Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at ved et salg af samtlige A's aktier i datterselskabet, B vil alene X EURO aktier være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, mens den resterende del vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9 og at en evt. fortjeneste på disse aktier dermed vil være skattefri?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 1999 erhvervede det danske selskab A hele aktiekapitalen i det tyske selskab B. Siden da har A foretaget en række indskud i B. Samtlige indskud i B er foretaget efter de særlige tyske regler om "Einzahlung in die Kapitalrücklage", jf. § 272 (2) (1) i den tyske Handelsgesetzbuch, dvs. uden at der i forbindelse med kapitalindskuddet er foretaget aktieudstedelse, dog bortset fra et enkelt indskud i 2006 i forbindelse med, at aktiekapitalen blev konverteret fra DM til EURO.

Efter praksis anses sådanne indskud uden aktieudstedelse som tilskud ydet af A til B, jf. f.eks. SKM2003.470.LR (USA) og SKM2006.560.LSR (Polen). Tilsvarende afgørelser er truffet, for så vidt angår Tyskland.

Som udgangspunkt har A således alene erhvervet aktier i B ved købet i 1999 og ved en aktietegning i 2006.

I 1999 solgte A en post aktier til det udstedende selskab, B mens A i 2002 erhvervede en post aktier fra B.

A ejede herefter nominelt -- DM aktier, mens de resterende-- DM var ejet af det udstedende selskab, B.

I 2006 blev det på generalforsamlingen i B vedtaget at foretage en form for inddragelse - "Einziehung" - af de egne aktier ejet af B, dvs. uden nedsættelse af den nominelle aktiekapital. En sådan manøvre er ikke kendt i dansk selskabsret.

Det blev således besluttet at inddrage de pågældende egne aktier, hvorefter generalforsamlingen forhøjede A´s andel, således at A nu var eneejer af B.

I referatet fra generalforsamlingen, der vedlægges som bilag 2, hedder det (s. 3f.) bl.a.:

"3. ... Die eigenen Anteile der Gesellschaft im Nennbetrag von --DM und --DM werden mit ausdrücklicher Zustimmung der Gesellschaft eingezogen .

4.  ... beschliessen die Erschienenen weiter folgende Aufstockung:

Die verbliebenen Anteile an der Gesellschaft werden um den auf sie entfallenden Anteil der eingezogenen Geschäftsanteile erhöht.

Da ... [A Danmark ApS] ... die alleinige Gesellschafterin ist, erhöht sich ihr Anteil im Nennbetrag von -- DM auf einen Nennbetrag vom -- DM."

Dette kan - uautoriseret - oversættes til følgende:

"Selskabets egne andele på nominelt -- DM og -- DM inddrages med selskabets udtrykkelige samtykke ...

... beslutter de tilstedeværende følgende yderligere kapitaludvidelse:

Selskabets resterende andele forhøjes med de inddragne selskabsandele i forhold til, hvad der tilkommer hver andel.

Da ... [A Danmark ApS] ... er eneste andelshaver, forhøjes selskabets andel på nominelt -- DM til nominelt -- DM".

A besad herefter hele den nominelle aktiekapital i B.

På samme generalforsamling besluttedes efterfølgende at konvertere kapitalen fra DM til EURO. Med henblik på at få et "rundt" beløb, tegnede A herefter yderligere en post aktier til pari kurs.

Ved aftale af juni 2007 har A (med skatteforbehold) overdraget samtlige sine aktier i B til sit moderselskab.

Aftalen er således bl.a. betinget af, at SKAT besvarer det stillede spørgsmål med et "ja".

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ved et salg af samtlige A's aktier i B er der ingen tvivl om at aktieposten, der blev erhvervet i 2006 (i forbindelse med konvertering fra DM til EURO) er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, dvs. at den del af en eventuel gevinst, der kan henføres til disse aktier, er skattepligtig, eftersom aktierne ikke har været ejet i 3 år på afståelsestidspunktet.

Omvendt er det lige så ubestrideligt, at den del af en eventuel gevinst, der kan henføres til den del af aktieposten, der er erhvervet i 1999 henholdsvis 2002 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, og dermed skattefri, da disse aktier ejet over tre år og ingen af de i denne bestemmelse nævnte undtagelsesregler finder anvendelse.

Spørgsmålet er herefter alene, hvorledes den skattemæssige behandling er, af de aktier, som A fik tildelt på generalforsamlingen i 2006.

Jeg gør på selskabets vegne gældende, at de pågældende aktier må anses som fondsaktier.

Fondsaktier anses efter aktieavancebeskatningslovens § 10 for anskaffet samtidig med moderaktierne. Da moderaktierne har været ejet i mere end tre år, har denne post således også været det. Den del af en eventuel gevinst, der kan henføres til denne del af den samlede aktiepost, er således skattefri efter aktieavancebeskatningslovens § 9.

Som anført ovenfor, ejede A indtil generalforsamlingen i 2006 nominelt -- DM aktier, mens de resterende -- DM var ejet af det udstedende selskab, B.

Efter generalforsamlingen ejede A hele aktiekapitalen uden at have foretaget indskud i B.

Efter de tyske selskabsretlige regler blev de egne aktier "inddraget" - "eingezogen" - uden at der skete en formel nedsættelse af aktiekapitalen. A´s aktiepost er umiddelbart efterfølgende ved en "kapitaludvidelse" - "Aufstockung" - forhøjet - "erhöht" - med de inddragne aktier.

Selskabsretligt er disse skridt forskellige fra, hvad der ville være sket efter danske regler.

Efter danske regler ville man ved en annullering af de egne aktier være nødt til at nedsætte aktiekapitalen med den nominelle værdi af de annullerede aktier. Kapitalen ville herefter eventuelt kunne forhøjes med et tilsvarende beløb, evt. ved udstedelse af fondsaktier. I så fald ville det imidlertid have været enklere at foretage en udlodning af de egne aktier til moderselskabet.

Det er min opfattelse, at beslutningerne på generalforsamlingen i realiteten må anses som en udlodning af de egne aktier til moderselskabet, A, eftersom der ikke er sket en egentlig annullering med kapitalnedsættelse af de pågældende aktier.

Efter praksis anses en vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne ikke som et salg, men som en udlodning, jf. LV 2007-3, S.G.2.6.8, og de pågældende aktier sidestilles med fondsaktier.

Alternativt må beslutningerne ses om en egentlig annullering af de pågældende aktier med en efterfølgende nyudstedelse af fondsaktier til A.

Om man vælger den ene eller den anden løsning er imidlertid to sider af samme sag, idet resultatet bliver det samme, nemlig at den omhandlede aktiepost må anses som fondsaktier.

Det bemærkes, at A ved modtagelsen af denne aktiepost ikke har haft nogen økonomisk fordel - hvilket netop er kendetegnende for fondsaktier.

Det følger herefter af aktieavancebeskatningslovens § 10, at sådanne fondsaktier anses for anskaffet samtidig med moderaktierne. Da moderaktierne har været ejet i mere end tre år, har denne post således også været det. Den del af en eventuel gevinst, der kan henføres til denne del af den samlede aktiepost, er således skattefri efter aktieavancebeskatningslovens § 9.

På den ovenanførte baggrund skal jeg anmode om SKATs besvarelse af det stillede spørgsmål.

SKATs indstilling og begrundelse

Det danske selskab A har ad tre omgange erhvervet aktier i B. Aktierne er erhvervet i 1999 henholdsvis 2002 og 2006.

I 2006 modtog A på generalforsamlingen i B en aktiepost på nom. -- DM. Aktieposten var før generalforsamlingen ejet af B som egne aktier, men på generalforsamlingen blev aktierne i henhold til tyske selskabsretlige regler "inddraget" ("eingezogen") uden at der i den forbindelse blev foretaget en kapitalnedsættelse.

På samme generalforsamling blev A's aktiepost forhøjet ("erhöht") med de inddragne aktier, således at A herefter var eneaktionær i B. 

A har (med skatteforbehold) overdraget samtlige sine aktier i B til sit moderselskab.

For så vidt angår de i 1999 og 2002 erhvervede aktier er ejertiden over 3 år på overdragelsestidspunktet.

For så vidt angår de aktier, som A erhvervede i 2006 i forbindelse med konverteringen fra DM til EURO er ejertiden under 3 år, men for så vidt angår de aktier, som A fik tildelt på generalforsamlingen i 2006, skal det afgøres, hvornår disse kan anses for skattemæssigt anskaffet.

I dansk selskabsret kender man ikke begrebet "inddragelse" af aktier, men SKAT er enig i det af rådgiver anførte for så vidt angår den selskabsretlige kvalifikation af de foretagne dispositioner.

Forespørges repræsentant anfører således, at den samlede disposition, der blev foretaget på generalforsamlingen i oktober 2006 (inddragelsen af B's egne aktier samt den efterfølgende tildeling af aktierne til A) efter danske selskabsretlige regler bedst kan betragtes som udlodning af egne aktier eller som annullation af egne aktier og efterfølgende nyudstedelse af fondsaktier.  

Uanset om dispositionen betragtes som en (forholdsmæssig) udlodning af egne aktier til A, eller en annullation af egne aktier samt efterfølgende nyudstedelse af fondsaktier til A, så er resultatet, at aktieposten får status af fondsaktier. For så vidt angår forholdsmæssig udlodning af egne aktier er dette beskrevet i LV 2007-3, afsnit S.G.2.6.8.: "Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier, jf. Ligningsrådets besvarelse i TfS 1991, 467 LR. " 

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 10, at fondsaktier skal anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til.

Da fondsaktierne er knyttet til moderaktier, der er ejet over 3 år, anses de tildelte fondsaktier ligeledes for ejet over 3 år. En eventuel gevinst ved afståelsen vil således være skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, idet aktierne ikke findes at være omfattet af de i bestemmelsen nævnte undtagelsesbestemmelser.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år regnet fra afgørelsens dato.