Parter

A
(Advokat Jens Glavind)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Søren Horsbøl Jensen

Afsagt af byretsdommer

B. Fusager

Sagens baggrund

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne er berettiget til at forhøje sagsøgeren, As skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Sagen er henvist fra Vestre Landsret.

Parternes påstande

Vedrørende indkomstårene 2000 og 2001

Sagsøgerens endelige påstand er, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte har efter sin endelige påstand taget bekræftende til genmæle overfor sagsøgerens påstand om hjemvisning.

Vedrørende indkomståret 2002

Sagsøgerens principale påstand er, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 130.000 kr.

Sagsøgerens subsidiære påstand er, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I 2001 købte sagsøgeren ejendommen ...

Ejendommen brændte den 8. maj 2003.

Sagsøgeren havde tegnet forsikring i Tryg Forsikring A/S, og sagsøgeren udarbejdede en opgørelse til forsikringsselskabet over brændt indbo på i alt 1.290.384 kr. I opgørelsen angav sagsøgeren, at "Alle priserne er nypriser i dag". Opgørelsen indeholdt endvidere oplysning om anskaffelsestidspunktet for en del af tingene.

I brev af 10. marts 2004 tilbød Tryg Forsikring A/S sagsøgeren en erstatning på 532.000 kr., og i brev af 30. marts 2004 til sagsøgerens advokat redegjorde forsikringsselskabet nærmere for beregningen af den tilbudte erstatning.

I brev 24. juni 2004 til sagsøgeren bekræftede forsikringsselskabet at ville betale en erstatning på 750.000 kr. og 16.375 kr. til dækning af sagsøgerens advokatudgifter.

Tryg Forsikring A/S foretog anmeldelse af sagsøgeren for forsikringssvig til Horsens Politi, der i januar 2004 kontaktede skattemyndighederne.

Skattemyndighederne indkaldte sagsøgeren og dennes advokat til et møde den 2. april 2004, hvor sagsøgeren besvarede en række spørgsmål om sine indtægter og udgifter og om opgørelsen til forsikringsselskabet.

I en mail af 13. april 2004 til skattemyndighederne fremkom sagsøgeren med sine bemærkninger til referatet fra mødet den 2. april 2004.

I brev af 18. august 2004 gjorde sagsøgerens advokat indsigelse mod skattemyndighedernes forslag til ændring af sagsøgerens skatteansættelse.

Den 15. februar 2005 traf skattemyndighederne afgørelse om at ændre sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2000, 2001 og 2002, og for indkomståret 2002 blev skatteansættelsen forhøjet med 215.000 kr. Sagsøgerens skatteansættelse blev forhøjet, fordi det var skattemyndighedernes opfattelse, at sagsøgeren havde givet urigtige oplysninger om sin indtjening, da en privatforbrugsberegning viste et for lavt privatforbrug, hvorfor sagsøgeren måtte have haft en for skattemyndighederne ukendt indkomstkilde, som var skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Afgørelsen var vedlagt en sagsfremstilling, der bl.a. indeholdt skattemyndighedernes nærmere begrundelse for ændringen, samt en række bilag, bl.a. skattemyndighedernes formue- og privatforbrugsopgørelser for sagsøgeren for 2000, 2001 og 2002, og skattemyndighedernes opgørelse af anskaffelsesår for de ting, der var medtaget i sagsøgerens opgørelse over brændt indbo til Tryg Forsikring A/S.

Sagsøgeren blev sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven. Sigtelsen blev frafaldet den 19. januar 2006.

Sagsøgeren påklagede skattemyndighedernes afgørelse til Landsskatteretten, der den 3. maj 2006 afsagde følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører yderligere skønnede indtægter som følge af lavt kontant privatforbrug

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2000

ToldSkat har forhøjet indkomsten med 125.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 75.000 kr.

Indkomståret 2001

ToldSkat har forhøjet indkomsten med 385.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 330.000 kr.

Indkomståret 2002

ToldSkat har forhøjet indkomsten med 215.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 130.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har tidligere drevet virksomhed med handel med biler. Skattemyndigheden har anset, at der har været tale om hobbyvirksomhed. Klageren har også kørt racerkørsel. Skattemyndigheden har anset kørsel som hobbyvirksomhed. Klageren har endvidere haft et hobbyopdræt af heste.

Klageren har fra april til 15. august 2000 drevet virksomheden H1-Trading. Han har i 2000 selvangivet underskud af virksomhed før renter med 136.558 kr. Virksomheden er lukket pr. 15. august 2000 efter et indbrud. Der er udbetalt en forsikringssum på 311.714 kr., som har indgået i avanceopgørelsen i forbindelse med ophør af virksomheden. Klagerens skattepligtige indkomst er opgjort til 77.060 kr.

I 2001 har klageren haft printselvangivelse. Han har selvangivet lønindkomst med 144.206 kr. og pensioner/dagpenge med 79.885 kr. Den skattepligtige indkomst er ifølge de selvangivne oplysninger opgjort til 111.193 kr.

I 2002 har klageren selvangivet en skattepligtig indkomst på 205.658 kr.

Klageren har i indkomståret 2001 anskaffet ejendommen, beliggende .... Den 8. maj 2003 er ejendommen nedbrændt. Klagerens har indgivet skadesanmeldelse til Tryg Forsikring og opgjort nyprisen af brændt indbo til 1.290.384 kr. I skadesanmeldelsen har klageren givet en beskrivelse af indboet samt for dele af indboet oplyst om indboets alder på skadestidspunktet. Klageren har endvidere oplyst, om indboet er købt brugt.

Der foreligger en udateret bekræftelse fra G1, varemodtagelsen, port 14, på at klageren har købt brugte kontormøbler den 1. april 2003. Det drejer sig om 3 skriveborde, 1 skrivebord, 1 hæve/sænkebord og 2 konferenceborde for 500 kr. Bekræftelsen er skrevet på A-4 papir uden brevhoved eller anden identifikation bortset fra stempel med underskrift.

I henhold til Trygs forsikringsbestemmelser, afsnit 3040 erstattes genstande, der er købt som nye indenfor de sidste 2 år før skaden til genanskaffelsesværdien på skadestidspunktet for tilsvarende nye genstande uden fradrag (nyværdi). For genstande ældre end 2 år, kan der foretages et fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed og andre omstændigheder (dagsværdi).

Tryg har efter forhandling med klagerens repræsentant fastsat erstatning for nedbrændt privat indbo til 750.000 kr. For nogle genstande er der ydet erstatning til nyværdi og andre til dagsværdi. Det fremgår ikke nærmere, hvorledes forsikringssummen er fastsat. Der er ikke ydet erstatning for bil tilbehør og bildele på i alt 142.000 kr., kontorinventar inklusiv 2 stk. PC for i alt 70.400 kr., privat indbo heri kødkroge til 59.800 kr., i alt 275.000 kr. Begrundelsen herfor er, at der ikke er tale om almindelig privat indbo, der er omfattet af dækningen.

ToldSkat har den 15. februar 2005 gennemført en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst i årene 2000-2002. Varslingen er fremsendt den 19. juli 2004. Sagen har været under oplysning i april måned 2004, hvor klageren har e-mailet til ToldSkat. ToldSkats begrundelse er, at klagerens selvangivne indkomst og formue ikke har levnet plads til at foretage nyanskaffelser af en størrelsesorden, som angivet i skadesanmeldelsen til forsikringsselskabet.

I kendelsen har ToldSkat oplyst, at sagen vil blive sendt til ansvarsvurdering. SKAT har den 27. januar 2006 oplyst til Landsskatteretten, at det er besluttet at henlægge den varslede ansvarssag.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har anvendt klagerens oplysninger i skadesanmeldelsen til beregning af klagerens køb af indbo og udstyr i årene 2000 - 2003. Hvis klageren f.eks. har oplyst, at den brændte genstand var under 1 år på brandtidspunktet, er købet henført til indkomståret 2003, etc. På baggrund af skadesanmeldelsen er det samlede køb i 2000-2003 opgjort til i alt 806.323 kr. Det samlede køb af indbo i årene 2000-2003 er fordelt på de enkelte år med henholdsvis 178.530 kr., 173.634 kr., 342.509 kr. og 111.648 kr. Det resterende beløb på 484.060 kr., er reduceret med køb af kødkroge, der er betalt før 2000 og arbejdstøj fra sponsorer værdiansat til henholdsvis 36.450 kr. og 15.644 kr. Restbeløbet på 431.966 kr., hvorom der ikke i skadesanmeldelsen er oplyst anskaffelsestidspunkt, er fordelt med 1/5 på årene 2000-2003. Anskaffelser af indbo i 2000-2002 er opgjort til henholdsvis 264.923 kr., 260.028 kr. og 428.903 kr. Dette beløb er reduceret med 30 %. Det er således lagt til grund, at klageren har foretaget køb af indbo i 2000-2002 på henholdsvis 185.446 kr., 182.019 kr. og 302.232 kr.

På baggrund af selvangivelsen og oplysninger og klagerens formue ifølge R75 oplysninger er klagerens privatforbrug i årene 2000-2002 beregnet til henholdsvis 153.748 kr., 380.244 kr. og 114.818 kr. Der er herudover foretaget en opgørelse over klagerens kontante privatforbrug. Beregningen er baseret på klagerens oplysninger om indtægter og udgifter ved salg af biler, indtægter ved casinospil og oplysninger om sit privatforbrug i øvrigt. Klagerens samlede privatforbrug er i 2000-2002 opgjort til henholdsvis 125.000 kr., 385.000 kr. og 215.000 kr.

Formueopgørelse 2000	1/1 2000	31/12 2000
Indestående i bank	276.235	30.470
Anden gæld	0	0
Formue i alt 2000	276.235	30.470
Privatforbrugsopgørelse 2000	Udgifter	Indtægter
Formue 1/1		276.235
Skattepligtig indkomst		- 77.060
Boligsikring		4.297
Indeholdt A-skat	14.882
Betalt restskat	3.072
Overskydende skat		200
Privat andel af telefon	1.500
Formue pr. 31/12	30.470
Mellemsum	49.924	203.672
Kontant privatforbrug til rådighed (positiv)	153.748
Skønsudøvelse i 2000
Salg af Opel Astra		90.000
Køb af BMW årgang 1992	120.000
Casinoindtægter		15.000
Køb af inventar	185.446
Mad, drikke, toiletartikler, licens, tlf, benzin m.v. samt husleje	82.627
Mellemsum	388.073	105.000
Skønsmæssigt opgjort privatforbrug før indregning af kontant privatforbrug til rådighed	-283.073
Samlet privatforbrug	-129.325
Afrundet	-125.000
Formueopgørelse 2001	1/1 2001	31/12 2001
Indestående i bank	30.470	33.512
Ejendomsvurdering		1.300.000
Aktiver, i alt	30.470	1.333.512
Gæld til realkreditinstitutter	0	509.293
Anden gæld	0	818
Passiver, i alt	0	510.111
Formue	30.470	510.111
Privatforbrugsopgørelse 2001
Formue 1/1		30.470
Skattepligtig indkomst		111.193
Boligsikring		4.591
Indeholdt A-skat	69.688
Overskydende skat		15.179
Ejendomsskatter	5.588
Køb af ejendom under ejendomsværdi pr. 1/1		357.000
Formue pr. 31/12 2001	823.401
Mellemsum	898.677	518.433
Kontant privatforbrug til rådighed (negativ)	-380.244
Skønsudøvelse i 2001
Salg af BMW		142.000
Salg af racerbiler		200.000
Casinoindtægter		15.000
Køb af inventar	182.019
Mad, drikke, toiletartikler, licens, tlf., benzin m.v. samt istandsættelse af ejendom på 10.000 kr. og husleje på 18.000 kr.	82.463
Køb af Peugoet	100.000
Mellemsum	364.482	357.000
Skønsmæssigt opgjort privatforbrug før indregning af kontant privatforbrug til rådighed	-7.482
Samlet privatforbrug (negativt)	-387.726
Afrundet til	-385.000
Formueopgørelse 2002	1/1 2002	31/12 2002
Indestående i bank	33.512	0
Ejendomsvurdering	1.300.000	580.000
Aktiver, i alt	1.333.512	580.000
Privatforbrugsopgørelse for 2002	Indtægter	Udgifter
Formue pr. 1/1		823.401
Skattepligtig indkomst		205.658
Indeholdt A-skat	95.045
Overskydende skat		31.986
Ejendomsskatter	4.920
Nedskrivning til ejendomsværdi	720.000
Formue pr. 31/12	126.262
Mellemsum	946.227
Kontant privatforbrug til rådighed for forbrug	114.818
Skønsudøvelse i 2002
Casinoindtægter		15.000
Køb af inventar	300.232
Mad, drikke, toiletartikler, licens, tlf., benzin m.v. samt istandsættelse af ejendom på 5.000 kr.	51.893
Mellemsum	347.125	15.000
Skønsmæssigt opgjort privatforbrug	-332.125
Samlet privatforbrug (negativt)	-217.317
Afrunding	-215.000

Klageren har afgivet urigtige oplysninger om sin indtjening. Da den selvangivne indkomst og oplysninger om klagerens formue sammenholdt med klagerens forklaringer om indtægter i form af salg af biler ikke har levnet plads til køb af indbo af den opgjorte størrelse, er klagerens indkomst skønsmæssigt forhøjet i 2000-2002 med henholdsvis 125.000 kr., 385.000 kr. og 215.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den personlige indkomst nedsættes til den selvangivne indkomst. Det er gjort gældende, at ansættelsen for indkomståret 2000 er forældet.

ToldSkats ansættelse er baseret på et fejlagtigt skøn over klagerens køb af indbo både for så vidt angår priser og anskaffelsestidspunkter. Klageren har udtrykkeligt i skadesanmeldelsen til Tryg gjort opmærksom på, at alle priser er nypriser. Det er således en fejlagtig opfattelse, at klageren i de pågældende indkomstår har anskaffet sig indbo for et beløb på 1.290.384 kr. Klageren har ikke angivet nøjagtig alder for de respektive ejendele. Nogle af de pågældende ejendele er sandsynligvis erhvervet før 2000 og efter 2003. En del af indboet er fulgt med i forbindelse med erhvervelse af ejendommen. Noget indbo har tilhørt klagerens samlever.

Klageren har stedse forklaret ToldSkat, at han langt fra har betalt de priser, der fremgår af skadesanmeldelsen. Klageren har reelt givet under halv pris.

Klageren har f.eks. købt kontormøbler i 2003 for 500 kr. I skadesanmeldelsen har klageren oplyst en nypris på 34.875 kr.

ToldSkats opgørelse over klagerens privatforbrug er fejlbehæftet. Det fremgår f.eks. ikke af opgørelsen, hvorledes den skattepligtige indkomst i 2000 på 77.060 kr. er beregnet, herunder om klageren har været omfattet af virksomhedsskatteordningen. Der kan sagtens have været plads til et kontant privatforbrug på 230.808 kr. I 2001 har klageren haft andre indtægter på 357.000 kr., hvortil skal tillægges den almindelige skattepligtige indkomst. Henset til den store usikkerhedsfaktor med hensyn til køb af inventar sammenholdt med låneoptagelse i kreditforeningen samt pengeinstitut er der ikke grundlag for en skønsmæssig forhøjelse. Udgifter til vedligeholdelse af ejendommen i 2001 og 2002 på henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr. er ikke dokumenterede.

Klagerens repræsentant har supplerende bemærket, at der likviditetsmæssigt er plads i klagerens indkomst til, at han har kunnet foretage de af ToldSkat opgjorte indkøb.

Indkomståret 2000
Hævet på bankkonto	245.765
Modtaget boligsikring	4.297
Overskydende skat	200
Likviditet i alt	250.262
Samlede udgifter med likviditetsmæssig virkning	-117.081
Der har således været et skønsmæssigt beløb til forbrug på	133.181
Indkomståret 2001
Indtægter	130.963
Indkomst i forbindelse med salg af biler samt casino indtægter	357.000
Likviditet, i alt	487.963
Samlede udgifter med likviditetsmæssig virkning	-247.739
Der har således været et skønsmæssigt beløb til forbrug i alt	240.224
Indkomståret 2002
Indtægter	252.644
Likviditet i alt	252.644
Samlede udgifter med likviditetsmæssig virkning	-146.938
Der har således været et skønsmæssigt beløb til forbrug på i alt	105.706

Klageren har således haft en likviditet i årene 2000 - 2002 på i alt 486.706 kr. Dertil skal tillægges en likviditet på 357.000 kr. i forbindelse med køb af fast ejendom i 2001 på 357.000 kr., samtidigt med at der blev optaget kreditforeningslån på ca. 500.000 kr.

Den reelle udgift til nyanskaffelser har udgjort langt mindre end det af forsikringsselskabet opgjorte beløb.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, gældende for indkomståret 2000, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, 1. pkt., at en ændring af skatteansættelsen skal være gennemført senest den 1. august i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb. I det omfang den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, kan en skatteansættelse gennemføres uanset fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Dette fremgår af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 6, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens regler. Regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Reglerne for indkomståret 2000 fremgår af bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Selv om der ikke er fundet formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges regnskabsmateriale, vil der alligevel kunne foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis det privatforbrug, som den selvangivne indkomst sammenholdt med de i indkomståret stedfundne formuebevægelser, giver plads til, efter SKATs skøn er usandsynligt lavt, jf. skd. 3.90 (HRD af 21. juni 1967, UfR- 1967.635 H).

I henhold til statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, er indtægter ved hobbyvirksomhed skattepligtig indkomst. Ved opgørelse af indkomsten kan de dermed forbundne og kildeartsbestemte udgifter fradrages i det omfang, de er dokumenteret og kan indeholdes i denne indtægt.

Klageren har alene været regnskabspligtig i indkomståret 2000. ToldSkat har ikke påvist fejl i regnskabet, der er vedlagt selvangivelsen. Derfor kan der alene gennemføres en skønsmæssig ansættelse, dersom klagerens selvangivne indkomst og formue ikke levner plads til et efter forholdene acceptabelt privatforbrug.

Klagerens repræsentants opgørelse over klagerens likviditet kan ikke anvendes. I 2000 har repræsentanten ikke medtaget en negativ skattepligtig indkomst på 77.060 kr. I 2001 har klageren haft et likviditetsforbrug i forbindelse med køb af fast ejendom til 943.000 kr. svarende til 357.000 kr. under den offentlige vurdering. Da lånene i ejendommen kun har udgjort 509.293 kr., må den kontante udbetaling have udgjort ca. 433.000 kr. Hertil skal lægges udgifterne til eventuel advokat på køberside. I 2002 har klageren haft en mindre formuefremgang, som der ikke er korrigeret for. Klagerens repræsentant har ikke påvist fejl i ToldSkats beregninger. Derfor må ToldSkats opgørelser over privatforbruget som lægges til grund. I ToldSkats opgørelse over det kontante privatforbrug er der indregnet et lavt forbrug af daglige fornødenheder. Der er ikke indregnet udgifter til rejser og fornøjelser, hestehold og casinospil. ToldSkats skøn over det kontante privatforbrug er derfor meget forsigtigt ansat.

ToldSkats opgørelse over klagerens nyanskaffelser er udarbejdet på grundlag af klagerens oplysninger til sit forsikringsselskab. Forsikringsselskabets erstatningsbeløb kan ikke uden videre lægges til grund ved skatteansættelsen, da erstatningsudbetalingen beror på forsikringsaftalen. Den efterfølgende erklæring stemplet med G1 kan ikke udgøre bevis for køb af brugte genstande. Der er ikke tale om kopi af en salgsfaktura fra sælgeren, og erklæringen er ikke udarbejdet på sælgerens brevpapir. Der er endvidere ikke overensstemmelse mellem beskrivelsen i skadesanmeldelsen og erklæringen. Det kan ikke udelukkes, at der i ToldSkats opgørelse indgår mindre beløb for indbo, som er erhvervet forud for 2000, og der kan være forskelle mellem nyprisen og den faktiske indkøbspris, som der ikke i tilstrækkeligt omfang er kompenseret for. Det skønsmæssige nedslag i forhold til nyprisen findes passende at kunne ansættes til ca. 50 %. Derfor nedsættes den skønsmæssige ansættelse i 2000-2002 til henholdsvis 75.000 kr., 330.000 kr. og 130.000 kr.

Det bemærkes herved, at klagerens indtægter ved salg af biler som led i hobbyvirksomhed er almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Ændringen af skatteansættelsen for indkomstårene 2000-2002 er gennemført den 15. februar 2005 på grundlag af en varsling af 19. juli 2004. For så vidt angår formalitetsindsigelsen for 2000, må det lægges til grund, at ToldSkat ikke fra de selvangivne og de automatisk indberettede oplysninger har haft kendskab til klagerens ikke selvangivne indkomster. Klageren må på denne baggrund antages at have udvist i hvert fald grov uagtsomhed i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen for indkomståret 2000 og afgivelsen af oplysninger overfor skattemyndighederne i øvrigt. Ansættelsesfristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 34 har derfor været suspenderet indtil det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Der henvises bl.a. til Østre Landsrets dom af 11. februar 2005, offentliggjort i SKM2005.119.ØLR og Østre Landsrets dom af 14. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.67.ØLR. Den omstændighed, at der er opgivet at rejse tiltale for overtrædelse af skattekontrolloven, indebærer ikke, at der hermed tillige er taget stilling til, hvorvidt klageren ved udarbejdelsen af selvangivelsen for indkomståret 2000 har handlet forsætligt eller uagtsomt efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 6.

Varsling af forhøjelsen skulle herefter udsendes til klageren senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de nødvendige oplysninger, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2. Afgørelsen af hvornår skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, således at suspensionen ophører, må bero på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i sagen.

Det fremgår af sagens akter, at sagen har været under forberedelse i april måned 2004, hvor klageren har e-mailet med ToldSkat. Varsling om ændring af skatteansættelsen er fremsendt den 19. juli 2004. Fristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, kan derfor først løbe fra dette tidspunkt. Indkomstansættelsen for 2000 kan således ikke anses for at være ugyldig på grund af forældelse, da varsling af forhøjelsen er afsendt inden for fristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.

..."

Der er fremlagt en en kopi af sagsøgerens indboopgørelse til Tryg Forsikring A/S med sagsøgerens efterfølgende bemærkninger angående bl.a. anskaffelsesmåde- og tidspunkt for en række ting samt fotos.

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at han var vognmand fra 1993 til 1998/1999. Han kørte endvidere racerløb. Fra 2000 til 2001 drev han et importfirma. I 2001 blev han ansat hos G1.

I juli 2001 købte han ejendommen .... Den tidligere ejer efterlod en del ting, bl.a. nogle gamle maskiner, haveredskaber, reoler, ekstra hvidevarer, persienner, lamper og ovne, som stod på ejendommen, da han overtog den.

I maj 2003 nedbrændte ejendommen, og han mistede alle sine papirer. Kort tid efter branden lavede han en opgørelse til sit forsikringsselskab, Tryg, der ønskede at få en specificeret opgørelse over, hvilke ting han havde mistet med angivelse af tingenes værdi og alder. På det tidspunkt var han psykisk påvirket af branden. Han lavede en opgørelse, så godt han kunne, og han angav prisen for de enkelte ting efter et skøn. Han lod nok den tvivl, der måtte være, om tingenes alder og værdi komme ham til gode. I opgørelsen anvendte han nypriser, der ikke var de priser, som han havde givet for tingene. Han havde købt mange af tingene billigt på tilbud og brugt, bl.a. gennem Den Blå Avis. Han havde også købt mærkevarer billigt, bl.a. et B&O anlæg af et ægtepar, der blev skilt. Det samlede beløb i opgørelsen på 1.290.314 kr., svarer derfor ikke til det beløb, som han havde givet for tingene.

Hans oplysninger i opgørelsen om tingenes alder skal ses i forhold til tidspunktet for branden, og han har efterfølgende i sin bankboks fundet negativer af fotos, der viser, at en række ting, bl.a. køkkenting, i opgørelsen var købt, inden han fraflyttede sin tidligere bopæl i 1999.

Han har alene disponeret over midler, som han havde opgivet til skattemyndighederne. I 2002 vandt han mere end 15.000 kr. på kasino, men han kan ikke huske hvor meget mere. Han boede alene, men hans daværende kæreste var ofte hos ham, og hun betalte de fleste udgifter til mad mod, at han reparerede hendes bil.

I forbindelse med mødet den 2. april 2004 hos skattemyndighederne rådede hans advokat ham til, at han skulle betinge sig, at oplysningerne om opgørelsen ikke blev videregivet til Tryg. Han var ligeglad, da han ikke havde noget at skjule.

BA har som vidne bl.a. forklaret, at hun fra 2001 til 2006 var kæreste med A.

Da A overtog ejendommen i 2001 stod der gamle landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer, reoler, persienner og lamper, som den tidligere ejer havde efterladt.

Hun har ikke boet på As ejendom, men hun var på ejendommen i week-ends og ferier samt nogle gange i hverdagen. A og hun havde ikke fælles økonomi. Hun betalte ca. 2.- 3.000 kr. om måneden til mad, og A reparerede hendes bil.

Da As ejendom brændte i 2003 havde hun en del ting stående på ejendommen, bl.a. et TV, nogle møbler og nogle malerier, som hun ikke kender værdien af. Hun vil anslå, at værdien af disse ting var ca. 10.000 kr. Hun har ikke fået erstatning herfor, men hun antager, at tingene var med i As opgørelse til forsikringsselskabet.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, som sagsøgeren har uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

at	skatteansættelsen for 2002 er baseret på et fejlagtigt skøn,
at	skattemyndighederne har overskredet rammerne for det skøn, man er berettiget til at udøve ved skatteansættelsen,
at	skattemyndighedens skøn er åbenbart urimeligt og klart overskrider grænserne for det tilladelige skøn,
at	de af skattemyndighederne udarbejdede opgørelser vedrørende skønnet privatforbrug for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 er behæftet med betydelige fejl,
at	den samlede løsøreerstatning, der er udbetalt fra Tryg til sagsøger, alene udgør kr. 750.000,
at	sagsøger i realiteten har betalt langt under halv pris for de erstattede løsøregenstande,
at	der ikke i skattemyndighedernes skøn er taget højde for, at der er foretaget indkøb før 2000 og efter 2002,
at	skattemyndighederne har bragt sagsøger i en urimelig bevismæssig situation, idet sagsøger mistede alle ejendele i forbindelse med branden, hvorfor sagsøger ikke har haft mulighed for, at dokumentere noget som helst,
at	privatforbrugsopgørelsen skal ses over en årrække, henset til den usikkerhed der er med hensyn til oplysninger om, hvornår respektive indkøb er foretaget.

..."

Sagsøgeren har yderligere anført, at skattemyndighedernes skøn bygger på en fejlagtig opgørelse af sagsøgerens formueforhold og privatforbrug, og at skattemyndighedernes beregning af anskaffelsestidspunkterne for de i sagsøgerens opgørelse til Tryg Forsikring A/S nævnte ting er forkert, da de fleste af tingene ikke er anskaffet i 2002, men tidligere. Skattemyndighedernes skøn tager endvidere ikke højde for, at en del af tingene stod på ejendommen ved købet i 2001, og at en del af tingene tilhørte BA. Skattemyndighederne har endelig ikke foretaget en beregning af sagsøgerens likviditet, hvorefter sagsøgeren i 2002 havde et beløb på 153.315 kr. til disposition. Skattemyndighedernes skøn er derfor behæftet med sådanne alvorlige fejl, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 som sket.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, som sagsøgte har uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"Efter den skatteansættende myndigheds privatforbrugsberegninger var As privatforbrug i indkomståret 2002 negativt. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at ansætte As indkomst skønsmæssigt, jf. UfR 1967, 635 H.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, såfremt A beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, jf. bl.a. UfR 1996, 1039 H, eller er åbenbart urimeligt, jf. bl.a. SKM2005.500.HR. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Grundlaget for skønnet er således i orden, og skønnet er på ingen måde åbenbart urimeligt. De lokale skattemyndigheder og Landsskatteretten har derimod været alt for forsigtige og imødekommende over for As indsigelser. Skønnet er - til fordel for A - udøvet under hensyn til en række udokumenterede og usandsynlige indsigelser fra As side.

Ved udøvelsen af skønnet har Landsskatteretten således lagt til grund, at A erhvervede alle indbogenstandene, der gik tabt ved branden, med gennemsnitlige rabatter på 50 %.

Ved køb af forbrugsgoder med korte levetider og/eller beskedne anskaffelsessummer ydes der imidlertid sædvanligvis slet ikke rabat, og det er usandsynligt, at A skulle have erhvervet disse genstande, herunder køkkenredskaber, bestik, tøj og lignende med en rabat på 50 %. Det er også usædvanligt, at der ydes rabatter på 50 % ved køb af langvarige forbrugsgoder, herunder boksmadrasser, læderhjørnesofa, reoler, spisestue-møblement samt eksklusivt radio- og Tv-udstyr (B&O), og det er usandsynligt, at A gennemsnitligt skulle have opnået mere end 50 % i rabat.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at A høstede gevinster ved kasinospil. Og A har da slet ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han opnåede et overskud ved kasinospil.

På den baggrund burde den skønsmæssige forhøjelse have været betydeligt større. Det taler med væsentlig styrke imod nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse.

A hævder, at skattemyndighederne ikke har taget højde for, at der er foretaget indkøb af indbogenstande før og efter indkomstårene 2000 og 2002. Den påstand er usand.

Hvad angår de effekter, hvor A selv har oplyst anskaffelsestidspunktet over for forsikringsselskabet, har skattemyndighederne ved skønsudøvelsen lagt hans egne oplysninger til grund. Hvad angår øvrige effekter har myndighederne lagt til grund, at anskaffelsen er sket over en 4-årig periode (2000 - 2003) for så vidt angår køkkenudstyr og over en 5-årig periode (1999 - 2003) for så vidt angår andet indbo. Også på dette punkt har skattemyndighederne været lempelige over for A, der over for sit forsikringsselskab oplyste, at indbogenstandene "hovedsageligt" var blevet købt op til branden.

Skattemyndighederne har i det hele taget været meget lempelige ved skønsudvelsen. Ved privatforbrugsopgørelsen er der således ikke medregnet udgifter til As hestehold. Der er heller ikke medregnet udgifter til rejser eller i øvrigt fornøjelser af nogen art.

På den anførte baggrund er der intet grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse."

Sagsøgte har yderligere gjort gældende, at skattemyndighedernes privatforbrugsberegninger også udtrykker forskydningerne i sagsøgerens likviditet for de enkelte indkomstår, og beregningerne har derfor kunnet danne grundlag for skattemyndighederne skøn. Den omstændighed, at påtale mod sagsøgeren blev opgivet, medfører ikke, at der er grundlag for at ændre sagsøgerens skatteansættelse. Sagsøgeren har ikke bevist, at skattemyndighederne har skønnet på et forkert grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimeligt. Skattemyndighederne har vide skønsmæssige beføjelser, og alene substantielle mangler ved det udøvede skøn kan føre til en hjemvisning. Sagsøgerens efterfølgende oplysninger om de ting, der er nævnt i opgørelsen til forsikringsselskabet, er usædvanlige og udokumenterede, og sagsøgeren bærer risikoen for, at hans eventuelle dokumentation er brændt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter parternes endelige påstande vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2001 tages påstanden om hjemvisning til følge.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens indkomst for indkomståret 2002 efter beregninger af sagsøgerens formue og privatforbrug, der er foretaget som følge af og til dels på grundlag af sagsøgerens opgørelse over brændt indbo til Tryg Forsikring A/S.

Efter bevisførelsen, herunder fremlagte fotos og sagsøgerens forklaring om og redegørelse for anskaffelsesmåden- og tidspunktet for en række af de ting, der fremgår af indboopgørelsen til Tryg Forsikring A/S, finder retten, at grundlaget for det af skattemyndighederne udøvede skøn, der har ført til en forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 først med 215.000 kr. og senere med 130.000 kr., må anses for behæftet med en så betydelig usikkerhed, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anse det udøvede skøn for behæftet med sådanne mangler, at sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning bør tages til følge.

Sagsøgeren har afholdt udgifter til retsafgift med 4.000 kr.

Sagsøgte har afholdt udgifler til materialesamling på 551,25 kr.

Efter sagens karakter, parternes påstande, sagens forberedelse og sagens udfald skal sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 4.000 kr. til dækning af udgifter til retsafgift og 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgeren, As skatteansættelser for indkomståreme 2000, 2001 og 2002, hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal i sagsomkostninger til sagsøgte, A, betale 29.000 kr.