Parter

Banestyrelsen
(advokat Kurt Siggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Würtzen og Hans-Jørgen Nymark Beck (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt en ejendom i Fredericia, som tilhører sagsøgeren, Banestyrelsen, og anvendes til produktion. af jernbanesveller (i det følgende benævnt svellefabrikken), er omfattet af bestemmelsen om vurderingsfritagelse i § 7, nr. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme (i det følgende benævnt vurderingsloven).

Ved kendelse af 22. august 2002 stadfæstede Landsskatteretten en af Skyldrådet for Vejle Amts Søndre Skyldkreds truffen afgørelse, hvorefter ejendommen ikke fandtes fritaget for vurdering, og ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 blev herefter ansat til 14.800.000 kr.

Sagen er anlagt den 20. november 2002, og Banestyrelsen har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at ejendommen matr.nr. 55 c Fredericia Kobbeljorder, beliggende Vejlbyvej 1, 7000 Fredericia, skal undtages fra vurderingen pr. 1. januar 2000.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Om sagens nærmere omstændigheder er der oplyst følgende

I perioden fra 1958 og frem til 1989, hvor produktionen af betonsveller blev flyttet til svellefabrikken, blev betonsvellerne produceret på den tidligere svellefabrik beliggende Indre Ringvej 35 ved Fredericia Station. Den tidligere svellefabrik, der, efter det af Banestyrelsen senest oplyste, da tilhørte Højgaard og Schultz, som udførte produktionen, blev vurderet af skattemyndighederne i 1981 og 1986. Efter flytning af svelleproduktionen har bygningerne, som nu tilhører Banestyrelsen, været anvendt til kontorer og værksteder, og har siden 1990 været undtaget fra vurdering.

Den nye svellefabrik er opført 2-3 kilometer fra Fredericia Station og består bl.a. af en 180 meter lang produktionshal med forme til støbning af 704 strækningssveller samt 109 løbende meter sporskiftesveller. Svellefabrikken er forbundet til banenettet med jernbanespor. Fabriksanlægget er opført i 1989 af Højgaard og Schultz A/S på DSB's areal og er pr. 1. marts 1999 vederlagsfrit overdraget til Banestyrelsen, som nu også ejer grunden.

Produktionen på svellefabrikken har siden opførelsen i 1989 været udført af Højgaard Industri A/S ifølge kontrakt med DSB, senere Banestyrelsen. Det fremgår af § 6 i parternes seneste kontrakt af 20. november 1999, der udløber den 28. februar 2009, at Banestyrelsen vederlagsfrit har stillet svellefabrikken til rådighed for Højgaard Industri A/S, der samtidig har forpligtet sig til blandt andet at kunne producere 140.000 betonsveller og 16.000 meter sporskiftesveller pr. kalenderår, og til at have en lagerkapacitet på henholdsvis 100.000 betonsveller og 8.000 meter sporskiftesveller. Produktionsanlægget anvendes alene til denne produktion, der i det hele aftages af Banestyrelsen.

I Landsskatterettens kendelse er blandt andet følgende anført:

"...

Sagens faktiske forhold er således

"Ifølge BBR-registeret er ejendommen en fabrik og lagerejendom på fremmed grund.

Bygning 1 er opført i 1988, har et bebygget areal på 313 m² samt et kælderareal på 60 m² Ejendommen er opført i betonelementer og har built up tag, fordelt med 313 m² til kontor og kantine og 60 m² kælder.

Bygning 2 er opført i 1988, har et samlet bygningsareal på 3.753 m². Ejendommen er opført i betonelementer og har built up tag. Ifølge oplysning fra vurderingssekretariatet anvendes 3.753 m² til fabrik og værksted (produktionsanlæg).

Bygning 3 er opført i 1992, har et bebygget areal på 300 m². Bygningen er opført i metalplader med tag af tagpap. Bygningen er uopvarmet, og anvendes til lagerhal.

Fredericia Kommune har den 31.12.1987 solgt det areal hvor ovennævnte ejendom er beliggende til DSB-bygning, der fortsat er ejer af arealet. På grunden har entreprenørfirmaet Højgaard og Schultz opført en fabrik og lagerejendom til produktion af jernbanesveller. Bygningerne er efterfølgende pr. 1. marts 1999 vederlagsfrit overdraget til Banestyrelsen. Samtidig hermed er der udarbejdet en management kontrakt mellem Banestyrelsen og Højgaard Industri A/S om, at Højgaard Industri A/S bl.a. skal levere betonsveller til Banestyrelsen i perioden frem til 28. februar 2009."

Skyldrådet har begrundet sin afgørelse således:

"...

Ifølge vurderingslovens § 7, nr. 5, er bl.a. jernbaneanlæg, der i henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål, undtaget for vurdering.

Det er skyldrådets opfattelse, at ejendommens anvendelse til fremstilling af jernbanesveller ikke direkte tjener trafikkens formål, men må betragtes som en almindelig produktionsvirksomhed.

Det afgørende for om ejendommen kan undtages for vurdering er om den efter reglementarisk bestemmelse direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål. Efter skyldrådets opfattelse kan den kontrakt der regulerer forholdet mellem Højgaard Industri A/S og Banestyrelsen ikke sidestilles med en reglementarisk bestemmelse. Efter skyldrådets opfattelse er en kontrakt en aftale mellem to selvstændige parter, medens et reglement har karakter af ensidigt fastsatte forskrifter. Skyldrådet finder således hverken sprogligt eller under henvisning til hidtidig praksis, belæg for at antage, at der med lovens formulering, ikke skulle ligge andet end at der er tale om de beslutninger, som den ansvarlige jernbanemyndighed træffer.

Derudover skal ejendommen efter bestemmelsen direkte tjene eller være bestemt til at tjene trafikkens formål. Denne bestemmelse er traditionelt blevet fortolket indskrænkende, og skyldrådet finder ikke at fremstillingen af jernbanesveller under de foreliggende omstændigheder kan anses direkte at tjene trafikkens formål. Efter skyldrådets opfattelse, skal ejendommen derfor vurderes ligesom de øvrige virksomheder der på grundlag af almindelige privatretlige aftaler leverer materiale der tjener trafikkens formål.

Skyldrådet anser således ejendommen for vurderingspligtig efter vurderingslovens § 1, da ejendommen efter rådets opfattelse ikke opfylder de nævnte undtagelsesbestemmelser i lovens § 7, nr. 5.

..."

Told- og Skattestyrelsen har i anledning af det begærede retsmøde udtalt følgende:

"I besvarelse af Landsskatterettens brev af 8. januar 2002 vedrørende ejendommen (reg. nr. 607.17731-7) skal Told- og Skattestyrelsen udtale, at ejendommen efter styrelsens fortolkning af vurderingslovens § 7, stk. 5, ikke opfylder betingelserne for undtagelse for vurdering.

Styrelsen er af den opfattelse, at formuleringen i §7, stk. 5 vedrørende "værkstedsbygninger og lignende bygninger" tager sigte på konstruktioner, der har til formål, at sikre trafikken på de enkelte banestrækninger og som samtidig er en del af selve trafikanlægget. Fabriks- og administrationsbygninger, der er opført med det formål at fremstille jernbanesveller til banestrækninger over hele landet, og som er beliggende i en afstand af ca. 2 km fra banens tracé, må derimod anses for at falde udenfor bestemmelsen i denne paragraf .

..."

Det er under retsmødet af parterne bl.a. anført følgende:

"...

Told- og Skattestyrelsens repræsentant påstod, at ansættelserne blev foretaget som nu indstillet af Told- og Skattestyrelsen i udtalelsen til retten.

Undtagelsesbestemmelsen i § 7, nr. 5 har været uændret siden 1903 loven og 1922 loven og blev ændret i 1966, hvor der blev indsat en tydeliggørelse af bestemmelsen, som advokaten nu påberåber sig. Praksis er spinkel, men igennem de sidste 100 år har der i praksis fæstet sig visse retningslinier. Praksis går ud på, at undtagelserne er koncentreret om at omfatte anlæg, der tjener trafikkens formål. Vurderingsloven opstiller mange begreber men et fåtal er defineret i loven, hvorfor man må støtte sig på begreber i lovgivningen i øvrigt. Styrelsens repræsentant henviste til afgrænsningen af jernbanebegrebet i § 44 i den tidligere lov vedr. DSB, der er overført til den nugældende lovs § 19, hvoraf fremgår, at begrebet "jernbaneområde" omfatter 1) banelinjer med tilhørende skråninger, banketter, grøfter, broer og andre anlæg, 2) stationernes område, 3) tog og andre jernbanekøretøjer samt 4) forpladser og adgangsveje til stationer og jernbanefærgesteder.

I 1956 blev bestemmelserne om undtagelse fra skattepligt indsat i ejendomsskatteloven, hvorimod man efter vurderingslovens skal tage stilling til sp. om et anlæg er vurderingspligtigt eller ej.

Ved lovændringen i 1966 er der efter styrelsens opfattelse alene sket en tydeliggørelse af bestemmelsen.

Styrelsens repræsentant henviste i øvrigt til et instruktionsforedrag, hvori det skal være udtalt, at jernbaneværksteder formentlig ikke behøver at blive vurderet blot fordi der af og til udføres arbejde for andre baner.

For at der kan ske fritagelse skal aktiviteten høre til jernbaneanlægget som defineret i loven om jernbanevirksomhed, d.v.s. at der skal foregå reparationer, således som det sker på et centralværksted, hvorimod en virksomhed, der drives på afstand af jernbaneanlægget, ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Eksempelvis vil det i et tilfælde, hvor der fabrikeres køretøjer, ikke være afgørende for fritagelse, at der produceres til anlægget, men om produktionsbygningen "hører til" anlægget.

I det foreliggende tilfælde må der lægges vægt på faktum, nemlig at bygningerne er beliggende ca. 3 km fra banegården i Fredericia, hvorfor både bygninger og grund skal vurderes.

..."

Landsskatteretten er efter de foreliggende oplysninger af den opfattelse, at afgørende for afgrænsningen af det undtagne område for vurdering må være, om det konkrete anlæg kan anses at falde ind under den almindelige forståelse af lovens begreb "jernbaneanlæg", hvilket normalt forstås som omfattende skinner, stationer, remiser og værksteder. I det foreliggende tilfælde er der imidlertid tale om en stor fabrik, der ligger ca. 3 km. fra stationen. Det fremgår endvidere af praksis, at ikke al fast ejendom, der benyttes til jernbanedrift, falder ind under undtagelsesbestemmelsen, f.eks. er driftskontorerne i Sølvgadebygningen ikke undtaget fra vurdering. Endelig må der efter rettens opfattelses lægges vægt på, at der i den store fabriksbygning foregår en produktion, der ikke sker efter regulatorisk bestemmelse, men i henhold til almindelig kontraktsret.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at den pågældende ejendom er undtaget fra vurdering efter vurderingslovens § 7.

..."

Statsskattedirektoratet har i en vejledning om vurdering og beskatning af DSB's ejendomme (Meddelelse om 18. alm. vurdering nr. 3, februar 1986) blandt andet anført følgende:

"...

2. Undtaget fra vurdering er ifølge vurderingslovens § 7, nr. 5, "jernbane, havne- og kanalanlæg, herunder lufthavnsanlæg, der i henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål". - "Stations-, administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes til andre formål".

Det samme gælder, under de nævnte betingelser, for rutebilstationer, der udfører rutetrafik med tilladelse i medfør af lovgivningen om buskørsel. Opmærksomheden henledes på, at skattedepartementet ved afgørelse af 16. oktober 1979 har tiltrådt statsskattedirektoratets opfattelse af: hvornår bl.a. værksteder er undtaget fra vurdering, idet skattedepartementet i nævnte afgørelse udtaler, at bestemmelsen i vurderingslovens § 7, nr. 5, alene tager sigte på egentlige rutebilstationer og direkte dertil knyttede bygninger og arealer, men ikke andre anlæg, der anvendes i forbindelse med busdriften. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvem der ejer de pågældende arealer og bygninger, og om arealet er matrikuleret eller umatrikuleret.

Som eksempler på ejendomme/objekter der er undtaget fra vurdering kan nævnes:

1. Oplagspladser, lagerbygninger m.v. beliggende på stationsarealet eller langs jernbanelinien og som benyttes i forbindelse med jernbanedriften.
   
2. Endvidere er det antaget, at arealer, der henligger ved en station eller langs en jernbanelinie, og som er en naturlig reserve for jernbaneanlægget er undtaget fra vurdering - selv om arealerne eventuelt anvendes som kolonihaver mod en mindre leje.
   
3. Snebælter langs jernbanen.

Hvor en ejendom, der hidtil har været undtaget fra vurdering, ikke mere benyttes til et formål, der betinger sådan undtagelse, optages ejendommen til vurdering pr. nærmest følgende 1. januar, efter at anvendelse til jernbaneformål er ophørt, jf. § 2, stk. 2, nr. 11, og vil samtidig få skattemæssig virkning fra førstkommende januar skattetermin efter nævnte 1. januar.

3. Som eksempler på ejendomme/objekter, der ikke er undtaget fra vurdering, kan nævnes:

1. erhvervsmæssigt udlejede arealer med eller uden påstående bygning(er) tilhørende DSB og erhvervsmæssigt udlejede DSB-bygninger uden tilliggende areal, udover selve det bebyggede areal.
   
   Som hovedregel medtages ved vurderingen af bygningen den del af arealet, der ifølge lejekontrakten eller efter forholdene i marken henhører til bygningen. Hvor sådanne kriterier ikke kan benyttes, medtages ved vurderingen et areal svarende til det, myndighederne i øvrigt kræver til opførelse af en sådan bygning.
   
   
2. erhvervsmæssigt udlejede arealer med påstående bygning(er) tilhørende lejeren af arealet herunder P & T's bygninger.
   
   
3. rene beboelsesejendomme, hvadenten de er stillet til rådighed som lejeboliger eller er udlejet til private på kontrakt, herunder det af DSB i vurderingsskemaet angivne (ikke retsligt udskilte) areal.
   
   
4. værksteds- og garageanlæg m.v. for rutebildrift, når de ikke ligger i umiddelbar tilknytning til "egentlige rutebilstationer".
   
   
5. DSB's administrationsbygninger, der ligger uden for banearealet, jf. skattedepartementets skrivelse af 15. januar 1979, j.nr. 4.18-40/78 vedrørende DSB's ejendom, Sølvgade 40.
   
   
6. DSB-bygninger i øvrigt, hvoraf kun en mindre væsentlig del anvendes til de i § 7 nævnte formål, og den øvrige del er erhvervsmæssigt udlejet.

...

Ved ekspropriation jernbaneformål undtages en ejendom fra vurdering ved førstkommende vurderingstermin efter arbejdets påbegyndelse. Ekspropriation af en del af en ejendom er omvurderingsgrund, og det er antaget, at det til jernbaneformål bestemte areal ved en sådan omvurdering kan undtages fra vurdering, selv om arbejdet ikke er påbegyndt, blot arbejdet forventes påbegyndt indenfor en overskuelig fremtid (1 - 1½ år).

..."

Til belysning af vurderingsmyndighedernes praksis er om nogle ejendomme tilhørende Banestyrelsen eller DSB oplyst:

Lindevej 5, Langå tilhører Banestyrelsen og anvendes til produktion af betonkabelrender og perronforkanter til styrelsens brug. Produktionen udføres af en fremmed entreprenør. Ejendommen er undtaget fra vurdering.

Vasbygade 22, København tilhører Banestyrelsen. Her er 3 bygninger, hvoraf de 2 bruges til kontorer og kantine, medens den 3. indeholder læsserampe og lagerfaciliteter. Ejendommen er undtaget fra vurdering med den begrundelse, at bygningerne anvendes af Banestyrelsen til driftsformål.

Vasbygade 10, København tilhører Banestyrelsen og anvendes til hovedlager. Ejendommen er undtaget fra vurdering.

Københavns Hovedbanegårds bygninger er undtaget fra vurdering med den begrundelse, at en væsentlig del af bygningerne (mere end 50 pct.) anvendes til formål, som betinger sådan undtagelse.

Holstensvej 18, Fredericia ejes af Banestyrelsen og anvendes af denne til skinnesvejsefabrik. Ejendommen er undtaget fra vurdering. I en skrivelse af 19. september 2003 fra tidligere vurderingssekretær i Fredericia Kommune, Søren Køpke hedder det blandt andet:

"...

Ejendommen, hvorunder bygningerne Holstensvej 18 (skinnesvejsefabrik) er registreret, er benævnt Jernbanegade 2B, som er Fredericia Banegård. Ejendommens register nr. er 607 95495-9.

På nævnte ejendom er registreret 34 bygninger med 6 forskellige beliggenheds adresser, der alle tilhører Banestyrelsen.

..."

Søbygade 40, København, som er DSB's hovedkontor, er ikke undtaget fra vurdering.

Indre Ringvej 35 ved Fredericia Station er den tidligere svellefabrik. Ejendommen tilhører Banestyrelsen og anvendes til kontorer samt værksteder til signalrenovering, svejsearbejde og lignende. Ejendommen er undtaget fra vurdering.

Forklaringer

LH har forklaret, at han er ansat i Banestyrelsen, hvor han blandt andet har haft ansvaret for behandlingen af sager om vurdering af sagsøgerens ejendomme. Ved bedømmelsen af, om vurderingsmyndighedernes afgørelse om vurderingspligt skulle påklages, har man i Banestyrelsen taget udgangspunkt i Statsskattedirektoratets vurderingsvejledning fra 1986 og har påklaget de afgørelser, der faldt udenfor det mønster, som man med baggrund i vejledningen forventede. Skinnesvejseanlægget i Fredericia anvendes blandt andet til sortering af gamle skinner, og til opretning af de skinner, der fortsat kan anvendes. Ved betonstøberiet i Langå produceres betonkabelrender og perronforkanter. Betonstøberiets bygninger og grund ejes af Banestyrelsen, mens produktionsanlægget er afhændet til en entreprenør, der har overtaget produktionen. Han har ikke undret sig over, at disse ejendomme er fritaget for vurdering.

I bemærkningerne til forslaget til lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, hvorved bestemmelsen i § 7, nr. 5, 1. og 3. pkt., fik den gældende affattelse, er til § 7 blandet andet anført, jf. Folketingstidende 1955-56, tillæg A, spalte 1067:

"Ved spørgsmålet om, hvilke ejendomme der bør holdes udenfor vurderingen, må afgørelsen formentlig bero på, om ejendommene efter deres art ikke kan være genstand for almindelig omsætning, fordi de ikke har selvstændig økonomisk værdi, således at der ikke er holdepunkter for en værdiansættelse på grundlag af salgsværdien. Det er formentlig også dette synspunkt, der i alt fald i hovedsagen er lagt til grund for reglerne for undtagelse fra vurdering i loven af 7. august 1922 § 7.

..."

Procedure

Banestyrelsen har til støtte for sin påstand gjort gældende, at svellefabrikken er omfattet af vurderingslovens § 7, nr. 5, og dermed er fritaget for vurdering.

Banestyrelsen har nærmere anført, at ejendommen er en del af jernbaneanlægget, således som begrebet er anvendt i vurderingslovens § 7, nr. 5, og at aktiviteterne på ejendommen direkte tjener jernbanetrafikkens formål. Produktionen af betonsveller på svellefabrikkken er nødvendig til sikring af Banestyrelsens vedligeholdelses- og anlægsarbejder på statens jernbanenet, der ifølge lovgivningen herom er bestemt til benyttelse af almenheden. Svellefabrikken udgør en del af jernbaneanlægget i lighed med stations-, administrations- og værkstedsbygninger, jf. vurderingslovens § 7, nr. 5, 3. pkt., der alene angiver eksempler på vurderingsfritagne ejendomme. Svellefabrikken er netop opført med henblik på og alene ejet af Banestyrelsen til løsning af dennes anlægs- og vedligeholdelsesopgaver. Efter en naturlig forståelse af bestemmelsen i vurderingslovens § 7, nr. 5, må en ejendom som den pågældende netop udgøre kerneområdet for de ejendomme, der fritages for vurdering. Det bestrides, at fabrikkens størrelse kan være af betydning for vurderingsfritagelsen, således som det er kommet til udtryk i Landsskatterettens begrundelse.

Herudover har Banestyrelsen gjort gældende, at der hverken af vurderingsloven, lovens forarbejder eller praksis kan udledes en nærmere geografisk afgrænsning af de bygninger, der anses for omfattet af jernbaneanlægget. Det bestrides i den forbindelse, at alene bygninger beliggende på det jurisdiktionsområde, som er defineret i lov om jernbanevirksomhed § 19 og den tidligere DSB-lovs § 44, kan undtages fra vurdering, ligesom det bestrides, at der kan udledes et krav om, at alene ejendomme, der har en geografisk nærhed til en station eller en hovedstrækning, kan være fritaget for vurdering. En tidligere vurderingsfritaget ejendom, der som følge af behov for ændrede fysiske rammer og som følge af den bymæssige udvikling bliver genopført udenfor byen, må således fortsat skulle fritages for vurdering. I modsat fald vanskeliggøres enhver udbygning af jernbaneanlægget. Det er derfor uden betydning for behandling af spørgsmålet om vurderingsfritagelse, at svellefabrikken nu er beliggende 2-3 kilometer fra Fredericia Station. Såfremt landsretten måtte finde, at vurderingsfritagelsen forudsætter ejendommens placering på jernbanens jurisdiktionsområde, gøres det subsidiært gældende, at svellefabrikken er beliggende inden for jurisdiktionsområdet.

Banestyrelsen har videre gjort gældende, at aktiviteterne på svellefabrikken har en umiddelbar og direkte sammenhæng med den daglige kørsel på jernbanenettet i lighed med eksempelvis de vurderingsfritagne bygninger, der befinder sig på centralværkstederne i Århus. Det bestrides, at der er grundlag i loven for at sondre mellem ejendomme, der har til formål at sikre den daglige vedligeholdelse af jernbanetrafikken og ejendomme, der som svellefabrikken har til formål at sikre den mere langsigtede vedligeholdelse. Det er i den forbindelse uden betydning, om ejendommen potentielt kan anvendes til andre formål.

Vedrørende bestemmelsens formulering, hvorefter anlægget skal være til benyttelse for almenheden "i henhold til reglementariske bestemmelser", har Banestyrelsen anført, at formuleringen knytter sig til bestemmelsens historiske forudsætninger om, at statens jernbanedrift blev varetaget af Generaldirektoratet for Statsbanerne, der ved reglementer har fastsat bestemmelser blandt andet om anvendelsen af de til jernbaneanlægget hørende bygninger mv. Lovens bestemmelse må fortolkes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende organisatoriske rammer og metoder for administration af disse jernbaneanlæg. Med "reglementariske bestemmelser" må efter bestemmelsens formål sidestilles de beslutninger, som den ansvarlige jernbanemyndighed under de nuværende forhold træffer. Den produktion, der foregår på svellefabrikken, sker efter Banestyrelsens bestemmelse herom, der har fundet udtryk i kontrakten mellem styrelsen og Højgaard Industri A/S, og må således anses for omfattet af begrebet "reglementariske bestemmelser".

Endvidere har Banestyrelsen gjort gældende, at det er uden betydning for vurderingsfritagelsen, om en ejendom må antages at kunne være genstand for almindelig omsætning. Enhver ejendom har en selvstændig økonomisk værdi og kan således være genstand for omsætning. Det bestrides, at der sikkert kan påvises en praksis, som det er forudsat i forarbejderne til vurderingslovens § 7, nr. 5, og hvorefter ejendomme med en omsætningsværdi skulle være udelukket fra vurderingsfritagelse. En sådan betingelse har heller ikke kunnet påvises i sagsøgtes senere vurderingspraksis, ligesom kriteriet ikke har fundet udtryk i Statsskattedirektoratets vejledning til vurderingsmyndighederne fra februar 1986 om vurdering og beskatning af DSB's ejendomme.

Endelig har Banestyrelsen anført, at andre af sagsøgerens bygninger med lignende funktioner er fritaget fra vurdering ifølge sagsøgtes egen praksis hos skyldrådene og vurderingsankenævnene. Der henvises i den forbindelse særligt til sagsøgerens ejendom beliggende Lindevej 5, Langå, ejendommen Indre Ringvej 35, Fredericia, ejendommene Vasbygade 10 og 22, København og ejendommen Holstensvej 18, Fredericia. Alle de nævnte ejendomme er fritaget for vurdering.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at den omhandlede ejendom ikke er omfattet af bestemmelsen i vurderingslovens § 7, nr. 5, og dermed ikke er fritaget for vurdering.

Skatteministeriet har nærmere gjort gældende, at den omhandlede ejendom ikke er en del af jernbaneanlægget, hvilket er en betingelse for vurderingsfritagelse. Bestemmelsen i vurderingsloven om vurderingsfritagelse for jernbaneanlæg har været uændret siden 1956. Til jernbaneanlægget henregnes efter traditionel sproglig forståelse banelegemet samt banearealet, der afgrænser banelegemet. Rangerterræner, broer, viadukter m.v., der tjener til at føre jernbanen over eller under andre trafikårer anses også som en del af jernbaneanlægget. Til jernbaneanlægget henregnes endelig ifølge formuleringen af bestemmelsen i vurderingslovens § 7, nr. 5, 3. pkt., stations-, administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger, der direkte tjener til opretholdelse af jernbanedriften. Svellefabrikken, der er en fabrik med et bygningsareal på over 4.000 m², kan efter sin karakter således ikke anses for en del af jernbaneanlægget, herunder for en værkstedsbygning eller lignende bygning som nævnt i vurderingslovens § 7, nr. 5, 3. pkt. Samtidig er det en forudsætning for at anse en ejendom for en del af jernbaneanlægget, at ejendommen ligger i tæt geografisk tilknytning til det øvrige banelegeme. Den omhandlede ejendom er ikke beliggende på eller i umiddelbar tilknytning til banelegemet eller indenfor jernbanelovens definition. af jernbanens område, men er placeret 2-3 kilometer fra nærmeste station. Det er i den forbindelse uden betydning, at ejendommen er forbundet med jernbanenettet med et jernbanespor.

Uanset om den omhandlede ejendom måtte anses for en del af jernbaneanlægget, bestrides det, at den er til benyttelse for almenheden, idet ejendommens bygninger og grund, herunder det jernbanespor, der forbinder ejendommen med jernbanenettet, alene er til benyttelse for Højgaard Industri A/S.

Endvidere har Skatteministeriet anført, at den produktion, der foregår på ejendommen, ikke direkte tjener trafikkens formål. Den omstændighed, at der i en bygning fremstilles produkter, der anvendes til trafikkens formål, er efter vurderingsloven ikke tilstrækkelig til, at bygningen undtages fra vurdering. Aktiviteterne i svellefabrikken kan heller ikke sidestilles med aktiviteterne på centralværkstederne i Århus, hvor der sker eftersyn, rengøring og reparation af det kørende materiel, hvilket har en direkte sammenhæng med og er nødvendig for den daglige kørsel på jernbanenettet. Den fabrikation, der foregår på svellefabrikken, har alene en sammenhæng med den mere langsigtede og indirekte drift af jernbanenettet. Der består således ikke den fornødne direkte sammenhæng mellem produktionen af jernbanesveller og trafikkens opretholdelse.

Hertil kommer, at den produktion, der foregår på ejendommen, ikke sker i henhold til reglementarisk bestemmelse, men i henhold til en kontrakt indgået mellem sagsøgeren og Højgaard Industri A/S, hvorefter sagsøgeren vederlagsfrit stiller ejendommen til rådighed for Højgaard Industri A/S.

Videre har Skatteministeriet gjort gældende, at svellefabrikken har en økonomisk værdi, der bevirker, at den kan være genstand for almindelig omsætning, hvilket understøtter rigtigheden af den foretagne vurdering. Ministeriet har i den forbindelse henvist til forarbejderne til vurderingslovens 7, nr. 5.

Endelig har Skatteministeriet anført, at den af sagsøgeren anførte praksis for vurderingsfritagelse af øvrige af sagsøgerens bygninger ikke kan tillægges vægt ved bedømmelsen af, om svellefabrikken opfylder betingelserne for vurderingsfritagelse. Det bemærkes, at sagsøgerens bygninger ofte er registreret på samme ejendom, selv om de er beliggende på forskellige adresser. Dette er blandt andet tilfældet for ejendommen Bredgade 55, Langå, der er adressen for Langå Station. Denne ejendom omfatter således i alt 20 forskellige bygninger med forskellige formål og adresser, herunder betonstøberiet beliggende Lindevej 5, Langå. Det samme gør sig gældende for adressen Jernbanegade 2b, der er adressen på Fredericia Station, og hvor der er registreret i alt 34 ejendommen med forskellige formål og adresser, herunder skinnesvejseanlægget Holstensvej 18. Registreringen indebærer således en risiko for, at en bygning ikke bliver vurderet, selv om den efter funktionen eller placeringen ikke opfylder betingelserne for vurderingsfritagelse. Den af sagsøgeren påberåbte praksis vedrører i øvrigt i det hele afgørelser truffet af underordnede vurderingsmyndigheder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tilvejebringelsen af betonsveller til statens jernbanenet har i hvert fald siden 1958 af DSB, senere Banestyrelsen være ordnet således, at produktionen af svellerne i medfør af fast kontrakt med producenten har været henlagt til Fredericia, og den nuværende svellefabrik er opført alene med henblik herpå. Svelleproduktionen må anses for at have særdeles væsentlig betydning for Banestyrelsens anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på jernbanenettet, som gennem jernbanetrafikken, hvis formål dermed tjenes, er til almenhedens benyttelse i overensstemmelse med lovgivningen herom. Landsretten finder på denne baggrund, at svellefabrikken, som ved jernbanespor er forbundet med jernbanenettet i øvrigt, uanset sin beliggenhed i 2-3 km's afstand fra dette og uanset sin størrelse må anses for en sådan værksteds- eller lignende bygning, som er undtaget fra vurdering efter vurderingslovens § 7, nr. 5, 1. og 3. pkt.

Det bemærkes herved, at en forudsætning om, at vurderingsfritagelsen alene gælder ejendomme, som efter deres art ikke kan være genstand for almindelig omsætning, efter det oplyste hverken har fundet udtryk i Statsskattedirektoratets vejledning til vurderingsmyndighederne eller i det under sagen anførte om vurderingsmyndighedernes praksis. På den baggrund og under hensyn til det frasalg af banegårdsbygninger mv., som erfaringsmæssigt har fundet sted, har landsretten ikke fundet, at ejendommens økonomiske værdi er uforenelig med, at ejendommen undtages fra vurdering efter lovens § 7, nr. 5.

Desuden har landsretten ikke over for ordlyden af vurderingslovens § 7, nr. 5, fundet grundlag for at antage, at rækkevidden af denne bestemmelse skulle være indskrænket til at angå det område, som i § 19, stk. 1, i lov om jernbanevirksomhed mv. (lovbekendtgørelse nr. 967 af 8. november 2001) er fastlaget med henblik på bestemmelserne i denne lovs kapitel 8 om færdsel og ophold på jernbaneområde.

Efter det anførte tager landsretten herefter Banestyrelsens påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at ejendommen matr.nr. 55 c Fredericia Kobbeljorder, beliggende Vejlbyvej 1, Fredericia, som tilhører sagsøgeren, Banestyrelsen, skal undtages fra vurderingen pr. 1. januar 2000.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.