Dato for udgivelse
23 Jan 2008 13:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Jan 2008 13:07
SKM-nummer
SKM2008.62.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-011872
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Andet om moms + Brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter + Momspligt + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Momsfritagelse og -godtgørelse + Fradrag + Momsgrundlag + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser + Handel med udlandet og betalingspligtige personer
Emneord
Moms, grænsehandel, hårde hvidevarer
Resumé
Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål vedrørende leverancer, som indgår som en del af et grænsehandelskoncept med salg af hårde hvidevarer, allerede fordi konceptet samlet ikke er indrettet så varerne kan handles med tysk moms.
Reference(r)

Momsloven § 14

Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 E.2.2
Spørgsmål
  1. Kan det bekræftes, at det vederlag, som B A/S oppebærer for sin ydelse over for det tyske selskab, udgør en formidlingsydelse i fremmed navn og for fremmed regning?
  2. Vil leveringsstedet for ydelsen være Danmark, når ydelsen sælges fra et dansk momsregistreret selskab til et tysk momsregistreret selskab, når selve varesalget, som formidlingen vedrører, vil have leveringssted i Tyskland?

Svar

  1. Nej.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S sælger i sine butikker, i lighed med en række Y butikker, hårde hvidevarer m.v. til danske forbrugere. B A/S ejes delvist af A A/S (90 %). Nogle af de øvrige Y butikker ejes også delvist af A A/S, mens andre alene er lokalt ejede. Alle butikker betegnes i det følgende som kædebutikker.

A A/S indkøber og videresælger varer inden for forbrugerelektronik, husholdningsapparater, belysning m.v. til egne selskaber og til kædebutikker i de til A A/S tilknyttede kædekoncepter landet over.

A A/S skal desuden levere varer til et tysk datterselskab, der endnu ikke er stiftet.  Dette selskab skal sælge varer til danske forbrugere.

Kontakten mellem de danske kunder og det tyske selskab skal formidles gennem B A/S (og øvrige kædebutikker).

Denne formidling skal ske i fremmed navn og for fremmed regning, så de danske kunder ikke er i tvivl om, at de ikke handler med B A/S/kædebutikkerne men derimod med det tyske selskab.

Kunderne skal selv afhente varen i Tyskland - alternativt selv indgå en aftale med en transportør herom.

Såfremt kunden efterfølgende ønsker at reklamere, vil B A/S (og de øvrige kædebutikker) håndtere reklamationssagen på vegne af det tyske selskab.

I forbindelse med konceptet vil der blive indgået følgende tre aftaler:

  1. Aftale mellem B A/S og det tyske datterselskab vedrørende formidling.
  2. Aftale mellem det tyske datterselskab og A A/S vedrørende varesalg og administrationsydelser.
  3. Aftale mellem B A/S og A A/S vedrørende administrationsydelser

De øvrige kædebutikker forventes at indgå tilsvarende aftaler i tilfælde af, at denne anmodning om bindende svar besvares positivt.

B A/S (og øvrige kædebutikker) skal optræde som formidler mellem ét tysk selskab og danske kunder.

B A/S (og øvrige kædebutikker) skal således hverken købe de pågældende varer eller videresælge disse, idet indkøbet af varer vil ske med A A/S som leverandør til det tyske datterselskab, og med det tyske datterselskab som leverandør til de danske kunder.

B A/S' rolle i denne samhandel er alene

  • at skabe kontakt med danske kunder,
  • at indgå aftale om salg på vegne af det tyske selskab
  • at udstede en faktura på vegne af samme tyske selskab
  • at orientere A A/S om ordre, som danner baggrund for A A/S´ levering af varer til det tyske selskab. 

Det samme gælder øvrige kædebutikker.

Selve vareflowet, ordregangen samt faktureringen i hele konceptet kan beskrives således:

Salget mellem A A/S og det tyske selskab

A A/S skal levere varer til det tyske selskab. Dette sker ved, at B A/S (og øvrige kædebutikker) på vegne af det tyske selskab bestiller den pågældende vare hos A A/S, når der er en dansk kunde, som gerne vil købe den pågældende vare.

I de tilfælde hvor A A/S har varen liggende på lager, sendes varen til det tyske selskabs lager i Tyskland. Hvis A A/S derimod ikke har varen på lager, vil B A/S (og øvrige kædebutikker) bestille den pågældende vare hos A A/S' leverandører, som herefter leverer varen på A A/S' lager i Danmark. A A/S vil herefter sende varen til det tyske selskabs lager i Tyskland. Varen købes således først af A A/S, som herefter videresælger varen til det tyske selskab.

A A/S vil fakturere det tyske datterselskab uden dansk moms, da der er tale om et EU-varesalg, da varen forlader landet, og det tyske selskab er momsregistreret i Tyskland.

Salget mellem det tyske selskab og den danske kunde

Det tyske selskab indgår via B A/S (og øvrige kædebutikker) en aftale med den danske kunde om kundens køb af en vare med leveringssted i Tyskland. De danske kunder skal selv hente varen i Tyskland. Alternativt kan kunden bestille en transportør til at afhente varen i Tyskland. Det tyske selskab vil ikke være involveret i denne transportaftale, udover at selskabet muligvis vil stille en liste over en række transportører til rådighed for kunden.

Da det tyske selskab vil få et lager i Tyskland, skal en lokal lagerchef varetage varemodtagelsen af varer fra Danmark samt udleveringen af varer til danske kunder.

Det tyske selskab vil via B A/S (og øvrige kædebutikker) udstede fakturaer til de danske kunder med tysk moms.

Formidlingen mellem B A/S og det tyske selskab

B A/S skal i lighed med andre kædebutikker formidle salget af varer til de danske kunder på vegne af det tyske selskab. Formidlingen vil ske i fremmed navn og for fremmed regning, således at selve varehandlen sker mellem de danske kunder og det tyske selskab.

B A/S får ud over retten til at formidle varesalget også ret til at udstede fakturaer i det tyske selskabs navn. Det betyder, at B A/S (og øvrige kædebutikker) får adgang til det tyske selskabs fakturadatabase. Det er hensigten, at denne adgang vil ske gennem en serviceportal, som administreres af A A/S, jf. nærmere nedenfor.

B A/S (og øvrige kædebutikker) får endvidere beføjelse til at modtage købesummen fra kunden på vegne af det tyske selskab.

Vedrørende selve formidlingsydelsen vil B A/S (og øvrige kædebutikker) udstede en faktura til det tyske selskab. Denne faktura vil blive udstedt uden dansk moms efter reglerne for reverse charge, jf. momslovens § 21, nr. 3. Det er herefter det tyske selskab, som skal beregne tysk erhvervelsesmoms.

Selve betalingen af formidlingsydelsen vil ske ved modregning i det beløb, som det tyske selskab har til gode ved B A/S i kraft af, at B A/S modtager betaling af varerne fra kunderne på vegne af det tyske selskab. Det samme gælder øvrige kædebutikker.

Formidlingsydelsen (provisionen) fastsættes individuelt for den enkelte butik. Modellen er dog ikke endeligt fastlagt endnu.

Administrationsydelser

A A/S (og øvrige kædebutikker) indgår en administrationsaftale med det tyske selskab.

I henhold til denne aftale, skal A A/S forestå de administrative opgaver for det tyske selskab, angivelse af tysk moms, løn, samt øvrigt bogholderi.

A A/S skal i den forbindelse også opkræve det nettotilgodehavende, som det tyske selskab har ved B A/S. Da A A/S ligeledes har et tilgodehavende ved det tyske selskab for salg af varer leveret i Tyskland, vil dette tilgodehavende blive modregnet i det beløb, som der opkræves ved B A/S, inden det endelige beløb overføres til det tyske selskab.

A A/S udsteder en faktura til det tyske selskab med dansk moms for disse administrationsydelser.

A A/S indgår også en administrationsaftale med B A/S vedrørende de økonomiske transaktioner mellem B A/S og det tyske selskab, således at disse transaktioner også føres via B A/S´ mellemregningskonto med A A/S.

Øvrige oplysninger

B A/S ønsker et bindende afgiftssvar for at sikre sig, at de forskellige transaktioner behandles momsmæssigt korrekt.

Der er kun tale om planlagte dispositioner.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er vores opfattelse, at det første svar skal besvares med et ja og det andet spørgsmål med et nej.

B A/S er et dansk momsregistreret selskab, som driver økonomisk virksomhed omfattet af momsloven § 3.

B A/S skal formidle salg af varer til de danske kunder på vegne af et tysk selskab. Til gengæld herfor vil B A/S modtage en formidlingsprovision. Der er således også tale om salg af en ydelse mod vederlag, hvorfor salget er momspligtigt efter momsloven § 4, stk. 1.

Formidlingen skal ske i fremmed navn og for fremmed regning, således at selve varehandlen sker mellem de danske kunder og det tyske selskab. Hvis en kunde således ønsker at købe en vare med tysk moms, bliver kunden gjort tydeligt opmærksom på, at sælger i så fald bliver det tyske selskab, at B A/S kun optræder som formidler, og at det er kundens ansvar at hente varen i Tyskland - eventuelt ved hjælp af en transportør, som kunden selv indgår en aftale med.

Da B A/S formidler salget for fremmed regning og i fremmed navn, vil formidlingsydelsen være omfattet af momsloven § 21.

At B A/S handler i fremmed navn underbygges af, at kunderne tydeligt gøres opmærksomme på,

  • at det er det tyske selskab, som de indgår en aftale med,
  • at det kun er det tyske selskab, som bliver forpligtet af aftalen,
  • at der udstedes en faktura i det tyske selskabs navn med oplysninger om, at varen/varerne er solgt med B A/S som formidler.

At B A/S handler for fremmed regning underbygges videre af, at det er det tyske selskab, som bærer risikoen for transaktionen. Hvis en dansk kunde ikke kan betale, vil det være det tyske selskab, som vil lide tabet og ikke B A/S.

Ovenstående vurdering af, om B A/S handler i fremmed navn og for fremmed regning er således i overensstemmelse med de retningslinjer, som er beskrevet i Momsvejledningen 2006, nr. 1 under afsnit D.3.3. samt de forhold, som Landsskatteretten lagde vægt på i kendelsen refereret i SKM2005.363.LSR.

Salget af formidlingsydelsen vil derfor være omfattet af momsloven § 21, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse vil en formidlingsydelse have leveringssted her i Danmark i følgende situationer:

  1. når formidlingsydelsen vedrører en transaktion, som foretages her, medmindre aftageren er momsregistreret i et andet EU-land, eller
  2. når formidlingsydelsen vedrører en transaktion, som foretages i et andet EU-land, hvis aftageren af formidlingsydelsen er registreret for moms her i Danmark

For at fastlægge leveringsstedet for formidlingsydelsen er det således nødvendigt at få fastlagt hvor den underliggende transaktion foretages.

Det er her vores opfattelse, at den underliggende transaktion - salget af varerne - foretages i Tyskland. Der er således tale om køb af en vare, som sker mellem et tysk selskab og en dansk kunde, hvor varen udleveres til den danske kunde i Tyskland. Varen befinder sig således i Tyskland på leveringstidspunktet. Det er herefter den danske kunde, der selv skal sørge for transporten af varen fra Tyskland til Danmark.

At kunden i forbindelse med salget vil få oplyst navnene på nogle uafhængige transportører, der kan fragte varen hjem til kunden i Danmark, kan efter vores opfattelse ikke føre til at salget får leveringssted i Danmark efter reglerne om fjernsalg i momsloven § 14, stk. 1, nr. 3. Dette er da også i tråd med et allerede offentliggjort bindende svar fra Skatterådet, refereret i SKM2006.534.SR, hvor netop det forhold, at et tysk selskab kun henviste og ikke anviste bestemte vognmænd, ikke kunne anses for en indirekte involvering i transporten mellem Tyskland og Danmark.

Vores opfattelse støttes også af Vestre Landsrets dom af 24. maj 2007 om grænsehandel ved salg af jetbåde m.v. til danske kunder.

Det er derfor vores vurdering, at varen ikke vil have leveringssted i Danmark, jf. momsloven § 14, stk. 1 - 3.

Varehandlen, som formidlingsydelsen vedrører, foretages således efter vores vurdering i et andet EU-land. Det er således momsloven § 21, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., der skal anvendes for at fastlægge om formidlingsydelsen har leveringssted i Danmark. Da det tyske selskab, som er aftager af formidlingsydelsen, ikke er momsregistreret i Danmark, vil formidlingsydelsen ikke have leveringssted i Danmark.

Vi skal gøre opmærksom på, at A A/S samtidig med nærværende anmodning om bindende svar ligeledes har anmodet om et bindende svar på, at varesalget mellem A A/S og det tyske selskab kan anses for værende et momsfrit EU-varesalg efter momsloven § 34, stk. 1 nr. 1.

Vi ønsker at det bindende svar får virkning fra den 1. september 2007.

Bemærkninger til sagsfremstilling

Vi skal indledningsvis bemærke, at vi er uforstående over for indstillingen, hvor der er lagt op til, at Skatterådet skal afvise at besvare de rejste spørgsmål.

Ved fremsættelsen af L110 (lovforslaget bag bindende svar) fremgik følgende i forhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2:

"Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administration af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Selvom eksemplerne næppe er udtømmende, er der intet der tilnærmelsesvist peger på, at de af B A/S rejste spørgsmål falder inden for en kategori, der kan berettige til afvisning.

Det er korrekt, at der i bestemmelsen er mulighed for at afvise en besvarelse, når "det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende". Det er imidlertid ikke forhold vedrørende den pågældende (B A/S), der ligger til grund for SKATs afvisning, men derimod det samlede koncept ("spørgsmålene ikke er egnet til at blive besvaret løsrevet fra det samlede koncept"). Der er en klar gradsforskel heri.

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, har aldrig været tiltænkt klare anmodninger om bindende svar, hvor alle relevante oplysninger i forhold til selskabets dispositioner er belyst. Det vil være i modstrid med lovens intentioner at afvise et bindende svar til B A/S.

En spørger kan i øvrigt ikke forventes at have et indgående kendskab til samarbejdspartnernes forhold. Den momsmæssige afklaring af de spørgsmål, der stilles, må derfor nødvendigvis bero på de oplysninger, som spørger må forventes at have tilgængelige, og under hensyn til, hvad spørger i praksis udøver af aktivitet.

Momsloven

Som beskrevet i anmodningen om bindende svar, er B A/S´s rolle alene at fungere som bindeled mellem et tysk selskab og dette selskabs kunder. Disse kunder kan være i Danmark bosiddende personer, men det kan også være personer fra andre steder (f.eks. Sverige, Færøerne og Grønland). Når der i forespørgslen er anført, at det drejer sig om danske kunder, så skyldes det udelukkende, at dette forventes at være hovedsegmentet.

At B A/S skal skabe kontakt mellem et tysk selskab og danske kunder er i øvrigt helt naturligt. Masser af udenlandske virksomheder har agenter i Danmark, hvor nogle opererer i eget navn, mens andre opererer i fremmed navn og for fremmed regning. B A/S har på ingen måde ret til som ejer at råde over de pågældende vareleverancer, jf. momslovens § 4, stk. 1. Den momsmæssige håndtering af et formidlingshonorar vil derfor blive fastlagt efter momslovens § 21.

Det forhold, at B A/S er bekendt med, at det tyske selskab indkøber sine varer fra en dansk underleverandør, kan ikke ændre på den momsmæssige klassifikation af de ydelser, som B A/S leverer til det tyske selskab.

De to spørgsmål må derfor besvares, at B A/S leverer ydelser i fremmed navn og for fremmed regning, og at leveringsstedet for disse ydelser er uden for Danmark, jf. anmodningen om bindende svar.

Vi skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at den tyske samarbejdspartner overvejer at oprette et egentligt udsalgssted i Tyskland, hvor det bliver muligt at købe varer.

I fald et sådant udsalgssted oprettes, vil det utvivlsomt være det "forretningssted", som Skatterådet har omtalt i SKM2007.758.SR, hvorved de af Skatterådet opstillede betingelser må anses for opfyldt.

SKATs indstilling og begrundelse

Kernepunktet er, om man ved særlige grænsehandelskoncepter kan udnytte forskellen mellem dansk og tysk moms, så salg og levering til danske kunder kan ske med tysk moms i stedet for med dansk moms.

I SKM2006.530.SR har Skatterådet afgjort, at grænsehandelskoncepter kan indrettes, så campingvogne kan handles med tysk moms, hvis følgende forhold er opfyldt:

  1. At spørgeren etablerer et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland. Den tyske samarbejdspart kan være et af den danske forhandler 100 pct. ejet tysk datterselskab.
  2. At potentielle købere ved deres henvendelse til spørgeren alene får oplysning om, at såfremt de ønsker at købe en campingvogn af en bestemt type med tysk moms, kan de gøre dette ved henvendelse til den tyske samarbejdspart i Tyskland.
  3. At spørgeren sælger campingvognen til den tyske samarbejdspart og modtager betaling herfor.
  4. At spørgeren efterlever momslovens bestemmelser vedrørende EU-varehandel mellem to momsregistrerede virksomheder.
  5. At spørgeren transporterer campingvognen til den tyske samarbejdspart i Tyskland og at spørgeren eller den tyske samarbejdspart bærer risikoen for evt. beskadigelse af campingvognen under transporten.
  6. At handelsaftalen indgås direkte mellem den danske køber og den tyske samarbejdspart.
  7. At campingvognen udleveres til den danske køber i Tyskland.
  8. At det er den danske køber, der sørger for transporten af campingvognen fra Tyskland til Danmark.
  9. At campingvognen ikke er indregistreret i Danmark inden den tyske samarbejdspart udleverer den til den danske køber i Tyskland.

De oplistede kriterier er vejledende for bedømmelsen af andre grænsehandelskoncepter.

I SKM2007.758.SR fandt Skatterådet, at en dansk virksomheds grænsehandelskoncept med salg af hårde hvidevarer ikke kan ske med tysk moms, da virksomheden ikke har etableret et samarbejde med en virksomhed i Tyskland, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland.

Det er SKATs opfattelse, at spørger i lighed med virksomheden i SKM2007.758.SR ikke har etableret et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland, og at salget til de danske kunder gennem B A/S (og øvrige kædebutikker) derfor ikke kan ske med tysk moms. 

Da grænsehandelskonceptet således samlet ikke er indrettet, så de hårde hvidevarer kan handles med tysk moms, indstiller SKAT, at Skatterådet afviser at give bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da spørgsmålene ikke er egnet til at blive besvaret løsrevet fra det samlede koncept.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen giver ikke SKAT anledning til at ændre indstillingen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Allerede fordi de stillede spørgsmål vedrører leverancer, som indgår som en del af et grænsehandelskoncept, hvor der ikke er etableret et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland, og konceptet således ikke samlet er indrettet så de hårde hvidevarer kan handles med tysk moms, jf. kriterierne i SKM2006.530.SR, svarer Skatterådet nej til spørgsmål 1 og ja til spørgsmål 2.