Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Finn Walther Petersen, besk.)
Afsagt af landsdommerne
Nils Erik Jensen, Henrik Gam og Anne-Marie Boysen (kst.) med domsmænd
----------
Byrettens dom af 13. oktober 2006 SS 968/05
Tiltalen og parternes påstande.
T er ved anklageskrift af 1. juni 2005 tiltalt for
1
mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1,
ved i tiden den 25. maj 2001 til marts 2002, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have misbrugt en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for H1 A/S, idet tiltalte, som direktør i selskabet og uden tilladelse fra selskabets bestyrelse eller fra moderselskabet, H1 AB, Sverige, solgte følgende private aktiver til selskabet: et surroundsound musikanlæg Onkyo med tilbehør og et satellit navigationsanlæg Dayton MS 6000 for i alt 62.500 kr. samt en motorbåd mrk. Princess for 1.450.000 kr., ligesom tiltalte i perioden fra december 2001 til marts 2002 lod private udgifter, herunder et privat lån hos Mercedes-Benz Finans Danmark A/S, samt forsikringspræmier vedrørende sin private bil betale af H1 A/S med et samlet beløb på 32.512,50 kr., alt hvorved H1 A/S påførtes et samlet formuetab på 1.545.012,50 kr.
2
overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved som hovedanpartshaver og direktør i H2 Holding ApS, nu under konkurs, for perioden 1. juli - 31. december 2001 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have angivet momstilsvaret for selskabet til 0 kr., til trods for at der skulle angives momstilsvar med i alt 110.174 kr., alt hvorved statskassers blev unddraget et tilsvarende afgiftsbeløb.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte idømmes en ubetinget fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Oplysningerne i sagen
Sagen er behandlet med domsmænd.
Tiltalte har afgivet forklaring.
Vidnerne advokat V.1, revisor V.2, V.3, V.4, revisor V.5, V.6 og V.7 har afgivet forklaring.
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte er ikke tidligere straffet
Erstatning
SKAT har krævet, at tiltalte skal betale 110.174 kr. i erstatning.
Tiltalte har ikke anerkendt erstatningspligten.
Tiltalte kan ikke godkende erstatningskravets størrelse.
Rettens begrundelse og resultat
Tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, dog at der alene domfældes for mandatsvig for 1 mill. kr.
Forhold 1
Surroundsound musikanlæg
Tiltalte har ikke fået lov til at sælge sit surroundsound musikanlæg til den danske del af H1. Han har heller ikke haft nogen som helst baggrund for at tro, at dette var tilfældet.
Tiltaltes forklaring om, at svenskerne krævede et videokonferenceanlæg tilsidesættes som utroværdig, idet retten har lagt afgørende vægt på V.7s forklaring om, at der først blev drøftet videokonferenceanlæg på et langt senere tidspunkt. I øvrigt havde han aldrig set aftalen. En sådan disposition ville tillige være usædvanlig for et selskab.
Surroundanlægget er ikke blevet brugt, og anlægget har således ikke haft nogen værdi for selskabet, som blev påført en udgift på et tidspunkt, hvor selskabet i Danmark var nyetableret, og hvor der ikke nødvendigvis var likviditet til nyanskaffelser.
Det er derfor bevist, at tiltalte har påført H1 A/S et tab.
Navigationsanlæg
Tiltalte har ikke fået lov til at sælge sit navigationsanlæg til den danske del af H1. Han har heller ikke haft nogen som helst baggrund for at tro, at dette var tilfældet.
Tiltalte har forklaret, at anlægget allerede sad i hans private bil, idet han havde købt det, mens han var ansat hos G1. G1 havde aldrig betalt det, og derfor beholdt han det. Svenskerne syntes, at det var en god idé, at han havde anlægget, fordi han skulle køre rundt i Danmark og Sverige. Det ville spare tid.
V.7 har forklaret, at han ikke har hørt om navigationsanlægget og derfor ikke gav og aldrig ville give tilladelse til, at en direktør havde et stationært navigationsanlæg i sin egen bil. Han kører selv både i Danmark og Tyskland uden at bruge et, og skulle virksomheden investere i et sådant anlæg, skulle det være bærbart.
På denne baggrund tilsidesættes Ts forklaring som utroværdig, idet en sådan disposition tillige ville være usædvanlig for et selskab.
Da T har taget likvider ud af selskabet på et tidspunkt, hvor det var nystartet, og idet navigationsanlægget hurtigt taber i værdi, har han udsat H1 A/S for en risiko for tab.
Han er derfor skyldig i mandatsvig.
Mercedes Benz
Tiltalte har forklaret, at han havde penge til gode hos H1 A/S for løn mv. Derfor gik han til sin kone, som var bogholder i selskabet, og bad hende om penge til at betale afdrag på og forsikringspræmie for bilen. Han spurgte ingen, fordi det er enhvers ret at bede en arbejdsgiver om udbetaling af tilgodehavender. Hverken han eller medarbejderne havde fået løn for november eller december måned. Han har ikke kunnet give nogen forklaring på, at betalingerne blev tilmeldt selskabets bs-betalinger.
V.4 har heller ikke kunnet forklare noget herom.
Der er ingen dokumentation for, at tiltalte havde penge til gode hos selskabet, tværtimod lægger retten til grund, at tiltalte skulle afstå løn i de første 6 måneder, idet han som kompensation herfor modtog aktier i selskabet. Der er herved lagt vægt på advokat V.1s og V.7s forklaringer. Ifølge V.7 var det helt afgørende, at alle direktører afstod løn i 6 måneder, så de blev medejere. Det skyldtes, at der skulle være samme vilkår for alle. Hertil kommer, at det er en højest usædvanlig disposition for et selskab at betale direktørens private udgifter.
Ifølge tiltaltes egen forklaning blev betalingen ikke godkendt af bestyrelsen eller af direktøren i Sverige, idet tiltalte ikke spurgte nogen, om betalingen var i orden. Da betalingerne samtidig blev tilmeldt selskabets bs-betalinger, hvilket kræver en aktiv handling, finder retten det bevist, at tiltalte bevidst har påført selskabet et tab for at forbedre sin egen likviditet, og det er derfor bevist, at han også i dette forhold har begået mandatsvig.
Båden
Det lægges til grund, at tiltalte, på forespørgsel, havde fået klar besked om, at hverken H1 AB eller H1 A/S skulle eller ville købe hans båd.
Der er herved lagt vægt på den mailkorrespondance, som har været ført mellem tiltalte og V.6, hvoraf fremgår, at der ikke var likviditet til at købe båden. Der er tillige lagt vægt på V.6s og V.7s forklaringer, hvorefter man ikke var interesserede i båden, fordi selskabet i Danmark var nystartet med ganske få medarbejdere. Der var derfor ikke grundlag for at anskaffe en båd, ligesom det ville sende et forkert signal til de svenske medarbejdere, som på det tidspunkt viste løntilbageholdenhed. Da tiltalte sagde, at han var økonomisk presset, opfordrede V.7 ham til at kontakte V.6, der som ansvarlig for finansiering, måske kunne hjælpe tiltalte til en fordelagtig låneaftale. Denne aftale skulle dog alene være for tiltalte som privatperson.
Advokat V.1 har forklaret, at han alene fik nogle ukonkrete og flydende oplysninger fra tiltalte om salg af båden Derfor lavede han ingen købekontrakt. - I det hele taget krævede det en bestyrelsesbeslutning, hvis en direktør skulle sælge private effekter til selskabet, idet der ikke er tale om sædvanlige dispositioner.
Det fremgår af sagen, at tiltalte har underskrevet en købsaftale om båden som både køber og sælger den 1. november 2001. Der er ikke nogen form for forbehold i aftalen.
Den 22. november 2001 sendte tiltalte en uunderskrevet aftale til V.7, som imidlertid ikke har set den. Samtidig sendte tiltalte en mail til V.7 med forslag om, at H1 skulle købe båden.
Der kom intet svar tilbage, men den 21. december 2001 optog tiltalte et lån hos Jyske Bank på 1.416.000 kr., som blev indsat på H1 A/S' konto og hævet umiddelbart efter. Afdrag på bådlånet blev hævet på H1 A/S' konto.
Tiltalte har således handlet mod bedre vidende, og han har i den forbindelse pådraget H1 A/S et tab vedrørende renter og omkostninger, ligesom han har udsat H1 A/S for en betydelig risiko for tab, hvis han ikke selv kunne betale ifølge den personlige kaution, han havde været nødt til at afgive.
Det er herefter rettens opfattelse, at tiltalte har begået underslæb med hensyn til båden.
Retten finder dog, at båden må formodes at kunne sælges, også om vinteren, således at et tab kunne begrænses, og det findes derfor, efter et skøn, bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i underslæb for i alt 1 mill. kr.
Forhold 2
Tiltalte har forklaret, at han talte med statsautoriseret revisor V.5, som sagde, at man kunne afløfte moms af en gæld til Jyske Corp. Finance samt for revisor- og advokatregning. For ikke at snyde nogen, skulle der laves en 0-angivelse, som kunne revideres, når de endelige tal forelå.
V.5 har som vidne forklaret, at han aldrig har foreslået tiltalte noget sådant. Han har ikke haft noget med momsindberetning for 2001 at gøre. H2 Holding havde ingen aktivitet og var derfor ikke momspligtig. Det er derfor heller ikke muligt at afløfte moms, selv om der var betalt momspligtige ydelser.
På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte burde have været klar over, at han ikke kunne trække momsen fra, og han har derfor gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Han har således overtrådt momslovens § 81.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 1, og momslovens § 81, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Retten har ved fastsættelse af straffen lagt vægt på, at der er tale om grove tilfælde af mandatsvig til et stort beløb. Tiltaltes handlinger har påført H1 A/S et tab og en stor risiko for yderligere tab.
Der er også lagt stor vægt på, at forholdene er begået i 2001 og 2002. Det kan ikke tilskrives tiltalte, at sagen først nu er blevet behandlet i retten. Det bemærkes i den forbindelse, at domsforhandling oprindelig var berammet til den 4. og 10. november 2005.
Herefter og da tiltalte i øvrigt er fuldstændig ustraffet og har gode personlige forhold, finder retten det forsvarligt, uanset sagens beløbsmæssige omfang, at gøre straffen betinget alene med vilkår om, at tiltalte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 110.000 kr., jf. § straffelovens 50, stk. 2.
Retsformandens bemærkninger om erstatning.
Tiltalte er fundet skyldig i momsunddragelse, og han skal derfor betale erstatning til SKAT som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.
Tiltalte T skal betale en bøde på 110.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal inden 14 dage betale kr. 110.174 kr, til SKAT. Beløbet forrentes med procesrente fra den 12. november 2006.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler statskassen delvist salær til den beskikkede forsvarer.
----------
Østre Landsrets dom af 8. januar 2008, 18. afdeling, S-3621-06
Byrettens dom af 13. oktober 2006 (SS 968/05) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne advokat V.1, statsautoriseret revisor V.2, V.3, V.4 samt statsautoriseret revisor V.5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
De i byretten af vidnerne V.6 og V.7 afgivne forklaringer er dokumenteret i medhør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at kommunikationen med H1 AB hovedsagligt skete via telefon. Det gjaldt med hensyn til selv meget store beslutninger. Han var i realiteten leder af H1 A/S fra april 2001. Hans indledende arbejde blev faktureret på konsulentbasis. Han blev senere ansat fra 1. oktober 2001, men har på intet tidspunkt fået løn på grund af likviditetsmangel i selskabet. Surroundanlægget skulle kobles sammen med en computer og kunne derved indgå i et videokonferencesystem; anlægget har han senere afleveret til H1. V.7 havde et navigationsanlæg i sin bil, og tiltalte skulle have de samme bilforhold som andre direktører i H1. Det var V.7, der kom med idéen til købet af tiltaltes båd. H1 ville arrangere nogle matchraces, og båden skulle anvendes som dommerbåd eller lignende, men i øvrigt også være et investeringsobjekt. Da V.6 imidlertid ikke kunne skaffe finansieringen, måtte tiltalte selv finde finansieringskilden, og derfor blev købsaftalen af 1. november 2001 indgået, så finansieringsprocessen i forhold til Jyske Bank kunne blive igangsat. Båden skulle overtages temporært og indgå driftsmæssigt hos H1 fra 1. februar 2002. Dette kan være baggrunden for, at han 3 uger senere kun fremsendte et udkast til en købsaftale til V.7. Handlen blev aldrig gennemført, fordi tiltalte og H1 gik fra hinanden. Frem til 2005 steg denne bådtype i værdi, og båden sælges i dag for cirka 1,5 mio. kr. Han erindrer ikke fra V.7 at have modtaget en mail af 11. marts 2002 om, at H1 AB ikke ville købe båden. Mailen må opfattes som en efterrationalisering, idet tiltalte blev afskediget omkring denne dato. Da H1 betalte for udgifter på hans private bil, havde han selv et tilgodehavende hos H1 i form af et krav på dækning af yderligere kørselsudgifter.
Advokat V.1 har supplerende forklaret, at han første gang hørte om båden i slutningen af 2001, da tiltalte sagde noget om et "frit-båd-arrangement", som tiltalte ville drøfte med svenskerne. En sådan konstruktion ville i givet fald have været meget speciel. Den 6. marts 2002 fik han af revisor V.5 at vide, at der var et engagement med Jyske Bank, og det undrede vidnet. Den 1. marts 2002 sendte han en mail til V.7 om dette og det bådearrangement, som tiltalte igen omtalte. Den 11. marts 2002 fik han en mail fra V.7, der udtrykte skuffelse over tiltalte. H1 A/S har i forbindelse med båden lidt et rentetab, og båden var medvirkende til sammenbruddet i selskabet - sagen fik en "rabaldereffekt".
Statsautoriseret revisor V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at det var H1 AB, der anmodede om revisionsberetningen. Han har haft adgang til alt materiale i H1 A/S.
V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at der kan foretages negativ momsangivelse, hvis der sker kreditering af en faktura. Han har heller ikke efterfølgende fået en negativ momsangivelse fra kurator.
V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at de svenske ejere ved H1 AB's direktør og regnskabschefen hyppigt kom til Danmark. Regnskabschefen kontrollerede økonomien i H1 A/S. På sin mand forstod hun, at båden var blevet solgt til H1 AB.
Statsautoriseret revisor V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at hvis moms ellers havde kunnet afløftes, ville det ikke være rigtigt at nulangive.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået af byretten.
Straffen der fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 1, og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, findes passende.
Tillægsbøden findes passende.
Det tiltrædes endvidere, at straffen er gjort betinget på det af byretten fastsatte vilkår.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens afgørelse om erstatning.
Landsretten stadfæster således dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T stedfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.