Dato for udgivelse
28 nov 2007 12:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 okt 2007 12:30
SKM-nummer
SKM2007.838.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-420-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Personforsikring, invalidepensionsordning, løbende, udbetalinger, tab, erhvervsevne
Resumé

Skatteyderen havde i maj 1989 oprettet en forsikringspolice i det daværende G1X. Der var tale om en personforsikring oprettet uden for et ansættelsesforhold. Forsikringen kom til udbetaling ved forsikredes midlertidige eller varige tab af erhvervsevnen. Endvidere fremgik det af ordningen, at der var tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Skatteyderen pådrog sig en skade den 17. december 1989, og han anmeldte skaden under forsikringspolicen. Den 29. september 1998 tilkendte Ankenævnet for Forsikring skatteyderen erstatning for varigt tab af erhvervsevne, der blev fastsat til halvdelen af det engangsbeløb, der i henhold til policevilkårene ville udløses ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3.

Spørgsmålet for landsretten var, om udbetalingen skulle beskattes eller ej.

Landsretten fastslog, at forsikringen både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen var en invalidepensionsordning, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b. Forsikringen var derfor skattepligtig i henhold til pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven § 2, nr. 4, litra b
Pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1
Pensionsbeskatningsloven § 53A

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-4 A.C.3.3.1.5

Parter

A
(advokat Arne Paabøl Andersen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Andreas Medom Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Arne Brandt og Anne Sophie Vilsbøll (kst.)

Landsskatterettens kendelse

Den 19. november 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at udbetalinger fra en forsikringsordning i G1 Forsikring er anset for skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den kommunale skattemyndigheds afgørelse, hvorefter udbetalingerne fra G1 Forsikring på 398.136 kr. og rente 76.386 er anset for skattepligtig indkomst. Beløbene er skattemæssigt således periodiseret, at erstatningen er beskattet i årene 1994-1998, mens rentebeløbet er beskattet i udbetalingsåret 1998.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde m.v.

Sagen har været forhandlet med klageren på Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

Ankenævnet for Forsikring tilkendte den 21. september 1998 klageren en erstatning for varigt tab af erhvervsevne. Erstatningen blev fastsat til halvdelen af det engangsbeløb, der i henhold til policevilkårene ville udløses ved varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne.

Grundlaget for udbetalingerne var en af klageren oprettet forsikringspolice ... i det daværende G1X, senere G1 Forsikring, med ikrafttræden den 19. maj 1989. Det fremgår af policevilkårene, at forsikringen er en personforsikring oprettet uden for et ansættelsesforhold. Endvidere fremgår for så vidt angår beskatningsform, at det drejer sig om en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Ved brev af 12. november 1998 meddelte Ankenævnet for Forsikring G1 forsikring, at nævnet efter fremsendelsen af kendelsen var blevet gjort opmærksom på, at forsikringsydelsen ikke var en engangsydelse men en løbende ydelse.

Ved en ny afgørelse af 16. november 1998 ændredes den tidligere afgørelse af 21. september 1998 afgørelse således:

"Selskabet, G1, skal anerkende, at klageren med virkning fra den 1/7 1994 er berettiget til halvdelen af de løbende ydelser, der udløses ved varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne."

Erstatningen udbetaltes den 4. november 1998 for perioden 1994 - 1998 med 398.136,54 kr. Der indeholdtes kildeskat af beløbet, hvilket indberettedes til skattemyndighederne. Den 18. november 1998 udbetalte G1 76.368,87 kr., som udgjorde renter af ovenstående beløb.

Den 1. marts 2002 fremsendte G1 på klagerens foranledning en specifikation af den engangsudbetaling, som skete i 1998. G1 oplyste herved, at grunden til, at klageren modtog en engangsudbetaling var, at beløbet dækkede de løbende udbetalinger fra 1. juli 1994 til den 1. november 1998. De løbende udbetalinger var samlet i en udbetaling, da udbetalingen skulle dække ydelser tilbage i tiden. Det oplystes endvidere, at forsikringen tegnedes med skattekode 1, hvilket betød, at den var fradragsberettiget, og at der skulle svares skat af udbetalingen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den stedlige kommunale skattemyndigheds afgørelse af 7. august 2002, hvorefter udbetalingerne fra G1 på 398.136 kr, og rente 76.386 kr. ved genoptagelse af skatteansættelsen på klagerens begæring er anset for skattepligtig indkomst.

Nævnet har bl.a. henvist til, at udbetalingerne fra G1 vedrører løbende ydelser, som er udbetalt som et samlet beløb, og at ydelserne således ikke er skattefri. Klagerens forsikring er anset for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, hvor præmier m.v. er fradragsberettigede, og hvor udbetalingerne er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Arbejdsskadeforsikringslovens regler finder derimod ikke anvendelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at udbetalingerne fra G1 på 398.136 kr. og rente 76.386 kr. anses for skattefri. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at beløbene beskattes med 50% efter arbejdsskadeforsikringslovens regler.

Klageren har til støtte for påstandene bl.a. gjort gældende, at alle erstatninger der udbetales som engangsbeløb er skattefri. Herved er henvist til brev af 19. august 2002 fra Arbejdsskadestyrelsens Lovkontor, som oplyser, at alle erstatninger efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der udbetales som engangsbeløb er skattefri.

Der er bl.a. henvist til artikler i TfS 1998.389 og TfS 2001.469 samt til en pressemeddelelse fra Told- og Skattestyrelsen af 19. september 2001. Sidstnævnte artikel havde givet anledning til klagerens genoptagelsesbegæring.

Endvidere er det anført, at udbetalingerne den 4. november 1998 på 398.136,54 kr. og den 18. november 1998 på 76.386,87 kr. er sket som engangsudbetalinger uden forbehold.

Udbetalingerne blev konverteret til 2 engangsbeløb, da G1 oprindeligt ikke respekterede forsikringspolicens terminer.

Skatteadministrationens argumentation finder klageren ikke korrekt. Der er ingen henvisninger til retspraksis, blot henvises der til en pressemeddelelse, som Told- og Skattestyrelsen har udsendt, hvilket er utilstrækkeligt. Samtidig er skatteadministrationens afgørelse indholdsmæssigt ukorrekt.

På det tidspunkt klageren tegnede den omhandlede forsikring, drev han selvstændig virksomhed i selskabsform, hvorfor arbejdsskadeforsikringslovens regler også må gælde for klageren.

For Landsskatteretten har klageren oplyst allerede i 2001 at have fremlagt materiale overfor forvaltningen med henblik på genoptagelse af skatteansættelsen for 1998. Klageren har således anført at have henvendt sig til forvaltningen, herunder i september 2001, og forelagt forskellige artikler fra Tidsskrift for Skatter og Afgifter. Der er herved fremlagt en kopi af TfS 2001.469 med en påtegning "Modt. fra A d. 24/9-2001 ", hvilket er oplyst at være skatteforvaltningens bekræftelse på modtagelsen. Endvidere er der fremlagt kopi af artikel med klagerens påtegning om, at denne har været fremsendt til skatteforvaltningen den 24. september 2001.

Klageren har endvidere oplyst, at den foretagne beskatning af erstatningen er foretaget de enkelte år for sig som udbetalingerne vedrører. Klageren er enig heri såfremt der - imod klagerens påstand - skal ske beskatning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at klageren inden for fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, overfor skatteforvaltningen har fremlagt nye oplysninger som omhandlet i bestemmelsen.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, at der til den skattepligtige indkomst medregnes pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år.

Den af klageren tegnede personforsikring må efter det oplyste anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20.

Da der herefter for så vidt angår den omhandlede pensionsudbetaling er tale om udbetaling fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, er udbetalingen skattepligtig i henhold til pensionsbeskatningslovens § 20 uanset, at beløbet er udbetalt som et engangsbeløb som følge af, at Ankenævnet for Forsikring først i 1998 tilkendte klageren pension med virkning tilbage fra 1994. Det efterbetalte beløb kan ikke anses for en kapitaliseret erstatning i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens regler. Det modtagne rentebeløb er endvidere skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 16. februar 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomstårene 1994, 1995, 1996, 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 44.405 kr., 89.405 kr., 89.832,50 kr., 90.504 kr. og 91.625,54 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Af personforsikringspolice nr. 110 0457 1906 fra det daværende G1X, senere G1 Forsikring, fremgår, at A har tegnet en pristalsreguleret personforsikring, oprettet uden for et ansættelsesforhold, med ikrafttræden den 19. maj 1989. I policen er anført blandt andet:

"...

Præmieoplysninger

Præmien udgør kr. 2.246,30. Forfald den 19/02, 19/05, 19/08, 19/11. Præmiebetalingen bortfalder den 19.07.1999.
G1X Liv kr. 0,00
G1X Skade kr. 2.246,30.

Beskatningsform

Pensionsordning med løbende udbetalinger: kr. 8.985,20 årligt.

Selskabsopdeling

...

I G1X-Skade etableres dækning nr. 043.

...

Forsikringsydelser for forsikrede

Tab af arbejdsevnen
Udbetaling kr. 160.000 årl. Dækning ophører 19.07.1999. Dækningsomfang sygdom + ulykke. Udbetaling efter 3 mdr. Dækning nr. 043. Udbetales længst til 19.07.1999"

Af reglerne for dækningsnummer 043, der gælder tab af erhvervsevne/voksne, fremgår blandt andet:

"...

043

udbetales ved forsikredes tab af arbejdsevnen inden ophørsdatoen.

...

Forsikringen giver ret til udbetaling af forsikringsydelse i tilfælde af midlertidig uarbejdsdygtighed og varigt tab af arbejdsevne som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.

Udbetalingen af forsikringsydelsen sker med 1/12 månedligt fra det tidspunkt, der er anført i policen, når forsikrede uafbrudt har været midlertidigt uarbejdsdygtig eller varigt har mistet arbejdsevnen som følge af det samme ulykkestilfælde eller den samme sygdom i det antal måneder, der er anført i policen (karenstiden).

...

Er forsikrede midlertidigt halvt uarbejdsdygtig, eller nedsættes hans arbejdsevne varigt til mellem 1/2 og 1/3, udbetales halvdelen af forsikringsydelsen."

A pådrog sig en skade den 17. december 1989 og anmeldte skaden under ovennævnte forsikringspolice. Efter tilvejebringelse af dokumentation for As uarbejdsdygtighed i form af lægeerklæringer traf Ankenævnet for Forsikring den 21. september 1998 afgørelse, berigtiget den 16. november 1998, om, at A skulle have erstatning for varigt tab af erhvervsevne. Det hedder i den endelige afgørelse:

"...

Selskabet, G1, skal anerkende, at klageren med virkning fra den 1/7 1994 er berettiget til halvdelen af de løbende ydelser, der udløses ved varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne. De enkelte ydelser skal forrentes fra deres forfaldstid, jf. forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2."

På baggrund af ankenævnets afgørelse skrev G1 den 4. november 1998 til A blandt andet:

"...

Vi har modtaget afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.

De har ret til halv udbetaling ved tab af arbejdsevne fra den 1. juli 1994 til den 1. juli 1999, hvor dækningen ophører.

Udbetalingen udgør

År

Udbetaling før skat

1994

44.405,00 kr.

1995

89.405,00 kr,

1996

89.832,50 kr.

1997

90.504,00 kr.

1998

 83.990,04 kr.

I alt

398.136,54 kr.

Kildeskat

- 238.881,00 kr.

Til udbetaling

159.255,54 kr.

Udbetalingen vil blive fremsendt særskilt. Der vil blive udbetalt renter efter Forsikringsaftalelovens paragraf 24, og rentebeløbet vil snarest blive fremsendt.

Fra den 1. december 1998 udgør den månedlige udbetaling 7.635,50 kr. før skat.

Udbetalingen ved tab af arbejdsevne er skattepligtig, og De skal derfor lægge den til Deres personlige indkomst .

..."

A fik herefter udbetalt ovennævnte beløb.

Med henblik på at konstatere, om der er foretaget ændringer i As forsikringsordning i perioden efter den 17. februar 1992, hvor nye regler trådte i kraft, har parterne stillet G1 Forsikring en række spørgsmål, som er besvaret skriftligt af G1 Forsikring. I brev af 10. maj 2006 er således anført:

"...

Indledningsvis kan vi oplyse, at da As forsikring er ophørt i 1999, eksisterer den ikke længere i vores EDB systemer og det fysiske materialet er makuleret.

Vi kan derfor alene besvare enkelte af Deres konkrete spørgsmål ud fra nogle ganske få optegnelser på mikrofilm.

Forsikringen er en dækning ved tab af erhvervsevne, der udbetales ved erhvervsevnenedsættelse som følge af sygdom eller ulykke. Forsikringen har hele tiden været omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 som en fradragsberettiget pensionsordning med løbende udbetalinger, hvilket tillige fremgår af den fremsendte kopi af policen.

..."

Endvidere anføres i brev af 28. september 2006 til A

"...

Det er endvidere korrekt, at den væsentligste forskel på de to forsikringer - Deres respektive CDs (den nedenfor omtalte sag. Landsrettens tilføjelse) - er, at Deres forsikring også kom til udbetaling ved sygdom, mens den anden forsikring kun kom til udbetaling, hvis erhvervsevne var nedsat som følge af et ulykkestilfælde. Deres forsikring har dækket bredere end CDs forsikring ifølge de forelagte policer.

Deres forsikring har - ifølge vores mikrofilm - været registreret som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (§ 2, stk. 1, nr. 4, litra b), hvilket også stemmer overens med formuleringen i Deres police.

..."

I G1s brev af 14. december 2006 anføres

"...

Konklusion

Det er min opfattelse, at det med rimelig sikkerhed kan udelukkes, at G1 Pension har sendt et brev om præmieforhøjelse eller ændring af forsikringsbetingelser. Det er overvejende usandsynligt, at G1 Pension skulle have sendt A et brev om præmieforhøjelse eller om ændring forsikringsbetingelser.

..."

Regelgrundlaget

Parterne har ud over de regler, der er citeret nedenfor i Skatteministeriets påstandsdokument, blandt andet henvist til:

  • Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 5 (Lbkg nr. 1120 af 10. november 2006):

"...

§ 53A.

Reglerne i stk. 2 - 5 gælder for

 

...

 

5. Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,

 

...

 

Stk. 5

Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som nævnt i stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

..."

Bestemmelsen i § 53A har virkning for forsikrings- og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, jf. § 6, stk. 3 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 om ændring af pensionsbeskatningsloven m.fl.

  • § 50, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 7 i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991 om beskatningen af pensionsordninger m.v.:

"...

§ 50

Reglerne i stk. 2 - 8 gælder for

...

7. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

...

Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

..."

Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998, men er fortsat gældende for forsikringer, der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992.

  • Om udtrykket "invalidepension" er anført følgende i lovforslaget til lov om beskatning af pensionsordninger m.v., Folketingstidende 1970/71, Tillæg A, sp. 620:

"...

De løbende ydelser kan dernæst have karakter af invalidepension, hvorunder også falder rene invaliderenteforsikringer. Da udtrykket "invalidepension" ikke er defineret i lovforslaget, vil det være overladt til pensionskasserne og forsikringsselskaberne i de almindelige forsikringsbetingelser (som skal godkendes af forsikringsrådet) at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad der skal være indtruffen som betingelse for den pågældendes eventuelle ret til at oppebære invalidepension. Dette kan sammenholdes med bestemmelsen i forslagets § 12, nr. 3, hvorefter udbetaling af en opsparing i pensionsøjemed før arbejdstagerens fyldte 60. år alene kan aftales for tilfælde af invaliditet, som berettiger arbejdstageren til at oppebære fuld offentlig invalidepension, jfr. herom bemærkningerne til § 12, ad nr. 2 og 3. Forskellen på dette punkt mellem forslagets § 2, nr. 4, og § 12, nr. 3, skyldes, at invalidepension fra en pensionskasse eller et forsikringsselskab - i modsætning til udbetaling fra et pengeinstitut eller lignende - har karakter af en forsikringsydelse, således at pensionskassen eller forsikringsselskabet har en selvstændig interesse i at fastlægge vilkårene for ydelsens betaling, medens det samme ikke gælder ved udbetaling fra et pengeinstitut af kapitalopsparing i pensionsøjemed. Det kan i denne forbindelse oplyses, at de forsikringsmæssige vilkår for retten til invalidepension (invaliderente) i praksis svarer til betingelserne for at oppebære invalidepension med helt grundbeløb, idet der efter de almindelige forsikringsbetingelser normalt kræves nedsættelse af erhvervsevnen til omkring 1/3 eller derunder. Imidlertid vil også eventuelle invaliderenteforsikringer, der afviger herfra - f.eks. således at størrelsen af de tilsikrede løbende udbetalinger varierer efter invaliditetsgraden - være omfattet af lovforslaget.

..."

Forklaringer

SS, G1 Pension, har forklaret blandt andet, at det er meget begrænset, hvad G1 i dag har bevaret af oplysninger vedrørende As forsikringsordning. Så vidt vidnet har været i stand til at konstatere, har As forsikringsordning imidlertid ikke undergået væsentlige ændringer, siden forsikringen blev tegnet i 1989. Om forskellen på As forsikring og den forsikringsordning, der er omhandlet af CD-sagen SKM2003.337.ØLR bekræftede vidnet det, der fremgår af G1's skriftlige besvarelser. Vidnet er ikke bekendt med, om A efter skadesanmeldelsen skulle have fået præmiefritagelse. Den enkelte forsikringsordning og herunder beskatningsformen afhænger af, hvad der er aftalt mellem G1 og kunden. Det er muligt at lave en erhvervsevnetabsforsikring uden fradragsret for præmiebetalinger.

Det, der er anført i G1s brev af 28. september 2006 om, at As forsikring var registreret som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (§ 2, stk. 1, nr. 4, litra b), betyder, at der var tale om en invalidepension.

Procedure

A har procederet i det væsentlige, som det fremgår af påstandsdokumentet af 16. august 2007:

"...

 -

Den omtvistede forsikring er en privat syge- og ulykkesforsikring, der skattemæssigt skal behandles efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, litra 5, og stk. 5.

 -

Forsikringen har undergået så store ændringer efter 18.2.1992, at ændringen må sidestilles med nytegning.

 -

Da udbetaling først er sket i 1998, bør ændringen have virkning også for udbetalinger, der kan henføres til 1994.

 -

Skattevæsenets forkerte behandling af sagen efter pensionsbeskatningsregler bør føre til, at sagsøgte bærer risikoen for den bevisusikkerhed, der måtte knytte sig til omfanget af ændringer i policevilkårene.

..."

Skatteministeriet har procederet i det væsentlige, som det fremgår af påstandsdokumentet af 29. juni 2007:

"...

Det gøres overordnet gældende, at den fra G1 i 1998 udbetalte forsikringssum på kr. 398.126,- og renter kr. 76.386,- i alt kr. 474.523,41,- vedrørende tab af arbejdsevne skal medregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst, principalt fordi der er tale om en invalidepension med løbende udbetaling jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, og § 20, stk. 1, nr. 1, subsidiært jf. § 50, stk. 4, 1. pkt. (senere stk. 3), jf. stk. 1, nr. 7 (senere nr. 3) i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991.

Det udbetalte forsikringsbeløb er en samlet efterbetaling af 5 års løbende ydelser, som G1 havde en forpligtelse til at udbetale løbende.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, at

"Til den skattepligtige indkomst medregnes:

  1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger. "

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, at en pensionsordning med løbende ydelser bl.a. omfatter invalidepension. Af bestemmelsen fremgår således (i 1998):

"§2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:

...

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af

...

b) invalidepension

... "

Det gøres gældende, at den af sagsøgeren tegnede forsikring efter sin karakter er en invalidepension, idet ordningen i tilfælde af et erhvervsevnetab hos den forsikrede på mere end 50 % af den generelle erhvervsevne udløser løbende udbetalinger. I den forbindelse kan også henvises til Østre Landsrets dom optrykt i TfS 1992.465.

Da ordningen dækker i tilfælde af erhvervsevnetab (invaliditet) og udbetales løbende er det udbetalte forsikringsbeløb skattepligtig i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Dette støttes tillige af § 3 i bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986, der var gældende på tidspunktet for sagsøgerens oprettelse af forsikringen i 1989, hvorefter forsikringsselskaber ved oprettelse af eller ændring af livsforsikringer og invalideforsikringer i forsikringspolicen skulle anføre, hvilken beskatningsform forsikringen var undergivet.

Bekendtgørelsen angav 6 forskellige betegnelser, hvorefter forsikringsselskabet skulle angive den betegnelse, som svarede til forsikringsaftalens indhold.

Sagsøgerens ordning i G1X (og siden G1) er kendetegnet ved at give ret til løbende invaliditetsrente ved nedsættelse af erhvervsevnen ved mindst 50 %.

Forsikringsselskabet angav den betegnelse, som svarede til forsikringsaftalens indhold til at være en skattekode 1 - "pensionsordning med løbende udbetalinger ", jf. (policen) under overskriften "Beskatningsform ". Hvis der havde været tale om en syge- og ulykkesforsikring, skulle den i stedet af G1X havde været henført til skattekode 5.

Både ordningens karakter og forsikringsselskabets egen karakteristik af ordningen viser, at der er tale om en invalidepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b. Jeg kan herudover henvise til Ligningsvejledningen 2005, Almindelig del, pkt. A.C.3.3.1.5.

Det bemærkes, at det ikke fritager for beskatning, at de løbende ydelser udbetales på en gang i forbindelse med en efterbetaling som i nærværende sag.

Det følger i øvrigt af pensionsbeskatningslovens § 18, at præmie til pensionsordninger, herunder en pensionsordning med løbende udbetalinger kan fradrages i det indkomstår, hvor bidragene eller præmierne forfalder. Der er således symmetri i beskatningen af forsikringer som sagsøgerens, idet sagsøgeren har haft fradragsret for den betalte præmie, jf. (skatteankenævnets kendelse), men modstykket er at forsikringsudbetalingen er skattepligtig, jf. § 20.

Såfremt landsretten imidlertid lægger til grund, at sagsragerens forsikringsordning er en syge- og ulykkesforsikring, gøres det gældende, at den udbetalte forsikringssum skal beskattes, jf. § 50, stk. 4, 1. pkt. (senere stk. 3), jf. stk. 1, nr. 7 (senere nr. 3) i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 439 af 26. juni 1998, men er fortsat gældende i den form, som fremgår af den netop nævnte lovbekendtgørelse for forsikringer, der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, jf. lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6, stk. 1, og lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 6, stk. 3.

Sagsøgeren - der tegnede sin forsikring i 1989 - kan ikke anvende "fritagelsesbestemmelsen" i den nugældende § 53 A, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 5.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerens ordning i oprindeligt G1X har undergået ændringer, der medfører, at forsikringsordningen må anses for oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. Sagsøgeren har ikke under sagen dokumenteret, at han har modtaget skrivelser med samme indhold som skatteyderen i SKM2003.337.ØLR. Tværtimod har G1 Pension i skrivelsen af 14. december 2006 anført, at "vi med rimelig sikkerhed synes at kunne udelukke, at A skulle have modtaget et præmieforhøjelsesbrev eller en ændring af forsikringsbetingelserne på forsikring 110 0457 1906 ". Allerede på den baggrund vil sagsøgeren ikke kunne få medhold i, at der er foretaget sådanne ændringer i ordningen i perioden efter 17. februar 1992, at disse må sidestilles med en nytegning af forsikringen.

Det må påhvile sagsøgeren at godtgøre, at der er sket sådanne ændringer i hans aftaleforhold med forsikringsselskabet, at forsikringen kan betragtes som værende oprettet eller erhvervet efter den 18. februar 1992.

Selv hvis landsretten lægger til grund, at der er tale om en syge- og ulykkesforsikring, vil denne derfor fortsat skulle beskattes.

Det gøres ex tuto gældende, at det modtagne rentebeløb er skattepligtigt på forfaldstidspunktet i 1998 i medfør af statsskattelovens § 4.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af forsikringspolicen, at A hos G1X har tegnet en personforsikring, der kommer til udbetaling ved forsikredes midlertidige eller varige tab af arbejdsevne. Forsikringen udbetales månedligt under nærmere angivne betingelser. I forsikringspolicen er endvidere anført, at beskatningsformen for den pågældende forsikring er en "pensionsordning med løbende udbetalinger".

Forsikringen findes herefter både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen at være en invalidepensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b. Forsikringen er derfor skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Herefter og idet det af sagsøgeren i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsøgeren skal betale sagens omkostninger som nedenfor bestemt. Omkostningsbeløbet omfatter sagsøgtes udgifter til materialesamling samt godtgørelse til udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.