Parter

Forsikringsselskabet H1 A/S,
A/S Forsikringsselskabet H2,
A/S Forsikringsselskabet G1,
A/S Forsikringsselskabet G2,
A/S Forsikringsselskabet G3 og
F1 Pensionsforsikringsselskab A/S (tidligere FX Pensionsforsikringsselskab A/S)
(advokat Hans Severin Hansen for alle)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. september 2005.

Påstande

Appellanterne, Forsikringsselskabet H1 A/S, A/S Forsikringsselskabet H2, A/S Forsikringsselskabet G1 A/S Forsikringsselskabet G2, A/S Forsikringsselskabet G3 og F1 Pensionsforsikringsselskab A/S, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Parterne er enige om, at det ikke kan lægges til grund, at et brev, der svarer til Told- og Skattestyrelsens brev af 27. juli 1995 til Tryg, er sendt til Codan og Hafnia.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter realrenteafgiftslovens § 8 a succederer den fortsættende institution i den overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige stilling. Bestemmelsen angiver ikke udtrykkeligt, hvordan realisationssaldoen skal fordeles i tilfælde, hvor en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en del af sin livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution. Højesteret finder af de grunde, der er anført af landsretten, at den af skattemyndighederne valgte fordeling følger af loven og dens formål. Højesteret finder endvidere, at realrenteafgiftslovens § 18 indeholder den fornødne hjemmel til, at skattemyndighederne kan korrigere en aftalt fordeling af realisationssaldoen.

Finanstilsynets tilladelse til selskabernes overdragelse af livsforsikringsbestandene efter lov om forsikringsvirksomhed § 157 afskar ikke skattemyndighederne fra efterfølgende at korrigere den aftalte fordeling af realisationssaldoen, idet tilsynet, som anført af landsretten, skulle iagttage andre hensyn end realrenteafgiftsmæssige.

Efter fusionsskattelovens § 15 c skulle Ligningsrådet give tilladelse til tilførsel af aktiver til et selskab. Ligningsrådet skulle påse opfyldelsen af det såkaldte grenkrav, hvorefter de aktiver og passiver, der blev tilført selskabet, ud fra et organisatorisk synspunkt skulle udgøre en samlet enhed, der kunne fungere ved hjælp af egne midler. Ved overførslen af aktiver og passiver til de nydannede forsikringsselskaber udgjorde den opdelte hensættelse til betaling af udskudt realrenteafgift en ubetydelig andel heraf, der var uden væsentlig betydning for Ligningsrådets vurdering af grenkravet. Det må lægges til grund, at Ligningsrådet ikke foretog en vurdering af, om fordelingen af realisationssaldoen var i overensstemmelse med realrenteafgiftsloven. Højesteret finder, at Ligningsrådet ej heller var forpligtet hertil. Det bemærkes herved, at Ligningsrådet først i 1997 skærpede praksis i relation til fusionsskattelovens § 15 c, således at der i tillæg til grenkravet ville blive lagt vægt på skatte- og afgiftsmæssige hensyn ved afgørelse om tilladelse.

På denne baggrund finder Højesteret, at Ligningsrådets tilladelse ikke kan tages som udtryk for, at fordelingen af realisationssaldoen i selskabernes åbningsbalance var opgjort i overensstemmelse med realrenteafgiftsloven. I hvert fald under de anførte omstændigheder er Ligningsrådets tilladelse ikke til hinder for, at skattemyndighederne kan korrigere den aftalte fordeling. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage de afgiftsmæssige korrektioner, der fulgte af den ovenfor nævnte forståelse af realrenteafgiftslovens § 8 a.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Forsikringsselskabet H1 A/S og A/S Forsikringsselskabet H2 solidarisk betale 800.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A/S Forsikringsselskabet G1 A/S Forsikringsselskabet G2 og A/S Forsikringsselskabet G3 solidarisk betale 200.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for Højesteret skal F1 Pensionsforsikringsselskab A/S betale 1 mio. kr. til Skatteministeriet.

Samtlige appellanter hæfter solidarisk for betaling af sagsomkostninger for Højesteret til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.