Vestre Landsrets dom af 7. juli 2006, 5. afdeling, S-2631-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Lars Henriksen)

T2
(advokat Jørgen Schouby)

T3
(advokat Kåre Pihlmann)

og

T4
(advokat Michael Juul Eriksen)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Annette Dellgren og Lars Christensen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 29. september 2005, SS 6.00362/2004

Tiltalen og parternes påstande

T1, T2, T3 og T4 er ved anklageskrift modtaget den 26. januar 2004 og efter anklagemyndighedens endelige påstand under domsforhandlingen tiltalt for overtrædelse af

1.

T3 momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af virksomheden H1 (CVR-nr. ...) med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 1. januar 1997 til 31. juli 1999, overfor ToldSkat at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved statskassen blev unddraget afgifter på i alt 2.382.589 kr.

2.

T3 skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1997 til 1999 med forsæt til skatteunddragelse at have angivet overskuddet i sin virksomhed H1 (CVR-nr. ...) for lavt med et samlet beløb på 781.671 kr., idet han i sin selvangivelse,

1. for indkomståret 1997, udeholdt 85.000 kr. i indtægter,
2. for indkomståret 1998, udeholdt 416.566 kr. i indtægter,
3. for indkomståret 1999, udeholdt 280.105 kr. i indtægter,

alt hvorved det offentlige blev unddraget i alt 341.430 kr. i skatter.

3.

T3

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2. jf. stk. 1, litra a,

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1997 til 1999 med forsæt til bidragsunddragelse at have angivet bidragsgrundlaget i sin virksomhed H1 (CVR-nr. ...) for lavt med et samlet beløb på 771.183 kr., idet han i sin selvangivelse,

1. for indkomståret 1997, angav bidragsgrundlaget for lavt med 85.000 kr.,
2. for indkomståret 1998, angav bidragsgrundlaget for lavt med 416.566 kr.,
3. for indkomståret 1999, angav bidragsgrundlaget for lavt med 269.617 kr.,

alt hvorved det offentlige blev unddraget i alt 61.692 kr. i bidrag

4.

T4, T1 og T3

A.

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som henholdsvis interessenter (T4, T1) og udøver af en bestemmende indflydelse (T3) i H2 I/S (CVRnr. ...), i forening og efter fælles forudgående aftale, med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 1. januar 2000 til 30. april 2000, og for at skaffe sig uberettiget vinding overfor ToldSkat at have afgivet urigtige oplysninger i perioden 11. maj 2000 til 17. august 2000 til brug for afgiftskontrollen, og herved svigagtigt bestemt nævnte ToldSkat til foreløbig at acceptere den urigtige momsangivelse, alt hvorved statskassen blev unddraget afgifter på i alt 906.480 kr.

B.

Momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved som henholdsvis interessenter (T4, T1) og udøver af en bestemmende indflydelse (T3) i H2 I/S (CVR-nr. ...), i forening og efter fælles forudgående aftale, med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 1. maj 2000 til 31. december 2000, overfor ToldSkat, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved statskassen blev unddraget afgifter på i alt 1.812.962 kr.

5.

T4

skattekontrollovens § 13, stk. 1, samt arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1999 og 2000 med forsæt til skatte- og bidragsunddragelse at have angivet overskuddet samt bidragsgrundlaget i virksomheden H2 I/S (CVR ...) og virksomheden H3 I/S (CVR ...), i hvilke han var interessent, for lavt med et samlet beløb på 156.799 kr., idet han i sin selvangivelse,

1. for indkomståret 1999, udeholdt 122.416 kr. i indtægter, ligesom han angav bidragsgrundlaget for lavt med et tilsvarende beløb,
2. for indkomståret 2000, udeholdt 34.383 kr. i indtægter, ligesom han angav bidragsgrundlaget for lavt med et tilsvarende beløb,

alt hvorved det offentlige i alt blev unddraget 77.513 kr. i skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

6.

T4 og T2

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som interessenter i H3 I/S (CVR-nr. ...) med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 1. august 1999 til 31. december 2000, overfor ToldSkat, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved statskassen blev unddraget afgifter på i alt 1.035.958 kr.

7.

T3, T4 og T1

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

ved under udøvelse af en bestemmende indflydelse samt som daglige ledere af selskabet H4 Import A/S (CVR-nr. ...), i forening og efter fælles forudgående aftale, med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 12. juli 2001 til 31. december 2001, overfor ToldSkat at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved statskassen blev unddraget afgifter på i alt 1.107.778 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf og har påstået T3 straffet med fængsel i op mod 2 år og 6 måneder, T4 med fængsel i omkring 2 år, T1 med fængsel mellem 1 år og 1 år og 6 måneder og T2 med fængsel i 5 - 8 måneder.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om tillægsbøder, nærmere bestemt således:

T3	Tillægsbøde på ikke under	4.050.000 kr.
T4	Tillægsbøde på ikke under	1.850.000 kr.
T1	Tillægsbøde på ikke under	1.275.000 kr
T2	Tillægsbøde på ikke under	500.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Oplysningerne i sagen

Denne sag er behandlet med domsmænd.

1. Sagens opstart og efterforskning

Om sagens baggrund er oplyst, at ToldSkat ved skrivelse af den 8. juni 2001 anmodede politiet om bistand til ransagning, og at Toldskat, foruden ransagning af de tiltaltes privatadresser og eventuelt tilhørende bankbokse, endvidere ønskede virksomhederne H2 I/S og H3 I/S ransaget. ToldSkat ønskede i den forbindelse beslaglagt materiale fra den 1. januar 1997 og frem til datoen for ransagningen.

Herudover anmodede ToldSkat om afsigelse af editionskendelse overfor ovennævnte virksomheders revisionsselskaber, henholdsvis Revisionsfirmaet R1 og R2 Revision I/S.

Som begrundelse for ransagningsanmodningen anførte ToldSkat, at myndigheden havde modtaget seks anmeldelser om, at H2 I/S og H3 I/S var i stand til at sælge deres varer til priser, der lå betydeligt under markedspriser, herunder endog indkøbspriser, hvilket ifølge de pågældende anmeldere bl.a. indicerede, at der ikke skete korrekt afregning af moms og punktafgifter.

ToldSkat foretog som konsekvens af anmeldelserne nogle forundersøgelser, dels af ovennævnte virksomheder, dels af enkeltmandsvirksomheden H1 v/T3, som H2 I/S og H3 I/S antoges var en videreførelse af.

Ved de foretagne forundersøgelser sammenholdt ToldSkat bl.a. virksomhedernes momsangivelser med det såkaldte Listesystem, og de således foretagne forundersøgelser med baggrund i listesystemet understøttede efter ToldSkats opfattelse umiddelbart, at der var udeholdt en betydelig omsætning.

Politiet anmodede herefter byretten om kendelse til at foretage ransagning af de tiltaltes privatadresser samt virksomhederne H2 I/S samt H3 I/S. Den 20. juni 2001 afsagde byretten kendelse om, at de tiltalte med rimelig grund var mistænkt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81, hvorfor retten tillod politimesteren at foretage ransagning på de ønskede steder med tilhørende husrum, lokaliteter eller genstande.

Ransagningen af virksomhederne H2 I/S og H3 I/S fandt herefter sted den 27. juni 2001, hvorunder der blev sikret en del effekter. I forbindelse med ransagningen konstaterede politiet, at de nævnte virksomheder var i færd med at flytte fra ..., til samme adresse, .... På stedet blev de tiltalte T4, T2 og T1 antruffet, i hvilken forbindelse de blev anholdt af politiet som sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81.

Ransagningen af T4s bopæl fandt sted den 27. juni 2001, hvorunder diverse effekter blev sikret, herunder 311.650 kr. i kontanter, der lå i en sort mappe. Vedrørende det beslaglagte beløb bemærkes, at dette efter anmodning fra tiltaltes forsvarer er blevet overført til ToldSkat til dækning af et ubestridt momskrav, som ToldSkat havde mod T4.

Ransagningen af tiltalte T1s bopæl fandt sted den 27. juni 2001, hvorunder nogle enkelte effekter blev sikret. I forbindelse med anholdelsen af T1 blev denne bl.a. fundet i besiddelse af adskillige håndskrevne kvitteringer og papirlapper.

T2s bopæl blev ransaget den 27. juni 2001. Forud herfor var bl.a. en personbil, tilhørende T2, samt diverse varebiler, der blev benyttet i forbindelse med aktiviteterne i H3 I/S, blevet ransaget. Der blev beslaglagt diverse koster, herunder navnlig regnskabsrelevant materiale (kvitteringer for varekøb- og salg mv.).

Vedrørende udlevering af oplysninger fra virksomhedernes revisorer, blev dette i forhold til revisionsfirmaet R1 foranstaltet gennem samtykke fra T4, hvorimod revisionsvirksomheden R2 Revision I/S protesterede herimod, og herunder alene ønskede at udlevere det relevante materiale ved afsigelse af kendelse. Byretten pålagde herefter ved kendelse af 10. juli 2001 R2 revision I/S at udlevere relevant regnskabsmateriale mv. til politiet, hvilken udlevering fandt sted samme dag.

I forbindelse med efterforskningen af de ovenfor nævnte virksomheder - H2 I/S, H3 I/S og H1 v/T3 - blev det klart for ToldSkat, at disse virksomheders aktiviteter tilsyneladende var blevet videreført i H4 Import A/S. ToldSkats umiddelbare undersøgelser af selskabet H4 Import A/S indicerede ligeledes væsentlige udeholdelser af moms, hvorfor ToldSkat anmodede om politiets bistand til at foretage ransagning af selskabets to forretningsadresser samt hos den i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen formelt registrerede direktør for selskabet, V.3. Endvidere ønskede ToldSkat at foretage ransagning på privatadressen for V.4, hvilken person indtil den 11. juli 2001 var administrerende direktør i H4 Company ApS (det senere H4 Import A/S).

Ransagning af H4 Import A/S blev herefter gennemført den 20. februar 2002 i henhold til kendelse af 19. februar 2002. Firmaadresserne for H4 Import A/S, som der blev foretaget ransagning på, var henholdsvis ...2 og ...1. Sidstnævnte firmaadresse er sammenfaldende med den firmaadresse som interessentskaberne H2 I/S og H3 I/S var ved at flytte til i forbindelse med politiets ransagning den 27. juni 2001.

2. Selskabsforhold

Sagen, herunder den rejste tiltale, involverer flere forskellige virksomheder. Disse er følgende:

• Enkeltmandsvirksomheden H1 v/T3 
• Interessentskabet H2 I/S 
• Interessentskabet H3 I/S 
• Aktieselskabet H4 Import A/S

Ad H1 v/T3

Virksomheden var 100 % ejet af T3, jf. virksomhedens registreringsblanket.

Ad H2 I/S

Der foreligger en ikke-underskrevet købekontrakt angivet som indgået mellem T3 som sælger og T4 og T1 som købere.

Overdragelsen er angivet til at vedrøre virksomheden "H1 engrosafdeling" beliggende ...1.

Af interessentskabskontrakt for H2 I/S fremgår det, at T4 og T1 med virkning fra den 1. august 1999 har besluttet at stifte et interessentskab. Interessentskabskontrakten er underskrevet den 3. marts 2000 af T4 og T1.

Af interessentskabskontraktens tegningsregel fremgår det, at de enkelte interessenter som udgangspunkt kan tegne virksomheden hver for sig vedrørende den daglige drift. Det fremgår af en bankfuldmagt, at T4 den 11. august 1999 har givet T3 fuldmagt til at kunne foretage forskellige dispositioner i relation til H2 I/S's bankkonto i Unibank.

Af virksomhedens registreringsblanket fremgår, at T4 og T1 den 20. juli 1999 sammen påbegyndte interessentskabet H2 I/S fra adressen ...1. Af udskrift fra CVR-registret vedrørende H1 v/T3 fremgår, at virksomheden ophørte pr. 1. august 1999.

Ad H3 I/S

Det fremtår af udskrift fra CVR-registret, at T4 og T2 sammen registrerede virksomheden H3 I/S med start pr. 1. august 1999. Det fremgår endvidere, at virksomheden er registreret som ophørt pr. 31. august 2001.

Ad H4 Import A/S

Det fremgår af købekontrakt af den 10. juli 2001, at T4 og T1 som sælgere overdrager aktiverne i form af inventar og langtidsholdbare fødevarer i deres virksomhed H2 I/S til selskabet H4 Company ApS som køber.

Selskabet H4 Company ApS blev på overdragelsestidspunktet ledet af V.4 som administrerende direktør, men denne udtrådte ifølge udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 11. juli 2001 af direktionen til fordel for V.3. Samme dag ændrede selskabet navn og selskabskonstruktion til H4 Import A/S, ligesom der blev indskudt 375.000 kr. heri til kurs pari. Det fremgår, at bestyrelsen bestod af V.3, V.5 samt KN.

Den 12. juli 2001 gav V.3 en generalfuldmagt til tiltalte T3, hvorved denne blev bemyndiget til at disponere for og repræsentere direktionen i H4 Company ApS.

Der foreligger ingen aktiebog eller lignende for så vidt angår H4 Import A/S, der kan belyse de eksakte ejerforhold.

3. Unddragelsens omfang ifølge anklagemyndigheden

Unddragelsen er beregnet af ToldSkat ved et sammenhold mellem de selvangivne tal overfor et af ToldSkat reguleret regnskab. Til udarbejdelse heraf har ToldSkat benyttet sig af de i forbindelse med ransagningen beslaglagte købs- og salgsfakturaer mv.

Der er under domsforhandlingen i sagen sket dokumentation af en række beregninger med tilhørende underbilag, idet dog langt fra alt sagens materiale er dokumenteret.

Som følge af en række af forsvarerne påpegede forhold har ToldSkat foretaget korrektioner af sagens talmateriale vedrørende forholdene 1 - 6.

Anklagemyndigheden har som følge af de af ToldSkat foretagne korrektioner berigtiget anklageskriftet i det omfang, omberegningerne har ført til nedsættelse af de unddragne beløb, der ligger til grund for tiltalen i sagen.

3.1. Aktiviteterne i enkeltmandsvirksomheden H1 v/T3

Udeholdelse og unddragelse af skyldigt afgiftstilsvar (forhold 1)

Ved ToldSkats beregning af udeholdelsens omfang er der grundlæggende sket en sammenstilling af det af T3 momsangivne tilsvar på den ene side stillet overfor et af ToldSkat beregnet tilsvar på den anden side.

Det beregnede/regulerede tilsvar fremkommer ved, at de købsbilag, der er udfundet ved ransagningen, er blevet sammentalt. ToldSkat har i et vist omfang verificeret varekøbene i de andre EU-lande ved - gennem de udenlandske skattemyndigheder - at kontrollere, hvorvidt de berørte sælgere har bogført et tilsvarende salg. Endelig har ToldSkat gennemgået fortoldningspapirer med henblik på at kontrollere varekøb fra lande udenfor EU.

De beregnede differencer har dannet baggrund for, at ToldSkat har fundet det fornødne belæg for herefter at tilsidesætte T3s egen bogføring, idet ToldSkat har lagt til grund, at denne ikke er foregået i overensstemmelse med retvisende og gældende principper herfor. ToldSkat har derfor med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2 foretaget en skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret. Tilsidesættelsen af T3s regnskab indebærer, at ToldSkat har beregnet et helt nyt - og efter ToldSkats opfattelse - retvisende regnskab, der baserer sig på de i forbindelse med ransagningen fundne købsbilag m.v. De hertil anvendte beregningsmetoder er følende:

Med baggrund i de beregnede varekøb har ToldSkat beregnet vareforbruget. Vareforbrug og varekøb er identisk med forbehold for lagerforskydning/ regulering mellem primo- og ultimolager.

Varelagerforskydningen er beregnet på baggrund af de af T3 indsendte årsregnskaber.

Med baggrund i det beregnede/regulerede vareforbrug er omsætningen beregnet ud fra følgende formel:

Omsætning =	Vareforbruget
	1 - dækningsgraden

For så vidt angår 1997 er dækningsgraden afrundet og angivet i årsregnskabets resultatopgørelse til 16,4 %. I sin beregning har ToldSkat anvendt tallet 16,3 %.

For så vidt angår 1998 og 1999 er der ikke angivet en dækningsgrad i årsregskaberne. Denne er imidlertid beregnet på baggrund af de i årsregnskaberne angivne hovedtal ud fra følgende formel:

Dækningsrad =	omsætning - vareforbrug
	omsætning

Angivet i procent bliver dækningsgraden beregnet ud fra denne formel for 1998 på 15,4 % og for 1999 på 18 %.

Ud fra den således beregnede dækningsgrad er den regulerede omsætning for perioden 1997-1999 beregnet på baggrund af den tidligere angivne formel.

Med baggrund i den regulerede omsætning er salgsmomsen beregnet, idet der herved er fratrukket momsfrit salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Den beregnede salgsmoms er herefter sammenholdt med T3s angivne salgsmoms. Endvidere er der sket beregning af EU-moms og købsmoms, som er sammenholdt med de af T3 angivne tal.

Med baggrund i disse beregninger - og de herunder fremkomne differencer - er det regulerede momstilsvar for 1997, 1998 og 1999 herefter samlet beregnet det beløb, som udgør grundlaget for tiltalen i sagens forhold 1.

Udeholdelse og unddragelse af skyldige skatter (forhold 2)

For så vidt angår indkomståret 1997 har skatteforvaltningen fundet, at T3 har haft en yderligere skønnet omsætning på 85.000 kr. Det foretagne skøn fandt sted, da skatteforvaltningen foretog en privatforbrugsberegning på baggrund af T3s selvangivne indkomst, der viste et rådighedsbeløb på 3.783 kr. til mad, tøj, fornøjelser, husleje, personlige fornødenheder og transport. Skatteforvaltningen anså dette beløb for urealistisk lavt, hvorfor det blev skønnet, at T3 i hvert fald havde haft en omsætning på yderligere 85.000 kr., hvilket beløb udgør en del af den skattemæssige udeholdelse af indkomsten.

Vedrørende indkomstårene 1998 og 1999 har ToldSkat foretaget en regulering af skatteansættelsen på baggrund af den af ToldSkat regulerede omsætning.

For indkomståret 1998 har ToldSkat fundet, at T3 udeholdt 416.566 kr. i indtægter, hvilket beløb er baseret på, at T3 efter ToldSkats opfattelse har selvangivet et for lille dækningsbidrag.

For så vidt angår indkomståret 1999 er differencen mellem det selvangivne og regulerede dækningsbidrag 280.105 kr., hvilket beløb ifølge ToldSkat er identisk med udeholdelsen for indkomståret 1999.

Udeholdelse og unddragelse af skyldigt arbejdsmarkedsbidrag (forhold 3)

Med en enkelt undtagelse går de ovenfor benyttede beløb igen ved beregningen af det regulerede og skyldige arbejdsmarkedsbidrag.

ToldSkat har på baggrund af de beregnede udeholdelser fundet, at der er unddraget et samlet beløb for indkomstperioden 1997-1999 på i alt 61.692 kr., hvilken unddragelse ligger til grund for tiltalerejsningen i sagens forhold 3

3.2 Aktiviteterne i H2 I/S

Udeholdelse og unddragelse af skyldigt afgiftstilsvar (forhold 4)

ToldSkat har fundet det fornødne grundlag for at tilsidesætte interessentskabets eget regnskabsgrundlag til fordel for et af ToldSkat reguleret regnskab med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2, navnlig fordi reskabet ikke opfyldte bogføringslovens bestemmelser om et ført og afstemt kasseregnskab.

ToldSkat har ved beregningen af udeholdelsen anvendt den samme metode, som blev anvendt under forhold 1.

ToldSkat har lagt en dækningsgrad på 13,6 % til grund for beregningen af den regulerede omsætning.

Det skyldige afgiftstilsvar (unddragelsen) udgør herefter efter ToldSkats opfattelse 2.719.442 kr., hvilket beløb er lagt til grund for sagens forhold 4. Beløbet er som følge af at grov momssvig pr. 1. maj 2000 blev omfattet af straffeloens § 89, delt op i to perioder.

3.3. Aktiviteterne i H3 I/S

Udeholdelse og unddragelse af skyldigt afgiftstilsvar (forhold 6)

For så vidt angår H3 I/S har ToldSkat gennem de foretagne forundersøgelser og ud fra den omstændighed at kasseafstemningerne i virksomheden ikke har været effektive, fundet grundlag for at tilsidesætte virksomhedens eget regnskab til fordel for et af ToldSkat udarbejdet regnskab, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

ToldSkat har ved beregningen af udeholdelsen anvendt den samme metode, som blev anvendt under forhold 1 og 4.

Vedrørende selve vareforbruget fremgår der ingen oplysninger om varelageret pr. 31. december 1999, hvorfor ToldSkat har foretaget et skøn over lagerforskydningen.

På baggrund af årsregnskabet for 1999 er dækningsgraden for 1999 beregnet til 22,33 %, hvilken dækningsgrad er lagt til grund for den videre beregning.

På baggrund af virksomhedens egen bogføring for 2000 er dækningsgraden for 2000 beregnet til 20,20 %. Denne dækningsgrad er lagt til grund for den videre beregning.

På baggrund af beregningen er det ToldSkats opfattelse. at den samlede momsunddragelse for perioden 1. august 1999 til 31. december 2000 udgør i alt 1.035.958 kr. Dette beløb ligger til grund for den rejste tiltale i sagens forhold 6.

Særligt om de skattemæssige konsekvenser (forhold 5)

I sagen er der - foruden for T3 - alene medtaget de skattemæssige konsekvenser af de af ToldSkat regulerede regnskaber for T4.

Det følger af § 5 i interessentsskabskontrakten for H2 I/S, at T4 og T1 havde ligelig overskudsdeling, hvorfor udeholdelsen for T4s vedkommende er beregnet som halvdelen heraf for 2000.

For såvidt angår H3 I/S, som var ejet af T4 og T2, har ToldSkat på grundlag af beregningerne forhøjet virksomhedens overskud for 1999. T4s andel er beregnet til 50% heraf.

For 2000 har ToldSkat ikke foretaget beregning af de eventuelle skattemæssige konsekvenser for T4 i relation til H3 I/S.

3.4. Aktiviteterne i H4 Import A/S

UdeholdeIse og unddragelse af skyldigt afgiftstilsvar (forhold 7)

ToldSkat har ligesom for så vidt angår de øvrige i sagen implicerede virksomheder fundet, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger H4 Import A/S, og har følgelig tilsidesat regnskabet og i den forbindelse beregnet sig frem til et nyt.

Til brug herfor har ToldSkat benyttet sig af to beregningsmetoder, henholdsvis kontantprincippet og avanceprincippet. ToldSkat har fundet, at de beregninger, der baserer sig på kontantprincippet var de mest retvisende, idet disse beregninger er opgjort på baggrund af de kontante pengestrømme.

Med baggrund i kontantprincippet har ToldSkat herefter fundet, at der på selskabets bankkonto er blevet indsat 13.997.302,30 kr. ekskl. moms, hidrørende fra pengeoverførsler, dankortbetalinger samt indbetalinger og checks fra kassen. ToldSkat har fundet, at beløbet relaterer sig til selskabets varesalg.

I forhold til selskabets samlede indtjening forbundet med varesalg (omsætningen) er der endvidere taget højde for udtagninger fra kassen, varekøb m.v. Det samlede varesalg er herefter opgjort.

Med udgangspunkt i det beregnede varesalg har ToldSkat herefter foretaget momsmæssige beregninger og sammenholdt dem med de af selskabet angivne angivelser.

Differencen på 1.107.778 kr. er lagt til grund for unddragelsen i sagens forhold 7.

4. Administrative afgørelser i sagen og tiltalerejsning

Der er udarbejdet en række administrative afgørelser i sagen, der af de tiltalte og deres forsvarere er blevet påklaget til landsskatteretten, hvor sagerne er stillet i bero som følge af nærværende straffesag.

De trufne administrative afgørelser er herefter videreforanstaltet til ToldSkat med henblik på en ansvarsvurdering, hvorved ToldSkat fandt, der var grundlag for at indlede en straffesag mod de nu tiltalte.

ToldSkat fremsendte derfor tiltalebegæring, til politi og anklagemyndighed den 11. november 2002.

Anklagemyndigheden rejste herefter tiltale ved anklageskrift af 23. januar 2004 med udgangspunkt i den af ToldSkat beregnede unddragelse.

5. Forklaringer

Tiltalte T3 har forklaret vedrørende forholdene 1, 2 og 3, at han overtog virksomheden H1 i juni 1994. Han havde først et bageri, men ønskede at skifte branche til frugt, grønt og kolonial. Han flyttede firmaet til ...1 for ca. 10 år siden. Han mener, at han i den forbindelse lukkede firmaet i .... Han stod selv for indkøb og salg. Han kan ikke huske, hvem der var hans største leverandør.

Han blev momsregistreret med virksomheden H1 den 30. juni 1994. I begyndelsen var det revisionsfirmaet R3, som lavede regnskaberne. Momsangivelserne blev udfyldt udefra af andre, og tiltalte skrev dem under. Foreholdt bilag 14 i forelæggelsen, side 4, momsangivelse for maj 1997, kan han ikke huske, hvorfor revisionsfirmaet gik over til at lave månedsangivelser. Det var altid revisionsfirmaet eller en ekstern bogholder, som opgjorde posterne. Tiltalte skulle bare skrive under på momsangivelserne. Tiltalte har fortsat købt varer fra EU fra maj 1997 og videre i 1998 og 1999 og ved ikke, hvorfor varekøbene ikke fremgår af momsangivelserne.

Når tiltalte havde foretaget varekøb i EU, modtog han faktura på sædvanlig vis, som blev afleveret til en ekstern bogholder. Der var en del fejlleverancer, og han lagde fakturaerne herfor til side og gav dem ikke til revisionsfirmaet. I nogle tilfælde betalte tiltalte slet ikke for sådanne fejlleverancer. I andre tilfælde skulle leverandøren levere nogle andre varer. Han fik så en ny faktura. Der blev nogle gange udstedt kreditnotaer. De korrekte leverancer, hvor han modtog fakturaer, blev sendt til revisionsfirmaet. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor der for sidste halvår af 1997 samt år 1998 og 1999 ikke fremgår varekøb fra EU af momsangivelserne. Han afleverede sine mapper med fakturaer til revisionsfirmaet. Fakturerne fundet under ransagningen har været forbi revisionsfirmaet.

Foreholdt ToldSkats sammentællinger af varekøb fra andre EU-lande i 1997 under faneblad 17 i forelæggelsen kan han ikke huske, hvor mange varer og for hvor mange penge, han har købt i EU. Men det var mange gange, og sammentællingerne må vel passe. Tiltalte handlede også med lande udenfor EU, for eksempel Tyrkiet. Han havde ikke selv interesser i disse firmaer i Tyrkiet. Hans kunder var mest etniske frugt- og grønthandlere. Han foretog ikke detailsalg. Kunderne kom selv og hentede varerne hos ham. Engang imellem foretog han også levering. Betaling var kontant, med check, dankort eller bankoverførsler. Kunderne fik nogle gange først en følgeseddel og så senere en faktura. Andre gange fik de en faktura med det samme. På følgesedlerne stod der navn, antal og pris. Følgesedlerne plejer at være fortløbende nummereret. Tiltalte førte kontrol med, at følgesedlen blev fulgt op med en faktura. Det var tiltalte, som stod for det administrative, da han ikke havde mange ansatte. Han kan ikke huske hvor mange. Lønnen havde han hjælp til, måske Dataløn.

Tiltaltes bruttoavance var forskellig fra varegruppe til varegruppe. Den svingede fra 2-3 % op til 13 %. Gennemsnitligt lå den på 6-8 %, uden at han dog er sikker. Foreholdt bilag 21 i forelæggelsen, side 6, årsopgørelsen for 1997, mener han, at dækningsbidraget på 16,4 % lyder lidt for højt. Tiltalte ved ikke, hvordan revisionsfirmaet er nået frem til dette. Han har skrevet under som indehaver og har stolet på, at revisoren er kommet frem til den rigtige procentsats. For 1998 og 1999, hvor dækningsbidraget er angivet til 15% og 18 %, mener han også, at det er for højt.

Det er delvist rigtigt at firmaet H1 brugte G1s kundenummer til indkøb af varer hos Gaza. Firmaet H1 havde kun en bestemt kreditgrænse, og når den var opbrugt, brugte firmaet H1 G1s kundenummer. Der kom altid særskilte fakturaer. Han kan ikke huske, om firmaet H1 har solgt frugt og grønt til G1. De har måske købt hos hinanden.

Tiltalte har aldrig set V.6 før, men han tror, at han har set hendes svoger, som hedder LM. Tiltalte mødte ham i sidst i 1997, hvor firmaet H1 købte juice af ham. Firmaet H1s lager lå på ...1, og G2 Import/Export placerede via svogeren varer på lageret. Firmaet H1s lager blev således brugt som lager for G2 Import/Export via svogeren. Det skete flere gange.

Leverandørerne til virksomheden H1 forudfakturerede ham ofte. Tiltalte bestilte for eksempel nogle varer, hvor leverandøren krævede forudbetaling. Fakturaen kom så før varerne. Han fik ingen kreditnota fra leverandøren, hvis leverancen alligevel udeblev. Der forekom også dobbeltfakturering for eksempel hvis der ikke blev leveret i første omgang, mens leverancen så kom senere med endnu en faktura. Leverandrøren sendte så ikke en kreditnota på den første faktura. Der er meget svind i frugt og grønt. Han fik f.eks. 4-5 dage gamle tomater i stedet for helt friske. Det gav store problemer, fordi han var nødt til at sælge dem meget billigt. Han måtte smide meget frugt og grønt væk og havde store renovationsregninger. Der var også svind i kolonial. De fik varer med etiketter på tyrkisk, som ikke må sælges i Danmark. Der var et stort svind på yoghurt på grund af den korte holdbarhed. Der var leverancer, hvor alt var i orden. Fakturaen blev så lagt hen på hylden til bogholderen. Hvis der var fejl, diskuterede han prisnedslag eller returnering af varen med leverandøren. Han husker ikke, om han havde lavet anmærkninger på fakturaerne herom. Nogle gange skrev han på fakturaen andre gange på et notatpapir. Han kan ikke huske, om han lagde disse noter hen til bogholderen.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 4, at virksomheden H1 gik skidt. Han kunne ikke dække omkostningerne ind. Han arbejdede næsten hver dag året rundt. Det var ikke et 8-16 job. Han skulle have barn og besluttede sig derfor for at sælge virksomheden. Han blev gift 1998. og begyndte få tankerne om at sælge virksomheden. Beslutningen herom tog han i 1999. Han ville nærmest forære virksomheden gratis væk, hvis bare andre ville overtage gælden. Han spurgte 10 - 15 personer, men der var ikke nogen, som var rustet til at klare virksomheden.

I juli 1999 solgte han virksomheden til sin bror, T4 samt til T1 og T2. Handlen gik meget stærkt. Ved salget blev firmaet splittet op i to dele, H3 med frugt og grønt, og H2 med kolonial. T1 ville ikke have med frugt og grønt at gøre, og da tiltalte gerne ville sælge det hele, fandt han derfor T2. T1 er hans svoger. T2 er han ikke i familie med, men T2 stammer fra den samme by i Tyrkiet, som tiltalte kommer fra. Tiltalte ved ikke, hvorfor de var interesseret i at overtage et firma, som ikke gik særlig godt. Foreholdt bilag 26 i forelæggelsen, brev af 1. marts 1999 fra Skatteforvaltningen, kan han ikke huske, at skattemyndighederne foreslog en forhøjelse af hans indkomst. Grunden til, at han ønskede at sælge virksomheden, havde ikke noget at gøre med, at skattemyndighederne var begyndt at se på hans forhold.

Tiltalte blev ansat som almindelig lønmodtager i H4 A/S. Han skulle oprindeligt kun arbejde der i tre måneder for at hjælpe dem med at starte op. Det gik imidlertid ikke efter planerne, så han blev lidt længere. Han kan ikke huske, hvor meget han fik i løn. De var kun tre til fire personer i firmaet. T1 stod for indkøb i andre EU-lande, T4 stod for indkøb i Tyrkiet og tiltalte stod for indkøb i Danmark. Salget i Danmark var de fælles om. De havde også lidt salg til udlandet, som de også var fælles om. Foreholdt mappe B, bilag B - 2 - 6. faktura udstedt til G3 i Holland, er det rigtigt, at de har foretaget dette salg. Køberen afhentede vist selv varerne. Tiltalte kontaktede ToldSkat for at tjekke, om det var det rigtige momsnummer, som køberen opgav. Hvis det havde været forkert, ville tiltalte ikke have solgt varerne.

Det var også tiltalte, som skrev momsangivelserne under for H2 I/S. Han ved ikke hvorfor, men sandsynligvis fordi, at de andre ikke forstod dansk særlig godt, og det hele var så hektisk. Tiltalte kontaktede derfor en ekstern bogfører for hjælp, da regnskab ikke er tiltaltes stærke side. Det var både danske og etniske bogholdere, han kontaktede. Der har vel været fire til fem personer involveret i regnskaberne gennem tiden. Der var næsten altid problemer med det, som den forrige bogholder havde lavet. Han kan ikke huske, om bogholderne var timelønnede, men det står i regnskaberne. Han kan ikke huske, hvem der lavede den daglige bogføring og kasseafstemning, men det var ikke tiltalte. Efter salget gik det bedre med virksomheden. Tiltalte fik umiddelbart efter salget af virksomheden en fuldmagt til at bruge i banken. T4 og T1 snakkede kun lidt dansk og ønskede hans hjælp.

T1 er økonomiuddannet, og han stod for indkøbene. Tiltalte vidste ikke, hvordan han skulle håndtere indgående og udgående moms vedrørende EU-varer. Det har han først fundet ud af under denne sag. Derfor kontaktede han revisor. Han stolede på, at det var rigtigt, hvad revisorerne var nået frem til.

Han kendte ikke til den hollandske virksomhed, G3. Det var dog tiltalte, som talte med køberen. Køberen kom med fly til Danmark, hvor tiltalte hentede ham. Køberen havde et hollandsk SE-nummer. Køberen fremviste også et kort, hvorpå der stod firmaets navn. Tiltalte stolede på, at personen var ansat i det pågældende firma, og tiltalte ringede ikke til G3 og tjekkede. Det var et transportsalg, hvor køberen selv skulle sørge for transporten.

Tiltalte mener, at han skiftede revisor fra R3, da han flyttede virksomheden til ...1. Han brugte dog R1, allerede da han drev sin personlige virksomhed. Han mener, at R1 fortsatte som revisor efter overdragelsen. De drøftede ikke et revisorskift. Efter overdragelsen var det stadig tiltalte, som havde kontakten til revisoren. Tiltalte havde også kontakten til ToldSkat, fødevarermyndighederne, banken m.v. på grund af de andres sprogvanskeligheder.

I H2 I/S var de under 10 ansatte. Tiltalte stod for indkøbene i Danmark. Han modtog fakturaer fra leverandørerne, men han tjekkede ikke altid, om fakturaen stemte overens med det leverede. Fakturaer, kreditnotaer m.v. blev lagt i en bunke, som bogholderen kunne tage. Bunken indeholdt også papirer vedrørende køb i Tyrkiet og EU. Tiltalte tog sig af ansættelse af bogholderkonsulenter, som han havde hørt om fra andre. Han husker ikke, om han forklarede bogholderkonsulenterne. hvordan de skulle håndtere bilagene. De kom en gang om ugen, en gang hver 14. dag eller en gang om måneden. Det var forskelligt. Bogholderiet i H2 I/S blev ført over EDB. Tiltalte var ikke selv i stand til det. Det var meningen, at det var R1, som skulle finde en bogholder til dem, men det havde han ikke tid til. Så måtte de selv finde en. Derfor skiftede de revisionsfirma.

I H2 I/S var det forskelligt, hvem af dem, som udstedte fakturaerne. Normalt ville det være den, der foretog salget, som også lavede fakturaerne. Han mener, at de havde et EDB-program til dette. Der blev skrevet en kopi ud til deres eget bogholderi. Kopien blev lagt i en bunke for sig selv til bogholderen. Tiltalte mener, der var kontakt til revisor i forbindelse med udfyldelse af momsangivelserne. Foreholdt bilag 34 i forelæggelsen, momsangivelsen for marts kvartal 2000, er det tiltaltes underskrift på angivelsen. Han har ikke udfyldt noget på angivelsen, andet end skrevet under. Han kan ikke huske, om det var revisoren eller bogholderen, som havde udfyldt momsangivelsen.

Foreholdt bilag 14 i forelæggelsen, side 2, momsangivelse fra firmaet H1 fra 1. kvartal 1997, er det forskellige bogholdere, som har lavet disse momsangivelser. Han skrev under uden at tjekke tallene. Tiltalte tænkte ikke på, at momsangivelsen for 1. kvartal 1997 angav moms af EU-varekøb, mens efterfølgende momsangivelser ikke havde noget udfyldt vedrørende EU-varekøb.

Tiltalte tjente ca. 16-18.000 kr. om måneden, da han var ansat i interessentskaberne. Foreholdt faneblad 17 var G4 en leverandør, som tiltalte tit var oppe at skændes med. Der var masser af fejlleverancer og dårlige varer derfra. Leverandøren sendte af og til en kreditnota. Trods utilfredsheden fortsatte de med samhandlen, da de ikke havde andre.

Der blev i H2 I/S benyttet eksterne bogholdere. De kom ikke ofte, vel et par gange om måneden. Han husker ikke, hvordan de blev aflønnet, og hvor meget de fik i timen. Foreholdt bilag under faneblad 29 i forelæggelsen, side 4, udgiften til revisor på 3.000 kr., mener tiltalte ikke, at beløbet dækker over lønnen til eksterne bogholdere. Den kan måske stå bogført under almindelige lønninger. Foreholdt retsbogen af 18. april 2005. side 2, vedstår han sin forklaring. Foreholdt bilag D-2, faktura udstedt af et firma ved navn G5 i Tyrkiet er logoerne på dette firma og tiltaltes firma ens, fordi han var agent for virksomheden i Danmark. Han var ikke selv ejer eller medejer af virksomheden i Tyrkiet. Der er andre i hans familie, som har andel i den virksomhed. Han vil ikke oplyse hvem. Han ved ikke, om der er betalt flere penge til virksomheden G5 i Tyrkiet, end der er købt varer for.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 7, og foreholdt bilagene under faneblad 13, at det er rigtigt, at han havde fået fuldmagt til at disponere på vegne af H4 Company ApS, senere H4 Import A/S. Direktøren havde givet ham fuldmagten. Efter han kom fra ferie i Tyrkiet, fik han at vide, at H2 I/S var lukket. Han kendte direktøren for H4 import A/S, V.3, som spurgte, om tiltalte ville være med. Tiltalte havde på grund af ferien ikke oplevet ransagningen og syntes, at det lød spændende. hvorfor han takkede ja. Han fik fuldmagt til at repræsentere direktionen. Hvorfor han fik så vidtgående en fuldmagt, ved han ikke, og det var et stort ansvar. Hans løn lå omkring 20.000 kr. om måneden, men med mulighed for forhøjelse.

Tiltalte havde mange flere roller i H4 Import A/S end han havde haft i H2 I/S. Han åbnede f.eks. breve, sendte Dataløn afsted og havde kontakt med banken. Tiltalte arbejdede i ...1. H4 Import A/S havde også adresse på ...2. H4 Compagny ApS solgte det samme, som de havde solgt i H2 I/S, dvs. kolonialvarer. Ved at købe H2 I/S fik selskabet i ...2 en slags ...1-filial. Tiltalte var af og til i ...2. Der var kun en ansat derovre. Måske blev der ansat en mere på et senere tidspunkt. Der var 4 ansatte i ...1. I ...1 var der også et pakkeri, og kunderne købte ofte direkte fra lageret. I ...2 kom kunderne ikke til lageret, derfor havde firmaet derovre ikke så mange ansatte.

Foreholdt momsangivelserne under faneblad 45 i forelæggelsen, er det ham, der har skrevet under på dem. Tallene havde han ikke selv udfyldt. Foreholdt bilag G-2-16, personaleoversigt for H4 Import A/S, forestod TC i begyndelsen bogføringen. Han blev hurtigt udskiftet med SM, som senere blev udskiftet med MM. VN var revisor. Det var blot en plan for personalet, så angivelsen af T1 som ansvarlig for indkøb var ikke en realitet. Indkøb og salg var tiltaltes hovedområde. Kontorarbejderen ved navn DN er han ikke i familie med. Bestyrelsesmedlemmet KN er tiltaltes bror. Tiltalte ville helst selv have siddet i bestyrelsen, men han blev ikke valgt. Tiltalte ved ikke, om KN også havde aktier i selskabet. Han ved ikke, om bestyrelsesmedlemmet V.5 også var ansat i selskabet. Foreholdt momsangivelserne under faneblad 45 i forelæggelsen, undrede det ham ikke, at der nu fremgik noget af rubrik A i momsangivelsen vedrørende varekøb i andre EU-lande, hvilket der ikke havde gjort tidligere i H2 I/S. VN virkede til at have meget styr på det hele. Det var VNs firma, der havde udfyldt tallene i momsangivelserne.

Tiltalte T4 har forklaret vedrørende forhold 4, at han købte sin bror, T3s, virksomhed, som blev delt op i to med kolonial i H2 I/S og frugt og grønt i H3 I/S. Frugt og grønt skal sælges hurtigt, og man skal være meget opmærksom på prisen. Han ville derfor ikke overtage frugt og grønt alene. T3 ville dog sælge det samlet, så tiltalte lavede en aftale med T2 om frugt og grønt og med T1 om kolonial. Det var T3, som tog kontakt til tiltalte. Først lød det ikke som en god ide. Tiltalte havde slet ikke kendskab til sådan en forretning. Han vidste godt, at det ikke gik godt for T3, men han havde brug for en indtægt, og hvis de var flere om det, ville det måske gå bedre. De besluttede sig i løbet af få dage.

Tiltalte kom til Danmark fra Tyrkiet i august 1999 med sin kone og tre børn. De boede lidt hos T3, men fik pr. 1. januar 2000 en lejelejlighed. Han var på det tidspunkt arbejdsløs. Han er uddannet indenfor svejserfaget og har tidligere arbejdet i Danmark som svejser indtil 1994. Han havde intet kendskab til momsregleme i Danmark og troede, at moms, told og afgifter var det samme.

H2 I/S byggede på T3s tidligere forretning, men de indførte også nye varer og udvidede varegrupperne. De fandt bedre leverandører. Tiltalte var ejer sammen med T1. De købte i fællesskab ind, passede telefoner, gjorde rent og solgte varer. T3 solgte også varer. Tiltalte talte ikke så godt dansk, men talte godt tyrkisk. Derfor stod han for varekøb i Tyrkiet. T1 stod for varekøb i EU-lande, mens T3 stod for indkøb i Danmark. Tiltalte var ikke involveret i bogføringen eller i regnskaberne. Han vidste ikke, at de skulle lave kasserapport, og de stemte heller ikke kassen af. På et tidspunkt kom revisoren med bilag, som de skulle bogføre på, og derefter lavede de kasserapport dagligt. Hvad de gjorde før, kan han ikke huske. De eksterne bogholdere stod for det regnskabsmæssige. De lagde papirer og fakturaer på en hylde, hvor bogholderen tog dem.

Når de solgte varer, skrev de i hånden en følgeseddel, når varerne skulle ud. Kunderne fik en kopi, den anden beholdt de. Fakturaerne blev efterfølgende udfærdiget. De skiftedes til at udstede fakturaer. Det var ikke altid den samme person, som skrev følgeseddel og faktura. Nogle kunder fik fakturaen med, andre fik den tilsendt. De beholdt altid en kopi, da de jo skulle holde øje med, om kunderne betalte. Han var ikke indblandet i bogholderiet, men der kom ekstern hjælp. Det var forskellige personer. De fik løn, men han kan ikke huske, om de var timelønnede. Bogholderen fik anvist bunkerne med papir. I begyndelsen troede de, at T3 kunne stå for det regnskabsmæssige, men det viste sig, at T3 heller ikke var stærk i regnskab. De fik derfor ekstern hjælp. De tog den beslutning i fællesskab. De annoncerede ikke efter hjælp. Bogholderne kom af sig selv. Han kan ikke svare på, om der blev skrevet ansættelseskontrakter med bogholderne. T3 skulle hjælpe i forbindelse med bank og myndigheder og fik derfor en fuldmagt.

Foreholdt faneblad 4 i forelæggelsen, er det rigtigt, at det var vilkårene beskrevet i købekontrakten, som de overtog firmaet på. Der findes et underskrevet eksemplar af købekontrakten. De betalte ikke 400.000 kr. på en gang, men de skulle betale 10.000 kr. om måneden. De skulle også overtage gælden. I H2 I/S var det T3, som skrev momsangivelserne under, og det gjorde tiltalte også. Det var tilfældigt, hvem der underskrev momsangivelserne.

I H2 I/S købte de ind i både Tyrkiet og i EU-landene. Fakturaerne fundet under ransagningen kan der have været problemer med. Der var næsten altid problemer. Det var som regel den forkerte vare, som de havde fået leveret. De klagede til leverandøren, men det blev som reel ikke bedre. Leverandørerne sagde nogle gange, at de kunne vente med at betale fakturaen. En problemfaktura blev nogle gange bogført og andre gange opbevaret for sig selv i en mappe. Han kan ikke huske, om de altid fik sagt til bogholderen, at det var en faktura vedrørende forkerte varer.

De solgte i H2 I/S kun en gros. Der var tre typer af leverancer, blandt andet kunder, der købte direkte hos dem. Dem de ikke stolede på, forlangte de kontant betaling af. Forholdet mellem kredit- og kontantsalg var forskelligt fra dag til dag. Midt på måneden skete det ofte, at kunderne ikke havde penge og derfor bad om kredit. Det var for det meste tiltalte, der gik i banken med penge. Det er korrekt, at der under ransagningen blev fundet 311.000 kr., men de 80.000 kr. heraf var tilgodehavende fra en kunde, som havde skyldt firmaet penge gennem længere tid. Resten var penge fra kontantsalg og et lån på 100-150.000 kr. fra den kunde, som havde penge tilgode. De havde fået et godt tilbud, som de ikke selv havde penge til at benytte sig af.

Foreholdt mappe A, bilag A - 12, side 5, afhøringsrapport af 28. juni 2001, kan det godt passe, at han har forklaret til politiet, at pengene stammede fra 3-4 dages omsætning. 311.000 kr. var en ekstraordinær stor omsætning. Lånet var en forudbetaling. Han har lært nu, hvad dækningsbidrag betyder. I H2 I/S var det forskelligt, hvad de tjente på varerne. Der var andre varegrupper, hvor de kun tjente 3 %. De 13 % som ToldSkat har beregnet, kan han ikke udtale sig om.

Tiltalte vidste ikke, hvad et I/S var, da han købte firmaet sammen med T1. I dag ville han nok have oprettet et ApS. Han husker ikke, hvem der foreslog, at de skulle lave et I/S. De slog op i telefonbogen og kontaktede en advokat, som de bad om at oprette et I/S. Han har ikke i firmaet givet bogholderne instrukser og har heller ikke tjekket deres arbejde. Det kunne han heller ikke, eftersom han ingen forstand har på regnskab. De har hele tiden i H2 I/S været T1, T3 og tiltalte, og udover bogholderne var der 1-2 ansatte. Han kan ikke huske, om han eller andre udfærdigede ansættelseskontrakter. Han arbejdede normalt hver dag på lageret. Foreholdt bilag 3-1 i forelæggelsen, har tiltalte muligvis set momsangivelserne i underskrevet stand. De var bagud med mange ting i regnskaberne, og blev bare bedt om at skrive under af bogholderen. Det hele gik meget stærkt.

I H2 I/S solgte de mange kølevarer. Der var måske 1000 forskellige varer i virksomheden og hovedparten var kølevarer, som også var de varer, som de tjente flest penge på. Bruttoavancen på fetaost var måske højere end 3 %. Nogle varegrupper, for eksempel pølser, var der ingen fortjeneste på. Fortjenesten afhang blandt andet af, hvor dygtig man havde været til at købe ind. Det kunne resultere i, at de nogle gange var billigere end konkurrenterne, og andre gange, at det var konkurrenterne, der var billigst. Generelt var de ikke billigere end deres konkurrenter.

Foreholdt bilag A - 12, side 2, er det korrekt, at han har forklaret til politiet, at bruttoavancen kunne være fra 6-7 % til 30-40 %, samt at omsætningen var 20-30 millioner kroner årligt. Foreholdt bilag 29 i forelæggelsen, årsregnskabet for 2000, med angivelse af en omsætning på ca. 17 mio. kr., så solgte de meget mere i 2001, og det var derfor et skøn, hvad omsætningen ville være. Virksomheden gik rigtig godt på det tidspunkt.

Det er rigtigt, at han stod for indkøbene i Tyrkiet. Han kan ikke huske, om der er betalt flere penge til de to tyrkiske firmaer, G5 og G6, end der er købt varer for. Foreholdt bilag D-1, sammentælling fra ToldSkat, som viser, at der er overført flere penge til de to virksomheder, end der er købt varer for, synes han, det lyder mærkeligt. Det kan godt være, at han selv har været med til at overføre penge til virksomhederne, men kun i forbindelse med køb af varer. Nogle gange forudbetalte de for varerne.

Tiltalte har i 2001 optaget en række foto i H2 I/S, hvilke foto er forevist retten. Tiltalte tog de omhandlede foto for at vise, hvor mange varer de kasserede. Der er tale om store partier, som bl.a. er kasseret på grund af udløbsdato, beskadigelser af emballage m.v.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at han ejede H3 I/S sammen med T2. T2 indskød 300.000 kr. Tiltalte indskød ikke nogen penge, men fik i starten heller ikke nogen løn. Hans funktion i H3 I/S var at hjælpe med at modtage varer på lageret og betjene kunder. Han betjente kunder både fra H2 I/S og H3 I/S. Begge firmaer lå i samme bygning. Tiltalte foretog ikke indkøb af grøntsager. T2 havde mere erfaring hermed, så det var T2, som stod herfor. På grund af at de havde et dårligt navn nogen steder, fik de lov at købe hos Gaza gennem G1. De brugte G1s navn ved indkøb hos Gaza.

Ved salg brugte de følgesedler. Tiltalte havde ikke tid til det hele, og det var svært at følge med. Der blev skrevet følgesedler, som skulle følges op med fakturaer. En ansat lavede fakturaerne. Det må have været V.5. Tiltalte tog sig ikke af bogføringen, men skulle sørge for, at det blev gjort. Foreholdt bilag side 3 og 4 under faneblad 44 i forelæggelsen, har han skrevet under på momsangivelserne for de sidste 2 kvartaler i 2000. Han kan ikke huske, hvem tallene blev udfyldt af men det er ikke tiltalte. Han kan ikke huske, hvem han fik momsangivelserne af. De havde så mange forskellige ansatte, så det kunne være hvem som helst, f.eks. V.5, T3 eller MN.

Foreholdt faneblad 37 i forelæggelsen, årsopgørelse 1999 for H3 I/S, ved han ikke, hvor den kommer fra. Foreholdt bilag F-2-1, tiltaltes selvangivelse for 1999, dateret den 20. juli 2000, hvor tiltalte har angivet et underskud på 17.739 kr., er det korrekt, at tallet er det samme som angivet i årsopgørelsen under faneblad 37. Det er tiltalte selv eller hans revisor, som har udfyldt selvangivelsen. Foreholdt bilag F-2-2. tiltaltes selvangivelse for 2000, hvor tiltalte har angivet et underskud på 154.807 kr., er det korrekt, at tallet er det samme som under faneblad 29, årsregnskab for 2000 for H2 I/S. Han kan ikke huske, om han har set disse bilag. Det må være revisoren, som har lavet dem.

Tiltalte har ingen ide om, hvad bruttoavancen var. Foreholdt faneblad 44 i forelæggelsen, momsangivelse for 2000 for H3 I/S, er den underskrevet af MN, som var en ansat. Tiltalte er måske i familie med MN, men vil ikke udtale sig herom.

Foreholdt side 40 i forsvarerens bilagssamling vedrørende T2, kan det godt passe, at tiltalte havde sådan en kalender. På side 41 kan det godt være, at det er tiltalte, som har angivet momsdagen i kalenderen til den 10. august 2000. Det som er skrevet ud for den 15. august 2000 vedrørende moms på side 42 i hans kalender, siger ham ikke noget.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 7, at han og T1 for 1,3 mio. kr. solgte H2 I/S til H4 Company Aps, som blev til H4 Import A/S. H5 DK A/S blev ikke til noget, da ToldSkat ikke ville godkende det. De kunne ikke drive H2 I/S, fordi de manglede alle deres papirer og computere. Kunderne kom ikke. De var måske bange for, at politiet også ville ransage hos dem. Han var ikke medejer af H4 Import A/S og var heller ikke medlem af bestyrelsen, men blot ansat i selskabet. Direktøren i selskabet, V.3, ansatte ham. Tiltalte havde ikke andet arbejde, og pengene for salget af H2 I/S gik til dækning af gæld. H4 Import A/S havde firmaadresse i både ...2 og ...1. Han arbejdede i ...1 og tog sig af salg samt stod for pakkeri og bestilling af varer. Han husker ikke, om der var andre ansatte end ham selv, T3 og T1.

Der var en statsautoriseret revisor i ...2, som havde en medarbejder til at stå for borføringen. De skulle blot selv sætte fakturaerne i mapper. Foreholdt bilag A-12, side 3, afhøringsrapport, hvor tiltalte skulle have forklaret, at aktieselskabet blev stiftet af tiltalte og T1, er det rigtigt, som han havde forklaret. Aktieselskabet han omtaler, var H5 DK A/S. De troede, at firmaet blev en realitet, men af en eller anden grund ville ToldSkat ikke godkende det. På afhøringstidspunktet troede han, at H5 DK A/S var stiftet. På grund af ransagningen solgte de H2 I/S. Der var også andre købere, og de solgte til det bedste bud. Tiltalte kender direktøren, V.3. Tiltalte husker ikke, hvad han fik i løn, men det fremgår af regnskaberne. Tiltalte bestilte varer, men de kunne ikke længere selv bestemme, hvor meget de ville købe. Han kan ikke huske, hvor tit han så direktøren, men direktøren boede i ...1.

Tiltalte er i familie med bestyrelsesmedlemmet i H4 Import A/S, KN. Det er hans lillebror. Han ved ikke, om KN havde nogle forudsætninger for at være med i en bestyrelse. T3 var ansat i selskabet til at tage sig af almindelige ting. Han ved ikke, om T3 fik en fuldmagt. Tiltalte ønskede ikke at tage del i ledelsen, fordi han havde det dårligt psykisk. Han havde ikke noget med bogføringen at gøre. Det var en, som hed MM. Han boede i ...2 og var ansat hos en statsautoriseret revisor. Tiltalte ved ikke, hvor tit han kom. MM ordnede papirerne på kontoret i ...1 eller tog papirerne med til ...2. Tiltalte havde ikke noget med momsangivelserne at gøre. Foreholdt bilagene under faneblad 45, momsangivelserne for 2001, er det revisoren, der havde med det at gøre, ikke tiltalte. Tiltaltes løn i H4 Import A/S var under 20.000 kr. om måneden, men han husker ikke det nøjagtige beløb, måske 16-17.000 kr. Det kan godt passe, at revisoren hed VN. Han kender også det andet bestyrelsesmedlem i selskabet. V.5. Tiltalte husker ikke, om V.5 havde haft noget med H3 I/S at gøre.

Tiltalte var medstifter og medejer af G5 Itc. i Tyrkiet. Han var involveret i selskabet fra omkring begyndelsen af 1995 til slutningen af 1999. I august 1999 flyttede han til Danmark, og G5 Itc. blev lukket ned. Firmaet ejede ikke aktiver af betydning og havde kun et lille lager. G5 Itc. svarede til et dansk anpartsselskab, og tyrkisk lovgivning foreskriver, at sådanne selskaber skal have flere ejere. Tiltalte brugte derfor sin kones navn som den anden ejer. Selskabet handlede med fødevarer, og fungerede som en slags indkøber for andre virksomheder, f.eks. i Holland. Varerne blev købt uden moms og eksporteret uden moms. Tiltalte havde således kendskab til drift af virksomhed, men ikke i Danmark. H2 I/S og G5 Itc. handlede sammen et par gange.

Den tyrkiske virksomhed G6 havde tiltalte ikke noget at gøre med medejermæssigt. H2 I/S handlede med G6. Vidnet har overført penge til G6 i forbindelse med H2 I/S's køb af varer hos selskabet. G6 solgte til andre firmaer i Danmark og i Holland, som H2 I/S også købte fra. H2 I/S købte f.eks. varer fra et firma i Holland, som også havde købt varer fra G6. H2 I/S betalte herefter G6s tilgodehavende. Tiltalte ved ikke præcis, hvorfor denne fremgangsmåde blev benyttet, men firmaerne fik på den måde længere kredittid. Hvis en dansk virksomhed købte for 1.000 kr. hos G6, og H2 I/S havde købt varer hos den danske virksomhed, så betalte H2 I/S de 1.000 kr. til G6. Det skete for det meste, når der var varer involveret, men tiltalte har ikke en klar erindring herom. H2 I/S havde ingen skriftlige aftaler med G6 eller de øvrige firmaer herom.

H2 I/S købte også varer direkte fra andre leverandører i Tyrkiet, og betalte disse leverandører igennem G6. Tiltalte og H2 I/S har heller ikke nogen skriftlige aftaler vedrørende dette. Det skete i forbindelse med f.eks. transportomkostninger eller markedsføringsarbejde, hvor der ikke blev udstedt fakturaer, men blot skete betaling. Der var tyrkiske fakturaer imellem parterne.

H2 I/S havde også mulighed for at købe direkte hos andre leverandører i Tyrkiet, men så skulle de betale forud eller stille sikkerhed. I Tyrkiet bruges en fremdateret check ofte som sikkerhed for betalingen, men H2 I/S kunne ikke få udstedt fremdaterede bankchecks i Danmark, og havde derfor ikke mulighed for at stille sikkerhed, idet almindelige checks ikke kunne bruges.

Tiltalte T1 har forklaret vedrørende forhold 6, at han overtog en del af T3s virksomhed. Tiltalte har en 5-årig uddannelse inden for markedsføring fra et universitet i Tyrkiet. Han har lært generelle ting om økonomi. Han har i Tyrkiet arbejdet for firmaer, som har med marketing at gøre. Han har haft at gøre med drift af hoteller. Siden 1995 har han været involveret som ejer i drift af et hotel i Tyrkiet. T3 er hans kones bror. Tiltalte kom til Danmark i slutningen af juli 1999. Han var da gift med T3s søster. Han havde ikke der forinden haft forbindelse med Danmark. Han afhændede sin andel i hotellet i 1996. Pengene fra hans andel af hotellet blev for en stor dels vedkommende investeret i H2 I/S.

Tiltalte kunne ikke dansk, da han kom til Danmark, og han havde ikke andre muligheder end bistandshjælp, som han ikke kunne få. Da han hørte, at T3 ville sælge sin virksomhed, var det meget gunstigt for ham. Han vidste, at virksomheden ikke gik godt, og han kunne også godt gætte hvorfor. T3 stod for det hele alene. T3 var især blevet træt af det hele, efter at han blev gift og fik barn. Tiltalte troede, at hvis der kom kontrol over virksomheden, så ville den komme til at køre godt. Han ville ikke acceptere at sælge frugt og grønt, fordi der var store ricisi forbundet med dette. I dag kan han se, at det var den helt rigtige beslutning, ud fra alt det svind der er. Kolonialvarer havde lang holdbarhed og var derfor bedre. Tiltalte kender T4 fra Tyrkiet. Han har tillid til ham, og det har han stadig. T4 var tiltaltes partner. Han vidste, at T4 ikke ville snyde ham.

Virksomheden blev overtaget for 400.000 kr. inklusive inventar. Foreholdt bilag A - 14, side 2 nederst, afhøringsrapport af 27. juni 2001, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, hvad han har forklaret til politiet, men han har ikke betalt 500.000 kr. på en gang. De penge han tog med, skulle bruges til indkøb af varer og betaling i henhold til kontrakten. Pengene havde han i kontanter i form af tyske mark. Han havde vekslet pengene i Tyrkiet. Alle pengene var hans, dog nogle i form af lån. Det er rigtigt, at han havde 10-15.000 D-mark i tasken. Dem havde han købt af tyrkere i Danmark.

Da tiltalte kunne tale engelsk, var det ham, som stod for indkøbene i andre EU-lande end Danmark. De første 3-4 måneder havde han ikke kontakt med kunderne, men stod hovedsageligt for indretning af lageret. Han kan ikke huske, hvad de i runde tal købte ind for i 2000. Under afhøringen kunne han huske det, men ikke nu. Han er ikke glad for at arbejde med tal. Når han købte en vare i et EU-land, modtog de en faktura. Hvis fakturaen kom sammen med varen, ville han sammenholde varen med fakturaen. Derefter lagde han fakturaen på en hylde. Der var mange køb, hvor varerne var i orden. I de tilfælde lagde han fakturaen hen på hylden. Hvis der var fejl og mangler ved leverancen, afhængigt af fejlene, ville han levere varerne tilbage. Hvis der var problemer med antallet af varer, ville han meddele dette tilbage til leverandøren. Hvis der ikke var de ønskede varer med, ville de blive leveret tilbage eller solgt videre til andre kunder. Der forekom ikke mange fejlleverancer for hans vedkommende. Han købte ikke kun en slags vare, men mange forskellige. Det skete også, at han fik prisnedslag. I de tilfælde ville det blive modregnet ved næste leverance, og tiltalte forventede, at der i den nye faktura var taget højde herfor.

Fakturaerne blev bogført efter aftale med revisionsfirmaet R1, som også anbefalede bogholdere til dem. Det var T4, som havde kontakten med revisionsfirmaet. Tiltalte kunne ikke på grund af sprogvanskeligheder. ToldSkat har fået alle de fakturaer, som de havde, inklusive fakturaerne med modregningerne. Foreholdt bilag 29 i forelæggelsen, side 4, forklarede tiltalte, at han ikke kan forstå, hvordan ToldSkat er nået frem til et andet tal for varekøb end deres årsregnskab. De havde fået anbefalet bogholdere til at hjælpe dem i det daglige.

T3 var ikke indblandet i de daglige regnskabsmæssige ting. Foreholdt bilag A - I4, side 4 har han forklaret til politiet, at T3 har stået for det daglige salg, ikke at han har stået for den daglige bogføring, idet det var bogholderen. Dog har T3 sat penge i banken. Foreholdt bilag 34 har han ikke haft noget at gøre med momsangivelserne. Han ved ikke, hvordan man kommer frem til tallene. Udover køb og salg i Danmark deltog T3, og i øvrigt dem alle, i drift af virksomheden. T3 var god til dansk, og deltog i møder med forhandlere og banken. Nogle gange skulle T3 også køre ud med varer. De var kort sagt fælles om alt det daglige. T3 hjalp med det hele. Det var kun varekøb, der var opdelt imellem dem. Den, der var på lageret den dag, stod for varesalget.

Virksomhedens kunder var både store kunder og små købmænd. Derudover solgte de varer til udlandet. Kunderne fra ...1 kom selv og hentede varerne på lageret. Kunder, som de ikke havde tillid til, skulle betale kontant, andre kunne godt få kredit. Der kom en masse kunder mellem kl. 7.00 og kl. 10.00. En af dem lavede følgesedlen og en anden lavede fakturaen. Hvis de havde god tid, fik kunderne en faktura med det samme. Hvis de havde travlt, blev fakturaen sendt efterfølgende. Han kan ikke huske, om følgesedlerne var fortløbende nummereret. Det kunne sagtens forekomme, at kunderne fik fakturaen samme dag, som de købte, men så fik de ikke en følgeseddel forinden. De havde det system, at de samlede følgesedlerne på et sted. Sommetider skete der det, at det ikke var de samme beløb, der stod på fakturaen, som der havde stået på følgesedlen.

Virksomheden gik godt. De havde mange forskellige varegrupper, og der var ingen problemer med indkøb og salg af varer. Dog havde de problemer med bogføringen, hvorfor de kontaktede et revisionsfirma. Der var et revisionsfirma, der arbejdede for dem i op mod fem måneder. Han mener ikke, at der var store problemer med varekøbene. De var ikke billigere end konkurrenterne, men lå vel i samme prisniveau. Nogle varer var konkurrenterne billigere med, og andre varer var de selv de billigste med. Salg til udlandet var han ikke meget involveret i. T3 kendte til det hollandske firma. De har ofte måtte smide mælkeprodukter ud, men han ved ikke, hvor meget svind der var.

Foreholdt bilag 3 i forelæggelsen, interessentskabskontrakten. er det hans underskrift, men det er ikke ham, der har skrevet datoen. Han mener, at kontrakten er lavet før den anførte dato. Fysisk havde de startet firmaet men alle de tekniske detaljer kendte han ikke til, da han ikke kunne sproget. Foreholdt bilag 7 i forelæggelsen, registreringsblanket for H2 I/S kan han godt huske, at blanketten blev lavet. Foreholdt bilag 6 i forelæggelsen, fuldmagt til T3, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har skrevet under på fuldmagten, men at han godt ved, at der er udstedt en sådan fuldmagt. Foreholdt bilag 29, årsregnskab for 2000 for H2 I/S, kan han ikke huske revisionsfirmaet. Han kan heller ikke huske, at der blev lavet dette regnskab. Det var hans medejer, der stod for det regnskabsmæssige. Han har aldrig været på revisorens kontor. Revisoren har været til møder i firmaet, men der deltog tiltalte ikke. Foreholdt bilag 32 i forelæggelsen, liste over varekøb fra EU-lande, kender han leverandøren G7 Rice fra England. Han kender også leverandøren G18. G8 kender han ikke. G9 Handelsgesellshaft kender han heller ikke. Det samme gælder G10 Import-Eksport.

Det var tiltalte, som talte med firmaer, hvor man talte engelsk. T4 talte med de firmaer, hvor man kunne tale tyrkisk, selv om de ikke lå i Tyrkiet, men i et EU-land. Foreholdt bilag 29, årsregnskab for 2000 for H2 I/S, kontaktede de revisionsfirmaet R2 Revision. Han ved ikke hvorfor, men de ville gerne være større. Han kan ikke huske, hvornår de kontaktede R2 Revision. Den 27. juni 2001 blev de anholdt, og der foretoges ransagning. Måske fem måneder forinden kontaktede de R2 Revision. Tiltalte havde ikke selv møder med R2 Revision på grund af sprogvanskeligheder. R2 Revision havde bedre tid, og derfor kunne de meget vel være bedre end det tidligere revisionsfirma. R2 Revision skulle ordne alt det regnskabsmæssige og havde sendt medarbejdere ud i firmaet for at bogføre. I perioder kom de i ugevis. De begyndte i 2001, men skulle også se på det foregående år.

Foreholdt bilag F-3-1, selvangivelse for 1999, er det ikke ham, som har udfyldt selvangivelsen, men det er hans underskrift. Han ved ikke, hvem der har udfyldt den for ham. Foreholdt bilag F-3-2, selvangivelse for 2000, er det ikke tiltalte, der er kommet frem til det tal, der er angivet som overskud fra selvstændig virksomhed. Dette tal må komme fra firmaet på en eller anden måde. Revisoren må have fundet frem til tallet. Det er tiltaltes underskrift. Foreholdt bilag F-3-2, side 3, er dette et brev fra revisor MK, hvor selvangivelsen er vedlagt. Derfor må det være revisoren, som har håndteret selvangivelsen. Tiltalte skriver de papirer under, der kommer frem til ham.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 7, og foreholdt bilag under faneblad 11 i forelæggelsen, at han solgte firmaet H2 I/S, fordi han var psykisk påvirket af, at ToldSkat havde beslaglagt alle papirerne ved ransagningen den 27. juni 2001. Nyheden blev spredt hurtigt inden for branchen, og alle ville have deres penge. Han blev ikke medejer af det firma, som overtog H2 I/S. Foreholdt bilag under faneblad 12 i forelæggelsen fik han ikke nogen aktiepost i H4 Import A/S, som køberselskabet blev omdannet til. Han deltog ikke i driften af selskabet. Han var kun ansat i firmaet. Han kender ikke noget til, at firmaet har forretningsadresse både i ...2 og i ...1. Han arbejdede på lageret i ...1 og hjalp kunderne. Han havde ikke noget ansvar. Han havde ikke noget med indkøb at gøre i starten, men det skete, at der kom henvendelser på engelsk, hvor tiltalte hjalp med oversættelse i forbindelse med indkøb.

Foreholdt bilag A-14, side 3, afhøringsrapport af 27. juni 2001, hvor tiltalte har forklaret, at han er medejer af aktieselskabet, kan han ikke huske, at han har forklaret sådan til politiet. H5 DK A/S er ikke det samme selskab som H4 Import A/S. H5 DK A/S var et firma, som han gerne ville stifte sammen med T4, men det blev aldrig til noget. Den i hans forklaring til politiet oplyste samlede aktiekapital på 3 mio. kr. kan være et mål for H5 DK A/S, men han husker det ikke nøjagtigt. Hans rolle var meget begrænset i H4 Import A/S. Han arbejdede kun på lageret og havde ikke noget med bogføringen at gøre. T4 og T3 var ansatte i firmaet, men han ved ikke, om de var medejere. Han ved heller ikke, om T3 fik fuldmagt til at disponere på vegne H4 import A/S. Foreholdt bilag under faneblad 12 i forelæggelsen, hvoraf det fremgår, at selskabet har en direktør, der hedder V.3, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at vedkommende var direktør. Han ved ikke, hvad direktøren lavede, da tiltalte ikke selv var på kontoret. Han kender navnene på dem, som i øvrigt sidder i bestyrelsen, V.5 og KN, men han kender ikke deres funktioner.

Tiltalte og T4 drev virksomheden H2 I/S sammen. Primo 2001 talte de om, at virksomheden skulle omdannes til et aktieselskab. Det var meningen, at tiltalte og T4 fortsat skulle drive selskabet. Han mener, at de havde omdannet virksomheden til et aktieselskab, men han husker det ikke nøjagtigt. De ville gerne udvide markedet og skabe større kapital. H5 DK A/S var deres eget firma, som ikke blev til noget. Han ved ikke, hvorfor de brugte H5-navnet. Det var på grund af ransagningen og de deraf psykiske påvirkninger, at de solgte H2 I/S til H4 Import A/S.

Tiltalte T2 har forklaret vedrørende forhold 6, at han var ejer af H3 I/S sammen med T4. T3 ville sælge sit firma og tog kontakt til tiltalte, men tiltalte afviste ham. Så tog T4 kontakt til tiltalte, og tiltalte svarede T4, at han gerne ville være med. De lavede kontrakten, hvorefter de skulle betale 150.000 kr. i alt til T3. Beløbet blev afdraget. Tiltalte og T4 ejede 50 % hver, og et eventuelt overskud blev delt lige. De havde aftalt, at de hver skulle have en løn på 8.000 kr. om måneden.

I begyndelsen havde de en fuldtidsansat og en deltidsansat. Tiltalte beskæftigede sig mest med indkøb, men tog sig også af salg til kunderne, når han havde tid. Han kørte selv afsted til udlandet i en personbil og købte ind. Engang imellem betalte han direkte til leverandøren, men ofte købte han på kredit. Efter et køb tjekkede han, at varen var i orden. Han afleverede derefter varerne til et transportfirma, som fragtede dem til Danmark.

Ved salg skrev de en følgeseddel og lagde denne på skrivebordet i kontoret. Der skulle efterfølgende udstedes fakturaer. V.5 lavede fakturaerne, men han kunne ikke nå det hele. Tiltalte kunne ikke selv lave fakturaerne, da de blev lavet på en computer, som tiltalte ikke kan betjene. Tiltalte ved ikke præcis, hvad T4 lavede i firmaet, men T4 købte ikke så tit ind. Han ved ikke, om T4 var involveret i det bogføringsmæssige.

Tiltalte har slet ikke haft noget med regnskaberne at gøre. Dog har han skrevet under på momsangivelser for 1999, bilag under forelæggelsens faneblad 43. Han kan ikke huske hvorfor. Han har ikke udfyldt tallene, men han spurgte om, hvad det var, han skrev under på. Han tænkte ikke på, at der ikke var udfyldt noget i rubrik A vedrørende varekøb i EU, selv om han selv købte ind i udlandet. Momsangivelsen på side 2 under faneblad 44 i forelæggelsen har han også underskrevet. Foreholdt bilag under faneblad 37 i forelæggelsen, årsopgørelse for 1999 for H3 I/S, har han ikke haft noget med udarbejdelsen heraf at gøre. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet den. Foreholdt bilagene under faneblad 38 og 39, regnskabet for 1999 og 2000 for H3 I/S, ved han ikke, hvem som har lavet disse regnskaber. Han har ikke selv haft noget med dem at gøre. Foreholdt bilag A-16, afhøringsrapport af 27. juni 2001 af tiltalte, hvor han har forklaret, at det var V.5 og T4, som stod for regnskaberne, er det rigtigt, som han har forklaret til politiet.

H3 I/S gik ikke godt. Bruttoavancen før udgifter var på ca. 12-13 % i gennemsnit. Der var underskud i firmaet. ToldSkats beregning af bruttoavancen er alt for højt. Foreholdt bilag A-16, afhøringsrapporten side 3, har politiet misforstået ham. En bruttoavance på 18-20 % er alt for højt sat.

Varekøb det første års tid fra Gaza foretog H3 I/S i G1s navn. G1 er tiltaltes bror. Han havde et bedre navn end H3 I/S, og Gaza forlangte en bankgaranti fra H3 I/S, som de ikke kunne stille. Derfor fik de lov til at købe ind hos Gaza i tiltaltes brors navn. Fakturaer fra Gaza udstedt til G1 blev overdraget til H3 I/S og bogført hos dem, ligesom H3 I/S fik varerne.

Foreholdt bilag A-16, side 4, vedrørende leverandøren G4, kan tiltalte godt huske ham. Leverandøren gik konkurs, og der var masser af problemer med denne leverandørs varer, som leverandøren selv leverere i en lastbil. De fik en lang række nedslag på fakturaerne fra denne leverandør. Tiltalte var kun i begyndelsen nede at købe varer hos ham, men de blev uvenner, hvorfor tiltalte ikke senere selv var dernede og derfor ikke kunne kontrollere varerne. Det kan godt passe, at de købte for ca. 150.000 kr. om måneden hos denne leverandør. De fortsatte med at bruge ham som leverandør, da der ikke var andre.

T4 og tiltalte skulle bruge et beløb til opstart af H3 I/S. Tiltalte lånte 180.000 kr. i Tyrkiet, og havde et beløb opsparet, så han i alt havde ca. 310.000 kr. Foreholdt forsvarerens bilagssamling side 1, indbetaling på ca. 300.000 kr. i juli 1999, kom de 149.970 kr. fra Tyrkiet og de 150.000 kom fra hans opsparing. De 10.000 kr. var en overførsel fra en anden konto. T4 havde ikke indbetalt noget. Tiltalte har ikke fået andre penge fra firmaet end lønnen på 8.000 kr. og har aldrig set de 310.000 kr., som han indskød i firmaet.

Tiltalte købte varer i Holland og Tyskland. Han kørte som regel søndag aften til Tyskland, hvor han købte varer og afleverede dem til et transportfirma. Derefter kørte tiltalte videre til Holland, hvor han også købte varer og afleverede dem til et transportfirma. Han tog igen til Tyskland, hvor han købte varer og afleverede dem til et transportfirma og var endelig tilbage i Danmark igen om torsdagen. Når han var afsted, sov han i bilen. Ved 10-11 tiden torsdag formiddag køre han hjem til sig selv. Fredag var han igen på arbejde. Lørdag holdt han nogen gange fri. Han arbejdede ...1.

Tiltalte kom til Danmark i 1977 og har blandt andet arbejdet hos G1, som ejes af hans lillebror. G1 solgte bl.a. flugt og grønt og indkøbte det hos Gaza. Foreholdt bilag F-4-1, selvangivelsen for 1999, er der vedlagt en årsopgørelse for H3 I/S, bilag under faneblad 37 i forelæggelsen. Underskriften på selvangivelsen er tiltaltes, men han har ikke udfyldt den med tallet fra årsopgørelsen. Han kan ikke huske, hvem der har udfyldt selvangivelsen.

De varer, som ikke blev solgt en gros i H3 I/S, blev solgt af H3 I/S på G11 fra en stand, som de stillede op. Han kan ikke sige, hvor meget der blev solgt. Det var ikke alt, som kunne sælges på G11. Resten smed de ud. Indtægterne fra salget på G11 plejede at blive bogført. Det var V.5, som tog sig af dette. I H3 I/S solgte de ikke andre varer end frugt og grønt. De har således ikke solgt mel, og tiltalte ved ikke, hvor fakturaen, udstedt til H3 I/S på et stort parti mel, kommer fra.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans kone er syg efter en depression, som hun fik efter ransagningen i 2001. Hun har tidligere haft arbejde, men holdt op hermed i 1998 eller 1999, da hun fik barn. Hun kan på grund af sin sygdom ikke klare sig selv.

Vidnet V.1 har forklaret, at han er direktør for G12 Food A/S. Firmaet har siden 1984 handlet med .... Firmaet eksporterer primært sine varer og sælger til etniske kunder i hele Europa og i Danmark. Firmaet er ... virksomhed med 200 ansatte og en omsætning på 700 mio. kr. Nogle af deres kunder var konkurrenter med H4. De handlede ikke selv med H4. Foreholdt bilag A-39-2, kan han bekræfte, at han den 15. maj 2000 skrev til ToldSkat og anbefalede ToldSkat at se nærmere på H4.

Årsagen til henvendelsen til ToldSkat var, at firmaets kunde i Danmark, G13 Import A/S, mødte stigende konkurrence ved salg i Danmark af de produkter, som de købte hos G12 Food A/S. Produkterne blev på markedet solgt billigere, end G12 Food A/S selv solgte til. G12 Food A/S solgte kun produktet i Danmark til G13 Import A/S og ellers til udlandet, primært Tyskland, Holland og Belgien. G12 Food A/S' pris ved salg af varen til udlandet var højere, end prisen på samme vare, som den blev solgt til på markedet i Danmark. De undrede sig meget over, hvordan det kunne lade sig gøre. Der var jo ikke mange, der ville sælge med tab. Det var hans indtryk, at parallelimporten var sat i system. Varerne var overalt i Danmark. Der var kun en producent af den solgte vare, og det var G12 Food A/S, og deres navn og kode fremgik af varerne.

Hans medarbejder tjekkede butikkerne i Danmark, fordi det var et stort problem, hvilket det også er i dag. Der blev udarbejdet rapporter over de interne undersøgelser. Han mener, at han stadig har nogle rapporter tilbage fra 1998. Han vil gerne sende disse rapporter til anklagemyndigheden. Varerne dukkede op i detailforretningerne. De undersøgte ikke, hvor varerne kom fra. Grunden til, at de fik mistanke mod H4, var blandt andet. at hans medarbejdere så lastbiler fra H4 levere varerne til grønttorvet i både ...2, ...1 og ...4. Bagefter konstaterede de også, at varerne fra udlandet blev solgt fra H4s udsalg. Han husker ikke, om H4s logo stod på siden af lastbilerne.

G13 Import A/S var utilfredse med denne ulovlige reeksport, men de bad ikke G12 Food A/S om at anmelde forholdet. G12 Food A/S ejer 10% af G13 Import A/S. Produktet er ... i en dåse, som der står forskellige sprog på. På varerne stod koder, som viste, at varerne var eksporteret af G12 Food A/S til udlandet, bl.a. til en kunde i Holland, som hedder G14. Han kontaktede de udenlandske kunder i forbindelse med denne parallelimport og gjorde klart, at G12 Food A/S ikke ville have, at varerne blev reeksporteret til Danmark. Det har han gjort utallige gange, men intet skete. Han ved ikke, hvad H4 har købt varer for. G12 Food A/S solgte varen til G14 i Holland for 4,93 euro pr. kg. Den maksimale rabat til dette firma var 10 %, hvilket giver 33 kr pr. kg eksl. moms. Samme vare blev solgt til 40 kr. inkl. moms af H4 i Danmark.

Vidnet V.2 har forklaret, at han var ansat i kontrolafdelingen i ...1 fra 1. august 2000 til 30. august 2003. Han er nu ansat ved Told- og skattestyrelsen i planlægningsafdelingen og arbejder bl.a. med den overordnede kontrol på landsplan. Det var primært vidnet, som foretog kontrollen af H2 I/S og H3 I/S. De havde fokus på engrosleddet til den sorte økonomi, efter at have haft fokus på detailleddet, bl.a. i kiosker, grønthandlere og pizzariaer. De valgte at kigge nærmere på H2 I/S og H3 I/S, da de havde fået en række anmeldelser om, at firmaerne ikke blev drevet efter bogen. En anmelder havde bl.a. nævnt, at 1 kg, som de solgte til Holland for 33 kr. efterfølgende blev solgt i Danmark for 40 kr. Det kan ikke lade sig gøre uden et stort tab, eller også er der noget galt med momsafregningen.

ToldSkat tjekkede derfor listesystemet, hvoraf det fremgår, hvad der er købt i andre EU-lande. På grundlag heraf anmodede ToldSkat politiet om hjælp til ransagning, og der blev beslaglagt en mængde regnskabsbilag.

Gennemgangen af det beslaglagte bilagsmateriale endte med, at ToldSkat tilsidesatte virksomhedernes egne regnskaber. Baggrunden herfor var bl.a., at der hverken var ført kasseregnskab eller lavet kasseafstemninger, indtægtsbilagene var ikke pålidelige, og man kunne ikke følge varesalg til varedebitor og videre til indbetaling i banken. Der var mange grundlæggende fejl. Der var også noget galt med varekøbet, idet en del af varekøbet ikke var posteret. Nogle køb fra andre EU-lande var posteret som varekøb i Danmark. Det kan have nogle uheldige momsmæssige konsekvenser, idet der ved postering af varekøb i Danmark skete en automatisk beregning af moms med 25%, som der var fradrag for.

ToldSkat skabte på grundlag af det beslaglagte materiale nye regnskaber. De tog udgangspunkt i virksomhedernes varekøb. Alle købsfakturaer blev gået igennem. Foreholdt bilag under faneblad 17 i forelæggelsen, er det en sammentælling over varekøb fra andre EU-lande i 1997 for virksomheden H1. De anmodede ligeledes udenlandske myndigheder om oplysninger om udenlandske virksomheders salg til H1. En meget stor del af fakturaerne i sammentællingen er verificeret af udenlandske myndigheder, også selv om det ikke er markeret som verificeret, vedrører køb, som der ikke i det beslaglagte materiale er fundet fakturaer på, men hvor købet er bekræftet af udenlandske myndigheder. Samme opgørelse, som blev udfærdiget for køb i andre EU-lande, blev udfærdiget for virksomhedernes køb i Danmark og i ikke EU-lande. Det var en ren sammentælling af konstaterede varekøb, og der indgik ikke noget element af skøn i opgørelsen.

Næste skridt var at konstatere, hvad vareforbruget havde været. Dette krævede en beregning af varelagerforskydningen, altså forskellen mellem varelageret primo og varelageret ultimo. Der er forskel på varelagerforskydningen i de forskellige virksomheder. ToldSkat anvendte nogle af virksomhedernes egne opgørelser af varelagerforskydninger, selv om de selvsamme regnskaber blev tilsidesat, da virksomhedernes egne angivelser ikke virkede urealistiske på dette punkt. De blev nødt hertil, fordi virksomhederne ikke havde lister over varelageret. I H1 var der ifølge regnskabet for 1997 flere varer på lager ultimo end primo.

Efter at have nået frem til et vareforbrug, skulle ToldSkat skønne omsætningens størrelse. De tog for 1997 til 2000 udgangspunkt i det, som virksomhederne selv havde angivet i bruttoavance eller dækningsgrad. Bruttoavancen er forholdet mellem vareforbruget og omsætningen. Der er taget højde for svind i bruttoavanceprocenten, idet det er med i varelagerreguleningen.

Bogføringssystemet i H1 var Concorde. I H2 I/S og H3 I/S blev Windfinans brugt. Man kan slå automatisk momsberegning til og fra i Windfinans. Foreholdt bilag under faneblad 17 i forelæggelsen, er der rettet henvendelse til udenlandske myndigheder gennem Told- og Skattestyrelsen. I listesvstemet, hvortil virksomheder i EU skal indberette salg, slås f.eks. "H1" op, og man får en udskrift af, hvad der er indberettet på virksomheden. Der er også spurgt konkret i udlandet på virksomhederne.

For H3 I/S har ToldSkat for 1999/2000 skønnet over varelageret. Fejlkilderne i regnskabsmaterialet var primært kasseregnskabet, som ikke var pålideligt. I perioder var der en negativ kassebeholdning, og den svingende meget. De forsøgte at sammenholde følgesedler med fakturarer, hvilket ikke var muligt. Det samme gjorde sig gældende ved forsøg på at sammenholde varetransporter med fakturaer. Varekøb var ikke bogført, selv om listesystemet viste, at der var salg. Der lå endvidere indkøbsbilag, som ikke var bogført, specielt i H3 I/S. Varekøb blev bogført på de forkerte konti, f.eks. blev køb i EU bogført som køb i Danmark. Der var dog sket en rimelig kontinuerlig bogføring i H3 I/S. Der var dog en lang periode i H3 I/S, hvor der ikke var bogført varekøb, som fremgik af udstedte fakturaer. Varesalget var imidlertid bogført. Kontoen for købsmoms havde et forkert udvisende, fordi varekøb i andre EU-lande var bogført på den forkerte konto. Uanset det fejlagtige regnskab, mente ToldSkat godt, at virksomhedens egen brutteavanceprocent kunne anvendes.

Privatforbrugsberegninger er ikke anvendelige på den typer virksomheder, som de i sagen omhandlede, hvorfor ToldSkat ikke har udfærdiget sådanne. Privatforbrugsberegninger viser, hvad der er tjent i årets løb, men kontanter kan gemmes i udlandet, og virksomhederne har en meget stor handel med både ind- og udland, så det er nærmest umuligt at lave en pålidelig privatforbrugsberegning i dette tilfælde. I forhold til pizzeriaer er det normalt at lave privatforbrugsberegninger.

ToldSkat havde i 1997 formentlig ikke lyst til at lave en gennemgribende undersøgelse af regnskaberne, hvorfor de i stedet lavede en privatforbrugsberegning. T1s privatforbrugsberegning er fra før ransagningen. I denne sag har ToldSkat brugt en metode, som er langt mere sikker end privatforbrugsberegninger, og metoden er også meget mere omfattende og arbejdskrævende.

Foreholdt bilag under faneblad 17 i forelæggelsen, linie 3, en leverandør ved navn G20, er tallet angivet som verificeret, fordi der ikke var nogen købsfaktura i det beslaglagte materiale. En journalsag, som forsvarerne har haft aktindsigt i, indeholder skrivelsen fra den udenlandske myndig, som har verificeret købet, samt en kopi af fakturaen.

Vidnet har forklaret vedrørende forhold 1, at fremgangsmåden som netop beskrevet også er brugt vedrørende virksomheden H1. Bruttoavanceprocenten er taget fra regnskabet. Hvis regnskabet ikke har angivet en bruttoavanceprocent, er bruttoavanceprocenten beregnet på grundlag af vareforbruget og omsætningen.

Forholdt bilag C-2-2 vedrørende virksomheden H1s køb hos Gaza har ToldSkat forespurgt på kundenummer ... og ... nummer ... er H1s kundenummer. mens nummer ... formelt er G1s kundenummer. ToldSkat har anset varekøb på G1s kundenummer som værende H1s varekøb. Baggrunden herfor var, at de i det beslaglagte materiale for H1 fandt en del fakturaer udstedt af Gaza til G1 samt kontoudtog udstedt af Gaza til G1. På nogle af fakturaerne stod der, at varerne var leveret til H1, selv om fakturaren var udstedt til G1. H1 har udstedt 11 checks til Gaza for varer faktureret til G1. I kontoudtogene i bilag C-2-2 kan man se, at i de perioder, hvor Gaza ikke har solgt til H1s kundenummer, så blev der solgt til G1s kundenummer. Når der ikke blev købt i et varenummer, blev der købt i det andet varenummer.

Efter at have beregnet omsætningen, så ToldSkat på, om noget af salget kunne ske momsfrit. Det kan det bl.a. ved salg til andre EU-lande, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Det tog ToldSkat forbehold for ved beregningen. Ved køb af varer i et andet EU-land går salgs- og købsmomsen i nul. Der er fradrag forkøbsmomsen. Mange gange var der ikke angivet moms af varekøb i andre EU-lande. Manglende opgivelse af varekøb i andre EU-lande har den konsekvens, at man ikke kan afstemme listesystemet med regnskabet, og ikke kan konstatere varekøbets omfang. Købsmomsen er i deres beregninger blevet større, idet virksomheden skulle have fradrag for EU-moms. Den samlede unddragelse i forhold 1 beløber sig til 2.558.636 kr.

Samtlige indkøb hos Gaza i G1s navn er henført til H1. G1 er en mindre købmand, som sælger alle former for kolonialvarer. Der indgår formentlig også frugt og grønt i G1s sortiment. Gaza har oplyst, at det altid var T2, som var hos Gaza for at hente varer.

Vidnet har vedrørende forhold 2 og 3 og foreholdt bilag under faneblad 17 i forelæggelsen, side 3, kosternummer 56, bilag B53 vedrørende virksomheden G15, samt bilag 17 a, side 1 i forelæggelsen, forklaret, at der ikke er tale om en faktura, men en følgeseddel. Foreholdt bilag 17 a, side 2, i forelæggelsen, er det nok en kreditnota på 7.546 DEM fra virksomheden G16. Sammenholdt med bilag 17 kan det ikke ses, at kreditnotaen er trukket fra. Vidnet har ikke set kreditnotaen før. Foreholdt bilag under faneblad 17 i forelæggelsen, side 2, kosternummer 68, bilag A70, det er korrekt, at han har medtaget et varekøb fra G4 på 15.000 kr. Det er ligeledes korrekt, at der i bilag 17 a, side 3, er en kreditnota med samme dato og beløb. Han mener ikke, at dette er påfaldende. Der burde være trukket 15.000 kr. fra, i stedet for lagt til, hvis beløbet skulle medtages i opgørelsen. Foreholdt bilag under faneblad 17 i forelæggelsen, side 6. kosternummer 84, bilag B 131, har han taget beløbet med i opgørelsen, selv om det bilag 17 a. side 6, i forelæggelsen fremgår, at fakturaen er udstedt til G2 Import & Exports. Fakturaen er henført til H1, fordi CVR/SE-nummeret blev afmeldt den 12. marts 1998, som var før det pågældende varekøb. ToldSkat forespurgte de engelske myndigheder med hensyn til CVR/SE-nummeret, som en V.6 var indehaver af. V.6 oplyste, at varerne var leveret til og betalt af T3. Endvidere var G2 Import & Eksports adresse sammenfaldende med H1s adresse på ...1.

Der skete for 1997 - 1999 en forhøjelse af H1s punktafgifter. Han er bekendt med, hvordan sagen er blevet afgjort i landsskatteretten. ToldSkat havde foretaget nogle skøn over vægten af emballage.

Vidnet har vedrørende forhold 4 forklaret, at ToldSkat grundlæggende har anvendt samme metode ved H2 I/S som ved H1. Ved opgørelse af vareforbruget i H2 I/S fandt de ud af, at virksomheden havde bogført varekøb i andre EU-lande som varekøb i Danmark. ToldSkat korrigerede herfor. ToldSkat fandt endvidere underlige posteringer, som f.eks. udokumenterede varekøb, som de trak ud af regnskabet til H2 I/S' fordel. De udokumenterede varekøb konstaterede de ved udtræk fra virksomhedens PC, men der var ingen bilag til disse posteringer.

Foreholdt bilag under faneblad 29 i forelæggelsen, side 2. resultatopgørelsen for 2000, er bruttoavancen 9,2 %. I bilag under faneblad 36, regulering af årsregnskabet for 2000, er bruttoavancen beregnet beregnet af ToldSkat på 13,6% Grunden hertil er, at der var to forhold, som ikke skulle indgå, nemlig punktafgifter og hjemtagelsesomkostninger. Der var foretaget en forhøjelse af punktafgifterne, og det ville give et forkert billede af virksomheden, hvis de blev medtaget, idet vareforbruget ville blive højere, og derved ville også omsætningen blive højere. Hjemtagelsesomkostninger er en fast omkostning, som ToldSkat ikke har medtaget i opgørelsen af bruttoavancen i nogen af virksomhederne.

Foreholdt bilag D-1 var der ved sammenhold af køb i Tyrkiet og pengeoverførsler til Tyrkiet en stor uoverensstemmelse. Der blev overført flere penge til Tyrkiet, end der blev købt varer for. Således blev der overført for ca. 3,8 mio. kr. til Tyrkiet. men kun importeret varer for ca. 1,7 mio. fra Tyrkiet.

H2 I/S salg til andre EU-lande er blevet undersøgt ved, at politiet to gange har været i Tyskland for at afhøre de udenlandske virksomheders ejere. Myndighederne har også verificeret salg til andre EU-lande. Undersøgelserne viste, at der fandtes salgsfakturaer, som ikke havde et reelt salg bag sig. Når sådanne fakturaer blev taget ud af omsætningen, viste omsætningen sig at være væsentlig mindre end varekøbet, hvilket ville give et stort underskud. For at få overskud har virksomheden været nødt til at puste varesalget i EU op.

Foreholdt side 31 i forelæggelsen, har H2 I/S beregnet momsen af køb i andre EU-lande og har taget fradrag herfor i købsmomsen, men har ikke angivet det som EU-moms. ToldSkats beregning af købsmomsen er væsentlig højere end virksomhedens beregning. Bilag under faneblad 36 i forelæggelsen er virksomhedens bogføring, hvor varekøb i andre EU-lande er angivet til ca. 6,9 mio. Varekøbet var reelt meget større i andre EU-lande. Differencen på 1,8 mio. vedrørende salgsmoms angår den anvendte bruttoavance. Resten af differencen hidrører fra forkert håndtering af EU-moms og købsmoms. Differencen er på ca. 900.000 kr.

Foreholdt bilag under faneblad 32 i forelæggelsen, refererer kosternumrene til politiets kosterrapporter. Bilagene er i mappe 722. De to første fakturaer er fra 1999, men ToldSkat har taget dem med under år 2000, fordi firmaet selv har bogført dem i 2000, og den ene faktura er dateret 31. december 1999. Dette er ikke helt efter bogen, men er heller ikke meget forkert.

Foreholdt bilag under faneblad 33 viser det import fra tredielande. Datoerne er indfortoldningsdatoerne. Faktura fra G6, bilag A300, dateret den 3. december 1999, er med under år 2000, fordi varerne er fragtet med skib, og først var i Danmark den 9. februar 2000. Importmomsen bliver først betalt på indfortoldningstidspunktet, og først på dette tidspunkt kan der ske fradrag.

Yderligere fakturaer begge fra 28. januar 2000 fra G6 hver på ca. 40.000 kr. er indfortoldet samtidigt, og giver samlet beløbet under bilag A303 under faneblad 33 i forelæggelsen.

Foreholdt bilag under faneblad 22 i forelæggelsen, revisormanualen, har denne kun været anvendt en gang, og det var i forbindelse med ransagningen. Man kunne der læse de normale bruttoavanceprocenter for købmænd og supermarkeder, altså detailleddet, som var på 15 - 22%. I ransagningsanmodningen brugte ToldSkat bruttoavanceprocenten.

Vidnet har vedrørende forhold 6 og foreholdt bilag under faneblad 38 og 39 i forelæggelsen, forklaret, at bogføringsbilagene kommer fra de PC'ere, der blev beslaglagt under ransagningen. Bogføring stammer fra programmet Windfinans. ToldSkat tog udgangspunkt i H3 I/S' bogføring og stemte det af med det underliggende bilagsmateriale. I 1999 omkring august påbegyndte H3 I/S sin drift, og ToldSkat så på aktiviteterne frem til 31. december 1999. Årsopgørelsen for 1999 under faneblad 37 i forelæggelsen blev indsendt af virksomheden sammen med selvangivelsen. Der var uoverensstemmelser mellem årsopgørelsen for 1999 og bogføringen for 1999.

Foreholdt mappe K, T4, faneblad 7, er det en regulering af årsregnskab for 1999 vedrørende H3 I/S. Tallene stammer fra bilaget under faneblad 38, som er virksomhedens årsregnskab. Tallene er stemt af med de underliggende bilag, og det er konstateret, at varekøbet er korrekt bogført, hvorfor det bogførte varekøb ikke er ændret.

Det forholder sig anderledes for 2000, hvor der i en lang periode ikke er sket bogføring i H3 I/S af varekøb, omkostninger, husleje m.v. Foreholdt bilag under faneblad 41 i forelæggelsen, er det en sammentælling over alle varekøb i andre EU-lande i 2000. Der var væsentlige fejl i bogføringen af varekøb, hvoraf mange køb ikke var bogført. Derfor har ToldSkat ikke lagt bogføringsmateriale til grund ved opgørelse af momsen.

Bruttoavanceprocenten for 1999 bygger på tal fra årsopgørelsen for 1999 og er på 22,30 %. Bruttoavanceprocenten for 2000 er beregnet ud fra de bogførte tal, som fremgår af reguleringen i bilag under faneblad 42 i forelæggelsen. Sammentællingen trukket fra Windfinans viser en omsætning på ca. 2,8 mio. for 2000. Nøgletallene er beregnet ud fra denne omsætning.

Foreholdt bilag under faneblad 39, årsregnskab for 2000, er regnskabet formentlig skrevet ud af ToldSkat fra Winfinans på en af de beslaglagte PC'ere. Firmaadressen er genereret til at skrive ud med rødt og er derfor utydelig.

Foreholdt side 37 i forelæggelsen er tallet i skemaet midt på siden selve undragelsen for 1999. EU-moms er beregnet af ToldSkat til 341.985 kr., og virksomheden har ikke angivet noget beløb herfor. Modsat H2 I/S har H3 I/S ikke beregnet moms af køb i andre EU-lande, og køb i andre EU-lande er hverken medregnet som EU-moms eller købsmoms. For 2000 er der ved salgsmomsen brugt en bruttoavance på 20,2%, som blev udregnet efter det, som var bogført i 2000, selv om der manglede mange udgiftsbilag, som der ikke var reguleret for. Heller ikke for 2000 er der medregnet moms af køb i andre EU-lande i hverken EU-momsen eller købsmomsen.

Foreholdt bilag under faneblad 42 i forelæggelsen, er det omsætningen for hele året, der er lagt til grund ved reguleringen af regnskabet for 2000, selv om der mangler bogføring af udgifter for en lang periode.

ToldSkat har konstateret, at en del penge er brugt til at købe varer for. Der er ingen dokumentation for, hvad pengene er brugt til af de tiltalte. De ved heller ikke, om T2 har modtaget nogen penge.

Foreholdt mappe I-3, privatforbrugsberegning for T2, er den lavet efter ransagningen. Opgørelsen slutter med et negativt beløb, og det betyder, at der mangler en del for bare at overleve. Vedrørende T2s erhvervskonto er indeståendet vokset. Der er i beregningen ikke taget højde for T2s lån på 300.000 kr. Hvis der var det, ville det betyde, at der var flere penge at leve for.

Skønnet i bilag under faneblad 42 vedrørende bruttoavanceprocenten på 20,2% er retvisende, og svarer til T2s oprindelige oplysninger om, at procenten var på 18 - 20 %. Hvis de havde taget en bruttoavance, der var lavere, ville det have givet underskud.

Vidnet har vedrørende forhold 7 forklaret, at H4 Import A/S var registreret i ...2. Firmaets regnskaber blev tilsidesat af ToldSkat, som lavede et nyt regnskab efter kontantprincippet, som er en anden metode end anvendt ved de andre virksomheder. Det betyder, at ToldSkat følger indbetalinger og udbetalinger, og på det grundlag kan omsætningen udregnes. Det kunne ikke lade sig gøre i de andre virksomheder, da de havde store beholdninger af kontanter. Der skal være elektroniske spor, for at kontantprincippet kan bruges. De tog udgangspunkt i indsætninger på virksomhedens bankkonti. De undersøgte, om der var penge, som ikke havde med varesalg at gøre, f.eks. lånedokumenter. Resten antoges at hidrøre fra varesalg. Princippet er mere præcist end en beregning via bruttoavanceprocenten.

Foreholdt side 41 i forelæggelsen er det beløbet, der ligger til grund for tiltalen i forhold 7.

Det var ikke alle kunder, der betalte lige med det samme. Foreholdt mappe K, faneblad 17, side 11, er det firmaets bogføring af debitorer. Et revisionsfirma regnede sig frem til, at der var en større debitormasse. ToldSkat lagde det laveste beløb til grund ud fra et forsigtighedsprincip.

Alle posteringer er gået igennem for at se, hvad de kunne dække over. Foreholdt bilag under faneblad 46, kommer indsætningen af beløbet på 100.000 kr. fra G17, som er en af virksomhedens samhandelspartnere, hvorfor beløbet antages at hidrøre fra varesalg. Der er ikke fundet dokumentation for, at nogle beløb stammede fra et indskud i virksomheden.

Vidnet V.3 har forklaret vedrørende forhold 7, at han skulle indtræde som direktør i H4 Company ApS. Selskabet startede som et ApS, men blev ændret til H4 Import A/S. Han blev direktør, fordi nogle venner i Tyrkiet ville sælge varer til Danmark og Tyskland. Ejerne af selskabet var ham selv og de tre venner fra Tyrkiet. Der er ikke nogen af de tiltalte, som var ejere af selskabet. Selskabet overtog H2 I/S. Det var meningen, at firmaet skulle starte op i ...2. Senere hørte de, at H2 I/S ikke havde det så godt økonomisk. Da de påtænkte at starte en afdeling i ...1, købte de H2 I/S. Hovedaktiviteten var i ...2, hvor de havde 1 ansat. I ...1-afdelingen arbejde T4 og T1, da vidnet overtog firmaet. De fik lov til at fortsætte. Senere blev flere ansat. Vidnet var også medlem af bestyrelsen og gik derfor til bestyrelsesmøder. Ledelsen var ikke godt organiseret. og der var en dårlig arbejdsfordeling. Foreholdt mappe G-2, faneblad 16, personaleoversigt for selskabet, ved han ikke, hvem der har udfærdiget bilaget. Det er rigtigt, at VN var revisor. Vidnet har ikke kendskab til den anførte bogfører, TC. Han mener, at det var en dansker i ...2, som forestod bogføringen. T1 var på lageret i ...1. T1 kunne engelsk, og derfor brugte de ham til varekøb fra udlandet. T3 forestod køb i Danmark. T4 arbejdede med lager og salg, men arbejdede mest på lageret i ...1. V.4 var sælger i ...2. De øvrige navne på personaleoversigten kender vidnet ikke noget til, og han ved ikke, i hvilken afdeling, de arbejdede. T3, T4 og T1 var i ...1-afdelingen. Da de overtog H2 I/S, overtog de også de ansatte i ...1. Det var i afdelingen i ...2, at der var mest køb og salg. Der var meget travlt i begge afdelinger.

Vidnet havde andet arbejde ved siden af i G11, og han deltog derfor ikke meget i den daglige ledelse. Han var mest koncentreret om firmaet i G11, fordi han ingen ansatte havde der. Når han ikke var i selskabet, overdrog han ansvaret til T3. Foreholdt forelæggelsens bilag 13, fuldmagt til T3, var det ham, som har givet T3 fuldmagten. T3 tog sig af papirarbejde og salg i Danmark. Papirarbejdet indebar ikke bogføring, men kontakt til banken og i forhold til salg og indkøb i Danmark. T4 var, så vidt vidnet ved, ikke med til at foretage indkøb generelt, men var mest på lageret. Foreholdt bilag G-L side 7, afsnit 3, afhøringsrapport af 20. februar 2002, er det rigtigt, hvad han har forklaret. T3 stod for indkøbene, T4 stod mest for lageret. De havde en statsautoriseret revisor i ...2, der ordnede moms og skat. Hans forretning i G11 handlede med gaveartikler og møbler. Han havde før haft en forretning med frugt og grønt. Det var ca. 1 år før han blev direktør. Forretningen lå i ...1, og han var ejer af den. Da han indtrådte som direktør, havde han aktier i selskabet. De andre ejere fra Tyrkiet, kendte han lidt i forvejen. De havde mødtes et par gange i Danmark. De hørte, at H2 I/S havde det økonomisk dårligt og valgte at købe selskabet. Det var vidnet og vennerne, der kontaktede H2 I/S.

Vidnet V.4 har forklaret vedrørende forhold 7, at han var direktør indtil den 11. juli 2001 i H4 Company ApS. Han var direktør måske et par måneder. Dernæst indtrådte V.3. Vidnet arbejdede på deltid i et andet firma, som solgte etniske varer, samtidig med at han også fungerede som direktør. Han blev spurgt, vist nok af V.3 og et par andre, om han ville blive i selskabet som almindelig lønmodtager. Han arbejdede i afdelingen i ...2. Han ved ikke, om der var afdelinger andre steder. Der arbejdede ikke andre sammen med vidnet, efter at han udtrådte som direktør. Han var således den eneste ansatte i ...2. Han arbejdede ikke mange timer hver dag, måske 6-7 timer. Han fungerede som sælger. Han skulle finde potentielle kunder. Salgene var en kontant- eller kreditsalg. Pengene ved kontantsalg gik ind på en bankkonto. Han kan ikke huske i hvilken bank. Ved kreditsalg gav han kunden en følgeseddel og sendte en anden følgeseddel til afdelingen i ...1, som skulle tage sig af det videre forløb. Varerne blev leveret fra ...1-afdelingen. Der var også aktiviteter i ...2. Han ved ikke, i hvilken afdeling der blev solgt mest. Han sendte telefax til ...1 med angivelse af, hvilke varer han manglede, og varerne blev så importeret hjem fra ...1. Han ved ikke, hvem der styrede afdelingen i ...1. Vidnet havde kun med bestilling og aflevering af varer at gøre. Foreholdt bilag G-Q, afsnit a. afhøringsrapport af 25. februar 2002, kan han ikke huske, om han har forklaret, at personerne i ...1 styrede selskabet. Han ved ikke, hvorfra selskabet blev styret. Vidnet stod ikke for noget regnskabsmæssigt, og han ved ikke, om ...1-afdelingen stod for regnskaberne, men det måtte det være. Selskabet gik ikke så godt, som det skulle, men på længere sigt var det nok godt nok. Han kan ikke huske, om der var en revisor fra ...2 tilknyttet selskabet. Før han blev direktør, var der én mere ansat.

Han har ikke set en bogholder i selskabet i ...2. Vidnet sendte kvitteringer m.v. til ...1, men han ved ikke, om det betød, at regnskaberne blev udfærdiget i ...1.

Vidnet V.5 har forklaret vedrørende forhold 6, at han var ansat i H3 I/S. Han kan ikke huske præcis hvornår. Foreholdt bilag G-L-1 er det korrekt, hvad han har forklaret til politiet om, at han var ansat på et tidspunkt i år 2000. Han var både deltids- og fuldtidsansat. Han beskæftigede sig mest med kontorarbejde og endte med også at udskrive fakturaer ud fra følgesedler. Han lavede det, han kunne nå. Han indtastede også indtægter og udgifter på EDB. Regnskab og moms beskæftigede han sig ikke med.

Han blev fyret, fordi firmaet ikke gik godt økonomisk. De havde mistet en masse kunder på grund af ransagningen. T2s arbejde bestod for det meste i at være i udlandet og købe ind og læsse varer af på lageret. T4 så han næsten aldrig. MN sad også på kontoret. MN fungerede som leder for vidnet, men om MN var leder også for resten af firmaet, ved han ikke. Foreholdt bilag G-L-1, athøringsrapport af 8. juni 2003, har han sagt, at T4 og T2 var chefer, og at T4 var daglig leder.

Vidnet udskrev fakturaer, fordi han kunne dansk og kunne finde ud af EDB. Efter at have tastet indtægter og udgifter ind, viste systemet, hvad der skulle betales i moms. Han har muligvis udfyldt en momsangivelse, men har ikke skrevet under på dem. Foreholdt faneblad 44 i forelæggelsen, kan han ikke huske, om det er ham, der har udfyldt tallene på blanketterne, som henholdsvis T2 og T4 har underskrevet, men det ligner tal, som han måske har skrevet. Han var på arbejde næsten hver dag. Der var også andre, som tastede tal ind i systemet, hvis vidnet ikke var der. Han bogførte tit, men ikke hver dag. Fakturaerne blev lavet i samme program, Windfinans, som indtægter og udgifter blev tastet ind i. Han ved ikke, om tallene fra fakturaerne automatisk blev overført til regnskabsprogrammet.

Vidnet tog indkøbsbilagene fra en bakke. Han fik ingen oplæring i programmet, men blev bare kastet ud i det. Der var en revisor, han kunne spørge, hvis han havde problemer. Han skulle ikke angive, hvilken konto beløbene skulle bogføres på, det skete automatisk. Varekøb fra udlandet blev ikke bogført anderledes. Momsen skulle ikke indtastes særskilt, idet programmet selv beregnede momsen. Han tastede også hele beløbet ind vedrørende varekøb fra udlandet, og han ved ikke om programmet også i disse tilfælde beregnede momsen.

H2 I/S lå på samme adresse som H3 I/S. Han var i en kort periode deltidsansat hos H2 I/S. Der var mange på kontoret. Foreholdt bilag G-L-1, er det H2 I/S han omtalte til politiet. T3 var hans nærmeste foresatte, tror han. Det var det samme bogføringsprogram der blev anvendt i H2 I/S som i H3 I/S.

Vidnet har forklaret vedrørende forhold 7, at han var bestyrelsesformand i H4 Import A/S. Det var en udfordring for vidnet at få en formandspost, men han vidste ikke helt, hvad det indebar. Han havde ingen forudsætninger for det. Han er uddannet maskintekniker. På bestyrelsesmøderne deltog, foruden vidnet, V.3, KN, en som hed M, og en som hed N, måske med efternavnet L. Vidnet var ikke ordstyrer under bestyrelsesmøderne. Foreholdt bilag G-L-1 er det ikke korrekt, at han har sagt, at han kun var bestyrelsesformand af navn og ikke af gavn. Han havde bestyrelsesopgaver.

H4 Import A/S havde afdeling i ...1 og i ...2. Det var planen, at firmaet skulle udvide i ...2. Han ved ikke, i hvilken afdeling hovedaktiviteterne var. V.3 spurgte vidnet, om han ville være bestyrelsesformand. På møderne blev der snakket om køb og salg samt problemer med debitorer. En enkelt gang kiggede de også på en balance, men ingen af dem havde forstand på regnskaber. V.3 var altid med til bestyrelsesmøderne. De var nok til 2 - 3 bestyrelsesmøder. Han mener ikke, at T4 og T1 var med til bestyrelsesmøderne.

Vidnet V.6 har forklaret vedrørende forhold 1- 3, at hun har haft firmaet G2 Import/Export. Hun ejede det alene. Hun købte og solgte madvarer, bl.a. ris. Hun købte varerne i udlandet. Hun havde ingen ansatte, men hendes mand, LS, hjalp til i forretningen. Firmaet lå på ... og havde en garage som lager i ... Hun kan ikke huske, hos hvilken leverandør hun købte ris, men navnet G7 Rice i England siger hende noget. Det kan godt passe, at hun har købt hos dette firma mere end en gang. Hun kan ikke huske, hvor store mængder, hun købte. Hun kan ikke huske, hvem hun har talt med hos G7 Rice. Hendes mand har også talt med dem. Hun ringede og bestilte, og varen blev derefter leveret. Hun mener, at de betalte kontant eller med check. Hun er sikker på, at hendes mand har talt med G7 Rice.

Vidnets firma eksisterer ikke længere. Firmaet ophørte i foråret 1998. Foreholdt bilag 17-B2 i forelæggelsen, faktura af 30. oktober 1998, er det ikke varer, som vidnet har bestilt og fået leveret. Hun har aldrig fået varer leveret til ...1. Hun ved ikke, hvordan der kan tilstiles en faktura til hendes firma på det tidspunkt, hvor firmaet var lukket. Hun kan ikke huske, om hun reelt lukkede firmaet ned i foråret 1998.

Vidnet V.7 har forklaret, at hun er registreret revisor. Hun arbejder hos R2 Revision. Hun blev kontaktet første gang den 20. april 2001 af T3. Statsautoriseret revisor MK og vidnet tog ud til H2 I/S, hvor de talte med T3. T3 ønskede bogføringsassistance fremover. Det var meningen, at der skulle stiftes et aktieselskab, og derfor overtog de bogføringen fra 2001.

V.8 skulle bogføre, og vidnet hjalp ham. Alt bogføringsmateriale blev bogført i Windfinans. Hun mener, at fakturaerne blev bogført automatisk, når de blev indtastet. De havde under hele forløbet kontakt med T3. De begyndte den 1. maj og bogførte frem til juni måned, så de var der kun 6 - 7 uger. De var ikke derude hver dag, men 1 - 3 gange om ugen. De kom ikke helt i bund, fordi der var meget, der skulle gåes igennem og stemmes af. T3 skulle også på ferie. Den bogføring, der var sket før de kom ind i billedet, brugte de meget tid på at stemme af.

Der skete ved indtastning af indkøbsbilag en automatisk momsberegning. En faktura vedrørende køb i udlandet skulle på en anden konto, idet der ellers ville blive beregnet moms. Man skal altid angive, på hvilken konto, beløbet skulle bogføres, feks. om det var kontoen for dansk eller udenlandsk varekøb. Der lå en stak bilag i en bakke, men hun kan ikke sige, hvor mange bilag, det drejede sig om. De var naturligvis afhængig af, at de fik alle bilag. Vedrørende bogholderiet, var det T3, de havde kontakt til.

Vidnet V.8 har forklaret, at han er ansat i R2 Revision. Det har han været siden efteråret 1999. R2 Revision blev kontaktet i april 2001 af H2 I/S, som havde brug for hjælp i forbindelse med, at de ønskede at omdanne selskabet til et aktieselskab. Vidnet foretog den praktiske indtastning af bilag, som skete i Windfinans. Materialet fik de udleveret af virksomhedens indehaver. Vidnet og hans kollega prøvede at sætte system i bilagene. Det var forskelligt, hvor mange gange om ugen han var der. De afstemte fra starten af 2001 og frem. Han havde kontakt med T3, og han kan ikke huske, om der var andre bogholdere. De blev aldrig færdig med bogføringen, fordi materialet blev beslaglagt af politiet. Derefter kan han ikke mindes, at de var derude.

Vidnet V.9 har forklaret vedrørende forhold 1-3, at han ejer G1, hvor der bl.a. sælges frugt og grønt. Han køber en del frugt og grønt hos Gaza. Det som han ikke kan finde der, køber han andre steder, bl.a. i supermarkeder. Han var ikke selv ude at hente varerne på Gaza. Det gjorde T2, hans bror. T2 afleverede det købte frugt og grønt i vidnets forretning. Vidnet havde ikke lager andre steder. Fakturaerne blev sendt direkte til vidnets forretning, som har et kundenummer hos Gaza. T2 havde fuldmagt til at bruge vidnets forretnings kundenummer. T2 spurgte en dag vidnet, om T4 og T3 kunne bruge vidnets kundenumrner hos Gaza. Vidnet ved ikke, hvad grunden dertil var. Vidnet var ikke involveret i det, som T3 og T4 bestilte hos Gaza i vidnets forretnings navn. Vidnet fik ikke nogle af de varer, som T3 og T4 bestilte i vidnets forretnings navn. Vidnet solgte i perioden 1997 - 1999 frugt og grønt for ca. 4.500 kr. om ugen i sin forretning.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at tiltalte T3, som i marts 1999 af skatteforvaltningen skønsmæssigt fik forhøjet sin indtægt med 85.000 kr., i juli måned 1999 overdrog sin enkeltmandsvirksomhed H1 med en andel til de tiltalte T4 og T1, som er henholdsvis bror og svoger til tiltalte T3, og som videreførte virksomheden i interessentskabet H2 I/S, og med en andel til de tiltalte T4 og T2, som videreførte virksomheden i interessentskabet H3 I/S.

Videre lægger retten til grund, at de tiltalte T4 og T1, efter at politiet i juni 2001 havde foretaget ransagning hos samtlige de tiltalte og deres virksomheder, i juli 2001 solgte aktiverne i H2 I/S til selskabet H4 Company ApS, som umiddelbart herefter blev omdannet til selskabet H4 Import A/S med V.3 som direktør. H3 I/S blev samtidig registreret ophørt.

Retten lægger endvidere til grund at alle de nævnte virksomheder, som beskæftigede sig med engrohandel med frugt- og grønt samt kolonial, blev drevet fra adressen ...1, idet virksomhederne dog blev drevet fra forskellige "porte" på adressen, ligesom selskabet H4 Import A/S tillige havde firmaadresse på ...2.

Ad unddragelse og beløbsmæssige opgørelser

Efter bevisførelsen var der i samtlige de implicerede virksomheder ikke ført kasseregnskaber eller foretaget effektive kasseafstemninger, ligesom et betydeIigt antal af de ved ransagningerne fundne købsfakturaer ikke var bogførte. Retten tiltræder derfor, at ToldSkat med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2 har foretaget en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i virksomhederne ved at rekonstruere de implicerede virksomheders regnskaber.

For så vidt angår forholdene 1 - 6 lægger retten efter forklaringen fra vidnet V.2, ToldSkat, til grund, at ToldSkat rekonstruerede regnskaberne fra grunden med udgangspunkt i virksomhedernes varekøb, således at alle de ved ransagningerne fundne købsfakturaer blev gennemgået og sammentalt, ligesom køb i andre EU-lande, som der ikke blev fundet købsfakturaer på, blev bekræftet af udenlandske myndigheder via de såkaldte listesystemer. Ifølge V.2s forklaring har ToldSkat herefter med henblik på beregning af omsætning og derved afgiftstilsvar skønnet over varelagerreguleringer og bruttoavanceprocenter med udgangspunkt i tal frembragt udfra eller angivet i de implicerede virksomheders egne regnskaber og bogføring.

Uanset at selvsamme regnskaber og bogføring efterfølgende er tilsidesat af ToldSkat som værende ufuldstændig, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte ToldSkats skøn vedrørende varelagerreguleringer og bruttoavanceprocenter, idet retten har lagt vægt på, at de anvendte skøn baserer sig på tal frembragt af eller angivet af de implicerede virksomheder selv, ligesom de tiltaltes forklaringer ikke udelukker anvendelsen af de pågældende skøn, som ikke er åbentbart urimelige eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er i forbindelse med bevisførelsen godtgjort, at der har været diverse regnefejl og posteringsfejl i de af ToldSkats rekonstruerede regnskaber for så vidt angår forholdene 1 -6 for eksempel ved, at kreditnotaer i nogle tilfælde har været lagt til varekøb fremfor retteligt fratrukket varekøb. Anklagemyndigheden har som følge heraf nedjusteret den samlede unddragelse beløbsmæssigt med 3 - 4 %.

Retten finder ikke, at disse korrektioner kan medføre, at ToldSkats beregningsgrundlag ikke kan lægges til grund, særligt når der henses til den mindre betydning korrektionerne har haft for den samlede unddragelse, samt under hensyntagen til, at ToldSkat har været nødsaget til at foretage beregningerne ud fra et meget betydeligt materiale som følge af, at de tiltalte ikke har overholdt deres forpligtelse til at foretage en korrekt bogføring.

Efter de af anklagemyndigheden foretagne korrektioner er det af de tiltalte og deres forsvarere ikke sandsynliggjort, at der herefter er sådanne fejl og mangler ved de af ToldSkat rekonstruerede regnskaber, at retten bør tilsidesætte disse. Retten lægger som følge heraf ToldSkats beregninger af afgiftstilsvar, skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende forholdene 1 - 6 til grund, idet retten for så vidt angår forhold 2 og 3 som følge af privatforbrugsberegningen for tiltalte T3 lægger til grund, at denne udeholdt indtægter for 1997 med 85.000 kr.

For så vidt angår forhold 7 lægger retten ifølge V.2s forklaring til grund, at ToldSkat udfærdigede et nyt regnskab efter det såkaldte kontantprincip, hvorefter der blev taget udgangspunkt i indsætninger på virksomhedens bankkonti, hvilke indbetalinger blev gennemgået af ToldSkat, således at der blev fratrukket indsætninger, som ikke havde med varesalg at gøre, mens resten antoges at hidrøre fra varesalg, ligesom alle posteringer blev gennemgået af ToldSkat.

De tiltalte og deres forsvarere har ikke sandsynliggjort, at beregningerne, hvori der ikke indgår skøn over varelagerreguleringer og bruttoavanceprocenter, ikke stemmer med de faktiske forhold, hvorfor retten lægger ToldSkats beregninger af afgiftstilsvar til grund tillige vedrørende forhold 7.

Eftersom beløbene i de indsendte momsangivelser og selvangivelser afviger fra de af ToldSkat beregnede beløb i betydeligt omfang, er det bevist, at der i samtlige forhold er afgivet urigtige oplysninger til myndighederne og derved unddraget beløb svarende til de i anklageskriftet anførte beløb.

Ad forholdene 1 - 3

Tiltalte T3 var eneindehaver af virksomheden H1 og var efter bevisførelsen ene om det drifts- og regnskabsmæssige ansvar og har underskrevet samtlige momsangivelser med de urigtige oplysninger, og er dermed ansvarlig herfor. Det forhold, at momsangivelserne måtte være blevet udfærdiget af tiltaltes revisionsfirma eller en ekstern bogholder, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Under hensyn til omfanget af afgiftsunddragelsen og den periode, den har strakt sig over samt sagens omstændigheder i øvrigt, finder retten det bevist, at tiltalte T3 har haft forsæt.

Tiltalte T3 findes derfor skyldig i den rejste tiltale under forhold 1.

Som følge af, at tiltalte T3 er fundet skyldig i forhold 1, findes tiltalte endvidere skyldig i forholdene 2 og 3 ved at have givet urigtige oplysninger i sine selvangivelser med forsæt til skatte- og bidragsunddragelse.

Ad forholdene 4 A og 4 B

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at de tiltalte T4 og T1 var ejere af H2 I/S med lige andele, ligesom de begge på forskellig vis deltog i den daglige drift af virksomheden.

De tiltalte T4 og T1 ikke har underskrevet momsangivelser for H2 I/S og har forklaret, at de ikke havde med virksomhedens bogføring og momsangivelse at gøre. Retten finder imidlertid, at eftersom de tiltalte, som begge har anvendt de urigtige regnskabsoplysninger fra H2 I/S i deres respektive selvangivelser, som ansvarlige indehavere har ført en meget mangelfuld bogføring og ikke har sandsynliggjort, at forretningsgangen på betryggende vis var tilrettelagt således, at momsangivelserne blev opgjort korrekt, er ansvarlige for afgivelsen af de urigtige oplysninger.

For så vidt angr tiltalte T3 var han ikke medejer af H2 I/S, som var en videreførsel af kolonialafdelingen af hans tidligere enkeltmandsvirksomhed H1, men han var efter bevisførelsen kraftigt involveret i den daglige drift, ligesom han var meddelt fuldmagt til at varetage virksomhedens bankforretninger, og han underskrev samtlige momsangivelser for H2 I/S. Retten finder som følge heraf at tiltalte T3 har haft en sådan ledelsesmæssig tilknytning til H2 I/S, at han har udøvet bestemmende indflydelse på virksomheden og er medansvarlig for afgivelsen af de urigtige oplysninger.

Som følge af omfanget af unddragelsen og omstændighederne i øvrigt finder retten, at de tiltalte T4, T1 og T3 har haft forsæt, herunder at de har haft en fælles forståelse af, at de i forbindelse med driften af virksomheden afgav urigtige oplysninger og unddrog statskassen afgifter.

De tiltalte T4, T1 og T3 findes som følge heraf skyldige i overensstemmelse med anklageskriftets punkt 4 A og 4 B, idet retten dog ikke finder det tilstrækkeligt bevist, at de tiltalte tillige har begået bedrageri efter straffelovens § 279, hvorfor de tiltalte frifindes herfor.

Ad forhold 6

De tiltalte T4 og T2 var begge medejere af H3 I/S og deltog begge i den daglige drift, ligesom begge de tiltalte har underskrevet momsangivelser for H3 I/S, hvorfor de er ansvarlige for afgivelsen af de urigtige oplysninger.

Det bemærkes, at det forhold, at tiltalte T2 ofte har været i udlandet ikke kan føre til noget andet resultat, idet han som ansvarlig indehaver ikke har påset en betryggende tilrettelagt ledelse af forretningsgangen i virksomheden i sit fravær, ligesom han ikke findes at kunne fritages for ansvar ved at overlade momsangivelse til andre og dermed holde sig mere eller mindre uvidende om de oplysninger, som blev afgivet til myndighederne.

Henset til unddragelsens størrelse og omstændighederne i øvrigt findes de tiltalte T4 og T2, som begge har anvendt de urigtige regnskabsoplysninger fra H3 I/S i deres selvangivelser, at have haft forsæt.

Begge de tiltalte findes som følge heraf skyldige i forhold 6 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ad forhold 5

Anklageren har i forbindelse med oplæsning af anklageskriftet foretaget en berigtigelse af formuleringen af forhold 5, således at der tillige henvises til H3 I/S, hvilket tiltalte T4s forsvarer har protesteret imod.

Retten finder, at berigtigelsen er at sammenligne med berigtigelse af en biomstændighed, jf. retsplejelovens § 908, stk. 4, idet udeholdelserne og unddragelserne talmæssigt er korrekt medtaget i anklageskriftet, ligesom perioden er korrekt angivet, og tiltalte med sikkerhed skønnes at have haft fyldestgørende adgang til forsvar uanset berigtigelsen. Retten lægger herefter berigtigelsen til grund.

Som følge af domfældelsen af T4 i forhold 4 A og 4 B samt forhold 6, findes T4 tillige skyldig i henhold til anklageskriftet i forhold 5.

Ad forhold 7

For så vidt angår tiltalte T3 var han meddelt generalfuldmagt af V.3, som uanset den formelle registrering som direktør efter bevisførelsen ikke kan antages at have haft økonomisk eller ledelsesmæssig indflydelse på selskabet. Som følge af fuldmagten har tiltalte T3 formelt være bemyndiget som direktør, ligesom han efter bevisførelsen må antages at have været så involveret i den daglige drift, at han har udøvet en bestemmende indflydelse i selskabet. Herudover har han underskrevet alle selskabets momsangivelser.

Tiltalte T3 findes som følge heraf ansvarlig for afgivelsen af de urigtige oplysninger og findes som følge af unddragelsens størrelse samt omstændighederne i øvrigt at have haft forsæt.

For så vidt angår de tiltalte T4 og T1 finder to voterende det ikke tilstrækkeligt bevist, at disse er ansvarlige for afgivelsen af de urigtige oplysninger, og stemmer som følge heraf for at frifinde disse to tiltalte.

En voterende finder, at de tiltalte T4 og T1, der var de foregående ejere af H2 I/S, som H4 Import A/S reelt var en fortsættelse af, har haft en sådan bestemmende indflydelse over selskabet, at de tillige har været ansvarlige for afgivelsen af de urigtige oplysninger, idet de fortsatte med samme funktion som hidtil i H4 Import A/S. Som følge af unddragelsens størrelse og omstændighederne i øvrigt, findes de tiltalte at have haft forsæt, hvorfor denne voterende stemmer for at finde de tiltalte T4 og T1 skyldige i forhold 7.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte T4 og T1 frifindes i forhold 7, mens T3 findes skyldig i forhold 7 dog således, at forholdet ikke er begået i forening med de to medtiltalte.

Ad straffen

Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T1 til fængsel i 10 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, på 900.000 kr.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte T1 er ansvarlig for unddragelsen i H2 I/S, hvilken unddragelse tillige T4 og T3 er ansvarlige for, og hvor T1 efter bevisførelsen må antages at have spillet en mindre væsentlig rolle.

Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T2 til fængsel i 5 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde, jf straffelovens § 50, stk. 2 på 500.000 kr.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte T2 er ansvarlig for unddragelsen i H3 I/S, hvilken unddragelse tillige T4 er ansvarlig for, og hvor T2 efter bevisførelsen må antages af have spillet en mindre væsentlig rolle.

Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T3 til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Tiltalte T3 skal betale en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, på 4.050.000 kr.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte T3 udover skatteunddragelse er ansvarlig for afgiftsunddragelse i både enkeltmandsvirksomheden H1, H2 I/S og H4 Import A/S. Retten har endvidere lagt vægt på, at T3 efter bevisførelsen har været drivkraften bag samtlige de implicerede virksomheder og over en årrække har været involveret i organiseret afgiftsunddragelse.

Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T4 til fængsel i 1 år og 8 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a.

Tiltalte T4 skal betale en tillægsbøde. jf. straffelovens § 50, stk. 2, på 1.500.000 kr.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på. at T4 udover skatteunddragelse er ansvarlig for afgiftsunddragelsen i både H2 I/S og H3 I/S.

Forvandlingsstraffen for bøderne er fastsat nedenfor.

Retten har ikke fundet grundlag for at reducere straffen for de tiltalte som følge af sagsbehandlingstiden, idet retten ikke finder, at sagsbehandlingstiden har været kritisabel, når henses til sagens kompleksitet og omfang, herunder at en del af efterforskningen er foregået i udlandet. Som følge af sagens karakter har retten ikke fundet grundlag for at gøre straffen for nogen af de tiltalte hverken helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 10 måneder.
Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 900.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 5 måneder.
Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
Tiltalte T3 skal betale en tillægsbøde på 4.050.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T4 skal straffes med fængsel i 1 år og 8 måneder.
Tiltalte T4 skal betale en tillægsbøde på 1.500.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, idet de dog hver især skal betale honoraret til deres respektive forsvarere. De tiltalte skal endeligt betale de allerede tilkendte honorarer til deres respektive forsvarere.

----------

Vestre Landsrets dom af 7. juli 2006, 5. afdeling, S-2631-05

Byretten, 6. afdeling, har den 29. september 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 6.00362/2004).

Påstande

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T3 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T4 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans for så vidt angår forhold 4 A og 7 og har i øvrigt påstået skærpelse. Vedrørende tillægsbøderne har anklagemyndigheden for så vidt angår T1 og T4 påstået skærpelse, for så vidt angår T2 stadfæstelse og for så vidt angår T3 formildelse.

I et bilag, som anklagemyndigheden har afleveret under domsforhandlingen, er påstandene om tillægsbøderne beregnet således:

Tiltalte T1: forhold 4: 1/3 af 2.719.442 kr. og forhold 7: 1/3 af 1.041.743 kr., i alt 1.253.727 kr., hvilket nedrundes til 1.250.000 kr.

Tiltalte T2: forhold 6: 1/2 af 1.035.958 kr., hvilket nedrundes til 500.000 kr.

Tiltalte T3: forhold 1: 2.126.515 kr., forhold 2: 287.007 kr., forhold 3: 49.464 kr., forhold 4: 1/3 af 2.719.442 kr. og forhold 7: 1/3 af 1.041.743 kr., i alt 3.716.713 kr., hvilket nedrundes til 3.700.000 kr.

Tiltalte T4: forhold 4: 1/3 af 2.719.442 kr., forhold 5: 77.513 kr., forhold 6: 1/2 af 1.035.958 kr., forhold 7: 1/3 af 1.041.743 kr., i alt 1.849.219 kr., hvilket nedrundes til 1.825.000 kr.

Anklagemyndigheden har anført at disse påstande er uafhængige af, om en eller flere tiltalte findes skyldige i de enkelte forhold.

Berigtigelser

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, 2, 3, 5 og 7.

Forhold 1 er berigtiget således at beløbet for de unddragne afgifter ændres fra 2.382.589 kr. til 2.089.765 kr.

Denne berigtigelse er sket på baggrund af ændringer i opgørelsen over momsfrit salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande for 1999. Dette salg var oprindeligt opgjort til 39.674 kr., og er nu opgjort til 186.675 kr., idet der er medtaget yderligere 3 fakturaer.

Endvidere skyldes berigtigelsen, at anklagemyndigheden af ressourcemæssige grunde har frafaldet den del af tiltalen, der vedrører 5 fakturaer fra G7 Rice (G7 Rice (UK) Ltd.). Herved er der sket fradrag i det tidligere opgjorte køb fra andre EU-lande i 1998 og 1999. Det samlede vareforbrug for 1998, der ved domsforhandlingens afslutning i byretten var opgjort til 9.913.119 kr., er herefter opgjort til 9.244.673 kr. Det tilsvarende tal for 1999 var opgjort til 3.719.784 kr. og er nu opgjort til 3.527.763 kr.

Forhold 2 er berigtiget således, at det samlede beløb for det for lavt angivne overskud er ændret fra 781.671 kr. til 618.291 kr. De udeholdte indtægter for indkomståret 1998 er ændret fra 416.566 kr. til 294.887 kr., og de udeholdte indtægter for indkomståret 1999 er ændret fra 280.105 kr. til 238.404 kr. Det samlede beløb for unddragne skatter er ændret fra 341.430 kr. til 287.007 kr.

Disse ændringer er en følge af anklagemyndighedens berigtigelser i forhold 1, der medfører et lavere beregnet dækningsbidrag for 1998 og 1999.

Forhold 3 er berigtiget således, at det samlede beløb for det for lavt angivne bidragsgrundlag er ændret fra 771.183 kr. til 618.291 kr. Det for lavt angivne bidragsgrundlag for indkomståret 1998 er ændret fra 416.566 kr. til 294.887 kr., og for indkomståret 1999 er det tilsvarende tal ændret fra 269.617 kr. til 238.404 kr. Det samlede beløb for unddragne bidrag er ændret fra 61.692 kr. til 49.464 kr.

Disse ændringer er også en følge af anklagemyndighedens berigtigelser i forhold 1, der medfører et lavere beregnet dækningsbidrag for 1998 og 1999.

Forhold 5 er berigtiget således, at det samlede beløb for de for lavt angivne overskud og det for lavt angivne bidragsgrundlag er ændret fra 156.799 kr. til 155.799 kr., og beløbet for de udeholdte indtægter og det for lavt angivne bidragsgrundlag for 1999 er ændret fra 34.383 kr. til 33.383 kr.

Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalen allerede for byretten skulle have været dette beløb.

Forhold 7 er berigtiget således, at beløbet for de unddragne afgifter ændres fra 1.107.778 kr. til 1.041.742 kr.

Denne berigtigelse er sket på baggrund af fornyede gennemgange af indsættelser på selskabets bankkonto. De indsættelser, der relaterer sig til varesalg eksklusive moms, er herefter ændret fra 13.997.302,30 kr. til 13.733.166,90 kr. Der er sket fradrag for indsættelser af checks, der ikke relaterer sig til køb eller er annulleret. Der er endvidere sket fradrag for hævninger som følge af bankens korrektioner, der fremgår af kontoudtogene. Endelig er der sket fradrag for fejlslag i den opgørelse, der er udarbejdet af ToldSkat. Samtlige disse reguleringer er beskrevet i brev af 19. juni 2006 fra SKAT til statsadvokaturen. Herudover er der i det reducerede beløb efter forsvarerens indsigelse også sket fradrag for 2 indsættelser den 17. september 2001 på henholdsvis 14.608 kr. og 22.226 kr., svarende til en reduktion af indsættelserne relateret til varesalg eksklusive moms på 29.467,20 kr.

Korrektioner til oplysningerne i byrettens dom

Det er for landsretten oplyst, at kontantbeløbet på 311.650 kr. ikke som anført i byrettens dom, side 5 blev fundet under ransagningen hos T4, men rettelig blev fundet under ransagningen i H2 I/S' lokaler.

Den del af T1s forklaring, der i byrettens dom, side 23 er anført som vedrørende forhold 6, vedrører rettelig forhold 4.

Supplerende oplysninger for landsretten

Der er efter domsafsigelsen i byretten foretaget supplerende efterforskning, og der er i den forbindelse fremskaffet kopi af de checks, der er indsat på H4 Import A/S' bankkonto.

Vedrørende H4 Import A/S er der fremlagt et brev af 1. september 2001, hvoraf fremgår, at den generalfuldmagt af 12. juli 2001 fra V.3 til tiltalte T3, der er omtalt i byrettens dom, side 7, er tilbagekaldt. Det fremgår, at T3s fuldmagt til Danske Bank fortsætter.

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 26. april 2006 vedrørende T3.

Forstraffe

T3 er straffet den 5. oktober 2000 med 8 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 131, stk. 1.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne V.2, V.3, V.5 og V.6 har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Tiltalte T3 har vedrørende forholdene 1, 2 og 3 supplerende forklaret, at det ikke er ham, der har underskrevet alle momsangivelserne. Han har i intet tilfælde udfyldt momsangivelserne. De er udfyldt af enten revisoren eller en af bogholderne. Der var 4-5 forskellige bogholdere, men han kan ikke nu huske, hvad de hed. Han har underskrevet momsangivelserne for 1. kvartal 1997 og april måned 1997, tillægsekstrakten, side 252 og 253, for juni 1997, tillægsekstrakten, side 255, for september måned 1997, tillægsekstrakten, side 258, for april måned 1998, tillægsekstrakten, side 267, for juni 1998, tillægsekstrakten, side 269, for september, oktober og november måned 1998, tillægsekstrakten, side 272A, 272B og 272C, og for 1., 2. og 3. kvartal 1999, tillægsekstrakten, side 275-277. Han har ikke underskrevet momsangivelserne for januar, februar og marts måned 1998, tillægsekstrakten, side 264-266, for maj 1998, tillægsekstrakten, side 268, for juli og august måned 1998, tillægsekstrakten, side 270-271, og for december 1998, tillægsekstrakten, side 273. Han havde ikke givet fuldmagt til nogen til at skrive under i hans navn, han kan dog telefonisk have bedt en person om at underskrive en angivelse og indsende den til ToldSkat.

Han har nok set revisorens brev af 19. juni 1997, tillægsekstrakten, side 254, men han kan ikke i dag huske det. Han kan ikke huske, om det er ham, der sendte det pågældende brev til ToldSkat. Han ved ikke, om det er hans underskrift, der er på momsangivelserne vedrørende juli 1997, tillægsekstrakten, side 256, og for oktober 1997, tillægsekstrakten, side 259. Han tvivler på, at underskriften på momsangivelsen for august 1997, tillægsekstrakten, side 257, er hans, men han ved ikke, hvem der har underskrevet den. Underskrifterne på momsangivelserne for november og december 1997, ekstrakten side 260-261, ligner hans, men han er ikke helt sikker. Han tvivler på, at det er ham, der har underskrevet momskorrektionsangivelsen for december 1997, tillægsekstrakten, side 262, men han er i tvivl. Han har i hvert fald ikke udfyldt den. Han kan ikke huske, hvorfor den blev indsendt, men vil regne med, at det er revisoren, der har fundet nogle fejl, som så skulle korrigeres. Det er rigtigt, at han ikke i byretten fortalte, at det ikke var ham, der havde underskrevet alle momsangivelserne, men det skyldtes, at han ikke blev spurgt til de enkelte momsangivelser, og han fandt ikke selv anledning til at forklare, at han ikke havde underskrevet dem alle. Forespurgt, hvorfor han skrev under på momsangivelser, hvor der ikke var oplyst EU-varekøb til trods for, at der var indkøbt mange varer i EU, har tiltalte forklaret, at han ikke læste momsangivelserne igennem, inden han underskrev dem, og han tænkte ikke på, at der ikke var angivet EU-varekøb. I øvrigt stolede han på bogholderne og den revisor, han havde antaget. Han havde ikke selv forstand på at udfylde momsangivelser. Han konstaterede blot, at der var tale om en momsangivelse, og han lagde også mærke til hvor meget, der skulle betales i moms. Han har nok set rubrikken vedrørende EU-varekøb, men da han ikke vidste, hvordan angivelsen skulle udfyldes, tænkte han ikke på, at det kunne være en fejl, at denne rubrik ikke var udfyldt. Forespurgt, hvordan han, efter at have modtaget revisorens skrivelse af 19. juni 1997 vedrørende maj måned 1997, tillægsekstrakten, side 254, hvori der var anført moms af varekøb i EU, kunne være i tvivl om, at EU-varekøb skulle påføres momsangivelserne, har tiltalte forklaret, at han på det tidspunkt ikke havde viden nok om afregning af moms, og han nærlæste heller ikke alle de breve, han fik. Han undlod ikke at angive EU-varekøb for at udeholde denne del af omsætningen for ToldSkat.

Saldobalancen for 1998, tillægsekstrakten, side 376, blev udarbejdet af revisor R1, og han mener også, at det var ham, der udarbejdede årsopgørelsen for 1999, tillægsekstrakten, side 381. Han var ikke selv med til at udarbejde årsopgørelsen. Han afleverede blot mapperne med papirerne til revisoren og besvarede revisorens spørgsmål. Bruttoavancen på de enkelte varer var forskellig. Han havde omkring 1.000 varenumre, og for nogle varer lå avancen højere end 5-6 %, mens den for andre varer lå lavere. Den bruttoavance, han har angivet i byretten, bygger på et skøn. Han regnede ikke ud, hvor stort et dækningsbidrag han skulle have på de enkelte varer, men fastsatte i stedet prisen efter markedsprisen. Han studsede ikke over, at dækningsbidraget i resultatopgørelsen for 1997, tillægsekstrakten, side 371, var angivet til 16,4 %, for han regnede med, at det, som revisoren lavede, var rigtigt. Han havde heller ikke så meget tid til at sidde og sammenligne tallene. Han studsede heller ikke over, at dækningsbidragene for 1998 og 1999 var så gode. De regnskaber, der er udarbejdet af revisoren, burde være retvisende, men han ved ikke, om de er det. Revisoren har haft alle de grundbilag, som nu er i ToldSkats besiddelse, til rådighed.

Det var ikke for at skjule varekøb, at han lejlighedsvis købte ind i G1s navn hos Gasa. Han ved ikke, hvorfor der er købt ind i et andet selskabsnummer hos G18, og han har også givet bogføringsmaterialet vedrørende disse køb til revisoren, så han har ikke forsøgt at skjule disse køb. Han har i øvrigt opgivet alle varekøb til revisoren. G2 Import/Exports varekøb vedrørte slet ikke hans virksomhed. Fakturaer for nogle varekøb, som han ikke godkendte på grund af fejl eller mangler, er ikke indgået i regnskabet. Han er nu blevet klar over, at såvel fakturaerne som kreditnotaerne skulle være indgået i regnskabet, men det var han ikke opmærksom på, og det er en fejl fra hans side, at det ikke er sket. Han har ikke selv købt varer hos G7, men der var en pakistaner ved navn LM, der solgte G7 ris, og tiltalte gav LM lov til at låne en del af tiltaltes lager. LM bad også nogle gange tiltalte om at tage imod sine varer, hvilket han så gjorde, og det er grunden til, at der også er fundet fakturaer vedrørende disse forsendelser af ris blandt tiltaltes papirer. Han kan ikke huske, hvorfor han ikke efterfølgende gav fakturaerne til LM.

Hans virksomhed stoppede ikke med at foretage EU-salg i 1999. Han kan ikke huske, hvor meget de solgte for, men der skete ikke nogen væsentlig ændring i salget i forhold til 1998.

Vedrørende forhold 4 har tiltalte T3 supplerende forklaret, at han, T4 og T1 var fælles om at forestå salget i virksomheden. Det var den af dem, der kendte en kunde bedst, der tog sig af salget til den pågældende, hvis dette var muligt. Han mener ikke, at der var andre end de 3, der stod for salget i virksomheden. Han kan fortsat ikke huske, hvem der foretog den daglige kasseafstemning. Det var bogholderne, der stod for bogføringen. Det er rigtigt, at det var ham, der tog kontakten til bogholderne og også ham, der aftalte, hvor meget de skulle have i løn og de nærmere vilkår for deres arbejde i virksomheden, men han kan ikke nu huske, hvad bogholderne hed. Han havde bankfuldmagt og underskrev momsangivelserne, og det var også ham, der havde kontakt til revisoren. Han havde ikke bestemmende indflydelse i virksomheden. Han var underlagt T4 og T1, og det var dem, der bestemte, hvad der skulle købes ind. Han vidste godt, at H2 I/S købte varer i EU-lande. Han er ikke sikker på, at han har set resultatopgørelsen for 2000, tillægsekstrakten, side 433. Foreholdt, at H2 I/S ifølge årsregnskabet for 2000, tillægsekstrakten, side 436, indkøbte for godt 6,9 mio. kr. varer i EU-lande, men at købet i de momsangivelserne, han har underskrevet, er anført til 0 kr., har tiltalte forklaret, at momsangivelserne altid var udfyldt af andre, når han fik dem, og at han herefter blot underskrev dem uden at kontrollere tallene. Han talte ikke med nogen om, hvordan EU-varekøb skulle angives i momsangivelserne. Han havde ikke dengang kendskab til, hvordan momsangivelserne skulle udfyldes, idet hverken ToldSkat eller revisoren havde forklaret ham det, og han fik heller ikke noget informationsmateriale herom, da han i sin tid blev momsregistreret. Han spurgte heller ikke selv ToldSkat eller revisoren, hvordan momsangivelserne skulle udfyldes. Han mener, at årsregnskabet for 2000 er retvisende, og dækningsgraden på 13,6% kan være rigtigt, men han ved det ikke. Han har ikke gennemgået regnskabet, og han har heller ikke - hverken selv eller sammen med revisoren - udregnet bruttoavancen. Alt regnskabsmateriale blev afleveret til revisoren. Han kontrollerede ikke bogføringen, og det tror han heller ikke, at T4 eller T1 gjorde. På et tidspunkt sagde den sidste bogholder i virksomheden, at der var fejl i indtastningerne i forbindelse med tidligere bogføringer. Han anbefalede herefter, at de kontaktede en bedre revisor for at få rettet fejlene, og det gjorde de. Der kom herefter 2-3 personer fra et revisionsfirma og rettede indtastningerne.

Ved salg udstedte de først en følgeseddel, og herefter blev der udstedt en faktura på baggrund af følgesedlen. Normalt var det den samme person, der udfyldte følgesedlen og efterfølgende udstedte fakturaen, men det kunne ikke altid lade sig gøre. Nogle gange lavede bogholderen fakturaerne. De kontrollerede ikke, om følgesedlerne og fakturaerne stemte overens.

Det var tiltalte, der stod for kontakten til G19 ApS, som er en distributionsvirksomhed og ikke en kunde. G19 ApS distribuerede H2 I/S' varer til småhandlende, og H2 I/S fakturerede direkte til kunderne. Det var kun i starten af deres samarbejde, at der 2 gange blev faktureret til G19 ApS. Det er rigtigt, at det var G19 ApS, der blev anført på følgesedlerne, men G19 ApS gav efterfølgende H2 I/S besked på, hvem der skulle faktureres til. Han ved ikke, hvorfor de ikke brugte nummererede følgesedler.

De har ikke udeholdt omsætning i virksomheden. Han havde ikke med køb og salg i Tyrkiet at gøre, og han stod heller ikke for pengeoverførslerne til Tyrkiet. De var fælles om varesalget til EU. Det var ham, der i hvert fald delvist stod for køb fra og salg til G18. De andre kan også have købt fra og solgt til dette firma, men han kan ikke huske det nærmere. Tiltalte har aldrig opgivet et forkert virksomhedsnummer, når han har købt varer hos G18, og han ved ikke, hvorfor der på fakturaerne er anført et andet virksomhedsnummer. De har aldrig lavet falske fakturaer til G18. Han ved ikke, hvorfor der er så mange fakturaer, der først er bogført i februar måned og den 6. marts 2001, men det skete, at der var nogle følgesedler, der lå på en hylde i lang tid, før der blev faktureret. Han ved ikke, hvorfor der ikke foreligger fakturaer for alle de poster vedrørende salg til G18, som indgår i regnskabet. Foreholdt, at 6 af de 9 fakturaer, der er udstedt til G3, først er bogført den 6. marts 2001, jf. ekstrakten, side 4352, har tiltalte forklaret, at det må skyldes, at følgesedlerne har ligget længe på en hylde. Den omstændighed, at fakturaerne er udstedt med en måneds mellemrum og først bogført i marts, kan skyldes, at de ikke har kunnet blive enige om priserne. Han forestod ikke salg til G20 og heller ikke til G21 Grosshandel. Han ved ikke, hvem der forestod salget til disse.

Bilaget i ekstrakten, side 3203 er en følgeseddel til G19 ApS, som han vist har udfyldt, og det er hans underskrift. Han har med håndskrift påførte følgesedlen, at en del at det leverede er prøvevarer, der kunne uddeles gratis som en form for markedsføring.

Vedrørende faktura 10992 til G20, ekstrakten, side 4351, har han forklaret, at det var generelt, at der kunne gå nogle måneder fra fakturaen blev lavet, og indtil den blev bogført. Vedrørende fakturanummer 12038, hvor fakturadatoen og betalingsdatoen er identiske, og hvor bogføringsdatoen ligger senere, har han forklaret, at det også var en almindelig fremgangsmåde. Det skete, at følgesedlen blev glemt i en periode, og han har været ude for, at en følgeseddel lå et helt år, før der blev faktureret. Det skete, at kunden betalte på baggrund af følgesedlen, før der blev faktureret.

Vedrørende forhold 6 har T3 supplerende forklaret, at T2 betalte købesummen for virksomheden til tiltaltes kreditorer. Han havde ikke nærmere kendskab til T2, men han vidste, at han var villig til at arbejde meget, og at han havde et vist kendskab til frugt og grønt.

Vedrørende forhold 7 har tiltalte T3 supplerende forklaret, at han tror, at han fik fuldmagten af V.3, tillægsekstrakten, side 249, fordi han talte så godt dansk og havde varekendskab. Tiltalte kender alle tyrkere i ...1 mere eller mindre, og han kendte derfor også V.3. Tiltalte var interesseret i at arbejde i det nye selskab, fordi han var blevet arbejdsløs, da H2 I/S lukkede. H4 Import A/S' varesalg i ...2 lå nogenlunde på niveau med varesalget i ...1. Det er rigtigt, at han havde mange flere opgaver i aktieselskabet, end han havde haft i interessentskabet. Han havde oprindelig aftalt med V.3, at tiltalte med tiden skulle være salgschef i virksomheden, men det blev aldrig til noget. V.3 havde travlt med meget andet, og det endte derfor med, at tiltalte fik fuldmagt til at indtage en meget central placering i virksomheden i ...1. H4 Import A/S opkøbte H2 I/S' varelager, men aktieselskabet var en helt anden virksomhed end H2 I/S. I starten deltog han i stort set alle opgaver i virksomheden, herunder både køb og salg af varer i Danmark og udlandet, herunder også i EU. Han holdt også ansættelsessamtaler med kommende medarbejdere. Han kan ikke huske, om det var ham, der ansatte T1. T1 arbejdede på lageret og forestod salg, og han blev nok også brugt til tolkning af engelsk i forbindelse med køb af varer i udlandet, men T1 kunne ikke købe noget, uden at han fik lov til det. Tiltalte ansatte T4. Det er tiltalte, der har underskrevet momsangivelserne vedrørende 3. og 4. kvartal 2001, tillægsekstrakten, side 535-536, men det er ikke ham, der har udfyldt dem. Da han beherskede det danske sprog, var det også ham, der havde kontakten til revisoren i ...2 og banken, og det var derfor også ham, der underskrev momsangivelser, checks og lignende. Han rejste lejlighedsvis til ...2. Han ved ikke, hvem der ledede den del af virksomheden, der var placeret i ...2. Der var vist en person, som han ikke kan huske hvad hed, ansat i afdelingen i ...2, og senere blev der vist ansat en yderligere person på deltid. En af personerne var vist V.4. Der var et kontor og et lager. I ...1 var de vist 4 personer ansat. I starten ledede han også afdelingen i ...2, men det stoppede efter et par måneder, fordi V.3 da blev meget mere aktiv. Den 1. september 2001 tilbagekaldte V.3 fuldmagten, tillægsekstrakt II, side 2, men det havde også været meningen helt fra starten, fordi tiltalte hverken var ejer, aktionær eller direktør i selskabet. Han har ikke tidligere forklaret om tilbagekaldelsen af fuldmagten, for han vidste ikke, hvad han nærmere var beskyldt for. Tilbagekaldelsesskrivelsen har han for nylig tilfældigt fundet blandt sine papirer.

I starten var der 4 aktionærer i virksomheden, senere kom der vist yderligere 8 eller 9. Aktiekapitalen var vist omkring 1,5-1,7 mio. kr. Selskabet havde kun en bankkonto, som aktiekapitalen også var indsat på. Indbetalingerne den 17. september 2001 fra H2 I/S, ekstrakten, side 1547, dækker ikke over et varesalg, men angår en mellemregning, der var aftalt mellem H4 Import A/S og H2 I/S i forbindelse med overdragelsen af virksomheden. Han tror ikke, at H2 I/S blev drevet videre efter overdragelsen. Forevist faktura fra G22, ekstrakten, side 1881, har tiltalte forklaret, at H2 I/S vist også havde været kunde hos G22, og det er nok derfor, at G22 fejlagtigt har anført H2 I/S' SE-nummer på fakturaen, selv om det rettelig var aktieselskabets nummer, der efter virksomhedsoverdragelsen burde være anført. Det samme må gælde for fakturaen fra G23, ekstrakten, side 1830. Der er ikke bevidst købt ind i et andet selskabs nummer.

Umiddelbart før afslutningen af bevisførelsen har tiltalte T3 supplerende forklaret, at mens han drev virksomheden H1, købte han en pakkemaskine af G24. Han gav vist omkring 125.000 kr. for den. Han købte også 6 elektriske palleløftere, og både pakkemaskinen og palleløfterne blev overdraget til H2 I/S, da han solgte virksomheden. Foreholdt oversigt over inventar overdraget fra H2 I/S til H4 Import A/S, ekstrakten, side 1529, har han forklaret, at det er denne pakkemaskine og disse palleløftere, som H2 I/S købte af ham.

Tiltalte T4 har vedrørende forhold 4 og 5 supplerende forklaret, at han intet vidste om regnskaber og momsangivelser, da han startede i virksomheden, men at han efterhånden lærte lidt. Han har selv underskrevet den købekontakt, der er indsat i kopi i tillægsekstrakten, side 208. Virksomheden blev momsregistreret, og han mener også, at han underskrev registreringsblanketten, men det var ikke ham, der udfyldte den. Han tror ikke, at det var ham, der afleverede eller sendte blanketten til ToldSkat. Han vidste, hvad moms var, men han vidste ikke, hvordan man beregnede en virksomheds momstilsvar. Forevist registreringsblanketten, tillægsekstrakten, side 222, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor der er sat et minustegn i rubrikken vedrørende tidligere ejers navn og adresse og SE-nummer. Det var kunderne, der henvendte sig til H2 I/S, når de ville købe noget. Det var tilfældigt, hvem af dem, der betjente kunderne. Nogle gange kom kunderne meget sent om aftenen. Tiltalte betjente også udenlandske kunder. De skiftedes til at udstede fakturaer, og tiltalte deltog også heri. Til de danske kunder "skrev computeren automatisk moms på fakturaerne". Følgesedlerne blev udstedt i hånden. I de tilfælde, hvor de skulle have betaling med det samme, regnede de prisen på varerne ud i hovedet, og det skete, at de regnede forkert. Så blev pengene senere tilbagebetalt eller opkrævet. Når han udstedte følgesedler og fakturaer, var han opmærksom på, at salg til andre EU-lande var momsfrit. I 3. kvartal i 2000, da han underskrev en momsangivelse i H3 I/S, kendte han fortsat ikke de nærmere regler vedrørende udfyldelse af momsangivelser. Det var tilfældigt, hvem af dem der underskrev momsangivelserne. De var ofte bagud med mange ting, og nogle gange blev de rykket af ToldSkat for momsangivelser. Det var bogholderen, der tog sig af at udfylde momsangivelserne, hvis han var der, og ellers var det revisoren. Tiltalte havde ikke selv forstand på det. Det var R2 Revision, der i 2000 eller muligvis i 2001 fortalte dem, at de skulle lave kasserapporter. Det var vist både fakturaer vedrørende køb og salg, der blev lagt i brevbakken. Nogle gange gik der grundet travlhed lang tid fra at følgesedlerne blev udstedt, til de fik lavet fakturaerne. De havde ikke en kontrolprocedure for at sikre, at alle følgesedler blev faktureret, og han tror ikke, at det blev kontrolleret, for de havde ofte på grund af travlhed ikke helt styr på tingene. Ved ransagningen var der en dynge følgesedler, der ikke var faktureret. Han underskrev årsregnskabet for 2000, tillægsekstrakten, side 435. Han tror, at det var revisoren, der påtog sig at sende regnskabet til ToldSkat. Han kan ikke huske nærmere vedrørende udfyldelsen og indsendelsen af hans selvangivelse. Han vidste ikke selv, hvordan en selvangivelse skulle udfyldes. Revisoren udarbejdede årsregnskabet på baggrund af alt materiale fra virksomheden, og tiltalte mener derfor, at det må være rigtigt. Tiltalte har aldrig forsøgt at regne bruttoavancen i virksomheden ud, for det er han slet ikke i stand til. Vedrørende de 311.650 kr., der blev fundet under ransagningen i virksomheden, har tiltalte forklaret, at de havde lånt nogle penge af en kunde til at købe varer kontant for. Nogle af de varer, der skulle købes, skulle den pågældende kunde have. Der var tale om en stor kunde, som købte for ca. 100.000 kr. varer hos dem pr. måned. Kunden havde ikke penge til gode i H2 I/S. Den forklaring, som han nu har afgivet, var også den, han afgav til politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 28. juni 2001, ekstrakten, side 77, nederste afsnit, hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret, at det sikrede kontantbeløb på 311.650 kr. var omsætning i forbindelse med H2 I/S, og at han samme dag skulle indsætte pengene, der var kontant omsætning for de seneste 3-4 dage, på firmaets konto i Arbejdernes Landsbank, har tiltalte forklaret, at han har forklaret som anført, og man kan godt betragte det som et salg, hvor der skete forudbetaling. I byretten har han afgivet en mere detaljeret forklaring herom.

Vedrørende overførsler af penge til Tyrkiet er det rigtigt, at han i byretten i starten ikke ønskede at forklare om dette, således som det fremgår af side 48 i retsbogen, men det skyldtes, at han ikke ville blande sin familie, herunder sin kone, ind i sagen. Det er ham, der har underskrevet fakturaen fra G5, Tyrkiet, ekstrakten, side 755, og det er rigtigt, at han solgte varer fra G5 i Tyrkiet til H2 I/S. Han stod for pengeoverførslerne til Tyrkiet, også i 1999. Hvis han var i Tyrkiet, kan han muligvis have bedt andre i virksomheden om at overføre penge, så han kunne betale for de varer, han købte, men han kan ikke huske, om det har været tilfældet. Det er også ham, der har underskrevet fakturaen fra G5, ekstrakten, side 760. Der er rigtigt, at der er overført flere penge til Tyrkiet, end der er udstedt fakturaer for. Det skyldes, at han, inden han rejste til Danmark, havde indgået en samarbejdsaftale med en person i Holland. Personen sendte penge til tiltalte, som han købte varer for, og som tiltalte herefter fik sendt til den pågældende. Tiltalte fik i alt 250.000 hollandske gylden af vedkommende. Deres samarbejde sluttede omkring oktober 1999, hvor tiltalte afviklede sit firma i Tyrkiet. Personen i Holland skulle herefter have sine penge tilbage, og tiltalte aftalte da med G6, at de skulle sende varer til personen, og så skulle tiltalte betale for varerne som afdrag på sin gæld til personen, og det er grunden til, at der er overført flere penge til Tyrkiet, end der er udstedt fakturaer til H2 I/S for. Foreholdt, at han i byretten har forklaret, at han ikke havde nogen skriftlige aftaler vedrørende betalinger til G6, har tiltalte forklaret, at han efter byretsdommen blev afsagt, har været i Tyrkiet, og at han der har fundet nogle relevante dokumenter, som nu er fremlagt i sagen. Det er blandt andet samarbejdsaftalen i tillægsekstrakt III, side 19.

Han stod delvist for salg af varer til EU. Han kan ikke huske, om han har solgt til G3. G18 hentede selv varerne i ...1. Han ved ikke, hvorfor 3 af de fakturaer, der er udstedt i efteråret 2000, først er bogført den 6. marts 2001, men det må skyldes, at de har haft travlt og derfor ikke har nået at bogføre dem før. Han kan ikke huske, om han har solgt til G21 i Tyskland. Han ved ikke, hvorfor der er bogført salg i H2 I/S, uden at der er udstedt fakturaer. Det kan skyldes, at køberen har betalt med sine private penge, og ikke selskabets.

H2 I/S' og H3 I/S' lager var på ca. 700 m2. I den ene side af hallen var der frugt og grønt og i den anden side kolonialvarer. Herudover var der et kontor. Der var 2 eller 3 computere. Han har aldrig bogført, for det kan han ikke finde ud af, men han har faktureret. Han mødte hver morgen, og han startede straks med at ekspedere kunder. Kunderne havde ikke bestilt på forhånd. Ved salg blev der altid skrevet en følgeseddel. Nogle betalte kontant, og de fik en faktura med, hvis de kunne nå det, og ellers fik de en kopi af følgesedlen med. Følgesedlerne blev herefter lagt i bakker. Der var en bakke til de betalte følgesedler og en til de, der ikke var betalt. Den, der kunne nå det, udfærdigede herefter fakturaer. Bogholderen udskrev ikke fakturaer, men han bogførte dem. Der var nogle varer, der var meget lav avance på, f.eks. tyrkiske hvidløgspølser. Ved salg af nogle andre pølser var avancen mellem 2 og 10 %. Det var først efter et stykke tid, at han fandt ud af, at der ikke skulle opkræves moms ved varesalg til udlandet, og at der skulle opkræves moms ved varesalg til en dansk virksomhed. Han lærte også, at han kunne fratrække købsmomsen. Han vidste ikke, at han måtte trække moms fra på varer, der var købt i EU, og han kendte ikke i øvrigt nærmere til reglerne om beregning af moms.

G19 ApS distribuerede varer for H2 I/S. G19 ApS startede selv med at købe varer et par gange hos H2 I/S, men gik herefter over til udelukkende at sælge varer for H2 I/S. H2 I/S fakturerede herefter direkte til de pågældende kunder. Han kan ikke huske, om H2 I/S og G19 ApS havde en skriftlig aftale.

Han har aldrig hverken ejet eller arbejdet i G6. Det var hans storebror, TN, der stiftede firmaet, men han var ikke selv involveret i driften af virksomheden, da tiltalte handlede med den. Det er rigtigt, at G6 og G5, Tyrkiet, havde adresse samme sted i Tyrkiet, men det var der også mange andre selskaber, der havde.

Vedrørende forhold 5 og 6 har tiltalte T4 supplerende forklaret, at han ikke tog sig af bogføringen. Han skulle kontrollere, om bogholderen fik bogført, men det fik tiltalte aldrig gjort, fordi han havde for travlt. Tiltalte var næsten aldrig i H3 I/S. Nogle gange solgte han varer, og han udfyldte også følgesedler, dog ikke priser, for dem kendte han ikke. Han modtog ikke kontantbetaling fra kunder i H3 I/S. Han havde ikke ret meget tid til at beskæftige sig med H3 I/S, fordi de havde så meget at lave i H2 I/S. H2 I/S og H3 I/S havde hver sit kasseapparat og hver sin computer. Virksomhederne blev drevet fra samme lokale, men lokalet var delt af reoler. Han har aldrig set en udskrift af H3 I/S' bogholderi for 1999, tillægsekstrakten, side 477. Han har nok set årsopgørelsen for 1999, tillægsekstrakten, side 476, men han kan ikke huske det med sikkerhed. Foreholdt underskrevet kopi af samme årsopgørelse, ekstrakten, side 1129, har han forklaret, at det er korrekt, at det er hans underskrift. Han havde slet ikke overblik over, hvor meget virksomheden solgte, og han kan ikke forklare, hvorfor varekøbet er anført til ca. 701.000 kr., når virksomhedens bogføring viser, at der var købt for ca. 1,7 mio. kr. Han ved ikke, hvem der har lavet årsopgørelsen, men det må vel være revisoren eller muligvis bogholderen. Tiltalte har aldrig haft tid til at beskæftige sig med årsopgørelsen.

Han kan ikke huske, om han har set virksomhedens bogføring for 2000, tillægsekstrakten, side 490. Foreholdt, at der fra maj måned og nogle måneder frem er mange varekøb, der ikke er bogført, har tiltalte forklaret, at han tror, at der har været bogført også i denne periode, men at der må være sket en fejl, således at der er blevet slettet noget på computeren. Han tror bestemt ikke det skyldes, at de bevidst har undladt at bogføre fakturaer. Det var først i byretten, han erfarede, at der var fakturaer, der ikke var bogført.

Foreholdt, at omsætningen ifølge bogføringen, tillægsekstrakten, side 511-528, var på godt 2,8 mio. kr., men at det samlede varekøb var på over 4,2 mio. kr., har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor der er faktureret for så meget mindre end det beløb, som varekøbet har andraget. De har ikke solgt varer "sort". De havde ikke underskud i virksomheden. Han skrev momsangivelser for de sidste 2 kvartaler i 2000 under, tillægsekstrakten, side 533 og 534. Han læste dem ikke igennem, inden han skrev under. Han tænkte ikke på, at der ikke var anført noget beløb vedrørende køb af varer i EU. Han kan ikke huske, hvem det var, der bad ham underskrive angivelserne.

Han kendte T2 i forvejen. Han kan ikke huske, hvordan det nærmere kom på banen, at T2 skulle købe en del af T3s virksomhed, men måske har han talt med T3. T2 indskød 300.000 kr. i virksomheden, som de skulle bruge til at købe varer for. Det var meningen, at han skulle have en del af beløbet betalt tilbage, når virksomheden gav overskud, men de talte ikke nærmere om det. De aftalte, at tiltalte skulle arbejde på lageret, og T2 skulle købe varer ind og også sælge. Han kan ikke huske, hvad de nærmere aftalte med hensyn til bogføring og udarbejdelse af regnskab. Tiltalte kunne skrive fakturaer på computer, men ikke andet af regnskabsmæssig karakter. T2 sad også nogle gange ved computeren, men han ved ikke, hvad han lavede, og han tror ikke, T2 kunne særlig meget på en computer. Han kan ikke huske, hvad der skulle ske med T3s kreditorer, efter at han og T2 havde købt varelageret. T2 havde ingen uddannelse, men han havde vist taget 9. klasse i Danmark. Han kan ikke huske, hvem der bogførte i virksomheden i 1999. V.5 var ansat som bogholder, men han kan ikke huske i hvilken periode. Han kan ikke huske, om der i 2000 skete nogle væsentlige forandringer i virksomheden. Han talte ikke med T2 om, hvorvidt der var styr på bogføringen i H3 I/S.

Vedrørende forhold 7 har tiltalte T4 supplerende forklaret, at det først var efter, at han havde aftalt med V.3, at han kunne blive ansat, at T3 også blev ansat. Han kan fortsat ikke huske, om der var andre ansatte end ham selv, T3 og T1, men der var personer, der var ansat i kortere tid, og som så ikke kom mere. Pakkeriet var i et andet lokale end salgslokalet. Han tog sig mest af pakkeriet og lageret. Hvis han havde tid til andet end at pakke, gik han ind i salgshallen og betjente kunder. Han tog også telefonen. Nogle gange købte han også ind. Der var en personaleoversigt, ekstrakten, side 1977, i virksomheden. Han ved, hvad han selv lavede, men han ved ikke, om de andre udførte de opgaver, der fremgår af oversigten. Han har ingen anelse om, hvem der har lavet personaleoversigten, der hang i virksomheden. Han havde en ansættelseskontrakt. Han var månedslønnet. På et tidspunkt begyndte de at scanne varerne.

Om sine personlige forhold har tiltalte T4 forklaret, at han nu arbejder på et pakkeri i ...1, hvor han tjener 19.000 kr. brutto om måneden. Han bor i en lejlighed på 99 m2 sammen med sin hustru og 3 børn.

Tiltalte T1 har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret, at det ikke kun var ham, der foretog indkøb i EU. Han købte varer hos de kunder, der talte engelsk. Hvis kunderne talte tyrkisk, var det T4, der handlede med dem. T3 foretog også indkøb hos nogle firmaer i EU, og det var dem, han tidligere havde haft kontakt med. Det var ikke tiltalte, der havde kontakten til G18. Tiltalte talte ikke dansk, og det var derfor T3 og T4, der havde kontakten til revisoren og bogholderen. Han kan ikke huske, om han så regnskabet for H2 I/S for 2000, tillægsekstrakten, side 432. Det er ham selv, der har underskrevet sin udvidede selvangivelse for 2000, ekstrakten, side 1163. Det var revisoren eller bogholderen, der udfyldte den, og tiltalte underskrev den blot uden at kontrollere tallene. Han kan ikke huske, om han har deltaget i et møde med revisoren vedrørende selvangivelsen for 2000. Det er ikke ham, der har påført nogle håndskrevne tal på resultatopgørelsen for 2000, ekstrakten, side 1166. Salget i virksomheden gik godt, og de fik mange nye kunder. Det var derfor hans indtryk, at det generelt gik godt i virksomheden. Han kontrollerede ikke udviklingen i selskabets økonomiske forhold via bogholderen eller revisoren, og han kiggede heller ikke i regnskaberne, blandt andet fordi der var så mange tekniske udtryk, som han ikke forstod, og han havde også meget travlt. Han kontrollerede ikke, om han fik sin del af overskuddet, for det var et nyt firma, og det var meningen, at overskuddet skulle bruges i virksomheden. Han vidste, at det var T3, der underskrev momsangivelserne for H2 I/S, og når han kiggede i mapperne, f.eks. for at finde en faktura, så han også nogle gange momsangivelser, der var underskrevet af T3. Det var T3, der havde kontakt til bogholderen, idet de forstod hinanden, og det var også derfor, at det var T3, der underskrev momsangivelserne. Han tror, at det var bogholderen, der udfyldte momsangivelserne. Hverken tiltalte eller T4 beherskede dansk i større omfang, og de havde derfor ingen kontakt med bogholderen eller revisoren. Der var 5-6 forskellige bogholdere i virksomheden, men han kan ikke huske navnene på dem. Foreholdt afhøringsrapport af 27. juni 2001, side 7, 3. og 4. afsnit, ekstrakten, side 89, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at det var både T3 og T4, der havde kontakt til revisionsfirmaet. Tiltalte har aldrig selv været til møde med revisoren, idet tiltalte ikke kunne tale dansk og derfor ikke kunne tale med revisoren. Det er rigtigt, at det var T3, der havde kontakten til bogholderen og revisoren, og det er derfor, at han til politiet har forklaret, at det var T3, der lavede moms- og afgiftsregnskaberne. T3 var meget aktiv ved salg og køb.

Han havde ikke været i Danmark, før han kom hertil i juli 1999. Han ønskede ikke at modtage bistandshjælp, idet han ville klare sig selv. Det var varelageret, de købte af T3. I H2 I/S startede han kl. 07.00, og der var ikke nogen fast lukketid. De lukkede, når de var færdige, og det var ofte mellem kl. 18 og 21. Når der kom kunder, betjente han dem og fandt de varer frem, de ville købe. Han præsenterede også nye varer for kunderne. Når han havde foretaget et salg til en kunde, udfyldte en anden en følgeseddel for ham i starten, men senere lærte han at udfylde følgesedler, og så gjorde han det selv. Herefter blev der lavet en faktura på baggrund af følgesedlen, og da han havde været i virksomheden i et stykke tid, lærte han også selv at udfærdige fakturaer. Han bogførte ikke selv fakturaerne, men alle fakturaer blev lagt på en hylde, hvorfra bogholderen så tog dem.

Han foretog også bestillinger af nye varer hos de virksomheder, hvor der var en sælger, der talte engelsk. De virksomheder, som han havde kontakt med, var G7 Rice, G14 International, G25 Handels GmbH, G26 Rice Produktion AB, G27 GmbH, G28, G29, G30 Trade AB, G31, G32 Livsmedel AB, G22, G33 og G34 Wholesale Co. Ltd.

Fakturaerne kom enten sammen med varerne eller med posten. Når de modtog varer, kontrollerede han, at de svarede til det bestilte. Hvis det var tilfældet, lagde han varerne på plads. Hvis der var fejl i leverancerne, kontaktede han leverandørerne. Efterhånden som han blev bedre til dansk, blev han mere aktiv i virksomheden. Han kontrollerede også fakturaen, herunder om prisen var korrekt. Det var aftalt med bogholderen, at fakturaerne herefter skulle lægges i en bakke på bogholderens kontor. Han har aldrig aftalt med nogen, at der var fakturaer, der ikke skulle bogføres, og der var ingen papirer i virksomheden, der blev gemt af vejen. Efter hans opfattelse er alle købsfakturaer lagt i den pågældende bakke og bogført. Han havde ikke inden ransagningen set H2 I/S' kontokort vedrørende varesalg og varekøb, ekstrakten, side 2458 ff. Forevist kontokort for varekøb, posteringen vedrørende faktura fra G35 Bazaar, ekstrakten, side 2531, har han forklaret, at han ikke ved, hvor virksomheden G35 Bazaar ligger. Han har aldrig hørt om, at køb af varer i EU skulle være bogført som varekøb i Danmark. Han mener, at alle de varekøb, der er foretaget i EU, er bogført i H2 I/S, men han kan ikke vide det med sikkerhed, for han fulgte ikke med i den daglige bogføring. Han ved dog, at han selv har lagt alle fakturaerne i den bakke, der var aftalt. Foreholdt, at der skulle være en faktura af 23. februar 2000 fra G14 International, der efter ToldSkats opfattelse ikke er bogført, og forevist fakturaen, ekstrakten, side 2641, har tiltalte forklaret, at det vil kunne tjekkes på H2 I/S` bankkonto, om købesummen er overført til G14 International. Hvis købesummen ikke er betalt, skyldes det, at H2 I/S ikke har fået varerne, eller at der har været problemer med varerne eller fakturaen, som så er returneret, hvorefter H2 I/S har fået en ny faktura med det korrekte beløb. De varer, der står på den pågældende faktura, er den type varer, som han købte 2-3 gange om måneden. Ved handel med G14 International fik H2 I/S først en faktura, som skulle betales, og når det var sket, fik de varerne leveret. Vedrørende faktura af 20. juni 2000 fra G27 GmbH, ekstrakten, side 2732, har tiltalte forklaret, at det var varer, han plejede at købe. Samhandlen med G27 GmbH foregik på samme måde som med G14 International. Angående posteringerne den 18. december 2000 vedrørende G20, ekstrakten, side 2542, har tiltalte forklaret, at han ikke havde kontakt med denne kunde. Han har ikke kendskab til, om der var nogle særlige forhold vedrørende leverancerne fra denne kunde i december måned 2000. Vedrørende kreditposteringerne den 29. december 2000 og den 31. december 2000, ekstrakten, 2543, har tiltalte forklaret, at han heller ikke husker, om der i december måned gjorde sig særlige forhold gældende vedrørende disse leverandører. Vedrørende posteringen varekøb den 31. august 2000, som reducerer varekøbskontoen med 110.000 kr., ekstrakten, side 2540, har tiltalte forklaret, at han ikke har drøftet med nogen, at der skulle være posteret noget under kontoen for EU-varekøb, som rettelig skulle være posteret under varekøb i Danmark. Vedrørende varesalg har tiltalte forklaret, at det ikke var ham, der havde kontakt med G18, men han var bekendt med, at der blev solgt og købt varer til og fra det nævnte firma. Han er ikke bekendt med, at der skulle være bogført salg til G18 eller andre virksomheder, som ikke reelt har fundet sted. Forevist privatforbrugsopgørelsen for tiltalte, ekstrakten, side 3168, har han forklaret, at SS er hans hustru. Det er rigtigt, at hans indtægt i 2000 bestod af overskud fra virksomheden, og at hans hustru havde lønindkomst i en periode og fik sygedagpenge i en anden periode.

Vedrørende forhold 7 har tiltalte T1 supplerende forklaret, at det var V.3, der ansatte tiltalte i H4 Import A/S. Han arbejdede på lageret og havde med salg at gøre. Han havde på intet tidspunkt noget med indkøb af varer at gøre, med han hjalp lejlighedsvis med at oversætte henvendelser, herunder vedrørende indkøb, på engelsk til virksomheden. Det var blandt andet T3, der bad tiltalte hjælpe med oversættelser, men han er også blevet bedt om det af en person, der hedder DN. Foreholdt, at han ifølge personaleoversigten for H4 Import A/S, ekstrakten, side 1977, skulle have haft med import og eksport at gøre, har tiltalte forklaret, at V.3 kom med den pågældende oversigt til ham, men tiltalte sagde til ham, at han ikke ville have noget med indkøb at gøre. Der blev herefter udfærdiget en ny liste, hvor tiltalte kun skulle stå for lagerarbejde og salg. Han startede i H4 Import A/S i begyndelsen af august måned 2001. Forevist faktura af 8. oktober 2001 fra G30 AB til H4, ekstrakten, side 1767, og foreholdt, at der i fakturaen er refereret til ham, og at det er H2 I/S' SE-nummer, der er anført, har han forklaret, at det er første gang, han har set en faktura, hvor hans navn er anført. Det er ikke ham, der har foretaget det pågældende indkøb. Det samme gælder fakturaerne af 25. oktober 2001, ekstrakten, side 1792-1793, faktura af 15. november 2001, ekstrakten, side 1818, og af 29. november 2001, ekstrakten, side 1838. Forevist faktura af 19. oktober 2001 fra G32 Livsmedel AB udstedt til H4 Import A/S, ekstrakten, side 1782, og foreholdt, at der er refereret til hans navn, har tiltalte forklaret, at han ikke har foretaget det pågældende indkøb. Han havde tidligere haft kontakt med G32 Livsmedel AB, og han kendte derfor ST, og det kan være derfor, at hans navn er anført i fakturaen. De talte engelsk i det pågældende firma. Tiltalte har forklaret tilsvarende vedrørende faktura af 25. oktober 2001, ekstrakten, side 1794, og faktura af 26. oktober 2001, ekstrakten, side 1796. Vedrørende faktura af 3. december 2001 fra LT, ekstrakten, side 1845, og hvor hans navn er anført, har tiltalte forklaret, at han heller ikke har foretaget dette køb, men han havde talt med firmaet efter anmodning fra T3 eller V.3, fordi de talte engelsk i den pågældende virksomhed, og det kan være grunden til, at hans navn er anført i fakturaen. Vedrørende faktura af 29. oktober 2001 fra G7 Rice, ekstrakten, side 1797, som er udstedt til H2 I/S, har tiltalte forklaret, at han ikke har foretaget dette indkøb, og han har heller ikke set den pågældende faktura før. Han var slet ikke klar over, at der på dette tidspunkt blev foretaget indkøb i H2 I/S' navn og SE-nummer.

Han modtog varer, der blev leveret til H4 Import A/S. Han så ikke fakturaerne, som blev leveret direkte til kontoret. Han nedskrev herefter hvilke varer, der var leveret, og denne seddel afleverede han på kontoret.

Vedrørende sine personlige forhold har tiltalte T1 forklaret, at han bor i ...1. Han er gift og har 2 børn på henholdsvis 3 og 6 år. Han arbejder på et lager, hvor han tjener 18.000 kr. brutto pr. måned. Hans hustru tjener 8.000-8.500 kr. pr. måned.

Tiltalte T2 har vedrørende forhold 6 supplerende forklaret, at han også købte varer i Danmark, idet han handlede hos Gasa. Når han havde tid, hjalp han også til med at betjene kunder. Når han solgte varer, udfyldte han en følgeseddel, som han lagde på bordet på kontoret. Hvis han samtidig fik betaling, lagde han disse penge sammen med følgesedlen i en plasticlomme. Han kontrollerede ikke, at bogholderen efterfølgende lavede en faktura. V.5 var ansat som bogholder fra 1999. MN, som har underskrevet momsangivelsen vedrørende 1. kvartal 2000, tillægsekstrakten, side 531, var ansat som sælger i virksomheden og havde ikke noget med bogføringen at gøre. Tiltalte ved ikke, hvorfor MN har underskrevet den pågældende momsangivelse, men det skyldes måske, at hverken tiltalte eller T4 har været i virksomheden, da angivelsen skulle underskrives. Tiltalte underskrev momsangivelsen vedrørende 3. kvartal 1999, tillægsekstrakten, side 529, fordi V.5 bad ham om det. Det var også tiltalte, der udfyldte momsangivelsen, men han skrev tallene efter diktat fra V.5, som havde et papir, hvor der var skrevet nogle tal med håndskrift. Tiltalte ved ikke, hvem der havde skrevet tallene. V.5 sagde, at det drejede sig om tal til momsangivelsen. V.5 viste, hvor i skemaet tiltalte skulle skrive de enkelte tal. Tiltalte læste ikke teksten i momsangivelsen igennem, og han tænkte ikke på, at der var en rubrik vedrørende varekøb i EU. Han har også underskrevet momsangivelsen for 4. kvartal 1999, tillægsekstrakten, side 530.

Vedrørende årsopgørelsen for 1999 for H3 I/S tillægsekstrakten, side 476, har tiltalte forklaret, at det var V.5 og T4, der skulle stå for regnskaberne i virksomheden, men han ved ikke, om det er dem, der har udarbejdet årsopgørelsen. Han kan huske, at han så regnskabet, som han underskrev, således som det fremgår af ekstrakten, side 1129. Han lagde ikke nærmere mærke til de enkelte tal, herunder tallet vedrørende varekøb, og han lagde heller ikke mærke til, at der ikke var anført noget vedrørende køb af varer i EU. Det er rigtigt, at han har underskrevet sin selvangivelse, ekstrakten, side 1172, men han kan ikke huske, hvem der udfyldte selvangivelsen for ham. Han kan derfor heller ikke huske, hvem der har anført tallet på 17.739 kr. i rubrikken vedrørende underskud af selvstændig virksomhed, men det er ikke ham selv. Han regnede med, at tallene var rigtige. Der har ikke været angivet for lavt varekøb i virksomheden, og der har ikke været en sort omsætning. Foreholdt, at varesalget i regnskabet er ansat til ca. 903.000 kr., men at der efter ToldSkats opfattelse har været et varekøb på 1,3 mio. kr., har tiltalte forklaret, at der var underskud i virksomheden, men han ved ikke, hvor stort det var. Foreholdt, at der i perioden fra den 8. maj til den 24. august 2000 ikke er bogført køb af varer i Danmark, tillægsekstrakten, side 494 ff., har han forklaret, at han ikke forstår, hvordan det kan være, men det kan muligvis være sket ved overførsel af bogholderiet fra en pc til en ny pc, som de indkøbte på et tidspunkt. Han købte ikke selv varer i Danmark andre steder end hos Gasa. Han holdt ferie fra slutningen af juni 2000 og 5 uger frem. Foreholdt, at der i perioden fra den 9. maj til den 6. oktober 2000 ikke er bogført varekøb fra EU, tillægsekstrakten, side 505 ff., har tiltalte forklaret, at der kan være samme forklaring på dette forhold som anført ovenfor. Foreholdt, at varesalget ifølge bogføringen udgjorde 2.825.034,43 kr., tillægsekstrakten, side 528, men at der efter en gennemgang af bilagene efter ToldSkats opfattelse har været et varekøb på godt 4,2 mio. kr., og at der i hvert fald har været et negativt dækningsbidrag på over i mio. kr., har tiltalte forklaret, at H3 I/S i 2000 skyldte mange penge til leverandører, herunder 100.000-120.000 kr. til Gasa og et beløb til en leverandør i Holland, som han ikke kan huske navnet på. De havde endvidere brugt hans indskud på 310.000 kr. Foreholdt, at H3 I/S efter regnskabet kun skyldte 103.523,31 kr. til udenlandske leverandører af varer, tillægsekstrakten, side 493, og at der var kreditorer for i alt 56.120,22 kr. har tiltalte forklaret, at han ikke tror, at disse tal kan være rigtige, idet han mener, at de skyldte flere penge væk.

Hans forklaring om, at bruttoavancen var på 12-13 %, bygger han på, at der var rigtig meget spild på grøntsager, men han har ikke regnet på det med udgangspunkt i regnskaberne.

Han gik ud af 5. klasse i Tyrkiet. I Danmark har han gået i modtageklasse og et halvt år i 6. klasse. Herefter arbejdede han på en planteskole og efterfølgende i sin lillebrors butik, G1, hvor han lærte indkøb. Der gik et par måneder, fra han havde afslået over for T3, til han sagde ja til at starte virksomhed sammen med T4. De aftalte, at tiltalte skulle købe ind. Han kan ikke huske, hvem der skulle tage sig af henvendelser fra myndighederne. De talte heller ikke om, hvem der skulle stå for bogføringen. Det var ikke tiltalte, der foreslog, at de skulle antage en bogholder. Han tror, at det var T4, der foreslog det. Han har aldrig set virksomhedens revisor. Han fik kun 8.000 kr. om måneden. Det var ikke meget set i forhold til, at han havde indskudt 310.000 kr., og det talte han nogle gange med T4 om. De havde aftalt, at T4, som ikke havde indskudt penge i virksomheden, ikke skulle have løn, før den gav overskud, og T4 levede derfor af en løn, han fik fra et andet firma, han havde. Når virksomheden begyndte at give overskud, var det meningen, at de skulle dele overskuddet. Han troede, at momsafregningerne var i orden, og han drøftede derfor ikke spørgsmålet med ToldSkat eller revisoren.

Der er ingen ændringer i hans personlige forhold, siden personundersøgelsen blev foretaget.

V.2 har supplerende forklaret, at der i H4 Import A/S var lavet en form for kasseafstemning, men det var der ikke i de andre virksomheder. Under ransagningen blev der fundet en masse følgesedler, men der var ikke mulighed for at kontrollere, om disse var blevet fakturerede, blandt andet fordi følgesedlerne ikke var fortløbende nummererede. Efter loven er det heller ikke noget krav, men når følgesedlerne ikke er fortløbende nummererede, giver det problemer, når ToldSkat vil kontrollere, om alle følgesedler er blevet faktureret, og det gjorde det også i den foreliggende sag. ToldSkat forsøgte også at følge et transaktionsspor, således at de enkelte indbetalinger i banken blev sammenholdt med fakturaerne, men det var heller ikke muligt. ToldSkat kunne derfor ikke afstemme debitorerne, kassen eller banken, fordi bogføringen ikke havde været god nok. Der var også problemer med at afstemme debitorerne i H4 Import A/S. Han ved ikke, om manglerne skyldes manglende evne eller vilje til at bogføre korrekt. Det kan måske skyldes en kombination, men han synes ikke, at han er den rette til at vurdere dette, idet han udelukkende har beskæftiget sig med kontrollen af de pågældende virksomheder.

Vedrørende forhold 1-3 har vidnet supplerende forklaret, at ToldSkats opgørelse af varekøb fra Danmark 1997, tillægsekstrakten, side 278, udelukkende bygger på de fakturaer, der blev fundet i virksomheden, samt kontoudtog fra Gasa og G24. I opgørelserne for 1998 og 1999 er der tillige kontoudtog fra G36 Grønt ApS. Virksomhederne kunne ikke så lang tid efter finde fakturaerne, så derfor har ToldSkat modtaget debitorudtog. Udtogene er ikke afstemt med bogføringen i H1. De køb, som virksomheden havde foretaget i G1s navn, var bogført i H1. I indkøbene hos Gasa er der fratrukket et beløb, som vedrører husleje. Der er ikke fratrukket beløb i indkøbene hos G24. Han har ingen erindring om, at T3 skulle have foretaget indkøb af en pakkemaskine hos G24, og det har han heller ikke haft mulighed for at se, da han ikke har haft grundbilagene. Han ved heller ikke, om T3 har betalt husleje til G24.

Vedrørende ToldSkats opgørelse over varekøb fra andre EU-lande i 1997, tillægsekstrakten, side 323, har vidnet forklaret, at Told- og Skattestyrelsen ved de posteringer, der er mærket "verificeret", har sendt en anmodning til den centrale myndighed i det pågældende land, som derefter har sendt anmodningen videre til den lokale myndighed. Der blev anmodet om verificering af salg i bestemte perioder og typisk også om verificering af bestemte transaktioner og om herefter at give besked tilbage herom. De danske skattemyndigheder fik herefter tilsendt kopi af den undersøgte virksomhedens bilag fra den udenlandske myndighed. De steder i den pågældende opgørelse, hvor der står "verificeret", har ToldSkat fået kopi af de relevante bilag fra de udenlandske myndigheder, der har været på kontrol i virksomhederne. De har herudover også fået mange fakturakopier, som allerede indgik i H1s bogføring.

Vedrørende de to posteringer, der er anført i opgørelsen over varekøb fra andre EU-lande i 1998 henholdsvis den 26. og 27. januar 1998 vedrørende G7, tillægsekstrakten, side 326, har vidnet forklaret, at disse posteringer var verificeret, før denne sag opstod. ToldSkat får med jævne mellemrum lister, hvorpå der blandt andet er anført køb, der er foretaget af virksomheder, der ikke er registreret. Det fremgik af en sådan liste, at G2 Import/Export, der var afmeldt til ToldSkat, stod som køber af varer fra England. ToldSkat bad på denne baggrund de engelske myndigheder undersøge sagen, og de svarede, at der var noget der tydede på, at det var H1, der havde købt varerne hos G7. Under ransagningen blev der også fundet 2-3 fakturaer fra G7 i H1s virksomhed, og han mener, at der i H1 var bogført køb fra G7, men det er han ikke helt sikker på. De køb fra G7, som der ikke er fundet fakturaer på, er også henført til H1, idet det er ToldSkats opfattelse, at disse køb også er foretaget af H1. Denne vurdering bygger dels på, at der blev fundet fakturaer fra G7 under ransagningen i H1, at varerne fra G7 er leveret på H1s adresse, og at G2 Import/Export var afmeldt. Også leveringsmønsteret, hvorefter der blev leveret hver anden eller tredje måned, taler for, at det hver gang har været H1, der har købt varerne af G7. ToldSkat har ikke været i direkte kontakt med G7, for henvendelser til udenlandske virksomheder skal altid ske gennem de respektive landes myndigheder, som det også er sket i denne sag. Der foreligger et bilag om H1s betaling til G7, men han kan ikke nærmere huske, hvad bilaget viser. Han kan ikke huske, om der er hævninger på H1s bankkonto, der matcher betalinger til G7. Han ved, at ToldSkat gennem de engelske myndigheder har modtaget materiale fra G7, som identificerer H1 som køber. Han ved ikke, om dette materiale er videresendt til politiet eller retten, men han ved, at det ligger på en sag hos ToldSkat. På flere fakturaer fra G7 var anført leveringsadresse hos H1.

Ved beregning af bruttoavancen tages der højde for svind, fordi man indregner varelagerreguleringen, der tager udgangspunkt i primolageret og ultimolageret, hvor der sker en fysisk optælling af varerne.

Forevist faktura af 11. september 1998 fra G10, ekstrakten, side 5557, og foreholdt, at den er benævnt som en proformafaktura, har vidnet forklaret, at denne faktura er medtaget som et varekøb. Han tror ikke, at den er verificeret gennem de hollandske myndigheder. Forevist skrivelse af 1. december 1998 fra G37, ekstrakten, side 5626, og foreholdt, at det under "special notes" er anført, at der er givet 3 måneders kredit, har vidnet forklaret, at ToldSkat har medtaget det anførte beløb i opgørelsen over varekøb fra andre EU-lande i 1998, idet han mener, at der er tale om en faktura.

Vedrørende forhold 4 har vidnet forklaret, at ToldSkat ved udarbejdelsen af opgørelsen over varekøb fra Danmark i 2000, tillægsekstrakten, side 438 ff., har gennemgået hver eneste postering på virksomhedens varekøbskonto og sammenholdt dem med de underliggende bilag. Alle de varekøb, der rettelig vedrørte udlandet, er taget ud af denne varekøbsopgørelse og i stedet medtaget i den relevante opgørelse. Fejlposteringer er også trukket ud, og disse er ikke taget med i andre opgørelser.

Opgørelsen over varekøb fra andre EU-lande i 2000, tillægsekstrakten, side 447 ff., bygger også på alle de varekøbsbilag, der blev fundet i virksomheden ved ransagningen, også dem der var bogført som varekøb i Danmark.

Vedrørende varesalg til G18 har vidnet med henvisning til sagsfremstillingen fra ToldSkat, ekstrakten, side 4349-4350, supplerende forklaret, at der var nogle posteringer, som ToldSkat ikke kunne godkende, idet man ikke mente, at der var tale om reelle salg til G18. På et tidspunkt afhørte tysk politi bistået af politiet i Danmark ejeren af G18, og på baggrund af denne afhøring kunne det konkluderes, at der var nogle posteringer i H2 I/S' bogholderi, der ikke eksisterede i G18s bogholderi. De posteringer, der var medtaget i G18s bogholderi, er godkendt som varesalg af ToldSkat. ToldSkat har også selv foretaget nærmere undersøgelser af de fakturaer, som var udstedt af H2 I/S til G18. Fakturaerne var udstedt i systemet Windfinans, og i dette system kan der ændres i fakturadatoer, tekst m.v., men der kan ikke efterfølgende ændres i fakturanummeret. Numrene på de fakturaer, der ikke er godkendt af ToldSkat som momsfrit varesalg til G18, er 12528, 12529 og 12533, og de fakturaer, der havde numre lige omkring de nævnte, var alle udstedt i starten af marts 2001. De nævnte fakturaer er derfor også med sikkerhed udstedt i starten af marts, men tilbagedateret til juni, august og december 2000, hvilket forekommer påfaldende. Der var herudover 3 posteringer i H2 I/S' bogholderi vedrørende salg til G18, hvor der ikke var udstedt nogen faktura, og disse posteringer er derfor heller ikke godkendt af ToldSkat, således som det fremgår af ekstrakten, side 4350.

Vedrørende posteringer angående varesalg til G20, ekstrakten, side 4351, har vidnet forklaret, at han selv deltog i afhøringen af indehaveren af G20 sammen med udenlandsk politi. Ud fra numrene på de udstedte fakturaer til G20, som ToldSkat ikke har kunnet godkende som varesalg, sammenholdt med den samlede række af fakturaer har ToldSkat kunnet konstatere, at disse er udstedt omkring den 6. marts 2001. Det gælder dog ikke den første faktura, men denne fandtes ikke i G20s bogholderi, og den er derfor heller ikke godkendt af ToldSkat. G20 har oplyst om de betalinger, der har været til og fra H2 I/S. Mange af betalingerne har været gennemført ved modregning. Som regel havde G20 fordringer på H2 I/S, som købte mere end de solgte til G20. ToldSkat har ikke fået dokumentation for, at de ikke godkendte fakturaer er blevet betalt.

Intet af det varesalg til G3, der var bogført i H2 I/S, jf. ekstrakten, side 4352 og 4353, er godkendt, for der var ingen som helst dokumentation i form af f.eks. betalingstransaktioner, breve, fax, ordrebekræftelse, transportdokumenter eller lignende, der viste, at der reelt havde fundet et salg sted. ToldSkat hæftede sig også ved, at de første 3 fakturaer, der var dateret henholdsvis den 7., 16. og 28. august 2000, bar fakturanumre lige efter hinanden og derfor må være udstedt stort set samtidig. De næste seks fakturaer var udstedt i en anden klump med fakturanumre stort set efter hinanden, men hvor den første alligevel var dateret den 6. august 2000. Der er heller ikke fundet spor efter, at H1 har købt varer af G3, og betaling kan derfor ikke være sket ved modregning, så hvis H2 I/S havde solgt til G3, ville der have været en betalingsstrøm, der kunne følges.

Der forelå slet ikke nogen fakturaer på de 3 vareleverancer, der var bogført i H2 I/S til det tyske selskab G21, og ToldSkat har derfor ikke godkendt posteringerne som varesalg, jf. ekstrakten, side 4353. Han kan ikke i dag huske, om G21 var lukket på det tidspunkt, hvor der ifølge H2 I/S' bogføring var sket betaling, men det kan han se fremgår af ToldSkats sagsfremstilling, ekstrakten, side 4353.

De 4 posteringer, der var bogført i H2 I/S som vareleverancer, ekstrakten, side 4354, nederst, kunne ToldSkat ikke godkende, idet der ikke var udstedt fakturaer, og der var heller ikke anden dokumentation for, at der havde fundet samhandel sted, f.eks. i form af fragtdokumentation, betalingsbilag eller lignende. Der var således blot tale om posteringer i H2 I/S' bogføringssystem, Windfinans. Det bilagsnummer, der er anført ekstrakten, side 4354, henviser til det, der var anført i Windfinans. De 4 posteringer var i øvrigt bogført samme dato, den 7. februar 2001, hvilket også indikerer, at det er noget, der ikke stemmer overens med virkeligheden.

Ved ToldSkats regulering af årsregnskabet, tillægsekstrakten, side 475, har ToldSkat taget udgangspunkt i vareforbruget i virksomheden. Det er rigtigt, at det navnlig er posterne Varekøb Danmark og Erhvervelser fra andre EU-lande, som ToldSkat har reguleret. Momsforhøjelsen er hovedsaglig sket på grund af fejl i opgørelsen af EU-momsen og på grund af moms af udeholdt omsætning.

Reguleringen af varekøbet i Danmark skyldes dels, at der var EU-varekøb, som var konteret forkert, og dels udokumenterede varekøb, som ikke er godkendt af ToldSkat. Når et EU-varekøb er bogført som et dansk varekøb, har Windfinans automatisk trukket 25 % moms fra beløbet, hvilket er forkert, idet der ikke er moms på varer, der er købt i EU. Det skal nok passe, at der er omposteringer af denne art for godt 1.517.000 kr.

Det er ToldSkat, der har anført "fejlpostering" ved de 5 poster under varekøb fra Danmark 2000, hvor teksten er angivet som "varekøb", og som beløbsmæssigt andrager 640.050 kr., ekstrakten, side 4372, bilag 3080-3084. Der var slet ingen bilag vedrørende disse posteringer, og han ved ikke, hvorfor de er bogført. Han har ikke kendskab til, om beløbene stammer fra udenlandske varekøb. Foreholdt, at den første postering udgør 88.000 kr., og at der ifølge virksomhedens kontokort fra den 31. august 2000, ekstrakten, side 2597, er posteret et varekøb på 88.000 kr. på kontonummer 13.200, og at der samme dag er et yderligere varekøb, der er modposteret, og at det ser ud til, at det er et EU-varekøb, der er omposteret, har vidnet forklaret, at han ikke har undersøgt dette. Han tror ikke, at de yderligere posteringer uden angivelse af samhandelspartner, der fremgår af ekstrakten, side 2597, har sammenhæng med de posteringer, der er markeret som fejlposteringer på ekstrakten, side 4372. Baggrunden for, at ToldSkat ikke har anerkendt de nævnte posteringer, er, at der ikke er bilag vedrørende disse. ToldSkat har ikke undersøgt, om posteringerne kan have relation til varekøb i EU-lande.

Vedrørende posteringen Regulering Kreditor på 464.732,30 kr., ekstrakten, side 2602, sammenholdt med kontokortet for virksomhedens bogføring vedrørende køb i Danmark, ekstrakten, side 2537, har vidnet forklaret, at ToldSkat ud fra et forsigtighedsprincip ikke har medtaget dette beløb som et varekøb. Han går ud fra, at det er virksomheden, der har bogført posteringen, men han kan ikke vide, om det er revisoren, der har foretaget den som en afsluttende postering det pågældende år. ToldSkat har ikke fundet det underliggende bilag til posteringen.

Posteringen den 1. september 2000 vedrørende køb af varer fra G38 A/S, ekstrakten, side 4370, er efter ToldSkats opfattelse ikke udtryk for et varekøb, idet det er en bogført kontoudskrift, og posteringen er derfor af ToldSkat ud fra et forsigtighedsprincip sat til 0 kr. i varekøbsopgørelsen. ToldSkat har ikke spurgt G38 A/S, om der foreligger et varekøb. Det samme gælder posteringen den 13. oktober 2000 vedrørende G38 A/S, ekstrakten, side 4371. Posteringen den 30. oktober 2000 vedrørende G39 Bageri, ekstrakten, side 4371, er heller ikke medtaget i ToldSkats opgørelse vedrørende varekøb, idet der er tale om en rentenota. Det samme gælder posteringen den 18. september 2000 vedrørende G40 & Co., ekstrakten, side 4372, idet der er tale om en dobbeltbogføring.

Vedrørende EU-varekøb, hvor ToldSkat gennem de udenlandske myndigheder har fået handlen verificeret, har vidnet forklaret, at G14 International, som har udstedt fakturaen af 23. februar 2000, ekstrakten, side 2641, generelt blev spurgt om samhandlen med H2 I/S i en given periode. Som svar herpå fik ToldSkat en oversigt fra de hollandske myndigheder samt en kopi af virksomhedens fakturaer med H2 I/S. Foreholdt at T1 har forklaret, at H2 I/S først betalte G14 International, og at varerne først derefter blev leveret, har vidnet forklaret, at man på bilaget i ekstrakten, side 2641 kan se, at der er tale om en faktura, idet der er anført et fakturanummer, dato, hvem den er udstedt til og betalingsbetingelser. Hertil kommer, at de hollandske myndigheder har verificeret, at der er tale om et salg. Han går også ud fra, at de hollandske myndigheder har været ude hos G14 International, og han går også ud fra, at de har set virksomhedens salgskonto, for det har ToldSkat bedt dem om.

Forevist regning af 29. juni 2000 fra G20 til H4 A/S, ekstrakten, side 2737, og foreholdt, at G20s kopi ikke er underskrevet, har vidnet forklaret, at ToldSkat ikke har lagt vægt på, at den ikke er underskrevet.

Vedrørende faktura af 4. november 2000 fra G29 vedrørende æg i klasse M, ekstrakten, side 2845, og faktura af samme dato fra samme virksomhed, ekstrakten, side 2846, hvor det også er anført, at der er solgt æg i klasse M, har vidnet forklaret, at ToldSkat er gået ud fra, at fakturaerne ikke vedrører samme vareparti. Han går ud fra, at de hollandske myndigheder har verificeret, at begge fakturaer er indberettet til listesystemet af den hollandske sælger som salg.

ToldSkat har opgjort varekøbet på baggrund af fakturaerne og ikke på baggrund af bogføringen. Han er enig i, at alle fakturaer er bogført i virksomheden, bortset fra de fakturaer, hvor der er anført betegnelsen verificeret. Det er yderst problematisk, at virksomheden har reduceret beløbene i bogføringen.

Vedrørende posteringerne den 18. december 2000 vedrørende varekøb fra G20, ekstrakten, side 2542, er der ikke underliggende bilag fra G20 vedrørende disse posteringer, og ToldSkat har derfor ikke haft mulighed for at se, hvorfor H2 I/S har reduceret varekøbskontoen med disse beløb. De tiltalte fik ikke af deres forsvarere lov til efter ransagningen at afgive forklaring til ToldSkat eller politiet, og det er uklart, hvem der havde været bogholder i virksomheden.

ToldSkat har ikke talt med revisor R1 om disse posteringer.

Vedrørende posteringen den 31. december 2000 "tilbageført G4", ekstrakten, side 2543, har vidnet forklaret, at ToldSkat heller ikke har talt med revisor R1 om denne postering, idet ToldSkat slet ikke har taget udgangspunkt i denne opgørelse. ToldSkat har opgjort varekøbet i EU på baggrund af en gennemgang af de enkelte fakturaer, og slet ikke lagt vægt på bogføringen i virksomheden.

Vedrørende forhold 6

Ved opgørelsen af varekøbet for 1999 har ToldSkat måttet tage udgangspunkt i H3 I/S' bogføring, tillægsekstrakten, side 477, som er et udtræk af Windfinans, for der blev slet ikke fundet fakturaer for 1999 under ransagningen. ToldSkat indhentede oplysninger fra leverandører i Danmark, og disse tydede på, at bogføringen i virksomheden havde været korrekt. ToldSkat kunne ikke få verificeret bogføringen ved at afhøre de tiltalte nærmere herom, idet der efter ransagningen kom en skrivelse fra forsvarerne for alle de tiltalte om, at de ikke ville udtale sig i sagen.

Vedrørende bogføringen i H3 I/S for 2000, tillægsekstrakten, side 490, har vidnet forklaret, at ToldSkat ved ransagningen fandt de underliggende bilag, som var indsat i nogle mapper. ToldSkat har gennemgået alle bilagene, og i den forbindelse blev det konstateret, at der var en del varekøbsbilag fra en periode midt på året, der ikke var bogført. Der var heller ikke bogført husleje eller lignende i den pågældende periode. ToldSkat har ikke fundet specifikationer, der viser, hvordan virksomheden i den pågældende periode har opgjort de beløb, der er anført i momsangivelserne.

Bruttoavanceprocenten for 2000 er beregnet ud fra de bogførte beløb, tillægsekstrakten, side 512-528, som er en udskrift fra Windfinans. Ved beregningen af varekøb manglede der mange posteringer, men alligevel fandt ToldSkat, at bruttoavancen kunne beregnes på dette grundlag. Bogføringen i H3 I/S adskilte sig ikke væsentligt fra bogføringen i de øvrige selskaber bortset fra, at der i H3 I/S slet ikke var bogført i en lang periode. I de andre selskaber manglede der noget rundt omkring. H3 I/S havde udstedt fakturaer for 2.825.034,43 kr., men det er ToldSkats opfattelse, at der har været salg, der ikke er faktureret. Denne opfattelse bestyrkes af, at der ikke er dokumentation for, at virksomheden har optaget lån på det beløb på knap 2 mio. kr., der er mellem det bogførte varesalg og det opgjorte vareforbrug. Det bestyrkes også af, at der under ransagningen blev fundet mange følgesedler, som ikke kunne konstateres faktureret, og som ToldSkat mener dækker over varesalg. Der blev blandt andet fundet mange følgesedler i en kasse, der stod under et bord. Der stod ikke nogen tekst på kassen. Det kunne tyde på, at virksomheden ikke har haft nogen, der kunne bogføre i denne periode. Foreholdt sin forklaring for byretten, dommens side 35, 3. sidste afsnit in fine, om, at der var uoverensstemmelser mellem årsopgørelsen for 1999 og bogføringen for 1999, har vidnet supplerende forklaret, at årsopgørelsen for 1999, tillægsekstrakten, side 476, er et bilag, der er indsendt til ToldSkat. Han ved ikke, om det er indsendt af revisoren eller virksomhedsejerne.

Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt unddragelserne kan tilregnes de tiltalte som forsætlige, for det er en helt anden afdeling i ToldSkat, end den han arbejdede i, der vurderer dette spørgsmål.

Vedrørende forhold 7 har vidnet supplerende forklaret, at han har lavet opstillingen over indbetalinger på selskabets bankkonto i 2. halvår 2001, tillægsekstrakten, side 537, sammen med en kollega fra ...2, idet virksomheden også var hjemmehørende i ...2. De har taget indbetalingerne fra selskabets bankkonto, ekstrakten, side 1540 ff. De har forsøgt at rense opgørelsen for fejlposteringer. De har ikke undersøgt de transaktioner, hvor der er sket overførsler af beløb til andre personer nærmere. Der er dokumentation for alle de kontante udbetalinger for varer og tjenesteydelser i 2. halvår 2001, som er anført i opstillingen på tillægsekstrakten, side 547. Efter ransagningen har en revisor udarbejdet regnskabet. I den forbindelse har revisoren, der fik kopi af alle bilagene, bogført alt fra bunden. Revisoren nåede frem til et noget højere beløb, end det virksomheden havde oplyst i momsangivelserne. ToldSkat opgjorde virksomhedens omsætning til 17.496.627,87 kr. inklusive moms, jf. tillægsekstrakten, side 546. Ifølge specifikationerne til årsregnskabet 2000/2001, tillægsekstrakten, side 572, har revisor opgjort omsætningen til 16.234.839 kr. eksklusive moms. Revisoren har anført, at der var en negativ kassebeholdning, hvilket ikke kan lade sig gøre og er et tegn på, at der ikke har været en effektiv kasseafstemning. Hvis virksomheden har glemt at indføre et salg, så vil det give en negativ kassebeholdning i regnskabet, men han kan ikke entydigt pege på, hvad det skyldes.

Summen af ToldSkats opgørelse over selskabets kontante udbetalinger for varer og tjenesteydelser i 3. kvartal, ekstrakten, side 1570, samt den tilsvarende opgørelsen for 4. kvartal, ekstrakten, side 1627, giver - når momsen trækkes fra - tilsammen 851.716,06 kr. Når der ikke er dokumentation for, at en indsættelse på virksomhedens konto er et lån, har ToldSkat lagt til grund, at der må være tale om købesummen i forbindelse med et salg. Vedrørende posteringen kontant betaling til Metro den 16. juli 2001 med i alt 1.800,37 kr., ekstrakten, side 1570, øverste linje, har vidnet forklaret, at da beløbet til Metro er betalt med et kontant beløb fra kassen, er ToldSkat gået ud fra, at der så har været en kontant indbetaling i virksomheden på et tilsvarende beløb. I mange af de underliggende bilag er det anført, at der er betalt kontant.

Forevist faktura af 5. oktober 2001 fra G41 til H4, ekstrakten, side 1630, har vidnet forklaret, at man ikke ud fra fakturaen kan se, at der er sket kontant betaling, men det kunne man se ved at sammenholde fakturaen med de øvrige oplysninger, der var i bogføringen. Det samme gælder fakturaen, ekstrakten, side 1655. Det, der er anført i øverste hjørne på den faktura, må være skrevet af en medarbejder i ToldSkat. ToldSkat har ikke fundet dokumentation for, at H3 I/S' betalinger til G41 er sket ved modregning.

På baggrund af skrivelsen af 21. december 2001 fra G42 Store ApS til H4, ekstrakten, side 1657, kan han ikke udelukke, at betalinger til denne virksomhed kan være sket ved modregning. Det er rigtigt, at ToldSkat vedrørende G42 Store ApS har taget det fulde beløb på 59.367 kr. med i opgørelsen over selskabets kontante udbetalinger for varer og tjenesteydelser i 4. kvartal, ekstrakten, side 1627, men han er også ret overbevist om, at det fremgår af virksomhedens bogføring, at det er dette beløb, der er betalt kontant. Hvis virksomheden ifølge bogføringen har betalt 59.367 kr. kontant, må man gå ud fra, at det er rigtigt, og så er det det beløb, der skal medtages i opgørelsen, når virksomheden nu ikke har foretaget en effektiv kasseafstemning.

V.3 har supplerende vedrørende forhold 7 forklaret, at der også var salg fra selskabets afdeling i ...2. Det var V.4, der forestod salget i ...2. I starten var der ikke noget varelager i ...2. Vidnet indtrådte som direktør den 12. juli 2001. Efter ca. ½ år begyndte de at flytte aktiviteterne til ...2, hvor de også begyndte at opbygge et varelager. De regnede med, at der var et større marked i ...2. Frem til dette tidspunkt havde selskabets hovedaktivitet været i afdelingen i ...1. Vidnet, som også sad i selskabets bestyrelse, deltog ca. en gang om ugen sammen med de andre bestyrelsesmedlemmer i møder i H4 Import A/S. På møderne hørte de, hvordan det gik med virksomheden. Han deltog ikke i så mange andre møder i virksomheden, dog holdt han en gang imellem også møder med de ansatte i ...1. Han kom også en gang imellem i virksomheden for at høre, hvordan det gik, og hvordan virksomheden kørte. Det var T3 han talte med om, hvordan det gik i virksomheden. T3 fortalte da, hvordan salget gik og om indkøbene, for det havde T3 ansvaret for. Det var selskabets revisor i ...2, VN, der skulle stå for momsafregningerne. Vidnet talte ofte med VN i telefon, og han kom også nogle gange til ...1, hvor vidnet talte med ham.

Forevist selskabets momsangivelser for 3. og 4. kvartal i 2001, tillægsekstrakten, side 535 og 536, har vidnet forklaret, at han ikke har set dem før. Vidnet talte ikke så meget om moms med revisoren, for det havde vidnet ikke rigtig forstand på. Han ved ikke, hvem der har udfyldt momsangivelserne, men han tror, at det er revisoren. Det er T3, der har underskrevet dem, for det var han ansvarlig for på vidnets vegne.

Vedrørende brevet af 1. september 2001 fra vidnet til T3 hvori vidnet tilbagekalder fuldmagten, tillægsekstrakt II, side 2, har vidnet forklaret, at han tilbagekaldte fuldmagten, fordi T3 skulle flytte til ...2. Han skulle da selv overtage de opgaver, som T3 havde taget sig af. Han skrev brevet, der er dateret den 1. september 2001, på dette tidspunkt.

Det var vidnet, der aftalte med T1, at han kunne arbejde på lageret i virksomheden. T1 blev også brugt til tolkning af engelsk i forbindelse med køb af varer i udlandet. T1 havde ikke noget med regnskaber eller ledelsen af virksomheden at gøre.

V.5 har vedrørende forhold 6 supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvem der ansatte ham i H3 I/S. Det kan godt være T2 eller T4, men han kan ikke huske det. Det var dem, som han kendte som cheferne. Han tror ikke, at han underskrev en ansættelseskontrakt. Det var en af hans venner, der havde hørt, at H3 I/S hurtigt havde brug for en medarbejder. Vidnet tog derfor ud i virksomheden, og han startede stort set med at arbejde med det samme. Han arbejdede på kontoret, men han foretog også lejlighedsvis salg. Han tog sig dog primært af at tage telefonen og skrive fakturaer på baggrund af følgesedlerne, og det tog lang tid. Skriften på følgesedlerne var ikke altid så tydelig, så han måtte ofte spørge om, hvad der stod. Han havde ikke tidligere arbejdet på kontor, og han blev nok ansat, fordi han var god til dansk. Han havde ikke nogen erfaring med edb, men der var en revisor, der viste ham, hvordan han skulle gøre. Det var vist revisor R1, der viste ham, hvordan han skulle udskrive fakturaer på edb. Der var også en hot-line, han kunne ringe til for at få hjælp. Revisoren viste ham også, hvordan han skulle bogføre. Der var perioder, hvor han arbejdede fuld tid. Han kan ikke huske, om han også lavede årsregnskab. Der var flere, der arbejdede på kontoret, men han kan ikke huske, hvem det var eller i øvrigt huske det nærmere. Han tror ikke, at T2 eller T4 havde kontakt med revisoren, men han kan ikke huske det. Så vidt han husker, erfarede han ikke, at de havde kontakt til revisoren.

Forevist momsangivelserne for 1. - 4. kvartal 2000, tillægsekstrakten, side 531-534, har vidnet forklaret, at det ligner hans tal, og han mener, at det er ham, der har udfyldt dem. Han tror ikke, at han kontaktede revisoren for at drøfte med ham, hvordan momsangivelserne skulle udfyldes. Der var ikke nogen fast aftale om, hvem der skulle skrive angivelserne under, men ifølge teksten på angivelserne skulle det være virksomhedens ansvarlige leder. Når han ikke kunne få fat i T2 eller T4, fik han MN til at underskrive. Foreholdt at der fra den 5. maj til den 24. august 2000 slet ikke er bogført varekøb i Danmark i virksomheden, og forevist tillægsekstrakten, side 497 ff. har vidnet forklaret, at han ikke mener, at der var en så lang periode, hvor der ikke blev bogført. Det kan godt være, at de kan have været 1 måned bagud med bogføringen, men ikke 3 måneder. Foreholdt at der ifølge kontooversigten, tillægsekstrakten, side 506 ff., ikke er bogført EU-varekøb fra den 5. maj til den 6. oktober 2000, har han forklaret, at han mener, at der har været bogført i denne periode, men der kan have være noget edb, der har været i stykker.

T2 blandede sig aldrig i bogføringen, og det kunne han heller ikke, for han havde slet ikke forstand på regnskaber og bogføring. T2 var meget væk fra virksomheden for at købe ind. Der var aldrig nogen, der talte med vidnet om kvaliteten af hans bogføring, og han mener heller ikke, at der var nogen, der kontrollerede det, han lavede. Han skulle skrive fakturaer på baggrund af de bilag, der lå i bakken. Han kan ikke huske, om de numre, han bogførte efter, var fortløbende. Edb-systemet udregnede selv momsen. Han vidste godt, at der ikke var moms på de varer, der blev købt i EU-lande. På et tidspunkt havde de back-up problemer, men han kan ikke huske i hvilken periode. Han kan heller ikke huske, hvad de gjorde for at løse problemet. Det var kun en enkelt gang, de havde problemer med back-up. Han kan ikke huske, om det ødelagde noget af bogføringen, og om der var noget, der måtte rekonstrueres.

Vedrørende forhold 4 har vidnet forklaret, at han også bogførte i H2 I/S og det foregik på samme måde som i H3 I/S. Der var også bakker i H2 I/S, hvor bilagene blev lagt, og disse bakker var ikke de samme, som H3 I/S' bilag blev lagt i. T1 havde ikke noget med bogføringen i H2 I/S at gøre. T1 stod for salg, og han tolkede også, når leverandører eller andre henvendte sig på engelsk. H2 I/S og H3 I/S havde hver deres computer til bogføring.

Vedrørende forhold 7 har vidnet forklaret, at det var V.3, der spurgte, om vidnet ville være med i bestyrelsen. Det var et lønnet arbejde. De opgaver, han havde i bestyrelsen, var at se på, hvordan indtægterne og udgifterne udviklede sig i virksomheden, og hvordan det gik. Der var også en konsulent, N, men han ved ikke, om konsulenten var medejer af virksomheden. Vidnet kan ikke huske, hvem der ejede selskabet. I ...2 skete der også køb og salg. Det var meningen, at virksomhedens aktiviteter skulle flyttes til ...2, men han ved ikke, om det skete, for efter 3-4 måneder udtrådte han af bestyrelsen. Han nåede ikke rigtig at lave noget i denne periode, og han vidste heller ikke, hvad han skulle lave.

V.6 har supplerende vedrørende forhold 1-3 forklaret, at hun tror, at de lukkede firmaet G2 Import/Ekport i december 1997. Foreholdt stamoplysninger vedrørende G2 Import/Export, tillægsekstrakten, side 344, har hun forklaret, at det nok skal passe, at virksomheden blev meddelt ophørt i marts 1998. De stoppede, fordi de ikke tjente så meget i virksomheden. Det var et enkeltmandsfirma. Hun arbejde selv i virksomheden, og hendes mand hjalp også til, men de havde ingen ansatte. De handlede med ris, men også med krydderier, sovse og andre ting. Hun har måske et par gange købt ris hos G7, G7 Rice. Hun købte ind pr. telefon og har ikke været England eller andre lande for at købe ris. Efter firmaet lukkede i december 1997, har hun ikke drevet forretning. Der er ikke nogen i hendes familie, der hedder LM.

Forevist faktura af 14. maj 1998 fra G7 til G2 Import/Export, ekstrakten, side 5502, har vidnet forklaret, at hun ikke handlede med G7 på dette tidspunkt. Forevist faktura af 30. oktober 1998 fra G7 til G2 Import/Export, ..., ekstrakten, side 5598, har hun forklaret, at hun ikke har foretaget dette køb. Hun ved ikke, hvorfor hendes firmanavn står på fakturaen, og at varerne skulle leveres til .... Hendes mand hedder SL. L er deres familieefternavn, og de har mange familiemedlemmer i Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det er lagt til grund, at T3 i juli måned 1999 overdrog sin enkeltmandsvirksomhed H1 med en andel til T4 og T1, som er henholdsvis bror og svoger til T3, og som videreførte virksomheden i H2 I/S, og med en andel til T4 og T2, som videreførte virksomheden i H3 I/S.

Det tiltrædes endvidere, at det er lagt til grund, at T4 og T1, efter at politiet i juni 2001 havde foretaget ransagning hos alle de tiltalte og deres virksomheder, i juli 2001 solgte aktiverne i H2 I/S til H4 Company ApS, som umiddelbart herefter blev omdannet til H4 Import A/S med V.3 som direktør. H3 I/S blev samtidig registreret ophørt.

Det tiltrædes endelig, at det er lagt til grund, at alle de nævnte virksomheder, som beskæftigede sig med engroshandel med frugt og grønt og/eller kolonial, blev drevet fra adressen ...1, idet virksomhederne dog blev drevet fra forskellige porte på adressen, ligesom H4 Import A/S tillige havde firmaadresse på ...2.

Vedrørende forhold 1-3

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T3 ikke i sin virksomhed H1 foretog kasseafstemninger. På flere af de fakturaer fra G18, hvor H1 havde indkøbt varer, var der påført en anden virksomheds SE-nummer, og fra og med juni måned 1997 blev der ikke i forbindelse med momsangivelserne indberettet EU-køb overhovedet, selv om der også efter T3s egen forklaring - blev foretaget omfattende varekøb i andre EU-lande. På denne baggrund tiltrædes det, at ToldSkat har været berettiget til at se bort fra virksomhedens regnskaber.

Efter den forklaring, der er afgivet af V.2, lægges det til grund, at ToldSkat har rekonstrueret regnskaberne fra grunden med udgangspunkt i virksomhedens varekøb, således at alle de købsfakturaer, der blev fundet ved ransagningen, er gennemgået og sammentalt. ToldSkats opgørelse af H1s køb hos Gasa, G24 og G36 Grønt ApS er baseret på kontoudtog fra de pågældende virksomheder. Uanset at ToldSkat efter det oplyste ikke har været i besiddelse af grundbilagene vedrørende disse køb, findes det efter den forklaring, der er afgivet af V.2, ubetænkeligt at lægge ToldSkats opgørelse vedrørende H1s varekøb i de pågældende virksomheder til grund, efter at der er sket fradrag af husleje, indkøb af varer, der er solgt af G1, mv.

T3 har for landsretten forklaret, at han hos G24 indkøbte en pakkemaskine til vist omkring 125.000 kr. og 6 palleløftere, og tiltaltes forsvarer har gjort gældende, at ToldSkats opgørelse af H1s varekøb hos G24 skal reduceres med dette beløb. Forsvareren har i den forbindelse henvist til et kontokort fra H2 I/S, hvoraf det fremgår, at virksomheden den 31. december 2000 har foretaget to posteringer vedrørende pakkemaskiner, og til en fortegnelse over inventar og materiale ved overdragelse af aktiver fra H2 I/S til H4 Import A/S, hvor der blandt andet er anført stablere og pakkemaskine. Disse dokumenter underbygger imidlertid ikke tiltaltes forklaring om, at han i H1 foretog indkøb af en pakkemaskine og 6 palleløftere hos G24. Herefter og da tiltaltes forklaring, der først er fremkommet for landsretten, efter at alle vidnerne havde afgivet forklaring, heller ikke i øvrigt er underbygget af sagens oplysninger, herunder f.eks. i form af dokumentation for, at den købesum, der ved virksomhedsoverdragelsen blev betalt til H1 af H2 I/S også dækkede en pakkemaskine og 6 palleløftere, finder landsretten ikke grundlag for at reducere ToldSkats opgørelse over varekøb hos G24 som påstået af tiltalte.

I ToldSkats opgørelse over varekøb er der endvidere medtaget køb i andre EU-lande, hvor der ikke er fundet købsfakturaer. Efter V.2s forklaring er de pågældende køb imidlertid verificeret af udenlandske myndigheder i de respektive lande, som ToldSkat har rettet henvendelse til. På denne baggrund og efter vidnets forklaring i øvrigt, herunder om karakteren og indholdet i ToldSkats henvendelser til de udenlandske myndigheder og de udenlandske myndigheders besvarelser, lægger landsretten ToldSkats opgørelse vedrørende varekøb i andre EU-lande til grund, også vedrørende de køb, hvor der ikke er fundet købsfakturaer, men hvor købene er verificerede.

Landsretten lægger endvidere ToldSkats skøn vedrørende varelagerregulering, der er sket med udgangspunkt i virksomhedens regnskab for 1997, og efter den saldobalance for 1998 og den årsopgørelse for 1999, der er indsendt til skattemyndighederne, til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at varelagerreguleringerne i de 3 pågældende år alle har været negative.

Ved fastsættelsen af dækningsgraden finder landsretten det imidlertid - i hvert fald i en straffesag - betænkeligt, at læggede dækningsgrader, der kan beregnes ud fra virksomhedens egne regnskaber til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at tiltalte har bestridt, at virksomhedens dækningsgrad har været på 16,3 % i 1997, på 15,4 % i 1998 og på 18 % i 1999. Landsretten fastsætter i stedet dækningsgraden skønsmæssigt med udgangspunkt i et gennemsnit af normtallene for brancherne engroshandel med frugt og grøntsager og ikke-specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler, og disse udgør for 1998: 9% og for 1999: 12 %. Da landsretten ikke har fået forelagt normtal for 1997, tages der også for dette år udgangspunkt i det gennemsnitlige normtal for 1998.

Den unddragne moms kan herefter opgøres for 1997 til 508.627 kr., for 1998 til 726.013 kr. og for 1999 til 415.134 kr. i alt 1.649.774 kr.

Tiltalte var eneindehaver af virksomheden. Uanset at tiltalte har forklaret, at det ikke var ham, der udfyldte momsangivelserne, og at han for landsretten har forklaret, at der også er visse momsangivelser, som han ikke har underskrevet, kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at der var tale om en lille virksomhed, hvor tiltalte efter sin forklaring for byretten stod for det administrative, da han ikke havde mange ansatte. På denne baggrund er tiltalte objektivt ansvarlig for alle de momsangivelser, der er indsendt til ToldSkat.

Af samme grunde og under hensyn til omfanget af momsunddragelserne og den periode, de har strakt sig over, samt efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder at EU-køb fra juni måned 1997 systematisk ikke blev anført i momsangivelserne, er det bevist, at tiltalte havde forsæt til momsunddragelserne.

I det anførte omfang findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.

Ved beregning af tiltaltes skat og arbejdsmarkedsbidrag med udgangspunkt i de beregninger, der er foretaget ovenfor, er det ikke bevist, at tiltalte har unddraget det offentlige skatter og arbejdsmarkedsbidrag i den periode, der er angivet i anklageskriftet, og tiltalte frifindes derfor for tiltalen i forhold 2 og forhold 3.

Vedrørende forhold 4

Det bemærkes, at forhold 4 vedrører perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2000, at opsplitningen af forholdet i anklageskriftet alene er begrundet i, at grov momssvig fra den i 1. maj 2000 blev omfattet af straffelovens § 289, og at periodiseringen beror på en forholdsmæssig opdeling af beregningerne for hele 2000.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der ikke i H2 I/S blev foretaget kasseafstemninger, og at der ikke i de 4 kvartaler i forbindelse med momsangivelserne blev indberettet EU-køb overhovedet, selv om der var omfattende varekøb i andre EU-lande. Endvidere var varekøb fra andre EU-lande i betydeligt omfang bogført som varekøb i Danmark. På denne baggrund tiltrædes det, at ToldSkat har været berettiget til at se bort fra virksomhedens regnskaber.

Efter den forklaring, der er afgivet af V.2, lægges det til grund, at ToldSkat har rekonstrueret regnskabet fra grunden med udgangspunkt i H2 I/S' varekøb i 2000, således at alle de købsfakturaer, der blev fundet ved ransagningen, er gennemgået og sammentalt, uanset hvordan fakturaerne har været bogført i H2 I/S. I ToldSkats opgørelse over varekøb fra andre EU-lande er der endvidere medtaget køb, hvor der ikke er fundet købsfakturaer. Efter V.2s forklaring er de pågældende køb imidlertid verificeret af udenlandske myndigheder i de respektive lande, som ToldSkat har rettet henvendelse til. På denne baggrund og efter vidnets forklaring i øvrigt, herunder om karakteren og indholdet i ToldSkats henvendelser til de udenlandske myndigheder og de udenlandske myndigheders besvarelser, lægger landsretten ToldSkats opgørelser vedrørende varekøb i andre EU-lande til grund også vedrørende køb, hvor der ikke er fundet købsfakturaer, men hvor købene er verificerede.

ToldSkats opgørelse af H2 I/S' varesalg til andre EU-lande i 2000 er efter V.2s forklaring tillige foretaget ved en gennemgang af alle de fakturaer, der blev fundet under ransagningen. ToldSkat har dog nægtet at godkende nogle salg, der har været bogført i H2 I/S, til G18, G20, G3, G21 og nogle øvrige modtagere i andre EU-lande. Det drejer sig om salg, hvor der ikke er udstedt fakturaer, salg hvor der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem fakturanummer og fakturadato og salg, der er bogført på et meget sent tidspunkt, og hvor der samtidig er bogført flere fakturaer vedrørende en virksomhed. Efter V.2s forklaring lægges det til grund, at der ikke i H2 I/S blev fundet dokumenter, for eksempel i form af indbetalingsbilag, transportdokumenter eller lignende, der kunne underbygge, at der var tale om reelle varesalg. Herefter, og efter V.2s forklaring i øvrigt vedrørende blandt andet fakturanumrene vedrørende de bogførte salg, kan landsretten tiltræde, at disse poster ikke er medtaget i opgørelsen.

Landsretten lægger endvidere ToldSkats skøn vedrørende varelagerregulering, der er sket med udgangspunkt i note 1 i H2 I/S' regnskab for 2000, til grund. Der bemærkes, at varelagerreguleringen i det pågældende år har været negativ.

Ved fastsættelsen af dækningsgraden finder landsretten det imidlertid - i hvert fald i en straffesag - betænkeligt, at lægge den dækningsgrad, der kan beregnes ud fra H2 I/S' regnskab til grund. Det bemærkes, at de tiltalte ikke har vedgået, at virksomhedens dækningsgrad i 2000 har været på 13,6 %. Landsretten fastsætter i stedet dækningsgraden skønsmæssigt med udgangspunkt i normtallet for ikke-specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler, som for 2000 udgør 6,5 %.

Den unddragne moms kan herefter opgøres til 2.333.928 kr.

T1, der efter sin forklaring indskød ca. 500.000 kr. i H2 I/S, var interessent, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at han deltog aktivt i virksomheden. På denne baggrund og under hensyn til omfanget af momsunddragelserne og den periode, de har strakt sig over, samt efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder at EU-køb slet ikke blev anført i momsangivelserne, er det - uanset at momsangivelserne ikke blev underskrevet af tiltalte - bevist, at T1 havde forsæt til momsunddragelserne.

T4 var interessent i H2 I/S, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at han deltog aktivt i virksomheden. På denne baggrund og under hensyn til omfanget af momsunddragelserne og den periode, de har strakt sig over, samt efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder at EU-køb slet ikke blev opgivet til ToldSkat, er det - uanset at momsangivelserne ikke blev underskrevet af tiltalte - bevist, at T4 havde forsæt til momsunddragelserne.

T3 var ikke interessent i H2 I/S, men det er ubestridt, at det var ham, der i alle 4 kvartaler underskrev momsangivelserne. Han havde endvidere fuldmagt til banken, og efter bevisførelsen lægges det til grund, at han også havde kontakt til revisoren og i øvrigt deltog aktivt i virksomheden og havde bestemmende indflydelse i denne, som reelt må anses som en delvis videreførelse af hans egen virksomhed H1. På denne baggrund og under hensyn til omfanget af momsunddragelserne og den periode, de har strakt sig over, samt efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder at EU-køb slet ikke blev anført i momsangivelserne, er det bevist, at T3 havde forsæt til momsunddragelserne.

I det anførte omfang findes T1, T4 og T3 skyldige i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, i forhold 4 A og overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, i forhold 4 B.

Efter udførelsesmåden tiltrædes det, at forhold 4 A ikke er omfattet af straffelovens § 279, og det tiltrædes derfor, at de tiltalte er frifundet for overtrædelse af denne bestemmelse i forhold 4 A.

Vedrørende forhold 6

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der hverken i 1999 eller 2000 blev foretaget kasseafstemninger i H3 I/S. Ved ransagningen blev der ikke fundet fakturaer for 1999. I 2000 var der flere måneder midt på året, hvor der ikke fandtes nogen bogføring, og efter V.2s forklaring blev der ikke fundet specifikationer, der viste, hvordan virksomheden i denne periode havde opgjort de beløb, der var anført på momsangivelserne. På denne baggrund tiltrædes det, at ToldSkat har været berettiget til at se bort fra virksomhedens regnskaber.

Efter den forklaring, der er afgivet af V.2, lægges det til grund, at ToldSkat både for så vidt angår varekøb i Danmark og i andre EU-lande i 1999 har rekonstrueret H3 I/S' regnskaber med udgangspunkt i virksomhedens bogføring. For så vidt angår 2000, hvor der for en periode ikke fandtes bogføring, har ToldSkat opgjort varekøbet på baggrund af bilag, der blev fundet under ransagningen. ToldSkat har efter det oplyste foretaget visse korrektioner, herunder blandt andet for dobbeltposteringer og bogføring af følgesedler samt for indkøb af varer, der er solgt af G1, og på denne baggrund tiltræder landsretten, at ToldSkats opgørelser kan lægges til grund.

Vedrørende varelagerregulering har ToldSkat i sin opgørelse for 1999 lagt til grund, at varelageret primo var 0 kr., og at varerne i gennemsnit kunne holde sig ½ måned, og på den baggrund finder landsretten det ubetænkeligt at lægge ToldSkats skøn vedrørende varelagerregulering for 1999 til grund. Det bemærkes, at varelagerreguleringen det pågældende år er negativ.

For 2000 har ToldSkat taget udgangspunkt i det skønnede lager ved udgangen af 1999, og ToldSkat har - som i opgørelsen for 1999 lagt til grund, at varerne i gennemsnit kunne holde sig ½ måned. På den baggrund finder landsretten det ubetænkeligt at lægge ToldSkats skøn vedrørende varelagerregulering for 2000 til grund. Det bemærkes, at varelagerreguleringen det pågældende år er negativ.

Ved fastsættelsen af dækningsgraden finder landsretten det imidlertid - i hvert fald i en straffesag - betænkeligt, at lægge den dækningsgrad, der kan beregnes ud fra H3 I/S' regnskab til grund. Det bemærkes, at hverken T2 eller T4 har kunnet vedgå, at virksomhedens dækningsgrad i 1999 har været 22,33 % og i 2000 har været på 20,20 %. Landsretten fastsætter i stedet dækningsgraden skønsmæssigt med udgangspunkt i normtallene for engroshandel med frugt og grøntsager, og disse udgør for 1999: 13,4 % og for 2000: 7,6 %.

Den unddragne moms kan herefter opgøres til 267.439 kr. i 1999 og 534.604 kr. i 2000, i alt 802.043 kr.

5 voterende udtaler

T2, der efter sin forklaring indskød 310.000 kr. i H3 I/S, var interessent, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at han deltog aktivt i virksomheden. Han underskrev endvidere momsangivelserne for 3. og 4. kvartal 1999 og 2. kvartal 2000, hvor rubrikken vedrørende EU-varekøb ikke var udfyldt. På denne baggrund og under hensyn til omfanget af momsunddragelserne og den periode, de har strakt sig over, er det bevist, at T2 havde forsæt til momsunddragelserne.

1 voterende udtaler

Jeg finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at T2 havde forsæt til momsunddragelserne, og jeg stemmer derfor for at frifinde ham for tiltalen i forhold 6.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

T4 var interessent i H3 I/S, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at han deltog aktivt i virksomheden. Han underskrev endvidere momsangivelserne for 3. og 4. kvartal 2000. På denne baggrund og under hensyn til omfanget af momsunddragelserne og den periode, de har strakt sig over, er det bevist, at T4 havde forsæt til momsunddragelserne.

I det anførte omfang findes T2 og T4 skyldige i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Vedrørende forhold 5

Med udgangspunkt i de beregninger, der er foretaget under forhold 6, er det bevist, at T4 for indkomståret 1999 har angivet overskuddet og bidragsgrundlaget for lavt med 19.299 kr.

5 voterende finder det bevist, at tiltalte havde forsæt til skatte- og bidragsunddragelse for så vidt angår skatten og arbejdsmarkedsbidraget af dette beløb, som landsretten ikke kan beregne ud fra de oplysninger, der er til rådighed.

1 voterende finder det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til skatte- og bidragsunddragelse og stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og tiltalte findes herefter skyldig i tiltalen i forhold 5a i det ovenfor anførte omfang.

Ved beregning af T4's skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2000 er det ikke med udgangspunkt i de beregninger, der er foretaget ovenfor i forhold 4, bevist, at tiltalte har unddraget det offentlige skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte frifindes derfor for tiltalen i forhold 5b.

Vedrørende forhold 7

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder V.2s forklaring, lægges det til grund, at der ikke var foretaget effektive kasseafstemninger i H4 Import A/S, og at revisoren, efter at han af ToldSkat havde fået kopi af alle bilagene og havde bogført disse på ny, nåede frem til et højere beløb end det, virksomheden havde oplyst i momsangivelserne. På denne baggrund tiltrædes det, at ToldSkat har været berettiget til at se bort fra virksomhedens regnskab.

Efter V.2s forklaring har ToldSkat opgjort H4 Import A/S' varekøb med udgangspunkt i indbetalinger på selskabets bankkonto i 2. halvår 2001. Efter vidnets forklaring om udarbejdelsen af opgørelsen sammenholdt med de korrektioner, der er sket undervejs blandt andet på baggrund af forsvarernes indsigelser, finder landsretten at kunne lægge ToldSkats opgørelse til grund.

Den unddragne moms kan herefter opgøres til 1.041.742 kr.

Momsangivelserne for 3. og 4. kvartal 2001 er begge underskrevet af T3, der havde fået en fuldmagt af V.3 til at disponere for og repræsentere direktionen i aktieselskabet. Selv om denne fuldmagt formelt set måtte være tilbagekaldt den 1. september 2001, havde tiltalte fortsat fuldmagt til at disponere over for banken på aktieselskabets vegne, og han havde også kontakt til revisoren. Efter bevisførelsen kan det endvidere lægges til grund, at tiltalte også efter den 1. september 2001 indtog en meget central rolle i virksomheden, der reelt må anses som en videreførelse af hans egen virksomhed, efter at den i en periode havde været drevet videre i henholdsvis H2 I/S og H3 I/S, og at han havde en bestemmende indflydelse i aktieselskabet. På denne baggrund, og under hensyn til omfanget af den unddragne moms, er det bevist, at T3 havde forsæt til momsunddragelserne, da han den 10. november 2001 og den 10. februar 2002 underskrev momsangivelserne.

Det tiltrædes, at forholdet efter unddragelsernes størrelse kan henføres under straffelovens § 289.

T3 findes herefter skyldig i tiltalen i forhold 7.

4 voterende udtaler herefter

T1 og T4 var hverken aktionærer i, direktører for eller bestyrelsesmedlemmer i aktieselskabet. Efter forklaringerne om de arbejdsopgaver, de havde, er der heller ikke ført bevis for, at T1 eller T4 havde en bestemmende indflydelse i aktieselskabet. T1 og T4 underskrev heller ikke momsangivelserne i selskabet, og det findes ikke alene ved det fremlagte organisationsdiagram for virksomheden sammenholdt med momsunddragelsernes størrelse og omstændighederne i øvrigt bevist, at de er skyldige i de foretagne momsunddragelser.

2 voterende udtaler

T1 og T4 solgte, efter at politiet i juni 2001 havde foretaget ransagning hos alle de tiltalte og deres virksomheder, i juli 2001 aktiverne i H2 I/S til H4 Company ApS, som umiddelbart herefter blev omdannet til H4 Import A/S. Både T1 og T4, som ovenfor i forhold 4 er fundet skyldige i omfattende momsunddragelser i H2 I/S, fortsatte deres arbejde i H4 Import A/S, som efter vores opfattelse reelt må anses som en videreførelse af H2 I/S. På denne baggrund og efter sagens omstændigheder i øvrigt finder vi det bevist, at T1 og T4 havde en bestemmende indflydelse i H4 Import A/S, og at de havde forsæt til de foretagne momsunddragelser i H4 Import A/S. Vi stemmer derfor for tillige at finde T1 og T4 skyldige i tiltalen i forhold 7.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og det tiltrædes derfor, at T1 og T4 er frifundet for tiltalen i forhold 7.

Vedrørende strafudmåling

T1 er fundet skyldig i momsunddragelser for i alt 2.333.928 kr., T2 for i alt 802.043 kr., T3 for i alt 5.025.445 kr. og T4 for 3.135.971 kr. T4 er tillige fundet skyldig i unddragelse af skatter og arbejdsmarkedsbidrag i forhold 5a.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at reducere straffene for de tiltalte som følge af sagsbehandlingstiden.

Straffen for T1 nedsættes til 9 måneders fængsel.

Straffen for T2 på 5 måneders fængsel er passende udmålt.

Landsretten har ved straffastsættelserne for så vidt angår T1 og T2 lagt vægt på de samme forhold, som byretten har anført.

Straffen for T3, der tillige til dels fastsættes i medfør af straffelovens § 89 som en delvis tillægsstraf i forhold til dommen af 5. oktober 2000, nedsættes til 2 år og 3 måneders fængsel.

Landsretten har ved straffastsættelsen for så vidt angår T3 navnlig lagt vægt på, at han er fundet skyldig i omfattende momsunddragelser i en årrække i både enkeltmandsvirksomheden H1, H2 I/S og H4 Import A/S, og at han har haft en meget aktiv rolle i forbindelse med momsunddragelserne. Det er tillige tillagt betydning, at forhold 7 er begået efter ransagningerne i juni 2001.

Straffen for T4 nedsættes til 1 år og 6 måneders fængsel.

Landsretten har ved straffastsættelsen for så vidt angår T4 navnlig lagt vægt på, at han har gjort sig skyldig i omfattende momsunddragelser i både H2 I/S og H3 I/S.

Vedrørende straffen for T1, T3 og T4 er der efter karakteren og omfanget af lovovertrædelserne ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Vedrørende T2 finder 4 voterende efter karakteren og omfanget af lovovertrædelsen ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

2 voterende finder det under hensyn til oplysningerne om T2s personlige forhold sammenholdt med sagens oplysninger i øvrigt undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Vedrørende tillægsbøderne

Efter den beregning, der er foretaget i forhold 4, nedsættes tillægsbøden for T1 til 775.000 kr.

Efter den beregning, der er foretaget i forhold 6, nedsættes tillægsbøden for T2 til 400.000 kr.

Efter de beregninger, der er foretaget i forholdene 1 og 4, og efter det, som anklageren har anført vedrørende beregning af tillægsbøde, hvor der er flere tiltalte i et forhold, men hvor en eller flere medtiltalte frifindes, som sket i forhold 7, nedsættes tillægsbøden for T3 til 2.750.000 kr.

Efter de beregninger, der er foretaget i forholdene 4 og 6 og med bemærkning om, at der - efter det der er anført vedrørende forhold 5a - ikke er grundlag for at fastsætte en tillægsbøde for overtrædelsen i forhold 5a, nedsættes tillægsbøden for T4 til 1.175.000 kr.

Efter Højesterets dom af 18. november 2002, SKM2002.619.HR, er der ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøderne med henvisning til de tiltaltes ringe eller manglende betalingsevne.

Det tiltrædes, at forvandlingsstraffene for alle de tiltalte er fastsat som sket.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 9 måneder og en tillægsbøde på 775.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 5 måneder og en tillægsbøde på 400.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder og en tillægsbøde på 2.750.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T4 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 1.175.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.