Bestemmelser

Bestemmelser

  1. Dette kapitel omfatter ikke:

    a) isolerede kemisk definerede grundstoffer og forbindelser (bortset fra sådanne, der henhører under pos. 3203 eller 3204, uorganiske luminophorer (pos. 3206), kvartsglas i former som nævnt i pos. 3207, samt farvestoffer formet eller pakket til detailsalg, henhørende under pos. 3212)

    b) tannater og andre tanninderivater af stoffer henhørende under pos. 2936-2939, 2941 eller 3501-3504

    c) Asfaltmastixs og anden bituminøs mastixs (pos. 2715). 

  2. Pos. 3204 omfatter også blandinger af stabiliserede diazoniumsalte og koblingskomponenter, til fremstilling af azofarvestoffer.

  3. Pos. 3203, 3204, 3205 og 3206 omfatter også præparater på basis af farvestoffer (herunder, for så vidt angår pos. 3206, pigmenter henhørende under pos. 2530 eller kapitel 28 samt metalskæl og metalpulver), af den art der anvendes til farvning af ethvert materiale, eller som er bestemt til at indgå som bestanddele ved fremstilling af farvevarer. Positionerne omfatter dog ikke pigmenter dispergeret i ikke-vandige medier, såfremt dispersionerne foreligger i flydende form eller som pastaer og er af den art der anvendes til fremstilling af maling (pos. 3212), og heller ikke andre præparater henhørende under pos. 3207, 3208, 3209, 3210, 3212, 3213 eller 3215.

  4. Opløsninger (bortset fra collodium) af de i pos. 3901-3913 nævnte stoffer i flygtige organiske opløsningsmidler henføres til pos. 3208, for så vidt vægten af opløsningsmidlet overstiger 50 % af opløsningens vægt.

  5. Som »farvestoffer« betragtes i dette kapitel ikke fyldstoffer til oliefarver, selv om de er anvendelige som pigmenter i koldvandsfarver.

  6. Som »prægefolie« (pos. 3212) betragtes kun tynde ark, der anvendes til trykning af fx bogbind eller hattebånd og som fremkommer i form af:

    a) metalpulver (også af ædle metaller) eller pigmenter, agglomereret med lim, gelatine eller andet bindemiddel

    b) metal (også ædelmetal) eller pigmenter anbragt på støtteark af et hvilket som helst materiale.
Generelle bestemmelser for afsnittet

Klik her for at se "Generelle bestemmelser for afsnit VI"