åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "F.14 Overgangsregler" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

 

Forældelseslovens § 30

Stk. 1 Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.

(Stk. 2. Udeladt)

Stk. 3. Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttrædelse har virkning som afbrydelse efter denne lov, selvom den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde.

(Stk. 4. Udeladt)

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 1, at forældelsesloven gælder for krav,

  • der opstår efter lovens ikrafttrædelse og
  • for eksisterende krav, der ikke er forældet på ikrafttrædelsestidspunktet.
  • I henhold til forældelseslovens § 30, stk. 3, vil afbrydelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, have virkning efter den nye lov, selv om afbrydelse ikke er sket i overensstemmelse med de nye regler. Det følger heraf, at en afbrydelse, der inden lovens ikrafttræden er sket ved påmindelse i overensstemmelse med reglen i Danske Lov 5-14-4, vil have virkning efter den nye lov.