Brug TastSelv - hvis du har udenlandske ejendomme
Ejer du udenlandske ejendomme, kan du bruge TastSelv på de eksisterende ejendomme, samt én ny ejendom til at give SKAT oplysninger om:

  • den udenlandske ejendom.
  • dine eventuelle lejeindtægter, hvis du har udlejet din udenlandske ejendom.
  • den skat, du har betalt i udlandet, af lejeindtægten.
  • indestående i udenlandske pengeinstitutter og kursværdi af obligationer og pantebreve i udenlandsk depot vedrørende ejendommen.
  • formueværdien af din ejendom.
  • gæld til udenlandske realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontoordninger og pantebreve i udenlandsk depot vedrørende ejendommen.

Se hvornår du skal udfylde selvangivelsen på papir
Du skal udfylde selvangivelsen for udenlandsk indkomst og bilaget til selvangivelsen vedrørende udenlandske ejendomme, hvis:

  • du har andre indkomster fra udlandet - fx lønindtægter, aktieudbytte fra udenlandske unoterede aktier, gevinst/tab på børsnoterede aktier og udbytte fra unoterede aktier, der ikke er nævnt ovenfor
  • du ejer to eller flere udenlandske ejendomme
  • du har oplyst din(e) udenlandske ejendom(me) til SKAT i tidligere indkomstår
  • du har været forskudsregistreret med din(e) udenlandske ejendom(me) for 2008.

Hent selvangivelse og bilag

Mere information
Du kan læse mere i vejledningen Hus og ejerlejlighed i udlandet.