Den 31. december 1986 underskrev As daværende mand på vegne sagsøger en investeringsaftale om køb af 200 kommandit-anparter á kr. 1.000 i K/S HX Invest og tiltrådte samtidig hermed selskabets vedtægter, hvoraf det af § 6 om hæftelse blandt andet fremgår:

"...

6.1	Kommanditisternes hæftelse udgør 1.000 kr. pr. tegnet anpart med fradrag af kontante indbetalinger på anparten. Enhver kommanditist hæfter herudover som selvskyldnerkautionist for et beløb på indtil kr. 1.000,00 for hver af vedkommende kommanditist tegnet anpart overfor kommanditselskabets långivere samt overfor skibskommanditselskab til dækning af K/S HX Invests hæftelse som kommanditist.
	Kommanditisterne hæfter desuden med eventuelt tillæg af henlagt overskud. Indenfor rammerne af disse beløb er hæftelsen personlig og solidarisk med de øvrige kommanditister."

Ved aftale mellem blandt andre K/S HX Invest, Finansieringsselskabet H1 A/S (i aftalen benævnt H1) og HX Management A/S (i aftalen benævnt HX), dateret den 12. november 1993, skete der en rekonstruktion af kommanditselskaberne i HX-projektet. Om baggrunden for denne rekonstruktionsaftale er i aftalen anført følgende:

"Da K/S'erne er etableret ved offentligt udbud af kommanditistanparter af HX, der tillige administrerer og har administreret K/S'erne

Da K/S'erne i meget betydeligt omfang har investeret navnlig i fast ejendom med henblik på at afvikle investeringerne efter en længerevarende ejertid

Da K/S'erne i dag har alvorlige økonomiske vanskeligheder

Da H1 og HX har ydet finansiering i størrelsesorden henholdsvis 2,2 mia. kr. og 150 mio. kr. til K/S'erne og disses datterselskaber

Da parterne ønsker at tilvejebringe grundlag for en forsvarlig videreførelse af selskaberne med fortsat finansiering fra H1 og for den gunstigst mulige afvikling af selskabernes investeringer

..."

Rekonstruktionsaftalen indeholdt herudover en række bestemmelser om den fremtidige finansiering af kommanditselskabernes drift, herunder:

§ 1

Delvis rentefri finansiering

Med virkning fra 01.01.1994 og indtil videre accepterer H1 ikke at beregne renter af i alt kr. 767,8 mio. af sit samlede tilgodehavende i K/S'erne.

Med virkning fra 01.01.1994 og indtil videre accepterer HX ikke at beregne renter af i alt kr. 152,2 mio. af sit samlede tilgodehavende i K/S'erne.

De førnævnte beløb fordeles imellem de enkelte K/S'er som vist i vedhæftede bilag 1.

H1 og HX kan med 3 måneders skriftligt varsel på ny igangsætte forrentning af deres førnævnte tilgodehavender. Sådant varsel kan dog tidligst afgives 30.09.1995.

§ 2

Kaution

Ifølge vedtægterne for K/S'erne gælder, at en kommanditist - udover sin almindelige, begrænsede hæftelse - hæfter som selvskyldnerkautionist for et beløb svarende til anpartens pålydende.

Såfremt H1 gør kautionen gældende, forpligter H1 sig til samtidig at give hver kautionist saldokvittering for forpligtelsen som kautionist, når kautionisten har indbetalt kr. 75.000 af kautionsbeløbet på 100.000 kr. pr. anpart.....

§ 3

Finansieringstilsagn

H1 forlænger de p.t. ydede tilsagn om finansieringsrammer til K/S'erne og disses underliggende selskaber således, at disse er gældende indtil 31.12.1995....

§ 4

Økonomiske informationer m.v.

K/S'erne vil løbende forelægge alle økonomiske og administrative oplysninger for H1, herunder fremlægge budgetter og handlingsplaner til drøftelse og forhandling med henblik på godkendelse.

Disse drøftelser vil endvidere omfatte spørgsmålet om en hensigtsmæssig realisation af aktiver og spørgsmålet om finansiering fra H1 ud over den i § 3 nævnte periode. H1 har i den forbindelse tilkendegivet sin hensigt om at forhandle om indgåelse af årlige aftaler om en sådan forlængelse af H1' finansiering, at kommanditisternes årlige indbetalinger også ud over den i § 3 nævnte periode kan holdes på kr. 1.250 pr. måned pr. 100.000 kr. anpart.

...

§ 6

Købstilbud

H1 indestår for, at der snarest efter 01.01.1994 og i hvert fald senest den 31.01.1994 afgives tilbud til hver enkelt kommanditist i K/S'erne om køb af dennes anparter efter nedenstående regler.

Tilbuddet afgives med en frist for accept til 01.04.1994. Ejer en kommanditist flere anparter i samme eller forskellige K/S'er skal han kunne begrænse sin accept til en del af sine anparter, herunder en del af sine anparter i samme K/S.

Tilbuddet skal i øvrigt gå ud på, at kommanditisten mod betaling til tilbudsgiver af de i bilag 2 nævnte kontantbeløb - med fradrag af kommanditistens indbetalinger af opkrævninger af resthæftelsen med forfald efter 31.12.1993 - senest 01.04.1994 og mod at tilstille tilbudsgiver anpartsbeviset/anpartsbeviserne med behørig transportpåtegning, overdrager alle rettigheder som kommanditist i henhold til pågældende anparter til tilbudsgiver, der indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til den/de overdragne anpart(er). Det bemærkes, at de i bilag 2 anførte beløb er fastsat som nutidsværdien af betalinger af 1.250 kr. pr. måned fra januar 1994 og indtil der på anparten er betalt i alt kr. 175.000, tilbagediskonteret til 01.01.1994 med en tilbagediskonteringsrente på 13,4% p.a. I det således beregnede beløb er fratrukket en kontantrabat på 10%.

Er der på pågældende anpart restancer i anledning af opkrævninger af resthæftelsen med forfald før 31.12.1993, er det en forudsætning, at disse er fuldt udlignet inden for samme frist. Det præciseres i den forbindelse, at der ved restancer forstås ethvert ikke-betalt opkrævet beløb med forfald før 31.12.1993, uanset om opkrævningen har været godkendt af K/S'ernes respektive bestyrelser, og uanset om kommanditisten på grundlag af prospektmaterialet eller andet grundlag måtte kunne anfægte pågældende opkrævningers fuldstændige gyldighed .

...

§ 8

Opkrævninger og restanceinddrivelse

Der er i 1993 konstateret meget betydelige og stigende restancer på de i 1993 opkrævede indbetalinger fra kommanditisterne, hvilket i væsentlig grad har bidraget til K/S'ernes aktuelt vanskelige økonomiske situation.

Parterne er enige om, at en nedbringelse af påløbne restancer og opnåelse af den højst mulige indbetalingsfrekvens på fremtidige opkrævninger - der med virkning fra 01.01.1994 og foreløbigt 24 måneder frem forudsættes fastsat til kr. 1.250 pr. måned pr. 100.000 kr. anpart - må gives meget høj prioritet. K/S'ernes nuværende bestyrelser giver ved deres underskrift på nærværende aftale tilsagn om, at de såvel på førstkommende generalforsamling og senere som bestyrelsesmedlemmer vil være aktive for at realisere denne fælles hensigt .

..."

Af bilag 1 til rekonstruktionsaftalen, jf. § 1, fremgår det, at HX Management A/S over for K/S HX Invest afgav tilsagn om rentefri gæld på i alt 22,2 mio. kr., og at det tilsvarende tilsagn fra Finansieringsselskabet H1 A/S var på 33,6 mio. kr., i alt 55,8 mio. kr. I bilag 2, omtalt i aftalens § 4, var det kontante afkøbsbeløb efter fradrag af kontantrabat på 10 % opgjort til 61.162 kr. pr. 100 anparter.

I overensstemmelse med rekonstruktionsaftalens § 6 afgav G2 Invest A/S tilbud til A om køb af hendes 200 anparter for i alt -122.324 kr. A accepterede købstilbudet og skrev i forlængelse heraf den 20. marts 1994 følgende til HX Management A/S:

"I forbindelse med at jeg har underskrevet og indsendt købstilbud - salg af 200 anparter aftale nr. 463276 i K/S HX Invest - vil jeg samtidigt gerne have en opgørelse over eventuelle andre forpligtelser, således at jeg frigøres fra enhver form for engagement med HX Management A/S.

Jeg vil sætte pris på, at mit engagement med HX Management A/S afvikles i løbet af uge 12 - det vil sige senest den 25. marts i år."

HX Management A/S svarede i skrivelse af 23. marts 1994:

"...

Vi bekræfter hermed modtagelsen af Deres accept på overdragelse af 200 stk. anparter under ovennævnte investeringsaftale i henhold til det af os fremsendte afkøbstilbud.

Desværre er det ikke lykkedes os at få alle skattemæssige spørgsmål afklaret hos myndighederne.

Derfor bør De afvente modtagelsen af vor redegørelse for de skattemæssige konsekvenser, førend De endeligt beslutter Dem for, om De vil sælge eller beholde Deres anparter.

Vi vil derfor tillade os i første omgang at se bort fra Deres indsendte accept, og beder Dem venligst skriftligt bekræfte, såfremt De stadig ønsker at benytte afkøbstilbudet.

Restancen på aftale nr. 463276 andrager dags dato kr. 16.500,00. Herunder har De en gæld til HX Management A/S dags dato på kr. 7.476,50.

..."

As revisor sendte den 13. juni 1994 en check til HX Management A/S på i alt 30.004,82, hvilket beløb i henhold til fremsendelsesbrevet dækkede følgende poster:

"...

Forfaldne ydelser 1993 incl. renter	16.929,22
Ydelse for juni og juli 1994	5.000,00
I alt	21.929,22
Beløbet fremsendes under forudsætning af, at der her efter ikke resterer forfalden gæld.
Indfrielse af gældsbrev nr. 107659, jf. skrivelse af 6. maj 1994	8.075,60
Beløbet fremsendes under forudsætning af, at gældsbrevet i kvitteret stand fremsendes til min klient.
SAMLET INDBETALING	30.004,82

..."

Den 30. november 1994 underskrev A en aftale om salg af 200 anparter, benævnt "Overdragelseserklæring", hvori det blandt andet hedder:

"Undertegnede kommanditist i K/S HX INVEST

A ....

overdrager herved pr. 1. januar 1994 kr. 200.000 anparter under investeringsaftale nr. 463276 i ovennævnte selskab i henhold til købstilbud af 31. januar 1994 til:

G2 Invest A/S eller ordre ....

Undertegnede køber træder i samtlige sælgers rettigheder og forpligtelser i kommanditselskabet. Køber erklærer at være bekendt med, at resthæftelsen primært er pantsat til Finansieringsselskabet H1 A/S og sekundært til Finansieringsselskabet G1 A/S og Finansieringsselskabet G3 A/S ....

Ovennævnte overdragelse er godkendt og registreret, og vi bekræfter hermed noteringen i kommanditistfortegnelsen, ligesom vi bekræfter, at der ikke er restancer på anparten/anparterne, samt at der ikke er noteret udlæg eller anden os bekendt rådighedsberøvelse over denne/disse."

Om As indtægts- og formueforhold fremgår det af indkomst- og formueopgørelser fra 1993 til 1995, udarbejdet af hendes revisor, statsautoriseret revisor LS, at hun i 1993 havde en løn og honorarindtægt på 525.987 kr. og en skattepligtig formue på -343.938 kr., i 1994 en lønindtægt på 531.893 kr. og en skattepligtig formue pr. 31. december 1994 på -3.564 kr. samt i 1995 en lønindtægt på 599.042 kr. og en skattepligtig formue pr. 31. december 1995 på 1.992 kr. Hendes væsentligste aktiv var igennem alle tre indkomstår en ejerlejlighed, vurderet til 590.000 kr. i 1993, der tjente til sikkerhed for hendes prioritetsgæld og bankgæld. I en opgørelse, udarbejdet af A den 17. januar 2000, er hendes primære udgifter i 1996 opgjort som følger:

"...

Husleje, Realkredit Danmark	kr.	54.439,45
Fællesudgifter	kr.	13.306,40
El	kr.	4.361,25
Varme	kr.	6.540,00
Afbetaling lån BG Bank	kr.	15.616,00
I alt	kr.	94.263,10

..."

As advokat rettede i skrivelser af 1. december 2000 og 7. maj 2001 henvendelse til G4 Administration A/S, som på dette tidspunkt varetog administrationen af K/S HX Invest, med anmodning om svar på en række spørgsmål vedrørende As salg anparter i kommanditselskabet. Som svar herpå fremsendte G4 Administration A/S, SS, den 12. juli 2001 en posteringsoversigt vedrørende hendes investering i anparter i K/S HX Invest og bemærkede i tilknytning hertil:

"Som det fremgår af oversigten, har der løbende været foretaget opkrævninger, som frem til primo 1993 fuldt ud er indbetalt af Deres klient. Herefter har Deres klient i.h.t. aftale betalt en lavere ydelse end opkrævningerne var på .... Den herved opståede restance ses udlignet ved indbetaling d. 20.06.1994.

Rentebeløbene på oversigten (på grund af forsinket indbetaling respektive aftale om lavere ydelse) er beregnet med 1,5% pr. md.

For så vidt angår Deres øvrige spørgsmål henvises til tidligere fremsendte kopi af aftale, herunder især § 6 (beregning af købspris). Som det også ses i denne paragraf, blev tilbuddet fremsat overfor alle investorerne og således ikke efter individuelle økonomiske forhold.

..."

As advokat rettede på ny henvendelse til G4 Administration A/S med anmodning om yderligere oplysninger og modtog herefter brev af 13. september 2001 fra G4 Administration A/S, SS, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Under henvisning til Deres breve, senest af 10. september 2001, skal vi herved uddybe vort svar af 12. juli 2001 samt søge at besvare de yderligere rejste spørgsmål.

Resthæftelsen pr. 31.12.1993 androg som nævnt af skattemyndighederne kr. 256.500,- for kr. 200.000 anparter (excl. evt. restancer). Jfr. § 2 i den tidligere fremsendte aftale, skulle dette beløb dog reduceres med kr. 25.000 pr. 100.000 anpart. Såfremt Deres klient havde valgt at afvikle med kr. 1.250,- pr. måned pr. 100.000 anpart ville restløbetiden have været ca. 83 måneder ((256.500-50.000):(2x1.250)). Uden nedsættelsen af hæftelsen ville restløbetiden ved uændret afvikling have været ca. 103 måneder (256.500:2x1.250).

Som nævnt i vort brev af 12. juli 2001 opstod der restance gennem 1993. Restancen blev forrentet med 1,5% pr. måned. Ved rettidig indbetaling af opkrævede ydelser blev der ikke foretaget nogen forrentning.

Det i § 6 nævnte beløb på kr. 175.000 pr. 100.000 anpart er udtryk for den samlede indbetaling. Det vil sige, at tidligere foretagne betalinger skulle godskrives. Der skulle således ikke som nævnt af Dem foretages indbetalinger i ca. 11,75 år. I øvrigt henvises til ovenstående om restløbetid.

For så vidt angår teksten på tidligere fremsendte kontoudtog benævnt "Overført til lån" dækker dette over, at det for at undgå udskrivning af rykkere var nødvendigt at bogføre de foretagne opkrævninger separat, da det med Deres klient var aftalt, at hun indbetalte et lavere beløb.

Vi kan ikke vurdere hvorvidt købsprisen indebar en økonomisk fordel for Deres klient, men kan kun henvise til det ovenfor anførte om månedlige betalinger og restløbetid.

Afslutningsvis må vi anføre, at ovennævnte samt tidligere besvarelse er hvad vi anser for muligt at oplyse i relation til de stillede spørgsmål.

..."

Under sagens behandling i landsretten har der været afholdt syn og skøn på baggrund af følgende syns- og skønstema:

"Syn og skønssagen vedrører værdiansættelse af en fordring som K/S HX Invest havde mod A vedrørende resthæftelse ved tegning af anparter i K/S HX Invest. Fordringen androg den 1.1 1994 kr. 256.500 (hvilket var resthæftelsen for kr. 200.000 anparter). A havde ikke stillet sikkerhed for fordringen ved pant eller på anden måde. Fordringen skulle afdrages med 2 x 1.250 per måned, hvilket medførte en restløbetid på dette tidspunkt på 103 måneder. Ved rettidig indbetaling af opkrævede ydelser blev der ikke foretaget nogen forrentning. Ved restancer skete der beregning af morarenter med 1,5% per måned. Der forelå restancer på kr. 16.590, der udgjorde forfaldne ikke-betalte ydelser for 1993 med tillæg af renter ....

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes meddele sit skøn over markedsværdien af K/S HX Invests fordring mod A den 1. januar 1994 og den 1. november 1994. Som markedsværdien forstås den kurs en uafhængig køber ville have erhvervet K/S HX Invest fordring mod A til på de nævnte tidspunkter.

Spørgsmål 2

Skønsmanden bedes tilsvarende meddele sit skøn over værdien af fordringen på de nævnte tidspunkter for kreditor K/S HX Invest.

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes meddele sit skøn over markedsværdien af fordringen umiddelbart forud for indgåelsen af den som bilag 14 fremlagte aftale, hvor Finansieringsselskabet H1 A/S og HX Management A/S gav en delvis rentefri finansiering, jf. aftalens 1, 1. og 2. pkt.

Spørgsmål 4

Eksisterede der i 1994 et almindeligt marked for omsætning af fordringer svarende til sagens."

Som skønsmand blev udmeldt statsautoriseret revisor, TO, der den 11. november 2002 afgav skønserklæring til landsretten, hvoraf blandt andet fremgår:

"Sagens tema

Sagen drejer sig om værdiansættelse af en fordring mod A. Fordringen, der er uden forrentning, består i 102 månedlige ydelser a kr. 2.500 samt en afsluttende ydelse på kr. 1.500, dvs. en samlet fordring på kr. 256.500.

Generelt om værdiansættelse af en fordring

Ved fastsættelse af en fordrings værdi (markedsværdi) tages følgende forhold i betragtning:

Forrentning

Løbetid

Sikkerhedsstillelse

Debitors betalingsevne

Spørgsmål 1: Markedsværdi 1.1.1994 og 1.11.1994

Fordringen, der tilbagebetales over ca. 8½ år, er uden forrentning. Dette medfører, at en uafhængig køber vil tilbyde en kurs, der er under 100 for at kompensere for den manglende renteindtægt.

En uafhængig køber vil derfor indledningsvis vurdere det mulige afkast af en alternativ og risikofri investering. Alternativet i dette tilfælde er f.eks. at investere i en 10-årig statsobligation eller 10-årig realkreditobligation, der normalt betragtes som værende risikofri.

Renteniveauet for sådanne papirer var pr. 01.01.1994 ca. 7% p.a. og pr. 01.11.1994 ca. 8,5%, jf. statistikker offentliggjort af Danmarks Nationalbank.

En uafhængig køber vil derudover kræve et risikotillæg, da der i det konkrete tilfælde er en risiko for, at debitor (A) ikke kan betale fordringen. Det fremgår af sagen, at der ikke er stillet sikkerhed for fordringen. Det fremgår ligeledes, at der er forfaldne ubetalte ydelser fra 1993, hvilket indikerer manglende betalingsevne. As væsentligste aktiv (ejerlejlighed) er stillet til sikkerhed for anden gæld.

For at kunne vurdere As betalingsevne indhentede jeg supplerende oplysninger om indkomstforhold, pensionsdepoter, mulighed for arv og skatteopgørelser. Det er min samlede vurdering, at A har en god betalingsevne, således at ydelserne med rimelig sandsynlighed kan forventes betalt.

Efter mit bedste skøn vil en uafhængig køber i den konkrete sag kræve et risikotillæg på 3% p.a. som afdækning af risikoen for manglende betaling i forhold til en risikofri investering. Dette betyder, at en uafhængig køber efter mit bedste skøn ville kræve en forrentning af fordringen på 10% p.a. pr. 01.01.1994 og på 11,5% p.a. pr. 01.11.1994.

Markedsværdien på de to tidspunkter beregnes herefter som nutidsværdien (tilbagediskontering af de fremtidige ydelser under det givne forrentningskrav) af fordringen.

Markedsværdien af fordringen udgør således - efter mit bedste skøn - pr. 01.01.1994 kr. 174.725 (kurs 68) og pr. 01.11.1994 kr. 166.179 (kurs 65).

Spørgsmål 2: Fordringens værdi for kreditor K/S HX Invest

Fordringens værdi for kreditor svarer efter mit bedste skøn til markedsværdien, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Fordringens værdi er således efter mit bedste skøn kurs 68 pr. 01.01.1994 og kurs 65 pr. 01.11.1994.

Spørgsmål 3: Markedsværdien forud for aftale, jf. bilag 14

Jeg bad parterne præcisere formuleringen "...markedsværdien af fordringen umiddelbart forud for indgåelsen af den som bilag 14 fremlagte aftale", da bilag 14 ikke er entydigt dateret.

Parterne har oplyst, at man er enige om, at markedsværdien skal beregnes i november 1993.

Den risikofrie rente udgjorde på dette tidspunkt ca. 7,5% p.a. Efter mit bedste skøn vil en uafhængig køber også på dette tidspunkt kræve et risikotillæg på 3% p.a., dvs. et samlet afkastkrav på 10,5% p.a.

Markedsværdien i november 1993 udgør således - efter mit bedste skøn - kr. 171.795 (kurs 67).

Spørgsmål 4: Marked for sådanne fordringer

Det forespørges, om der i 1994 fandtes et "almindeligt marked for omsætning af fordringer svarende til sagens".

Det er min vurdering, at der ikke fandtes et "almindeligt marked" for handel med sådanne fordringer. Det er dog mit bedste skøn, at det ville have været muligt at sælge fordringen f.eks. til et pengeinstitut, et pantebrevsselskab eller en lignende finansieringsvirksomhed."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, skønsmand TO og SS.

A har forklaret blandt andet, at hun, der er uddannet som merkonom i markedsføring, i 1993 var ...., indtil hun efter 22 år i denne stilling blev ansat som .... hvor hun også er ansat i dag. Investeringen i kommanditanparter skete på anbefaling af hendes daværende mand, som hun havde fuld tillid til. Hun havde ikke selv forstand på sådanne investeringer. Det er hendes opfattelse, at investeringen samlet set har givet underskud, men hun har dog ikke på noget tidspunkt eksakt opgjort forskellen mellem skattefradrag og indbetalinger.

Hendes egen økonomi var i 1994 anstrengt. Allerede i 1992 havde Bikuben krævet, at hun etablerede en budgetordning med overførsel af 32.000 kr. pr. måned, hvilket beløb var mere, end hun fik udbetalt netto fra sit job. Differencen blev finansieret via en kassekredit, for hvilken der var stillet sikkerhed med pant i tre ejerpantebreve. Også i 1993 var det nødvendigt med en kassekredit for at få tingene til at hænge sammen, og det var også den, der gjorde det muligt for hende at betale 2.500 kr. på anparterne i restløbetiden, som af G4 Administration var opgjort til 9 år.

Årsagen til, at der skulle ske ekstra indbetaling til HX, var, at investeringsprojekterne ikke var gået som planlagt. I 1993 opstod der blandt investorerne stor uro om HX i forbindelse med sammenbruddet af G-koncernen. Der blev herefter taget initiativ til møder og en ekstraordinær generalforsamling, som blev afholdt i 1993, hvor hovedparten af investorerne besluttede at vente med at indbetale de store afdrag, indtil der forelå en afklaring af situationen. Det blev på denne generalforsamling besluttet kun at indbetale 1.250 kr. pr. måned pr. 100 anparter. Beslutningen herom var efter hendes erindring kun en midlertidig ordning. Differencen mellem de ordinære afdrag og det af generalforsamlingen besluttede afdragsbeløb udgjorde restancen pr. 31. december 1993. Restancen var således ikke udtryk for, at hun ikke kunne betale, men derimod at hun ikke ville betale de høje ydelser.

Efter indgåelse af rekonstruktionsaftalen mellem G2 A/S og kommanditselskabet havde hun en udpræget mistillid til G2 A/S og G1. Hele situationen virkede meget usikker, og selvom det af rekonstruktionsaftalen fremgik, at det var hensigten at bevare ydelsen på de 1.250 kr. pr. måned pr. 100 anparter, så skulle aftalen herom genforhandles hvert år, og hun stolede ikke på hensigtserklæringen. Hun var derimod bange for, at man ville kræve hele resthæftelsen indfriet på en gang eller måske kræve mere. Hun havde tidligere forsøgt at sælge sine anparter til en køber og var i den forbindelse med til et møde, men den mulige køber krævede en alt for stor betaling. Tilbudet fra G2 A/S opfattede hun som "take it or leave it". Hun tror ikke, at G2 Invest A/S herved ville give hende en økonomisk fordel. Købstilbudet var derimod formentlig motiveret af et ønske om at få penge her og nu frem for at modtage mindre indbetalinger over en længere periode. Pengene til betaling af G2 A/S fik hun af sin daværende mand.

Skønsmanden, statsautoriseret revisor TO, har vedstået den afgivne erklæring og i tilknytning hertil forklaret, at de momenter, der er fremhævet i erklæringen side 1 er udtryk for almindeligt anerkendte principper for vurdering af fordringer. Han kan bekræfte, at han i forbindelse med skønsforretningen havde modtaget kopi af den mellem G2 A/S og kommanditselskaberne indgåede rekonstruktionsaftale, og også læst den, men han fandt ikke, at den havde betydning for værdiansættelsen af kommanditselskabets fordring mod de enkelte kommanditister, da den ikke bidrager til vurderingen af den enkelte kommanditists betalingsevne eller værdien af den enkelte fordring. Derfor har han vurderet kursen som værende den samme før og efter aftalens indgåelse. Han har heller ikke tillagt rekonstruktionsaftalens § 1, 4. afsnit betydning i forbindelse med fastsættelse af markedsværdien for fordringen, idet han var blevet anmodet om at vurdere en fordring uden forrentning. Han er dog af den opfattelse, at den omstændighed, at finansieringsselskabet over for kommanditselskabet havde mulighed for at kræve renter efter en vis periode, ikke ville have haft betydning for værdiansættelsen af fordringen mellem kommanditselskabet og A. Han har heller ikke tillagt oplysningerne i § 3 i rekonstruktionsaftalen betydning. En kortere tilbagebetalingsperiode end forudsat i syns- og skønstemaet ville indebære en højere nutidsværdi og dermed højere kurs på fordringen i 1994. Hvis restgælden forfaldt til betaling pr. 31. december 1995, ville man på dette tidspunkt skulle vurdere, om A var i stand til at betale den fulde fordring. Hvis dette var tilfældet, ville kursen på fordringen være højere end angivet i skønserklæringen, uden at han dog præcist kan angive hvor meget højere. Kursen på fordringen ville dog ikke være 100, da fordringen var uforrentet. Hvis fordringen under de samme forudsætninger havde været forrentet med markedsrenten med tillæg af et administrationsbidrag i perioden frem til indfrielse, ville kursen have været 100.

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 lagde han til grund, at der var tale om en uforrentet fordring. Det ville gøre en forskel, hvis fordringen måtte antages på daværende tidspunkt at have været forrentet - en stor forskel, hvis renten svarede til markedsrenten. Hvor stor en kursstigning, der ville være tale om, hvis rekonstruktionsaftalen måtte forstås således, at fordringen mod A ikke var uforrentet i hele afdragsperioden, kan han dog ikke svare mundtligt på.

Besvarelsen af spørgsmål 4 er baseret på hans erfaring med finansielle markeder. Der er et marked for alt, så selvom han ikke har konkret kendskab til selskaber, der på daværende tidspunkt kunne være interesseret i at købe anparterne til en negativ salgssum, måtte der dog have eksisteret sådanne mulige købere.

SS har forklaret blandt andet, at han er kontorchef i G4 Administration, hvor han har været ansat siden 1. oktober 1994. Før dette tidspunkt var han ansat i finansieringsselskabet "G3", der ligesom G4 Administration er ejet af G-koncernen, som oprindeligt finansierede HX. Det er korrekt som anført af ham i brevet af 13. september 2001 til advokat Bostrup, at der ikke skete forrentning af fordringen, hvis ydelserne blev betalt rettidigt. Det gjaldt i hvert fald efter indgåelse af rekonstruktionsaftalen af 13. november 1993, mens han ikke er bekendt med forholdene før denne aftales indgåelse. Den i samme skrivelse omtalte reduktion af resthæftelsen med 25.000 kr. pr. 100 anparter blev ydet, fordi man for de fleste kommanditisters vedkommende ikke regnede med at få fordringerne indbetalt fuldt ud, hvorfor man reducerede hæftelsesbeløbet for samtlige kommanditister. Den i rekonstruktionsaftalens § 6 omtalte kontantrabat på 10 % er ikke identisk med disse 25.000 kr., men var tværtimod en yderligere rabat, der blev ydet kommanditisterne som kompensation for, at pengene skulle betales på en gang.

Han har ikke kendskab til, hvordan fordringen mod A var værdiansat i kommanditselskabets regnskaber, hverken før eller efter rekonstruktionsaftalens indgåelse og ved heller ikke, hvorledes købstilbudet, som udgør 48 % af hæftelsen, er værdiansat. Købstilbudet blev afgivet ud fra et ønske om at "få penge i kassen" og ikke et ønske om at begunstige kommanditisterne. Efter hans opfattelse var fordringen mod sagsøger ikke kurs 100 værd.

Han ved ikke, om der blev afgivet varsel over for kommanditselskaberne i overensstemmelse med indholdet af rekonstruktionsaftalens § 1, 1. og 4. afsnit, eller hvilken rentesats, der i givet fald ville kunne være krævet. Selvom G2 A/S kunne have krævet sin fordring mod kommanditselskabet forrentet, indebærer dette dog efter hans opfattelse ikke, at der også ville kunne kræves renter i forholdet mellem kommanditselskabet og kommanditisterne. Dette ville afhænge af indholdet af investeringsaftalen, som udgjorde hele aftalegrundlaget for selskabets fordring mod de enkelte kommanditister.

Med virkning for tiden efter 31. december 1995 blev der mellem rekonstruktionsaftalens parter indgået en ny aftale, hvorved afdragsordningen om betaling af 1.250 kr. pr. måned pr. 100.000 kr. anparter bibeholdtes. Han ved ikke, hvad der ville være sket, hvis en sådan aftale ikke var indgået, herunder om det er realistisk, at hele beløbet i stedet ville være blevet krævet betalt pr. 31. december 1995. Han ved heller ikke, hvem der har fastsat det månedlige afdrag til 1.250 kr., og heller ikke, om investorerne på andet grundlag var blevet lovet, at den månedlige indbetaling ikke ville stige fremover. Ham bekendt var og er der ikke sådanne særlige aftaler mellem investeringsselskabet og kommanditisterne. Fordringen mod de enkelte kommanditister var pantsat til finansieringsselskabet til sikkerhed for kommanditselskabets forpligtelser over for finansieringsselskabet, der således kunne inddrive sit tilgodehavende i kommanditselskabet direkte hos de enkelte kommanditister.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande nærmere anført, at det er akkordreglerne i den daværende kursgevinstlovs § 6 A, der finder anvendelse, idet K/S HX Invest var sagsøgers eneste usikrede kreditor, hvilket også er lagt til grund i Landsskatterettens kendelse. Dette moment er imidlertid ikke afgørende for sagens udfald, idet størrelsen af en skattepligtig eftergivelsesfordel både inden for og uden for akkordreglerne må beregnes som forskellen mellem salgssummen og fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet. Det er åbenbart urigtigt, når Landsskatteretten i sin kendelse lægger til grund, at fordringen var kurs 100 værd, henset til at resthæftelsen ikke var forfalden til betaling, men skulle afdrages over en længere periode ved månedlige betalinger, at fordringen var uforrentet, og at sagsøger i første halvdel af 1994 var i restance med afdrag fra 1993. Hertil kommer, at sagsøgeren havde en negativ formue både før og efter eftergivelsen, og at udgangspunktet derfor er, at eftergivelsen er skattefri. Hverken kreditor eller en uafhængig tredjemand ville værdiansætte en sådan fordring til kurs 100.

Særligt til støtte for den principale påstand har sagsøgeren gjort gældende, at den reelle købesum, som svarer til kurs 48 for fordringerne, er udtryk for den maksimale værdi af fordringen for kreditor, hvorved navnlig må lægges vægt på, at kursen er fastsat efter aftale mellem to uafhængige parter, og at det har formodningen imod sig, at man derved skulle ønske at begunstige enkelte kommanditister. Der foreligger derfor ikke nogen eftergivelsesfordel at beskatte.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at værdien af fordringerne med støtte i skønsmandens erklæring maksimalt kan fastsættes til kurs 65 på eftergivelsestidspunktet, der rettelig var i november 1994. Skønsmandens forudsætning ved fastlæggelse af kursen om, at fordringerne ikke var rentebærende, er korrekt, idet der ikke med hjemmel i finansieringsaftalen, som sagsøgeren ikke var part i, ville kunne være krævet forrentning af fordringerne hos de enkelte kommanditister, og det har da også rent faktisk vist sig, at de kommanditister, der fortsatte den løbende indbetaling af resthæftelsen, ikke blev afkrævet renter, medmindre der forelå forsinkelse med betalingen, jf. også G4 Administration A/S's skrivelse af 13. september 2001.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at hvis Landsretten måtte finde, at der ikke skal ske beskatning af en kursgevinst i samme omfang som forudsat i Landsskatterettens kendelse, men at man ikke begrunder det med, at den rette kurs på eftergivelsestidspunktet er kurs 48 eller 65 som forudsat i sagsøgerens principale og subsidiære påstand, så bør sagen i givet fald hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling og udøvelse af et nyt skøn.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af den gældseftergivelse, hun opnåede, jf. den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 2, jfr. statsskattelovens § 4, og at sagsøgeren ikke har løftet den hende påhvilende bevisbyrde for, at gældseftergivelsen er mindre end 134.176 kr. Sagsøgte har nærmere til støtte herfor anført, at sagsøgeren på gældseftergivelsestidspunktet må anses for værende solvent, idet der ikke ved vurderingen heraf kan tillægges formueforholdene afgørende betydning. Købstilbuddet fra HX-koncernen - hvortil G2 Invest A/S hører - kan ikke danne grundlag for fastlæggelse af fordringens værdi, da det ikke var baseret på en vurdering af den enkelte kommanditists forhold, herunder sagsøgerens forhold. Da det er den enkelte kommanditist, der er skattesubjekt og ikke kommanditselskabet, er det den enkelte kommanditists forhold, der skal vurderes, jf. UfR 1999.868 H. Der foreligger derfor ikke en akkordordning omfattet af den tidligere kursgevinstlovs § 6 A, hvilket dog heller ikke efter sagsøgtes opfattelse er afgørende for fastsættelsen af den skattepligtige værdi af gældseftergivelsen. Værdien af HX-koncernens fordring mod sagsøgeren må først og fremmest foretages under hensyntagen til sagsøgerens betalingsevne, jf. UfR 1988.701 H om forældelse. Sagsøgeren har ikke med syns- og skønserklæringen af 11. november 2002 løftet den hende påhvilende bevisbyrde, idet skønsmanden i sin vurdering har lagt afgørende vægt på to momenter, dels at fordringen var uforrentet, dels at en uafhængig køber ville kræve et risikotillæg for at afdække risikoen for, at sagsøgeren ikke betalte fordringen. Ingen af disse forudsætninger holdt stik. For så vidt angår forrentningen, fremgår det af rekonstruktionsaftalen mellem kommanditselskaberne, Finansieringsselskabet H1 ApS og HX Management A/S, § 1, at de to sidstnævnte parter kun accepterede en delvis rentefri finansiering, ligesom det af aftalens § 1, 4. afsnit fremgår, at forrentning kunne igangsættes med et varsel på 3 måneder, dog tidligst med virkning fra 1. januar 1996. For så vidt angår risikotillægget bygger størrelsen af dette på den forudsætning, at de enkelte kommanditister var garanteret en afdragsordning svarende til den i rekonstruktionsaftalens § 4 nævnte, i hvilken forbindelse det imidlertid overses, at finansieringsselskabet efter udløbet af finansieringstilsagnet den 31. december 1995, jf. aftalens § 3, var berettiget til at kræve, at kommanditisterne indbetalte deres resthæftelse. Hertil kommer, at handelsværdien ikke kan tillægges afgørende vægt for ansættelsen af den skattepligtige gældseftergivelse, når der ikke fandtes et almindeligt marked for handel med sådanne fordringer, hvorfor det under disse omstændigheder må være afgørende, hvilken værdi gældsbrevet måtte skønnes at have for kreditor, jf. UfR 1998.1110 H. Når størrelsen af sagsøgerens skattepligtige gældseftergivelse skal opgøres, må alle forhold inddrages, herunder betydningen af rekonstruktionsaftalen. Dette indebærer, at alle de fordele, som de enkelte kommanditister opnåede, det være sig direkte eller indirekte gennem kommanditselskabet, skal inddrages i denne opgørelse. Via de samlede set lempeligere vilkår for kommanditisterne har den enkelte kommanditist som skatteyder opnået en fordel, hvis disse forhold har betydet, at kursen på hans gæld falder fra pari, hvilket kan sammenlignes med den situation, hvor ændringer i lånevilkår medfører, at det oprindelige lån må anses for indfriet med den følge, at der kan være en kursgevinst eller et kurstab.

Landsretten udtaler

Parterne er enige om, at spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har modtaget en skattepligtig gældseftergivelse ved salget af anparterne i K/S HX Invest til G2 Invest A/S, beror på en vurdering af, om den negative salgssum for anparterne på 122.324 kr. er udtryk for en højere pris end anparternes værdi på overdragelsestidspunktet.

Ejendomsretten til anparterne indebar efter investeringsaftalen og selskabets vedtægter en nærmere angivet hæftelse, og det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at der i henhold til denne hæftelse bestod en fordring på sagsøgeren på 256.500 kr. på overdragelsestidspunktet.

Ved bedømmelsen af, om sagsøgeren ved betalingen af den negative salgssum for anparterne og den heraf følgende frigørelse for den ovennævnte fordring opnåede en reel gældseftergivelse, må der foretages en vurdering af fordringens værdi. Der må herved tages hensyn til fordringens størrelse og vilkårene for dens betaling, herunder de bestemmelser om forrentning og løbetid, der måtte findes i fordringens retsgrundlag d.v.s. investeringsaftalen og selskabsvedtægterne med de modifikationer der følger af rekonstruktionsaftalen mellem HX-kommanditselskaberne, Finansieringsselskabet H1 ApS og HX Management A/S. Der må endvidere tages hensyn til sagsøgerens betalinger som debitor for fordringen.

Investeringsaftalen og selskabsvedtægterne ses ikke at indeholde begrænsninger med hensyn til efter almindelig regler at kræve forrentning af fordringen eller at kræve hele fordringen betalt. Rekonstruktionsaftalen omfatter tilsagn om en rentefri afdragsordning på 1.250 kr. pr. måned pr. 100 anparter frem til 31. december 1995, men aftalen udelukker ikke, at der kan blive tale om forrentning eller forfald af hele fordringen efter den 31. december 1995. Hvad angår sagsøgerens betalingsevne, må denne efter oplysningerne om hendes indtægts- og formueforhold bedømmes som god.

Efter en samlet vurdering på grundlag af de ovennævnte forhold findes fordringens værdi på overdragelsestidspunktet ikke at kunne ansættes til kurs 100. Det er i den forbindelse tillagt betydning, at fordringen på dette tidspunkt ikke var forfalden til betaling og ikke var undergivet forrentning. Den erlagte negative salgssum, som svarer til kurs 48, kan heller ikke antages at svare til fordringens værdi, allerede fordi der ved fastlæggelsen af salgssummen ikke er foretaget en individuel vurdering af sagsøgerens betalingsevne. Skønsmandens værdiansættelse af fordringen kan heller ikke antages at svare til den reelle værdi, idet skønsmanden har lagt den - fejlagtige -forudsætning til grund, at der på overdragelsestidspunktet forelå et bindende tilsagn overfor kommanditisterne om en rentefri afdragsordning vedrørende hele fordringen. Efter skønsmandens forklaring må det lægges til grund, at bortfald af denne forudsætning indebærer, at fordringens værdi må sættes til en højere kurs end antaget af skønsmanden i skønserklæringen.

Sammenfattende finder landsretten, at værdien af den omhandlede fordring må ansættes til en kurs højere end 65 og lavere end 100.

Som følge heraf tages sagsøgerens mere subsidiære påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Ansættelsen af den personlige indkomst for indkomståret 1994 for sagsøgeren, A, hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage i delvise sagsomkostninger, herunder delvise omkostninger til syn og skøn, til sagsøgeren betale 30.000 kr.