Dato for offentliggørelse
10 jun 2016 14:05
Serienummer
S nr. 36
Resumé

Denne vejledning retter sig mod producenter af lønsystemer, lønservicebureauer og de virksomheder, der selv vil tilrette deres IT-lønsystemer, så der kan indberettes til eIndkomst og LetLøn.

Hvad er nyt?

Igen ændret validering i eIndkomst
Den validering, der for nylig blev indført på ikke-eksisterende cpr-numre, hvor de første 6 cifre skulle afspejle den reelle fødselsdato, har vist sig uhensigtsmæssig. Valideringen er derfor nedlagt igen. Der er i stedet indsat en anbefaling om formen på konstruerede (fiktive) cpr-numre i afsnit 5. i Indberetningsvejledningen. Teksten lyder således:
Når en person ikke har et cpr-nr., er det en fordel at angive et konstrueret cpr-nr., da det konstruerede cpr-nr. kan bruges til at afstemme og forespørge på. Vi anbefaler, at man ud af de første 6 cifre kan læse personens fødselsdato, men for ikke at ramme et eksisterende cpr-nr., anbefaler vi  at lægge 6 til første ciffer i nummeret. Fx for en person født den 26.5.2001, skal de første 6 cifre være 860501.

 

4.9 Record 6000 
Beskrivelsen af brugen af cpr-nr. på personer, der ikke har et registreret cpr-nr. er ændret som følge af den ændrede validering, som nævnt ovenfor.

4.9.1 Værdisæt til indtægtsart
Muligheden for at bruge indtægtsart 79 til felt 38 AM-bidragsfri B-indkomst er fjernet, idet denne form for B-indkomst altid skal indberettes i felt 36 AM-bidragspligtig B-indkomst.

Indtægtsart 38 kan nu også bruges til undervisningsgodtgørelse, jf. Lov om integrationsgrunduddannelse.

Varsel om nyt felt vedr. løntimer

4.15 Værdisæt til record 6001, 6002, 6003, 6004 og 6005
Når den tid, som en løn vedrører ikke kan opgøres, og det derfor ikke er muligt at indberette løntimerne i felt 200, skal man indberette 9-taller i feltet. Den løsning har vist sig uhensigtsmæssig. Det er derfor besluttet, at når løntimer ikke kan opgøres, skal der sættes et kryds i et felt i stedet. Feltnummer vil være 0220 og feltet placeres i record 6003. Teksten til feltet er "Ingen forhold mellem løn og timer". Vi forventer at feltet bliver implementeret i november 2016 og skal gælde for 2017 og frem, hvor det ikke længere vil være muligt at indberette 9-taller i løntimefeltet (felt 200 i record 6005). Der vil samtidig blive indført en validering på, at indberettede løntimer i felt 200 ikke må overstige 2000. 

4.18 Record 8001
Når en record 8001 følger efter en record 6000, hvori der er angivet et registreret cpr-nummer, så vil systemet automatisk tilrette fødselsdato og køn, så det stemmer overens med det angivne cpr-nr.

 

Spørgsmål til ændringerne, bedes stilet til eindkomst.proces@skat.dk

ISBN-nummer
978-87-93417-56-4