Parter

H1 v/A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Thomas Thorup Larsen

Afsagt af byretsdommer

Lise Karsten

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Østre Landsret den 23. januar 2007 og senere henvist til fortsat behandling ved byretten, drejer sig om, hvorvidt skattemyndighedens skønsmæssige ansættelse af sagsøgers momstilsvar for årene 1998 til 2001 skal tilsidesættes.

Sagsøger, H1 v/A, har nedlagt påstand om, principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1998-2001 nedsættes med kr. 228.000, subsidiært at sagsøgers momsansættelse for perioden 1998-2001 hjemvises til fornyet behandling hos den stedlige afgiftsmyndighed.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Oplysningerne i sagen.

Den 25. april 2006 afsagde Landsskatteretten kendelse, hvoraf fremgår

"...

Klagen vedrører regnskabstilsidesættelse og skønsmæssig forhøjelse af afgiftstilsvaret.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperiode 1998-2001

ToldSkat har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 228.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt 2 forhandlinger med virksomhedens repræsentant.

Sagens oplysninger

Virksomheden har omfattet drift af en kiosk med et for branchen normalt varesortiment såsom tobak, øl, vand, slik, frugt og grønt m.v. Virksomheden er registreret den 27. oktober 1992, og afmeldt fra registrering den 20. oktober 2001.

ToldSkats afgørelse

Virksomhedens regnskabsmateriale er tilsidesat og afgiftstilsvaret skønsmæssigt ansat.

Kasserapporterne er ikke ført dagligt, idet de daglige købsbilag, som er bogført, ikke har samme dato som den vedlagte Z-bon. Ud fra det fremlagte regnskabsmateriale er det konstateret, at virksomheden har krympet sit regnskab. Der er ifølge kasserullerne op til 3 daglige afstemninger, og der er store fejlopslag, hvilket betyder, at der er foretaget en reduktion i den endelige opgørelse med 103.000 kr.

Der foreligger alene kasseruller for perioden 1. juli 2000 til 28. november 2000. Indehaveren har indsendt 2 ringbind med købsbilag for januar, april og oktober kvartaler 2000, samt 2 ringbind med købsbilag for året 2001.

Der er endvidere indsendt en opgørelse, udarbejdet af indehaveren, over køb og salg i 1. halvår af 2000. Denne opgørelse kan ikke bruges vedrørende opgørelse af salget, idet de vedlagte Z-boner, som er vedhæftede de daglige køb, ikke har samme dato. F.eks. er den 3. Januar 2000 vedhæftet en Z-bon for den 22. juli 2000.

Den af indehaveren udfærdigede fortegnelse over køb i 1. halvår af 2000 udviser, at det samlede køb udgør 318.166 kr., hvilket stemmer med de indsendte bilag. Momsen udgør 63.633 kr. Omkostningerne i perioden har udgjort 7.000 kr. Momsen af omkostningerne udgør 1.750 kr. Samlet moms af køb udgør 65.383 kr. Virksomheden har alene angivet købsmoms med 39.641 kr., hvilket giver en difference på 25.742 kr. Difference udgør i procent 65%.

Den manglende indgående afgift fremkommer således

År	Angivet
1998	84.607 kr.
1999	97.093 kr.
2000	87.380 kr.
2001	98.061 kr.
I alt	367.141 kr.
Angivet indgående afgift tillagt 65%	605.782 kr.
Minus angivet afgift	367.141 kr.
Manglende indgående afgift	238.641 kr.

Det er endvidere ved regnskabsgennemgangen konstateret, at der ikke er afløftet el-afgift med 13.600 kr.

På baggrund af de indsendte kasseruller for perioden 1. juli 2000 til 28. november 2000 har regionen optalt kasserullerne til 559.339 kr. inklusiv reduktion for fejlopslag, moms heraf udgør 111.867 kr. Regionen er opmærksom på, at kasserullerne kun er til 28. november 2000. Den manglende omsætning, disse kasseruller måtte repræsentere, anerkendes som modstykke til eventuelle opgørelsesfejl.

Virksomheden har angivet udgående moms med 48.311 kr., hvilket giver en difference på 63.489 kr. Difference udgør 131%.

Den manglende udgående afgift fremkommer således
År	Angivet
1998	84.076 kr.
1999	96.175 kr.
2000	88.422 kr.
2001	97.943 kr.
I alt	366.616 kr.
Angivet udgående afgift tillagt 131%	846.882 kr.
Minus angivet afgift	366.616 kr.
Manglende udgående afgift	480.266 kr.
Det manglende afgiftstilsvar kan opgøres til
Manglende udgående afgift	480.266 kr.
Manglende energiafgift	13.600 kr.
Manglende indgående afgift	238.641 kr.
Manglende tilsvar i alt	228.025 kr.

Myndighederne har i en supplerende skrivelse oplyst, at selv om der ikke er henvist til skattestyrelseslovens § 35c, stk. 1, nr. 3, ændrer det ikke ved, at regionen har skønnet, at virksomheden, som minimum, har handlet groft uagtsomt.

Virksomhedens repræsentants påstand og argumenter

For så vidt angår forhøjelsen i 2001 gøres det gældende, at det selvangivne momstilsvar er korrekt. Kassen er blevet opgjort dagligt. Der er fremsendt opgørelse for år 2000, hvoraf det fremgår, at omsætningen eksklusiv moms har andraget 417.246,51 kr. Varekøbet har andraget 481.542,09 kr. Omsætningen og opgørelsen over afgiftstilsvar er fremkommet ved gennemgang af kasseboner i virksomheden for perioden 22. juli 2000 - 30. december 2000.

Af årsrgnskabet fremgår det, at omsætningen har udgjort 416.774,24 kr., mens varekøbet har udgjort 478.791,78 kr.

Der er således kun tale om en mindre afvigelse, hvorfor virksomhedens regnskabsmateriale må lægges til grund for beregningen af afgiftstilsvaret.

Af opgørelsen for 2000 kan det endvidere ses, at for første halvår af 2000 er der 12 timer mellem hver udslået kassebon i hverdagene, og 9 timer om lørdagen. Disse intervaller svarer til virksomhedens åbningstider. Dette skyldes, at virksomheden tidligere har haft indbrud. Indehaveren har derfor taget kasseapparatet med hjem hver aften efter at kassebonen er slået ud. Strømafbrydelsen bevirker, at uret i kasseapparatet har været standset, hvilket forklarer, hvorfor der på samme dato fremkommer udslag af 2 kasseboner.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, når størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 12 i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven, hvoraf det blandt andet fremgår, at bogføringslovens krav skal opfyldes. For at et regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af afgiftstilsvaret, må det således som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999.

Efter det om virksomhedens regnskabsføring oplyste, herunder at det er konstateret, at regnskabet er krympet, at der alene foreligger kasseruller for 1. juli - 28. november, at der mangler købsbilag, at kasserapporterne ikke er ført dagligt, kan virksomhedens regnskabsmateriale for den omhandlede periode ikke anses for egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet de i bekendtgørelserne anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at regionen har tilsidesat regnskabsgrundlaget og ansat afgiftstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Myndighederne har opgjort forhøjelsen på baggrund af de eneste tilstedeværende kasseruller, og har herefter skønnet, at differencen udtrykt i procent for perioden 1. juli 2000 til 28. november 2000, har kunnet lægges til grund for forhøjelsen vedrørende afgiftsperioderne 1998-2001. Myndighederne har ligeledes reguleret det indgående momstilsvar i afgiftsperioderne på baggrund af købsbilag for 1. halvår 2000.

På baggrund af det oplyste om regnskabsmaterialet, må det foretagne skøn anses for det bedst mulige. Det er ikke dokumenteret, at skønnet er urimeligt. Forhøjelserne for afgiftsperioderne stadfæstes derfor

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og dennes søn, BA.

Parternes synspunkter

Sagsøger har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at skattemyndighedernes opgørelse hviler på et klart fejlagtigt /ufuldstændigt grundIag.

Fejlen i skønsudøvelsen er en konsekvens af skattemyndighedernes urigtige forudsætning om, at de fremlagte kasseboner, der er dateret 1. juli 2000 til 28. november 2000 alene vedrører perioden 1. juli 2000 til 28. november 2000. Kassebonerne hidrører rent faktisk fra omsætning i virksomheden i hele kalenderåret 2000, samt slutningen af 1999. Det er derfor uberettiget, når skattemyndighederne sammenholder summen af salg ifølge kassebonerne med den angivne udgående afgift for 2. halvår 2000. Summen af salg i følge kassebonerne burde være sammenholdt med den angivne udgående afgift for hele den periode kassebonerne vedrører, jfr. ovenfor.

Som følge af tyverier i forretningen tog sagsøgeren kasseapparatet med hjem efter lukketid. Kasseapparatet var altså kun tilsluttet strømmen i forretningens åbningstid, som var hverdage 8.00 - 20.00 og lørdag 8.00 - 17.00. Søndag og helligdage var der lukket.

Der henvises i øvrigt til sagens bilag 2, der er en opgørelse udarbejdet af sagsøgeren for år 2000. I opgørelsen er hver enkelt afstemning på kassebonerne knyttet til den dag, afstemningen vedrører. Datoen den 22. juli 2000 på kassebonerne vedrører salg den 3. januar 2000 etc. Opgørelsen bekræfter det anførte om, at kasseapparatet blev framonteret efter lukketid.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i øvrigt vedrørende perioden 1. januar 1998 - 30. Juni 2000 og 1. januar 2001 - 31. december 2001 gældende, at myndighedernes afgørelse hviler på et klart ufuldstændigt grundlag, idet der vedrørende disse perioder ikke er foretaget et konkret skøn over størrelsen af den udgående og indgående afgift. Skattemyndighederne har blot ført konklusionen vedrørende 2. halvår 2000 direkte over på de nævnte perioder. Skønsudøvelsen er af den grund utilstrækkelig, og den skønsmæssige afgørelse bør tilsidesættes.

Det bemærkes supplerende, at sagsøgeren i hele perioden har haft lønindkomst fra G1 i størrelsesordenen kr. 200.000 pr. år. Sagsøgerens 4 voksne hjemmeboende børn har i øvrigt bidraget til husholdningens faste omkostninger.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at byretten måtte nå frem til, at manglerne i myndighedernes afgørelse bør føre til en fornyet gennemgang af momsansættelsen hos afgiftsmyndighederne frem for en fuldstændig tilsidesættelse i overensstemmelse med den principale påstand.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgeren i indkomstårene 1998 - 2001 har udeholdt omsætning, og at sagsøgte har været berettiget til at forhøje sagsøgerens momstilsvar skønsmæssigt.

Sagsøgte har foretaget det bedst mulige skøn på baggrund af det fremsendte regnskabsmateriale, og der ikke er grundlag for at til sidesætte dette skøn.

Efter fast retspraksis kan et skatteretligt skøn i en sag som den foreliggende alene tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR. Bevisbyrden påhviler sagsøgeren.

Sagsøgte har på baggrund af de indsendte bilag beregnet købsmomsen for 1. halvår af 2000, sammenholdt dette beløb med det af sagsøgeren angivne, og herefter foretaget en generel forhøjelse af købsmomsen med de beregnede 65% for de 4 indkomstår 1998 - 2001. På samme måde har sagsøgte på baggrund af de eneste tilstedeværende kasseruller for perioden 1. juli - 28. november 2000 sammenholdt det her fremkomne momsbeløb med det af sagsøgeren angivne og herefter foretaget en generel forhøjelse af salgsmomsen med 131% for de 4 indkomstår. Dette har medført en samlet forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for denne periode på i alt kr. 228.025,-.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at denne skønsmæssige forhøjelse er foretaget på et klart fejlagtigt grundlag, og sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Det bemærkes hertil, at "H1" i perioden fra registreringen i 1992 til afregistreringen i 2001 med enkelte beløbsmæssigt ubetydelige undtagelser, jf. bilag 4, alle år er drevet med regnskabsmæssigt underskud.

Tværtimod synes sagsøgerens forklaring på de manglende bilag og forklaringen om, at de fremlagte kasseruller for 1. juli - 28. november 2000 skulle vedrøre hele indkomståret 2000 og noget af 1999 fuldstændig uunderbygget. Der er således ikke fremlagt dokumentation for tyveri af kasseapparatet, hvilket skulle være hovedforklaringen på sagsøgerens regnskabsforhold. I øvrigt er sagsøger usikker på, hvornår tyveriet skulle have fundet sted, og det vil ikke give mening, såfremt det, som anført af sagsøgers tidligere advokat, lægges til grund, at kasseapparatet blev stjålet i 2000.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er mellem parterne er enighed om, at skattemyndigheden har været berettiget til at tilsidesætte sagsøgers regnskaber og foretage en skønsmæssig ansættelse.

For så vidt angår det af skattemyndigheden udøvede skøn bemærkes, at virksomhedens regnskaber er uegnede til at danne grundlag for et skøn over momstilsvaret idet de hviler på et utilstrækkeligt grundlag. Skattemyndigheden har alene haft mulighed for at foretage skønnet på baggrund af kasseruller for perioden 1. juli 2000 til 28. november 2000 og indsendte købsbilag for 1-3 kvartal 2000 og for 2001.

Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at kasseapparatet har været stjålet, ligesom han heller ikke er fremkommet med en præcis redegørelse for, hvornår et eventuelt tyveri skulle have fundet sted og fra hvilket tidspunkt, han begyndte at tage kasseapparatet med hjem. Baggrunden for, at kassebonerne er hæftet sammen med indkøbsbilag, der ligger mere end 6 måneder tidligere end dateringen på kassebonerne, er således uafklaret.

Det findes herefter ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndigheden udøvede skøn, i hvilken forbindelse det bemærkes, at sagsøger bærer risikoen for, at grundlaget for myndighedens skøn har været yderst mangelfuldt.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 21.525,00 kr. til dækning af udgift til advokatbistand og 611,00 kr. til dækning af udgift til materialesamling. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 v/A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 22.136,00 kr.