Klagen vedrører fastsættelse af handelspris på en brugt Opel Vivaro, årgang 2004, til brug for beregning af registreringsafgift.

Vurderingsmyndigheden har fastsat den afgiftspligtige værdi til 142.000 kr., svarende til en handelsværdi på ca. 176.000 kr.

Klager fremsætter påstand om at afgørelsen er i strid med EU-retten.

Landsskatteretten anser ikke afgørelsen for at være i strid med EU-retten, og stadfæster vurderingsmyndighedens afgørelse.

Klagers bil, en Opel Vivaro, 1. gang registreret den 2. juni 2004, blev anmeldt til afgiftsberigtigelse den 14. december 2004. Vognen havde på anmeldelsestidspunktet kørt ca. 10.000 km. og var forsynet med udstyr i form af metallak, el-ruder og anhængertræk.

Vurderingsmyndigheden har den 12. maj 2005 fastsat den afgiftspligtige værdi til 142.000 kr., svarende til en beregnet handelspris på ca. 176.000 kr. Værdien blev fastsat med udgangspunkt i handelsprisen for køretøjer af samme mærke og model her i landet. Disse køretøjer var annonceret til salg for henholdsvis 124.900 kr. og 146.900 kr. ekskl. moms. Myndigheden har ved afgørelsen henvist til registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

Klager har den 11. august 2005 klaget over afgørelsen. Klager har anført, at værdifastsættelsen er i strid med EU-retten. Af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2 fremgår at den afgiftspligtige værdi ikke kan overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Da denne værdi i Luxembourg udgjorde 118.216 kr. burde den afgiftspligtige værdi blive fastsat til dette beløb.

Afgørelsen blev revurderet af myndigheden den 7. oktober 2005. Afgørelsen blev påklaget til SKAT Hovedcenter, der fastholdt afgørelsen.

Den afgiftspligtige værdi fastsættes til 142.000 kr., svarende til en handelspris på ca. 176.000 kr.

Den afgiftspligtige værdi fastsættes ved vurdering., jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1. Af § 10, stk. 4 fremgår, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for told- og skatteforvaltningen, og at vurderingen sker med oplysninger fra vurderingsmænd. Af lovens § 13 fremgår det, at skatteministeren fastsætter reglerne for vurderingsmændenes virksomhed. Dette er sket ved det såkaldte vurderingscirkulære.

Vurderingsmyndigheden skal fastsætte køretøjets almindelige pris, ved salg til bruger her i landet, hvilket er den pris som en dansk forhandler ville sælge en tilsvarende bil for i registreringsklar stand. Det er ikke bestemt, at vurderingsmyndigheden skal bruge de nyvognspriser, som et køretøj forhandles til i udlandet.

I udtalelse i forbindelse med klagen har Hovedcentret anført, at EF-domstolen flere gange har fastslået, at registreringsafgiften ikke knytter sig til indførslen af en vare, men at det er en national afgift som opkræves i forbindelse med indregistreringen af et køretøj.

Den afgiftspligtige værdi bør fastsættes på grundlag af en handelspris på 118.216 kr.

Til støtte for påstanden gør klager gældende at,

"Selv om medlemsstaterne i EU frit kan fastsætte regler om registreringsafgift, er det et krav, at reglerne overholder fællesskabsretten. Det er min opfattelse, at Skat ved vurdering af en brugt bil, der er importeret, ikke kan komme frem til en afgiftspligtig værdi, der overstiger den brugte bils oprindelige pris som nyt.

Det er udtryk for forskelsbehandling, når Skat alene mener, at den er begrænset af nyvognspriser, der gælder i Danmark, men ikke skal tage hensyn til den nyvognspris, der oprindeligt blev betalt for en brugt importeret bil. Såfremt Skat var berettiget til at fastsætte en afgiftspligtig værdi for et brugt køretøj, der overstiger køretøjets oprindelige pris som nyt i en anden medlemsstat, vil Skat uberettiget fjerne den konkurrencefordel, som et sådant importeret køretøj har. Det styrker konkurrencen, hvis borgere, som jeg har gjort, vælger at importere en nyere brugt bil i en anden medlemsstat, hvor køretøjets oprindelige pris som nyt er lavere end i Danmark, hvorfor køretøjet naturligvis kan erhverves mere fordelagtigt brugt. Det er min opfattelse, at en afgiftspligtig værdi, der, som det er sket i denne sag, fastsættes til et højere beløb end nyvognsprisen, strider mod traktatens regler om afgifter og fri bevægelighed.

Det er min opfattelse, at Hovedcentret ikke helt har forstået dybden i min argumentation. Der er foretaget en urigtig anvendelse af registreringsafgiftslovens § 10, når denne, som det er et krav, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med fællesskabsretten. Jeg gør gældende, at "den almindelige pris", når der er tale om et brugt importeret køretøj, altid må være begrænset af køretøjets oprindelige pris som nyt. Derimod påstår jeg ikke, som Hovedcentret anfører i sin afgørelse, at vurderingsmyndigheden fast "skal bruge de nyvognspriser, som et køretøj forhandles til i udlandet", men myndigheden er begrænset af denne nyvognspris, når den afgiftspligtige værdi fastsættes, idet der ellers vil blive opkrævet afgift af en hypotetisk værdi, nemlig den pris, der ligger udover bilens værdi som nyt."

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen fastsættes køretøjets almindelige pris, inklusiv moms, til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Dette fremgår af dagældende registreringsafgiftslov § 10, stk. 1.

I medfør af loven var udstedt cirkulære (nr. 139 af 19. juni 1991 - nu), hvori der til vurderingsmyndigheden er fastsat retningslinier til fastsættelse af den afgiftspligtige værdi. (nugældende bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006.)

Et køretøjs afgiftspligtige værdi er køretøjets almindelige pris inklusiv moms, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet. Værdien fastsættes på registreringstidspunktet. Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model, eller et tilsvarende køretøj. Dette fremgår af dagældende cirkulæres § 6. (nugældende § 1)

Af cirkulærets § 12 (nugældende § 8) fremgår, at udgangspunktet for vurderingen er den almindelige pris, inkl. registreringsafgift, for et tilsvarende brugt køretøj eller et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model på anmeldelsestidspunktet i normalt vedligeholdt stand. I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrigt beskaffenhed. Dette fremgår af cirkulærets § 13. (nugældende § 9)

Det er Landskatterettens opfattelse, at "den almindelige pris til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres" naturligt skal forstås således, at den afgiftspligtige værdi skal beregnes på grundlag af hvad markedsprisen/handelsprisen er for et tilsvarende eller tilnærmelsesvis tilsvarende køretøj i registreringsklar stand i Danmark.

Østre Landsret har ved afgørelse af den 5. februar 2007 fastslået, at registreringsafgiftslovens § 10, og den tilhørende værdiansættelsespraksis, hvor der tages udgangspunkt i forhandlerudsalgspriser på det danske marked, ikke er i strid med forbuddet med EU-rettens art. 90, stk. 1, der vedrører forbud mod interne diskriminerende afgifter. Af dommen fremgår endvidere, at der ifølge den foreliggende danske praksis ikke skal tages hensyn til udenlandske markedsforhold, idet afgørende ved fastsættelsen af værdien af et indført brugt køretøj, er den almindelig pris for et tilsvarende eller lignende køretøj, der allerede er registreret her i landet. Dommen er offentliggjort i SKM2007.124.ØLR (www.skat.dk).

Med henvisning til denne afgørelse, og til at der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte det af myndighedens udøvede skøn, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.