Virksomhedsdrift, der betinges af tilladelse efter luftfartsloven, kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis der er betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Følgende erhvervsaktiviteter på området kræver som udgangspunkt tilladelse:  

  • Bygning af luftfartøjer
  • Fremstilling af luftfartøjstilbehør/-reservedele
  • Vedligeholdelses-/reparations-/ændringsarbejder på luftfartøjer
  • Indretning og drift af flyveplads (der er visse undtagelsesmuligheder)
  • Luftfart i erhvervsøjemed (der er undtagelsesmuligheder)

Restancebeløbsgrænserne er henholdsvis 50.000 kr. (nægtelse)  og 100.000 kr.(tilbagekaldelse).

Beføjelser der i luftfartsvirksomhedsloven er tillagt trafik- og energiministeren udøves af Statens Lufthavnsvæsen.

Eventuel nægtelse/inddragelse af tilladelse kan kræves domstolsprøvet. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning; retten kan dog ved kendelse bestemme, at der under sagens behandling fortsat skal være adgang til at udøve virksomheden.