Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Anders Mygind)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Peter Buhl og Henriette Holst (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 12. januar 2006, S 337/2005

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 13. januar 2005 er modtaget den 23. juni 2005.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat uden at indgive selvangivelse at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af ansættelser af indkomst for årene 1998 til 2001, begge inklusive, at underette skattemyndighederne om, at ansættelserne var for lave med i alt 473.751 kr., som han i perioden havde modtaget for personligt udført lønarbejde, hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 196.620 kr.

2

bedrageri efter skattelovens § 279,

ved i tiden mellem den 30. september 1998 og den 31. december 2001 at have undladt at oplyse Den Sociale Sikringsstyrelse, Ødemærket 11, København, om, at han havde lønindtægter, som ovenfor anført, hvorved han bestemte Den Sociale Sikringsstyrelse til at udbetale 166.938 kr. i pension.

3

våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og nr. 7,

ved den 7. januar 2003 kl. 07.40 i ..., Danmark, uden politiets tilladelse at have besiddet en løsskuds tromlerevolver mrk. V.6 2000 og 20 stk. 9 mm løsskydningspatroner.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, bødestraf og erstatning.

Forklaringer

Tiltalte T har forklaret vedrørende forhold 1, at han ingen erhvervsuddannelse har. Han har gået i folkeskolen i 7 år. Han har handlet med skrot, og har arbejdet som selvlært murerarbejdsmand. Han har tidligere været gift, og blev den 19/3-05 gift med BA. Han mødte hende i 1995/1996 i ..., Tyskland på et værtshus. Han besøgte hende en del gange i det næste år. Hun boede i en skurvogn. Hun var alkoholiker. Han drak selv tæt.

Han havde selv en campingvogn stående på hendes forældres grund, ...1, Tyskland. Han havde købt campingvognen i Danmark. Han havde den et års tid og så gik den til af råd. Han levede af sin invalidepension.

I 1997 flyttede han hen til V.1, fordi han ikke kunne komme til rette med BA. Hos V.1 boede han i en skurvogn, som han havde købt for 9.500 DM., der skulle betales i 3 rater. Han havde opsparet pengene af pensionen. Campingpladsen, ...2, Tyskland tilhører VS.

Han udførte et arbejde i 1997 som selvstændig med eget tysk firma, der var blevet registreret i 1995/1996. Det var et arbejde på et plejehjem. Hans arbejde blev ikke godkendt, fordi han begik en fejl, og så fik han ingen penge ud af det. Mangelsindsigelsen var større end hans faktura.

I 1998 boede han stadig hos V.1. BA kom af og til på besøg hos ham. Han havde ikke andet arbejde i Tyskland.

På et tidspunkt ringede hans bror, MN, og fortalte, at tiltalte måske kunne få et pudsearbejde for G1 Fliseservice på det tidligere G2. Tiltalte tog til Danmark og så byggepladsen og gav en pris. Han var kørende i sin egen BMW. Den havde kostet 2.000 DM. Han talte vist med V.2, da han fik entreprisen. Prisen var 160 kr. pr. m2 pudset væg, og derefter udregnet for det samlede arbejde. Han boede under arbejdet i et lejet sommerhus i området, og betalte selv lejen. Han mener ikke at have udført andet arbejde i Danmark i 1998.

BA besøgte ham og ville gerne flytte til Danmark. Hun havde solgt sine forældres hus og ville begynde et nyt liv. Han fandt huset på ..., Danmark, som hun købte. Det var meningen, han skulle bo sammen med hende, men det gik ikke. Hun overholdt ikke aftalen om ikke at drikke spiritus. Han besøgte hende derefter 3-4-5 dage om måneden.

Via de kontakter han fik ved arbejdet for G1 Fliseservice, fik han yderligere arbejde for dette firma, men også for andre, blandt andet et tømrerfirma, som selv henvendte sig til ham. Han fik vedrørende dette arbejde tegninger og skrev et tilbud. Han havde eget værktøj med. Han boede forskellige steder i nærheden af byggearbejderne, på hotel, campingplads eller vandrehjem. Han var blevet uvenner med BA. Han havde stadig en tysk bil. Efter BMW'en købte han en Toyota 4-hjulstrækker. Han havde stadig bopæl i Tyskland hos V.1. BA ville ikke flytte tilbage til Tyskland.

Han havde lejet pladsen til skurvognen hos V.1 for en månedlig leje på 100 DM. Efter 3-4 måneder kunne han ikke betale og fik så i stedet en aftale om at arbejde lejen af hos V.1.

Han havde stadig sit tyske firma.

Hans revisor, V.3, havde i 1998 sagt, at tiltalte skulle skrive regninger ud fra det tyske firma uden moms, men oplyse det tyske firmas SE-nummer. ToldSkat havde sagt, at han måtte arbejde 11 måneder i Danmark uden at være momsregistreret i Danmark det første år, det vil sige 1998. Tiltalte sendte fakturabilagene ned til V.1, der bragte dem videre til revisor V.4, som sendte bilagene retur og sagde, at tiltalte ikke skulle beskattes i Tyskland, fordi han opholdt sig så lidt i landet. De danske skattemyndigheder sagde, at han ikke var skattepligtig i Danmark, så længe han boede i Tyskland.

I 2000 søgte han om at få registreret sin egen virksomhed i Danmark. ToldSkat sagde, at han skulle have en c/o-adresse i Danmark for at få et momsregistreringsnummer. Han lod sig derfor registrere i folkeregistret med adresse c/o hos BA på ..., Danmark , men han fandt senere ud af at folkeregistret fejlagtigt havde registreret ham med permanent adresse der. Han fik afslag på virksomhedsregistreringen i Danmark.

BA fik ikke almindeligt arbejde i Danmark, og tiltalte sagde, at så kunne hun søge om at få oprettet egen virksomhed med udlejning af arbejdskraft, "H1". De fik forespørgsel på forskellige projekter, der skulle bruge mere end en mand, og de søgte forgæves folk. Tiltalte var så nødt til selv at udføre arbejdet. Han havde afmeldt sin tyske virksomhed, da BA startede sin i Danmark. BA udskrev faktura for det udførte arbejde. Selv fik tiltalte kun sine udgifter dækket. Han havde et kreditkort, som han kunne bruge til at betale benzin, mad og logi. BA indkøbte værktøj. Hans eget var undervejs forsvundet/stjålet. Han fik ingen løn. Der var ingen andre ansatte i BAs firma.

Fra den 1/6-2001 afsonede han en fængselsstraf.

Han havde stadig bopæl i ...2, Tyskland. Hans tilknytning til Danmark var alene BA.

Ved ransagningen i 2003 fandt politiet i BAs hus en kvittering fra G3 Byg, som vist lå i en papkasse i huset. Han havde også noget tøj liggende i huset. Løsskudsrevolveren lå i en skuffe. Han havde købt revolveren i Tyskland. Han havde lige tømt campingvognen for at gøre den ren og havde lagt tingene ind i huset. Hans tøj skulle vaskes. Campingvognen tilhørte V.1, og tiltalte havde lånt den og en Opel-bil. Selv havde han en 4-hjulstrækker, Toyota.

Efter ransagningen smadrede tiltalte Opel-bilen og sagde så til V.1, at V.1 kunne få 4-hjulstrækkeren som kompensation.

Tiltalte havde konti i Sparekassen F1. Han husker ikke, hvor længe han havde haft dem.

Når han kørte i V.1s Opel skulle han have bilpapirerne med sig. Han havde dem i sin tegnebog, hvor han også havde de to legitimationskort til sparekassekontiene.

I årene 1998 til 2001 har han ikke indsendt selvangivelse i Danmark. Han fik heller ikke tilsendt selvangivelsesblanketter.

De fakturaer, han havde skrevet ud i begyndelsen i 1998, sendte han til V.1, der sendte dem videre til revisor V.4, som afviste dem. Tiltalte ringede så til ToldSkat i Danmark, der sagde, at han måtte arbejde uden moms i 11 måneder. På et tidspunkt, inden de 11 måneder udløb, kontaktede han ToldSkat, der sagde, at fra nu af måtte han ikke skrive flere regninger ud uden moms i Danmark, og det stoppede tiltalte så med. Det var derefter BA, der skrev regninger ud i sit firma. Han fik selv kun dækket sine udgifter. Resten blev i hendes firma.

Udover det, han har forklaret, har han ikke kontaktet ToldSkat. Han erindrer ikke at have modtaget breve fra ToldSkat. Han har i årene 1998-2001 heller ikke afleveret indtægtsoplysninger til de tyske myndigheder, bortset fra henvendelsen til V.4.

Anklageren foreviste tiltalte de indkomstskatteerklæringer der er afleveret til de tyske myndigheder for årene 1997, 1998 og 1999 (bilag 1-45 og 64)

Tiltalte forklarede hertil, at det er hans underskrift på erklæringerne. Når han var i Tyskland kom V.1 med papirer til ham, som tiltalte skulle underskrive, og som V.1 så derefter udfyldte, fordi tiltalte ikke forstod tysk ret godt. I 1997 havde tiltalte ingen indkomst udover pensionen. I 1998 sendte tiltalte fakturabilag til V.1 som tidligere forklaret. I 1999 og senere blev fakturabilagene i Danmark, og lå i hans bil.

Anklageren foreholdt tiltalte den forklaring han har afgivet ifølge rapport af 3/6-2003 (bilag 1-37). Det fremgår af side 3 øverst, at tiltalte til politiet bekræftede, at han var den eneste ansatte, som havde været i BAs virksomhed. Det kan godt passe, at han har tjent ca. 177.000 kr., hans indkomst var som selvstændig erhvervsdrivende.

Tiltalte forklarede hertil, at politiet sagde til ham, at der manglede forklaring på 177.000 kr. i BAs regnskab, og da der ikke var andre ansatte, måtte det jo være tiltalte, der havde fået pengene. Det kommenterede tiltalte ikke. Han har ikke fået løn, men har kunnet hæve penge til benzin, færge, mad og logi. Det kan dog slet ikke blive til 177.000 kr.

Under kontraafhøringen har tiltalte forklaret, at han er dårlig til at læse, skrive og forstå i det hele taget. Han rejste til Tyskland i 1995 på grund af en fængselsdom og fordi han i mange år havde været stiknarkoman. Han cyklede derned. Det var en flugt fra dommen og narkotika. Han cyklede til ..., Tyskland. Han spurgte på en byggeplads om arbejde, men fik ingen betaling og ophørte dermed. Han tog til ..., Tyskland i 1997.

Det arbejde, han havde i 1997 på et plejehjem, arbejdede han på i 3 måneder, men han fik ingen betaling. Han havde dengang kontakt med de tyske myndigheder, men da han ikke fik betaling var der ingen regnskaber. Han havde i ca. 1 år kontakt til V.4 som revisor og betalte vist ca. 500 DM. til ham.

Tiltalte kendte ikke i forvejen V.2 fra G1 Fliseservice. V.2 sagde, at han ikke kunne klare arbejdet på det tidligere G2 alene og tilbød tiltalte arbejde. V.2 sagde, at hvis tiltaltes arbejde ikke blev godkendt, fik tiltalte ingen penge. V.2 spurgte også, om tiltalte havde forsikring og det bekræftede tiltalte. Han havde da en tysk forsikring. Han fandt senere ud af, at den forsikring ikke dækkede byggeri i Danmark. Han forsøgte så at tegne en dansk forsikring, vist i 1999/2000 men forgæves. Ingen ville tage forsikringen. Da tiltalte skrev faktura for arbejdet til V.2, sagde V.2, at han ikke var sikker på at fakturaen var lovlig. Tiltalte kontaktede så V.2s revisor, V.3, der svarede skriftligt på en seddel med ordene: "Til T. Du skal fakturere beløbet uden moms. Det er dog en forudsætning at der på din faktura står dit tyske SE-nummer."

Original erklæring forevist, kopi fremlagt som sagens bilag 1-77. Bilaget er udateret.

Når tiltalte afgav pristilbud til V.2, beregnede tiltalte inde i hovedet, hvor lang tid han skulle bruge til arbejdet. Han kendte priskuranten. Han nåede altid sit arbejde indenfor den fastsatte tid. Hvis der var mangler ved arbejdet, lavede han det om. Det var hans selvstændige virksomhed der udførte arbejdet.

Han har også arbejdet for en entreprenør i ..., Danmark. Endvidere har han arbejdet i Sverige og Norge med opførelse af modeforretning. På et tidspunkt blev hans taske med fakturaer, kvitteringer og penge i en æske stjålet fra bilen i ..., Danmark. Han boede da i bilen, som var hans hjem.

Vidnet V.5 har forklaret, at han kender tiltalte fra et møde hos V.6, vist i 1998/1999. Han kender også BA. Vidnet skulle hjælpe hende med hendes computer på bopælen på ..., Danmark i forbindelse med at de skulle have lavet regnskab i en virksomhed. Efter det vidnet fik oplyst, var det tiltaltes virksomhed i byggebranchen. BA var tiltaltes samlever. Vidnet viste BA, hvordan hun skulle føre indtægter og udgifter efter de papirer hun viste ham. Det var vist papirer vedrørende 1998. På et tidspunkt mellem 1998 og 2001, vist i 1999, var der et problem med deres momsafregning og fradrag, og vidnet blev da kaldt over til V.6, hvor der var en dame fra ToldSkat. Det drejede sig blandt andet om fradrag for en tysk bil, som ikke kunne fradrages. Virksomheden stod vist i BAs navn. Han kender ikke til sagens bilag 110.

Det var normalt BA der var hjemme, og tiltalte arbejdede ude, blandt andet var han i ..., Danmark.

Det var V.6, der spurgte vidnet, om han ville hjælpe BA med at bruge en computer.

Anklageren foreholdt vidnet, at han har afgivet forklaring til politiet ifølge rapport af 20/1-2003 (bilag 1-33). Det fremgår heraf blandt andet, at vidnet af V.6 blev spurgt, om han kunne hjælpe Ts kæreste med at udarbejde regnskaber. Det kunne vidnet godt og på den måde blev han bogholder for T og hans tyske kæreste. De drev et udlejningsfirma, som udlejede arbejdskraft. Det var T der var medarbejder i virksomheden. Han arbejdede flere steder i Danmark, men for det meste i ... og muligvis i Sverige. Det fremgår videre at de fakturaer og regnskaber som var udfærdiget i virksomheden alle er udfærdigede af vidnet. Han traf for det meste T i weekenderne. Da han første gang skulle afregne moms med ToldSkat spurgte han T, hvorfor virksomheden var registreret i BAs navn. T havde sagt, at det var det mest praktiske og vidnet har ikke spurgt yderligere herom.

Vidnet har hertil forklaret, at han slet ikke husker at have talt med politiet. Det var hans opfattelse, at BA tog sig af det derhjemme og tiltalte arbejdede ude. Han ved ikke om der var andre i firmaet. Han har ikke fået oplysning herom. Han er uddannet radiotekniker og har en del viden om computere.

Han mener, at han har hjulpet BA et par gange. Hun viste ham nogle bilag og han fortalte, hvordan de skulle føres som udgift eller indtægt. Han førte ikke hendes regnskab, men forklarede hende opstillingen.

Vidnet V.3 har forklaret, at han kender tiltalte fra G1 Fliseservice igennem 4-5 år, vist fra omkring år 2000. Vidnet er uddannet revisor. Han har ført kasserapport for G1 Fliseservice og V.2 sagde, at tiltalte også trængte til hjælp. Tiltalte kom med en stak papirer, som vidnet sorterede og udarbejdede et regnskab for årene 2000 og frem til 2004. Der var ikke bilag for tidligere år. Der var indtægtsbilag for arbejde for andre firmaer og udgiftsbilag for værktøj, kørsel, telefon, logi med videre. Regnskaber og bilag blev afleveret til kommunen. Der var ikke påført moms i fakturaer til G1 Fliseservice. De var skrevet på en tysk blanket. Der blev først faktureret moms fra 2002, hvor tiltalte var blevet momsregistreret. Vidnet modtog derefter papirer fra ToldSkat og sendte dem videre til tiltalte til udfyldelse.

Tiltalte har ikke spurgt, om han skulle skrive moms på de "tyske" fakturaer. Vidnet kendte ikke til de tyske regler. Han spurgte tiltalte, hvad det var for en linje med teksten "Arbeit ohne mehrwegsteuer frei in Dänemark". Tiltalte svarede, at der ikke skulle opkræves moms i Danmark.

Anklageren foreholdt vidnet den udaterede erklæring som er fremlagt som sagens bilag 1-77.

Vidnet forklarede hertil at det er hans skrift på bilaget. Han har nok forud ringet til en eller anden, nok det danske toldvæsen, og spurgt der. Det har nok været i slutningen af 2000.

Tiltalte arbejdede freelance, mest for G1 Fliseservice, og lavede entrepriser med V.2. Vidnet har ikke været med i prisaftalerne og faktureringen. Det skete mellem tiltalte og V.2. Derfor står der i fakturaerne efter aftale.

Tiltalte har også arbejdet i Sverige og Norge. Tiltalte er virksomhedsregistreret i Sverige. Tiltalte har sagt, at det er han også i Polen, men det har vidnet ikke med at gøre.

Vidnet bogførte kvartalsvis tiltaltes regningsbilag. Tiltalte var ikke just selv en bogholdertype. Det blev bedre år for år, men der var rod i begyndelsen.

Da tiltalte i 2000 afleverede sine papirer, sagde han ikke, at der manglede noget, eller at der var stjålet noget.

Vidnet har udfærdiget tiltaltes regnskab for hele året 2000.

Vidnet, V.6 har forklaret, at han har kendt tiltalte siden 2000. BA blev handicaphjælper hos vidnet og hans kone, vist fra 2000/2001 i ca. tre år. Tiltalte afsonede på et tidspunkt en fængselsstraf. BA stod for en virksomhed, og den skulle afvikles, og det hjalp vidnet med. V.5 hjalp med det med computeren. De var to gange ude hos ToldSkat, og to gange var ToldSkat hos ham. Det var, mens tiltalte afsonede. Vidnet havde ikke hjulpet med regnskaberne. Han hjalp BA over for ToldSkat. BA forstod ikke spor af regnskaberne. Det var ikke helt BAs skyld, at virksomheden blev oprettet. Hun var glad for at være blevet direktør, men det gav jo ingen penge.

Tiltalte var ansat i virksomheden, men det var ham, der kørte den. BA havde ingen forstand på det. Det blev kaldt et udlejningsfirma. Tiltalte fik løn som direktør. Vidnet kom først til, da den sidste check på godt 100.000 kr. kom ind. Checken blev ikke udbetalt til virksomheden, men sendt til ToldSkat. Tiltaltes bror skulle vist have godt 40.000 kr. ToldSkat indeholdt en del af checkbeløbet og et lille restbeløb blev udbetalt til BA.

V.5 hjalp med at køre det lønregnskab, der var i computeren. Vidnet mener ikke at have drøftet lønregnskabet.

Tiltaltes bror, FN, var selvstændig. Vidnet har aldrig set nogen som ansat på papiret. De var selvstændige og momsregistreret.

Tiltalte var ansat hos BA som direktør.

Vidnet, V.2 har forklaret, at han lærte tiltalte at kende gennem tiltaltes bror, MN, i 1998/1999. Han deltog i arbejdet som selvstændig, da vidnet udførte arbejde på G2. Vidnet ejer virksomheden "G1 Fliseservice". Vidnet er uddannet murer. Han manglede på et tidspunkt flere folk, og MN nævnte, at tiltalte var selvstændig. Tiltalte kom på byggepladsen og viste nogle papirer fra Tyskland, som vidnet viste til sin revisor, der sagde, at vidnet ikke måtte udbetale moms til tiltalte, der så skrev regning uden moms.

Noget satte de fast pris på, andet var på timeløn. Det blev aftalt mundtligt. Det var mest nedbrydningsarbejde. Beløbene var ikke særligt store. På større entrepriser oprettede han kontrakter.

90% af det arbejde, vidnet udfører, er for virksomheden "G4" og udføres til fast pris. Vidnet vidste derfor nogenlunde, hvad de enkelte arbejder måtte koste, og han kunne så lave en "slump-akkord" med sine underentreprenører. Han har været tilfreds med tiltaltes arbejde. Tiltalte udførte arbejdet som selvstændig. Vidnet kontrollerede tiltaltes SE-nummer. Det gør vidnet også på alle de andre underentreprenører. Tiltalte havde sit eget værktøj. Vidnet bruger ikke større maskiner i arbejdet.

På noget arbejde, navnlig ekstraarbejde, kan der ikke gives fast pris, og så udføres det som regningsarbejde på timeløn. Når tiltalte var på timeløn, skrev han timerne på sin faktura, og vidnet sammenholdt så med sine notater fra arbejdspladsen.

Anklageren forevist vidnet sagens bilag 1-48, underbilag 17.

Vidnet forklarede hertil, at bilaget vedrører timelønsarbejde, som tiltalte udførte for vidnet, der havde arbejdet på ... fra firmaet "G4".

Underbilag 19 omhandler tiltaltes arbejde i Norge og Danmark. Der var fast pris på disse arbejder, men der er måske kommet noget ekstra til, og derfor er der udskrevet faktura på timebetaling.

De underentreprenøer, der arbejder for vidnet, må selv søge for mad og logi. Nogle gange har vidnet hjulpet tiltalte med at skaffe logi. Tiltalte boede på ..., Danmark.

Han har ikke spurgt tiltalte, om tiltalte havde en forsikring.

Tiltalte er selvstændig. Vidnet bruger ham stadig, når han er i bekneb med sine egne folk.

Vidnet, V.1 har forklaret, at han lærte tiltalte at kende i 1996/1997 hos fælles bekendte. Tiltalte boede i Tyskland og havde delvis arbejde og var delvis arbejdsløs. Tiltalte arbejdede også gratis for vidnet, der ejer en lille campingplads. Det var male-, murer- og flisearbejde. Tiltalte arbejdede også som underentreprenør for en entreprenør, der udførte byggearbejde på et plejehjem. Tiltalte fik ikke betaling for dette arbejde. Det ved vidnet, fordi han 3-4 gange kørte tiltalte hen til entreprenøren for at få penge, men entreprenøren sagde, at han var "gået bankerot". Entreprenøren sagde også, at han selv ikke havde fået betaling af bygherren, og derfor kunne han heller ikke betale tiltalte. Der var ikke tale om mangler ved arbejdet. Arbejdet var noget med at opsætte nogle gipsvægge. Det var i 1998/1999.

Derefter var tiltalte meget hjemme på campingpladsen og han havde kun lidt arbejde med gipsvægge, måske 1-2 gange om måneden. Vidnet ved ikke, hvor og hvor meget tiltalte arbejdede i Tyskland, når han var væk.

Tiltalte havde et skattekort og sammen med vidnet henvendte de sig til skattekontoret, der sagde, at det ikke vedgik dem, men Danmark. Det drejede sig om omsætningsskat. Tiltalte havde fra den tyske kommune fået en selvangivelse. Omsætningsskat (umsatzsteuer) svarer til indkomstskat (lohnsteuer).

Vidnet drev selv i nogle år egen virksomhed, campingplads, fra 1993 til 1998. Han betalte da umsatzsteuer, som blev betalt via en revisor. Umsatzsteuer betaler man i egen virksomhed og lohnsteuer som ansat.

I årene 1997 - 1999 var BA sammen med tiltalte. Vidnet kendte også hende.

Det var gennem vidnet, at tiltalte korn i forbindelse med revisor V.4, som var vidnets revisor. De havde modtaget en selvangivelse, men der var ikke nogen omsætning og derfor ikke noget at skrive på. Vidnet sad på kontoret i nærheden, da V.4 talte med tiltalte på V.4s kontor. Tiltalte havde kun 2-3 regninger på små beløb. Tiltalte havde ikke meget indsigt i bogføring og talte ikke særlig godt tysk. Med umage kunne man forstå ham, men ikke alt. Tiltalte forstod heller ikke alt. Det var håndskrevne papirer, tiltalte havde. Vidnet var tolk for tiltalte, men forstod ikke alt, hvad tiltalte sagde, og kunne derfor ikke forklare det videre til revisor. Der var ikke brevhoved på tiltaltes papirer og intet stempel. Der var en underskrift. Papirerne omhandlede blandt andet gulvfliser, og ellers ved vidnet ikke, hvad det vedrørte. Det var kun arbejde i Tyskland, for tiltalte var kun dengang i Tyskland. V.4 anerkendte det ikke som en regning, da det krævede en anden opstilling i Tyskland. Der var ikke anført momsbeløb og heller ikke hvilket arbejde, kun hvor mange timer. Tiltalte arbejdede et par dage i Tyskland.

Vidnet har ikke forfattet teksten på fakturaerne i sagens bilag 48.

Vidnet er bekendt med, at tiltalte fra Danmark fik et brev, hvor der stod "skattekort". Vidnet åbnede brevet for at se, om det skulle sendes videre straks til tiltalte eller kunne ligge, til han senere kom til Tyskland. Det var midt i 2005. Vidnet har ikke åbnet andre breve, men der var kommet andre breve fra kommunen i Danmark.

Under kontraafhøringen har vidnet forklaret, at da han mødte tiltalte, boede tiltalte i samme gade et par huse fra vidnets bopæl. Vidnet husker ikke bestemt, hvornår tiltalte flyttede hen hos ham, måske omkring 1996/1997. Hos vidnet boede tiltalte i en campingvogn. Der var ikke computer i campingvognen. Vidnet har selv en computer, men ikke internetadgang. Vidnet har haft sin pc siden år 2000.

Tiltalte betalte leje, først mindre men de sidste 2 år 100 Euro om måneden. Det er først fra februar 2005, at tiltalte har betalt regelmæssigt. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt betalt leje ved arbejde.

BA boede først i ..., Tyskland og senere hos vidnet. Derefter flyttede hun til Danmark. Hun ville bo sammen med tiltalte. Hun havde solgt det hus i ..., , som hendes far havde foræret hende.

Vidne har lånt tiltalte en Opel Kadett, fordi vidnet fik lov til at bo hos tiltalte i ferier på ..., Danmark. Vidnet fik en nøgle til huset og kunne tage mad. Tiltalte har ellers ikke betalt for lån af bilen. Opel-bilen blev skrottet. Vidnet har også udlånt en campingvogn til tiltalte. Opel-bilen blev købt i 1993 og udlånt til tiltalte omkring 2000/2001/2002. Tiltalte havde oprindeligt egen skurvogn, der blev skrottet i 2005. Vognen er med 4 hjul og ikke til kørsel på landevej.

Vidnets campingvogn stod 1- 1½ år på ..., Danmark. Vidnet havde kørt den dertil i 2002/2003 med Opel-bilen. Vidnet har kun haft denne campingvogn stående på ..., Danmark.

Vidnet tror ikke, at tiltalte tog til Danmark for at bo der fast, men han ved det ikke. Tiltalte kom i 2005 8-9 gange - måske mere - til Tyskland hos vidnet. Han har også været hos andre og vidnet ved ellers ikke, hvor han opholder sig. Sommetider er tiltalte der i 14 dage, sommetider i 5- eller som det mindste 3 dage. Det var omtrent tilsvarende i årene forud.

I årene 1998 til 2001 var tiltalte mest i Tyskland, vistnok. Vidnet kan nærmere oplyse det ud fra en elregning. Omkring 2002 var tiltalte mere væk end hjemme på campingpladsen.

Anklageren foreholdt vidnet den forklaring, han har afgivet til politiet ifølge sagens bilag 43 med oversættelse i sagens bilag 45. Forklaringen er dateret den 12/5 2003. Det fremgår heraf blandt andet, at vidnet forklarede, at såvidt han husker, tog tiltalte omkring 1999 tilbage til Danmark. Derefter var tiltalte kun 6-7 gange årligt på besøg i Tyskland. I den forbindelse boede tiltalte såvel i "sommerhuset" som i vidnets bolig.

Vidnet har forklaret hertil, at han har underskrevet sagens bilag 43. Han har forklaret som angivet, og det var fra 1999, at tiltalte ikke boede på campingpladsen. Vidnet ryddede skurvognen delvis. Tøj og sengetøj lugtede. Skurvognen tilhørte tiltalte.

Vidnet har over kort tid udlejet skurvognen i 2001 eller deromkring til nogle polakker.

Tiltalte har ikke skyldt vidnet penge. I begyndelsen betalte tiltalte ikke regelmæssigt leje. Han skulle betale affaldsafgiften på 15 DM pr. måned, fordi han var tilmeldt i Tyskland. Da vidnet ryddede skurvognen i 1999, betalte tiltalte fortsat leje.

Tiltalte var i 1996/1997 flyttet hen på vidnets plads. Huslejen var da 1.200 DM årligt. Tiltalte betalte for et år ad gangen. Senere blev det til 1.200 Euro. Bortset fra perioden, hvor skurvognen var udlejet til polakker, har tiltalte betalt, hvad han skulle, af og til dog først efter rykker.

Vidnet har også besøgt tiltalte i Sverige i 8-10 dage, mens tiltalte arbejdede der. Han har underskrevet som vitterlighedsvidne på sagens bilag 2-5 og 2-6, "leveattest" af henholdsvis 10/6 1999 og 9/6 2000 for tiltalte. Han kendte ikke i forvejen en sådan attest. Attesten kom med posten, først til ...1, Tyskland og så til vidnets bopæl. BA boede på ...1, Tyskland, og tiltalte boede der, indtil han flyttede hen til vidnet. Vidnet har ikke udfyldt side 5 i bilag 2-5. Side 1 var udfyldt, da vidnet underskrev. Han ved ikke, om de øvrige sider var udfyldt. Da han underskrev bilag 2-6, ved han ikke, om de resterende sider var udfyldt. Tiltalte var til stede ved underskriften.

Ved vidnets bopæl er der kun 1 postkasse, men både vidnets og tiltaltes navne står på postkassen. Sådan har det været siden ca. 2000. Før da var kun vidnets navn på postkassen.

Vidnet, V.4 har forklaret, at han ikke husker bestemt, hvornår han kom i kontakt med tiltalte. Han ved, at der var kontakt i 1999, men måske også i 1998. Han har stadig materiale herom liggende i computeren vedrørende 1999, men ikke noget tidligere. Tiltalte ville starte en byggevirksomhed og havde et erhvervsnummer hos skattemyndighederne. Det var V.1, der formidlede kontakten til vidnet, som ikke husker, om V.1 var med til mødet. Tiltalte havde et kontoudtog med fra banken med pensionsudbetalinger. Vidnet udfærdigede en indkomstskatteangivelse efter tysk ret for 1999. Tiltalte havde et skattenummer.

Anklageren foreviste vidnet originalselvangivelser for 1997,1998 og 1999.

Vidnet har forklaret, at han har udfærdiget disse. Vidnet havde som grundlag kontoudtog med tiltaltes pensionsudbetalinger, som blev beskattet efter tyske regler, fordi tiltalte boede i Tyskland. Så vidt vidnet ved, fik tiltalte ikke startet sin erhvervsvirksomhed. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte var skattepligtig i Tyskland, hvor tiltalte boede. Det blev ikke drøftet, om tiltalte var skattepligtig, for tiltalte var invalidepensionist.

Anklageren foreviste vidnet de i bilag 1-48 fremlagte fakturakopier.

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker, om han har set disse fakturaer. I selvangivelserne er der i en rubrik for virksomhedsdrift angivet "0", hvilket betyder, at tiltalte ikke har haft indtægt, der var værd at tale om, selv om han måske var startet på egen virksomhed. De foreviste bilag kunne godt danne grundlag for et regnskab. Vidnet kan ikke udelukke, at vidnets medarbejdere har set disse regningsbilag.

Da tiltalte med sit tyske virksomhedsnummer udskrev regninger, skulle regningerne være på tysk og angive tysk moms. Regningerne skulle også angive, hvem de var til.

Tiltalte kom 1 gang om året i de omhandlede 3 år. Måske er V.1 kommet med papirerne, og så har tiltalte underskrevet.

Der var ingen skat at betale, og det har vidnet drøftet med V.1. Vidnet spurgte ikke tiltalte om andre aktiviteter, da tiltalte var invalidepensionist. Der var ikke bilag. Derfor står der "0" i indtægtsrubrikken for erhvervsindtægt, og det var jo ikke noget problem, da tiltalte havde pensionsindtægt. Selvangivelsen indeholder en afdeling for personlig indtægt og en afdeling for erhvervsindtægt. Det er således tiltaltes samlede indtægt, han har skrevet under på.

Vidnet kender kun til, at tiltalte har et skattenummer (steuernummer): ... Tallet 210 i nummeret angiver, at skatteyderen har en erhvervsvirksomhed, og at der skal afgives erklæring om erhvervsindtægt. Tiltalte sagde, at han ikke havde erhvervsindtægt, og derfor skrev vidnet "0". Tiltalte havde heller ikke bilag for erhvervsindtægt med. Der er bogføringspligt i Tyskland for små erhvervsdrivende.

Hvis vidnet fik et fakturabilag, som bilagene i bilag 1-48, kunne bilaget godt danne grundlag for at bogføre en indtægt, men ikke hvis regningen lyder på danske kroner. Fakturaen skal være i DM og på tysk for at kunne bogføres i Tyskland.

Vidnet, V.7 har forklaret, at hun er specialkonsulent i ToldSkat og uddannet skatterevisor. Under regnskabskontrol hos firmaet "G1 Fliseservice" fandt ToldSkat de i sagens bilag 1-20 fremlagte fakturabilag fra tiltalte. Ved kontrol, om tiltalte var momsregistreret, viste det sig, at det var han ikke. ToldSkat bad derefter politiet om bistand til ransagning på tiltaltes bopæl på ..., Danmark. ToldSkat havde indhentet oplysninger fra folkeregistret, som oplyste, at tiltalte fra 1996 til 2002 var registreret med bopæl i Tyskland og fra 6/2 2002 med bopæl på ..., Danmark. Vidnet deltog i ransagningen. Der fremkom lidt materiale, blandt andet yderligere en faktura fra "G3 Byg". Desuden var der papirer vedrørende bil og et skøde vedrørende huskøb. Skødet var udstedt til BA. Huset var købt den 30/3 1999. Både tiltalte og BA var til stede. Tiltaltes tøj og private ting var i huset. Der stod 2 biler ved huset, den ene tysk indregistreret og den anden uden nummerplader. Der var også en campingvogn. Tiltalte oplyste, at bilerne var ejet af en tysker, vist også campingvognen. Sagens bilag 19 blev også fundet ved ransagningen. Det er ikke skattemyndighederne, der har påført nummeret "719".

Vidnet konkluderede ud fra papirerne, at tiltalte havde haft indtægt fra byggearbejde som timeløn, ugentlig løn eller ifølge aftale, det vil sige aftale med hvervgiveren om et bestemt arbejde for et bestemt beløb i så og så mange timer. De fleste ansatte i virksomheden "G1 Fliseservice" var på timeløn. Nogle var på entreprisekontrakt. De ansatte, der fik timeløn, havde bare fået en lønseddel ud fra de afleverede arbejdssedler. Tiltaltes var anderledes derved, at han skrev fakturaer. Vidnet mener, at de ansattes timeløn var nogenlunde som tiltaltes. Tiltalte skulle ikke selv medbringe værktøj og havde ikke ansvar for udførelsen af arbejdet. Dette hvilede på udtalelser fra V.2.

Tiltalte havde hovedsagelig kun en hvervgiver, nemlig "G1 Fliseservice". Vidnet vurderede herefter, at tiltalte var ansat i virksomheden og ikke selvstændig.

Senere overtog BAs virksomhed de samme kunder, og tiltalte blev ansat til at udføre arbejdet. Det fremgik af BAs regnskab, at der var blevet udbetalt 177.067 kr. i løn. Under afhøring hos politiet, hvor vidnet selv var til stede, blev tiltalte udspurgt herom og han forklarede, at det var løn til ham. (Bilag 1-37, side 3).

Tiltalte var bosiddende i Tyskland fra den 4/3 1996 til den 4/2 2002. De tyske myndigheder oplyste, at tiltalte og BA til de tyske myndigheder selv havde oplyst, at de var rejst til adressen, ..., Danmark, den 18/2 1999. Kort efter købte BA ejendommen på ..., Danmark.

For tiden før 18/2 1999 blev tiltalte anset som begrænset skattepligtig i Danmark. Efter den dato blev han anset som fuldt skattepligtig i Danmark.

BA havde solgt et hus i Tyskland for ca. 70.000 DM. Ellers havde hun ikke indtægt, som vidnet kendte til. Vidnet konkluderede, at tiltalte måtte have medfinansieret BAs køb af huset. Kontoudtoget fra tiltaltes konto i banken, bilag 12, viste, at der på kontoen den 12/2 1999 var indbetalt ca. 142.000 kr.

Vidnet opgjorde tiltaltes indtægt i årene 1998 til 2001 ud fra de forefundne bilag. Der var dog visse fradrag, som han måske havde krav på. Revisor V.3 blev bedt om et oplæg hertil og den 23/8 2002 kom han med et oplæg, som lød sandsynligt og blev godkendt. Det drejede sig om fradrag for ophold, transport, indkøb af håndværktøj.

Vidnet kender ikke til en regel om 11 måneders fritagelse for momsbetaling. Der findes ingen regel herom. Al erhvervsvirksomhed, der udøves i Danmark, er momspligtig fra den første faktura, uanset om virksomheden er dansk eller tysk. Det fremgår af momslovens § 16.

Tiltalte har vidnet bekendt ikke indsendt regnskaber til ToldSkat overhovedet. Efter oplysningerne fra Tyskland har han heller ikke der indsendt regnskaber og ikke oplyst erhvervsindtægt i Tyskland.

Skattesystemet genererer automatisk hvert år et print med oplysning om løn, pension, renteindtægter og udgifter, som bliver sendt til tiltaltes oprindelige hjemkommune, som så sender det videre til tiltaltes adresse i Tyskland, når kommunen har fundet frem til denne. Tiltalte skulle så meddele eventuelle ændringer, hvis han ikke accepterede oplysningerne i printet.

Ved momskontrollen hos G1 Fliseservice fandt man bilag 1-20. Tiltalte kunne have haft andre hvervgivere. Derfor blev der foretaget ransagning på tiltaltes bopæl hos BA. Der fandt man kun lidt yderligere materiale.

Tiltaltes fakturaer kunne teoretisk, trods mangler, godt danne grundlag for en momsberegning.

V.2 havde forklaret, at tiltalte ikke havde et selvstændigt ansvar for arbejdet over for bygherren. Ordene "efter aftale" i fakturaerne kan godt være udtryk for, at tiltalte var ansat og så fik løn ifølge aftale mellem hvervgiver og hvervtager. Den eneste driftsudgift tiltalte havde, var håndværktøj.

Vidnet, V.8 har forklaret, at siden september 2004 har været ansat som fuldmægtig i Den Sociale Sikringsstyrelse. Han har således ikke været sagsbehandler vedrørende årene fra 1998 til 2001. Det er Sikringsstyrelsen, der udbetaler pension til udlandsboende. Sikringsstyrelsen modtager fra kommunen elektronisk oplysning om pensionen, her mellemste førtidspension. Tiltalte har vist fået pension siden 1989. Det havde vist baggrund i ryglidelse og sociale forhold.

Hvis pensionisten har arbejdsindtægt over en vis grænse medfører det sænkning af pensionen.

En gang årligt udsendes "leveattest" og for tiltaltes vedkommende en indtægtserklæring, som skal returneres inden en vis frist, ellers fortabes pensionen.

Vidnet har undersøgt, at der ikke ligger andre indtægtserklæringer i sagen end sagens bilag 2-5 og 2-6, formentlig fordi erklæringerne ikke er kommet retur. Vidnet har konstateret, at der er udsendt erklæringer i 2000 og 2001. Han kan ikke svare på, hvorfor der så alligevel er udbetalt pension på trods af manglende returnering.

I sagens bilag 2-5 er der i afsnittet for "arbejdsindtægt" skrevet "nein", og dette er opfattet som, at tiltalte ikke har haft arbejdsindtægt. I de samme rubrikker i bilag 2-6 er der ikke skrevet noget. Dette er opfattet som et "0", altså ingen indtægt.

De som bilag 2-7 og 2-8 fremlagte kontorrapporter er telefonnotater, der skrives i forbindelse med henvendelser til Sikringsstyrelsen, hvor man beder vedkommende om at oplyse navn og personnummer.

Sikringsstyrelsen kræver tilbagebetaling af det for meget udbetalte pensionsbeløb.

Det fremgår af en kontorrapport af 9/7 2001, (telefonnotat), at tiltalte fra 1/6 2001 afsoner straf. Sikringsstyrelsen har så nok set bort fra den manglende returnering af "leveattesten" og indtægtsbilaget, fordi pensionen alligevel ville ophøre pr. 1/8 2001 på grund af strafafsoning.

Vidnet, kriminalassistent V.9 har forklaret, at han deltog i ransagningen i januar 2003 på ..., Danmark. Det foregik tidligt om morgenen. Tiltalte og BA var i huset. Der blev ledt efter bilag. Tiltalte tog noget frem. Skabe og skuffer blev gennemgået. Der blev også taget papirer vedrørende Tyskland med. I bilen var der vist papirer om et aktuelt arbejde i ..., Danmark. Ransagningsresultatet fremgår af sagens bilag 1-31. Startskræmmerevolveren lå i en skrivebordsskuffe i stuen. Det var vidnet, der den 20. januar 2003 foretog afhøring af vidnet V.5 på dennes bopæl og tog notater. Senere skrev vidnet på stationen rapporten, sagens bilag 1-33, og ringede nogle dage efter til V.5, som fik rapporten læst op og godkendte denne.

Vidnet afhørte tiltalte den 3/6 2003, sagens bilag 1-37. Vidnet spurgte tiltalte, hvem der havde været ansat i BAs firma. Vidnet havde formentlig fået oplysning om lønudgiften på ca. 177.000 kr. i BAs virksomhed fra ToldSkat, og vidnet har nok spurgt tiltalte, om det var ham, der havde fået lønnen.

Vidnet ved ikke, om der var en computer på ..., Danmark. V.5 havde hjulpet med bogholderi og han havde købt en computer, efter at BA havde lukket virksomheden. Vidnet bad om at se, om der lå regnskabsmateriale eller lignende på denne computer vedrørende tiltalte og BA. Det gjorde der ikke.

Tiltaltes forsvarer var til stede, da tiltalte blev afhørt den 3/6 2003, bilag 137. Vidnet husker ikke nu, hvad tiltalte svarede, da han blev spurgt vedrørende de 177.000 kr.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at han mener, at han fik tilkendt invalidepension midt i 1980'erne på grund af dårlig ryg. Han fik at vide, at han godt måtte tjene penge ved siden af. Han blev ansat i en produkthandel og fik 3.500 kr. i løn om måneden. Det var "skattefrit", men han måtte ikke tjene mere uden fradrag i pensionen. Han drev på et tidspunkt også selv skrothandel. Han betalte moms og skat, og kommunen vidste det. Samtidig fik han udbetalt fuld pension, selv om hans indtægt oversteg 3.500 kr. om måneden.

Da han tog til Tyskland, gav han besked til kommunen om sin nye adresse i Tyskland hele tiden. Pensionen blev indsat på hans bankkonto i en tysk bank. Han husker ikke at have fået tilsendt selvangivelse med en fortrykt indtægt eller anden årsbesked om pensionsudbetalingen.

I 2001 ringede han til Sikringsstyrelsen, mens han afsonede fængselsstraf og sagde, at han efter afsoningen ville begynde at arbejde på fuld tid. Han fik at vide, at så fik han ikke fuld pension. Han svarede, at det var han godt klar over, men han ville gøre det alligevel. Han begyndte at arbejde i 1998, da han kom til Danmark. Han havde ingen indtægt i 1997.

De regningsbilag, han havde fra indtægten i 1998, blev alle sendt til V.1 i Tyskland. V.1 skulle aflevere bilagene til revisor V.4. Bilagene kom retur med oplysning om, at de ikke vedrørte Tyskland men Danmark. Tiltalte spurgte så revisor V.3. Hans svar fremgår af det fremlagte bilag 1-77.

Tiltalte har ikke kontaktet Sikringsstyrelsen i anledning af, at han har haft indtægt ud over pensionen. Han fik en "leveattest" tilsendt, da han afsonede straf, og bad fængselsbetjentene hjælpe ham. De tog attesten og han har ikke set den siden og har ikke underskrevet den.

Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke kontaktede Sikringsstyrelsen. Han fik besked, når der skete ændringer i pensionen.

Da BA var kommet til Danmark og tiltalte kunne se, at hun ikke ville få arbejde, foreslog han hende at etablere en virksomhed for at få en indtægt. Han skaffede hende kontakter. Han var konsulent for hende. Det lykkedes ikke at indgå kontrakter, og så var tiltalte nødt til at udføre arbejdet. Han har ikke været i nærheden af regnskabet, for det blev lavet, da han afsonede fængselsstraf. Da han så regnskabet, spurgte han V.5 og V.6 hvad det var for noget med de 177.000 kroners lønudgift. Tiltalte havde ingen løn fået. De svarede, at sådan var regnskabet. De var nødt til at skrive det sådan, for ellers gik det ud over BA. Tiltalte gjorde ikke mere ved det, før han fik V.3 som revisor. V.3 sagde, at det ikke kunne passe, at tiltalte havde fået pengene udbetalt. Tiltalte ved ikke, hvad de 177.000 kr. er brugt til - måske materialer til renovering af BAs hus.

Tiltalte har vedrørende forhold 3 forklaret, at det er en startrevolver til løse skud. Han havde købt den i ..., Tyskland, vist i 2001, for at vænne sin hund til lyden af skud, så den ikke blev så skræmt ved nytårsfyrværkeri. Han tog revolveren med til Danmark og den lå i en skuffe hos BA, adskilt. Revolverens pibe og tromle er lukkede.

Om sine personlige forhold har tiltalte oplyst, at han i 1970'erne begyndte at ryge hash. Han havde ryg- og bensmerter, og var uarbejdsdygtig. Han fik meget morfin mod smerterne. Han begyndte på et narkotikamisbrug midt i 1970'erne og sideløbende et spiritusmisbrug. Det endte med noget, der lignede delirium i 1994. Han købte så en cykel og besluttede at tage til Tyskland. Han ville begynde et nyt liv og flygtede fra hverdagen med narko og sprit og en fængselsdom. Han var blevet opereret i ryggen og smerterne var forsvundet.

De arbejdsopgaver, han havde i Tyskland, fik han ingen penge for, fordi hvervgiverne "gik på røven". Han tog til Danmark for at arbejde, da broderen ringede til ham om mulighederne for at få arbejde på G2. Han havde stadig bopæl i Tyskland.

Han har i 2001 fået konstateret, at han har hepatitis C.

Han får ikke længere pension. Han lever af at arbejde i sit eget firma for forskellige entreprenører.

Af sagsakterne fremgår bl.a.

Tiltalte flyttede 4. marts 1996 til Tyskland (bilag 1-3). Det tyske politi har oplyst, at tiltalte ifølge folkeregistret har været tilmeldt adressen ...2, Tyskland fra 20. december 1997 (bilag 1-45).

I marts 1999 købte BA ejendommen ..., Danmark.

Den 1. juni 2001 blev tiltalte anholdt på denne adresse til afsoning af fængselsstraf (bilag 1-36).

Den 6. februar 2002 blev tiltalte tilmeldt folkeregistret på denne adresse (bilag 1-7).

Den 11. januar 2000 søgte tiltalte momsregistrering i Danmark, men ansøgningen blev afvist, da tiltalte ikke stillede den krævede sikkerhed. I ansøgningen var adressen ..., Danmark angivet (bilag 1-4).

Den 1. juli 2000 fik BA registreret virksomhed, "udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt", (bilag 1-9). Registreringen ophørte 10. april 2001.

Den 9. februar 2002 fik tiltalte registreret virksomhed i Danmark (bilag 113).

Det tyske politi har oplyst (bilag 1-45)

"T blev registreret hos Skattekontoret under skatteregistreringsnummer ... vedrørende indkomstskat og omsætningsskat.

Skatteregistreringsnummeret blev givet, fordi hr. T havde anmeldt en erhvervsvirksomhed inden for branchen vedr. indbygning af præfabrikerede standardkomponenter.

Over for Skattekontoret har hr. T indsendt følgende skatteerklæringer:

År	Form for skatteerklæring
1997	Skatteerklæring vedr. indkomst
1997	Skatteerklæring vedr. erhverv
1997	Skatteerklæring vedr. omsætning
1998	Skatteerklæring vedr. indkomst
1998	Skatteerklæring vedr. erhverv
1998	Skatteerklæring vedr. omsætning
1999	Skatteerklæring vedr. indkomst

I skatteerklæringerne vedr. erhverv og omsætning for årene 1997 og 1998 angav hr. T fortjeneste af erhvervsvirksomhed samt omsætning i hvert enkelt tilfælde til 0,- DM., dvs. over for skattekontoret erklærede han, at han i den af ham anmeldte virksomhed ikke havde opnået nogen indtægt eller omsætning.

I skatteerklæringerne vedr. indkomst for årene 1997 og 1998 erklærede hr. T ligeledes, at der ikke havde været nogen fortjeneste. I disse år blev der heller ikke oplyst nogen yderligere indtægt. Udelukkende i året 1999 oplyste hr. T i sin skatteerklæring anden indtægt i form af en pension. Det til ham i året 1999 udbetalte pensionsbidrag opgav hr. T til DM 24.318."

På grundlag af de fakturabilag, som ToldSkat fandt ved momskontrol hos firmaet G1 fliseservice, ved ransagning på ..., Danmark og BA's regnskab, har ToldSkat opgjort tiltaltes indtægt i 1998 til 80.055 kr., i 1999 til 369.240 kr., i 2000 til 88.700 kr. og i 2001 til 177.067 kr. (bilag 1-15).

De fleste indtægtsbilag (bilag 1-48) har et maskinskrevet "hoved": "Firma H2, ...2, Tyskland S.E. .... Arbeite ohne Mehrwegsteyer frei in Danmark". I de fleste af bilagene angives blot: arbejde udført for ... ifølge aftale og et beløb. Nogle er daterede, de fleste er kvitteret af tiltalte, nogle angiver, at arbejdet er udført i bestemte uger, en angiver antal timer og timesats.

Tiltalte havde 2 konti i Sparekassen F1 (bilag 1-12), der viser indbetalinger svarende til ovennævnte indtægtsbilag.

Den 17. april 2002 skrev BA til Skatteforvaltningen (bilag 1-10)

"Som svar på jeres skrivelse angående indkomst i skatteåret 2001 kan jeg oplyse følgende

Indtægter ved udført arbejde	kr.	245.671,00
Lønudgifter	kr.	177.067,00
Indtægt i alt	kr.	68.604,00

..."

Som bilag 1-59 er fremlagt "skærmprint" af skattevæsenets årsopgørelser for tiltalte for årene 1998 - 2000. Det fremgår heraf, at skattevæsenet ikke har modtaget selvangivelse fra tiltalte.

Tiltalte har den 16. april 2002 underskrevet selvangivelse for 2001, hvori alene er oplyst pensionsindtægt 68.416 kr. (bilag 1-59a).

ToldSkat har i "ansvarsvurdering" af 21. oktober 2003 (bilag 1-60) anført, at tiltaltes indkomst for årene 1998-2001 blev takseret svarende til den udbetalte pension, og tiltalte har ikke oplyst til skattevæsenet, at denne skattepligtige indkomst var for lav. Det er vurderet, at tiltalte før 18. februar 1999 har været begrænset skattepligtig i Danmark og derefter fuldt skattepligtig i Danmark.

Den 21. oktober 2003 foretog ToldSkat politianmeldelse (bilag 1-61), og sigtelse blev rejst 17. november 2003 (bilag 1-62).

Som bilag 1-77 er fremlagt en håndskrevet udtalelse, der øverst har påtrykt "V.3". Den er udateret og lyder:

"Til T

Du skal fakturere beløbet uden moms. Det er dog en forudsætning at der på din faktura står dit tyske SE nummer."

Som bilag 2-5 er fremlagt "Leveattest", "Civilstandserklæring" og "Indtægtsoplysning for 1998", der er underskrevet af tiltalte 30. juli 1999. Som vitterlighedsvidne på "Leveattesten" har V.1 underskrevet 22. juli 1999. I "Indtægtsoplysning" er skrevet "pension, mellemst" og under arbejdsindtægt "nein".

Som bilag 2-6 er fremlagt tilsvarende erklæringer, underskrevet af tiltalte 21. juli 2000. V.1 har underskrevet som vitterlighedsvidne uden datering. Skemaet "Indtægtsoplysninger for 1999" er ikke udfyldt.

I "kontorrapport af 30. oktober 2001 fra Den Sociale Sikringsstyrelse" (bilag 2-7) er anført, at tiltalte telefonisk samme dag bl.a. har meddelt, at han bliver løsladt fra afsoning af fængselsdom 7. november 2001, og at han ønsker at arbejde på fuld tid.

Sikringsstyrelsen har ud fra oplysninger fra ToldSkat foretaget beregning af den pension, tiltalte kunne have fået, hvis indtægtsoplysningerne havde omfattet de under forhold 1 omhandlede beløb (bilag 2-15-18).

Sikringsstyrelsen har 13. november 2003 indgivet politianmeldelse (bilag 23) og samme dag underrettet tiltalte herom (bilag 2-4).

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt ubetinget fængselsstraf og tillægsbøde på 190.000 kr. og 3.500 kr.

For Den Sociale Sikringsstyrelse er nedlagt påstand om, at tiltalte skal tilbagebetale 166.938 kr.

Forsvareren har påstået tiltalte frifundet i forhold 1 og 2. Subsidiært og vedrørende det erkendte forhold 3 er indstillet til mildeste straf.

Rettens begrundelse og resultat

Beløbsangivelserne i tiltalens forhold 1 og 2 er ikke anfægtet og lægges til grund.

Det fremgår af sagen, at de omhandlede indtægter hidrører fra tiltaltes arbejde i Danmark eller for dansk virksomhed.

Tiltalte var bopælsregistreret i Tyskland, hvor han havde en camping- eller skurvogn stående på V.1s ejendom. Tiltalte var registreret hos de tyske skattemyndigheder, således at han skulle angive indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Af oplysningerne fra det tyske politi fremgår, at han har indsendt skatteerklæringer for årene 1997-99, men ikke har oplyst erhvervsindtægt eller anden indtægt, bortset fra oplysning om pensionsindtægt i 1999.

Tiltalte har forklaret, at han sendte nogle indtægtsbilag til V.1 for indtægt i Danmark, men at den tyske revisor, V.4, gav besked tilbage om, at disse bilag ikke vedrørte de tyske skattemyndigheder, men vedrørte Danmark.

Tiltaltes tyske kæreste, BA, som han efter hans forklaring levede sammen med i perioder, og som han nu er gift med, købte i 1999 en bopælsejendom i Danmark, som tiltalte fandt til hende, og finansieringen gik til dels over hans bankkonto i Danmark.

Ifølge V.1s forklaring til det tyske politi og til dels hans forklaring i retten, rejste tiltalte og BA til Danmark i 1999, og tiltalte kom derefter kun 6-7 gange om året på besøg i Tyskland nogle dage.

Tiltalte udførte arbejde i Danmark eller for dansk virksomhed, navnlig G1 fliseservice, for betydelige beløb i de omhandlede år.

Tiltalte søgte i januar 2000 om momsregistrering i Danmark, men blev afvist på grund af manglende sikkerhedsstillelse.

BA blev momsregistreret 1. juli 2000.

Det fremgår af tiltaltes egen forklaring, at det var ham, der udførte det arbejde, som BA indgik aftale om, og at det svarede til og blev udført for de samme virksomheder, som tiltalte selv udførte arbejde for. I BAs regnskab for 2001 er opført lønudgift på 177.067 kr., og det fremgår af forklaringerne, at der ikke var andre ansatte i virksomheden end tiltalte.

Tiltalte oplyste som anført ikke sin indtægt ud over pensionen i Tyskland, og han oplyste heller ikke herom til de danske myndigheder.

Tiltaltes egen forklaring om, at han fra ToldSkat havde fået telefonisk oplysning om, at han var "momsfri" i Danmark, har ikke støtte og tilsidesættes.

Retten anser det for ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har været klar over, at de betydelige indtægter skulle oplyses til myndighederne, og at de ikke blev det.

Tiltalte var ikke momsregistreret i Danmark og havde fra den tyske revisor fået oplyst, at indtægterne ikke vedrørte Tyskland, men Danmark.

Under de omstændigheder må tiltalte have været klar over, at der var tale om lønindtægter eller indtægter, der må sidestilles med lønindtægter.

Han vidste, at han kun blev skatteansat af pensionsindtægterne.

Han underskrev indtægtsoplysninger til Den Sociale Sikringsstyrelse for årene 1999 og 2000 uden at oplyse indtægt ud over pensionen, selv om han havde sådan betydelig indtægt.

Tiltalte har selv forklaret, at han ved den telefoniske henvendelse til Sikringsstyrelsen i oktober 2001 var klar over, at anden indtægt påvirkede pensionsudbetalingen.

Retten anser det derfor bevist, at tiltalte bevidst har undladt at oplyse de omhandlede indtægter for at unddrage sig skat og fradrag i pensionsudbetalingen.

Efter oplysningerne om tiltaltes ophold i Tyskland og oplysningerne om udførelse af arbejde i Danmark eller for dansk virksomhed, hans tilknytning til BA og hendes køb af bopælsejendom i Danmark, lægges til grund, at tiltalte var skattepligtig i Danmark af de omhandlede indtægter, således som ToldSkat har anført.

Tiltalte er derfor skyldig i tiltalens forhold 1 og 2.

Ved tiltaltes erkendelse er det bevist, at han er skyldig i tiltalens forhold 3.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 7, til fængsel i 4 måneder samt tillægsbøde 193.500 kr.

Ved straffastsættelsen er i et vist omfang taget hensyn til sagens tidsmæssige forløb.

Erstatningskravet fra Den Sociale Sikringsstyrelse tages efter retsformandens bestemmelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale en samlet tillægsbøde på 193.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Inden 14 dage skal tiltalte betale 166.938 kr. til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

-----------

Vestre Landsrets dom af 21. november 2006, 8. afdeling, S-0418-06

Byretten har den 12. januar 2006 afsagt dom i 1. instans (S 337/2005).

Tiltalte har påstået formildelse, således at fængselsstraffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at tiltalte idømmes en længere fængselsstraf. Anklagemyndigheden har ikke protesteret imod, at fængselsstraffen gøres betinget.

Tiltalen i forhold 2 vedrører rettelig overtrædelse af straffelovens § 279.

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 31. oktober 2006.

Forklaringer

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har taget narkotika siden 1994. Han arbejder på byggepladser med udenlandske firmaer, og forretningen går godt. Han har lavet en aftale om at afdrage gælden til skattevæsenet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter størrelsen af de unddragne og udbetalte beløb i forhold 1 og 2 udmåles fængselsstraffen til fængsel i 6 måneder.

Efter den tid, der er gået siden forhold 1 og 2 blev begået, er det - uanset karakteren af forhold 1 - forsvarligt at gøre fængselsstraffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor.

Tillægsbøden fastsættes til 175.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at fængselsstraffen forhøjes til fængsel i 6 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne landsretsdom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og således at tillægsbøden nedsættes til 175.000 kr. med en forvandlingsstaf af fængsel i 40 dage.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.