Dato for udgivelse
09 Apr 2008 10:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2007 16:08
SKM-nummer
SKM2008.331.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-190083
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt + Momsgrundlag
Emneord
Vederlag, modværdi, momspligt, offentlig myndighed
Resumé

Skatterådet har truffet afgørelse om, at et selskab oprettet med det formål at etablere, udvikle og drive et fælles register for kommunerne, er momspligtig af årlige vederlag, som modtages fra kommunerne. Skatterådet fastslår, at der består en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem de udførte tjenesteydelser på kommunernes vegne og de modtagne vederlag. Skatterådet konkluderer videre, at operatøren af registeret ikke kan anses for at være et offentligretligt organ, der leverer de pågældende ydelser som led i selskabets egenskab af offentligretligt myndighed.

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1
Momsloven § 3, stk. 2, nr. 3

Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 C.2.3
Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 D.2.4

Spørgsmål

  1. Er bidragene fra landets kommuner til spørger vedrørende driften, udviklingen og vedligeholdelsen af registeret betaling/vederlag for momspligtige transaktioner.
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan spørger da blive undtaget fra momspligt efter momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 vedrørende ydelser, som en offentlig myndighed leverer i kraft af sin egenskab af offentlig myndighed?

Svar

  1. Ja.
  1. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Folketinget vedtog i 2005 at etablere et nyt landsdækkende register. Samtlige kommuner skal foretage online ajourføring af dette register, og kommunerne har endvidere adgang til at trække oplysninger fra registeret.

Spørger er et selskab ejet af Kommunernes Landsforening.

Etableringen og driften af registeret påhviler som udgangspunkt økonomi- og erhvervsministeren. Ministeriet har ved bekendtgørelse bemyndiget spørger til at etablere, udvikle og drive det nye register i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening.

I henhold til ovennævnte bekendtgørelse gælder bl.a. følgende for spørgers etablering, udvikling og drift af registeret

  • Spørger skal som ordregivende myndighed foranledige, at de opgaver, der kan udføres af eksterne leverandører, sendes i udbud efter de EU-retlige udbudsregler, der gælder for offentligretlige organer.
  • Spørger skal sikre at den enkelte kommune har fri og uhindret adgang til at ajourføre kommunens egne data, ligesom spørger skal give samtlige kommuner fri og uhindret adgang til at forespørge og udtrække data fra registeret.
  • Etablering af registeret sker på spørgers regning og risiko.
  • Driften, udviklingen og vedligeholdelsen finansieres af årlige bidrag fra kommunerne. De kommunale bidrag opgøres på grundlag af antal bygninger og enheder i den enkelte kommune.
  • Dataudveksling imellem kommunerne og registeret er inkluderet i kommunernes årlige bidrag. Kommunerne betaler således ikke særskilt for indberetning, sagsbehandling, administration, datakontrol, udlevering af oplysninger m.v.
  • Spørger må ikke skabe fortjeneste på opgaver omfattet af bemyndigelsen. Spørger skal være opbygget på en sådan måde, at aktiviteterne vedrørende registeret er tydeligt adskilt fra den øvrige virksomhed.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Spørgsmål 1

Det er spørgers opfattelse, at bidragene fra landets kommuner til spørger vedrørende driften, udviklingen og vedligeholdelsen af registeret ikke er betaling/vederlag for momspligtige transaktioner, idet der i momsmæssig henseende ikke består det nødvendige gensidige bebyrdende retsforhold mellem spørger og de enkelte kommuner.

For at der kan blive tale om momspligt af levering af tjenesteydelser mod vederlag forudsættes det for det første, at der er en direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og det modtagne vederlag. Som det fremgår af sagens oplysninger skal driften, udviklingen og vedligeholdelsen af registeret finansieres fuldt ud af årlige bidrag fra kommunerne, hvor hver kommune skal indbetale bidrag til spørger efter en fordelingsnøgle, hvor summen af antal bygninger og antal enheder i den enkelte kommune ved kalenderårets begyndelse er den enkelte kommunes fordelingstal i forhold til landets øvrige kommuner.

Spørger varetager således landets kommuners fælles interesser, og de enkelte kommuner pålægges de årlige bidrag, uanset om en konkret tjenesteydelse er til deres fordel, og de dermed kun indirekte drager nytte af registeret og de forbedringer, der generelt opnås for registeret som helhed via Spørger.

Spørger har henvist til EF-domstolens dom i sag C-102/86 (Apple and Pear Development Council), hvori EF-domstolen fastslog, at den virksomhed, som et offentligretligt organ udfører i forbindelse med dets opgaver vedrørende udvikling af frugtavl mod at pålægge frugtavlerne en obligatorisk afgift til finansiering af disse opgaver, ikke udgjorde levering af tjenesteydelser mod vederlag. Levering mod vederlag forudsætter således, at der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi. Under hensyn til, at organets virksomhed varetog frugtavlernes fælles interesser, samt at de individuelle frugtavlere alene havde indirekte nytte af de generelle forbedringer, fandt domstolen, at der ikke var den fornødne direkte sammenhæng.

De årlige bidrag, som landets kommuner betaler til spørger, er lovreguleret på baggrund af en bekendtgørelse. Der er herved tale om obligatoriske bidrag, der ikke er betinget af en modydelse, hvilket betyder, at der ikke er tale om en gensidig bebyrdende aftale.

Ligeledes opstår de årlige bidrag via et lovbestemt og dermed tvungent forhold, jf. bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen angiver, at spørger skal sikre, at de enkelte kommuner har fri og uhindret adgang til at ajourføre kommunens egne data. Ligeledes skal alle kommuner gives fri og uhindret adgang til at forespørge og udtrække data fra det landsdækkende register. Yderligere pålægges spørger vederlagsfrit at levere udtræk fra registeret til bl.a. Statens Arkiver og Danmarks Statistik.

Ved en momspligtig tjenesteydelse forstås, at denne kun udføres “mod vederlag" og kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

De årlige bidrag, der ikke opkræves med hjemmel i en kontrakt, men som er lovbestemte, kan altid inddrives hos den enkelte kommune som en fordring, der tilkommer spørger, og uanset om den pågældende kommune har haft konkret udbytte af tjenesteydelserne fra spørger. Det er dermed tvivlsomt, om de årlige bidrag udgør konkrete vederlag for de leverede tjenesteydelser, og der dermed er tale om en gensidig bebyrdende aftale mellem spørger og den enkelte kommune om levering af en tjenesteydelse mod et konkret vederlag, hvilket er forudsætning for, at der er tale om en momspligtig transaktion.

Afslutningsvis har spørger henvist til EF-domstolens dom i sag C-161/93 (Tolsma), hvor det blev fastlagt, at en tjenesteydelse kun udføres mod vederlag og kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

Spørgsmål 2

Det er spørgers opfattelse, at spørger er et offentligretligt organ, samt at etableringen, udviklingen og driften af registeret varetages af spørger i dennes egenskab af offentlig myndighed, hvorved spørger ikke er omfattet af momspligten.

EF-domstolen har i en række domme fastslået, at der skal foreligge to samtidige betingelser for, at offentligretlige organer er fritaget for moms. De to betingelser er, at aktiviteterne udøves af et offentligretligt organ, samt at aktiviteterne udøves af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

Spørger er et offentligretligt organ ved, at det er en juridisk enhed, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme behovet for driften, udviklingen og vedligeholdelsen af registeret og finansieres af andre offentlige myndigheder (landets kommuner).

Spørgers status som offentlig myndighed underbygges endvidere af, at virksomheden er omfattet af de offentlige udbudsregler. Ved offentligt udbud forstås procedurer, hvor alle interesserede økonomiske aktører kan afgive tilbud. Det er muligt for interesserede aktører at afgive tilbud vedrørende registeret, da Spørger er forpligtet til at udbyde opgaven med etablering, drift og udvikling mv. af registret med jævne mellemrum.

Det bemærkes, at det forhold, at spørger er etableret i selskabsform, ikke er til hinder for, at spørger anses som et offentligretligt organ, jf. EF-domstolens afgørelse af 26. juni 2007 i sag nr. C-284/04 (T-mobile Austria m.fl.) vedrørende det offentligt ejede selskab TCK's salg af licensrettigheder. 

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Af momslovens § 4, stk. 1 fremgår:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet."

Momslovens § 4, stk. 1 findes tilsvarende i momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006) artikel 2, hvoraf det af stk. 1 fremgår:

"1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

(...)

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab"

Anvendelsen af direktivets artikel 2 forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse/den leverede vare og den modtagne modværdi. Der henvises herved bl.a. til EF-Domstolens dom i sag nr. C-102/86 (Apple and Pear Development Council).

SKAT indstiller til Skatterådet, at bidragene fra landets kommuner til spørger vedrørende driften, udviklingen og vedligeholdelsen af registeret anses for momspligtige transaktioner.

I henhold til bekendtgørelsen er dataudveksling imellem kommunerne og det centrale register inkluderet i kommunernes årlige bidrag. Kommunerne betaler således ikke særskilt for indberetning, sagsbehandling, administration, datakontrol, udlevering af oplysninger mv.

Det bemærkes endvidere, at de respektive kommuners årlige bidrag i henhold til bekendtgørelsens fastsættes på baggrund af antallet af indberetningspligtige enheder i hver enkelt kommune. Uanset, at kommunerne ikke skal betale for de særskilte ydelser, må det imidlertid kunne lægges til grund, at der vil være en ikke uvæsentlig sammenhæng mellem vederlagets størrelse og de enkelte kommuners konkrete udbytte af spørgers tjenesteydelser, idet hver enkelt kommune er forpligtet til at ajourføre registeret for så vidt angår indberetningspligtige enheder i kommunen.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at der består en tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem de udførte tjenesteydelser og den modtagne modværdi.

Kommunernes bidrag må derfor anses for at være omfattet af momslovens § 4, stk. 1.

SKAT indstiller til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Af momslovens § 3, stk. 2, fremgår:

"Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

(...)

3) Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder."

Spørger ejes af Kommunernes Landsforening, der er en er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark (alle danske kommuner er medlemmer af foreningen).

EF-domstolen har i en række domme fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for at der er momsfritagelse for ydelser, der leveres af offentlige myndigheder. De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig er, at virksomheden udøves af et offentligretligt organ, og at virksomheden varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

En virksomhed, der drives af en privatperson, er ikke fritaget i henhold til bestemmelsen, blot fordi den består i at foretage handlinger, som henhører under den offentlige myndigheds kompetence. Det er således en betingelse for anvendelsen af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, at den, der leverer ydelsen, er en integreret del af det offentlige forvaltningsapparat, jf. Momsvejledningen, pkt. C.2.3.

I dommen i sag C-202/90 har EF-Domstolen udtalt, at når en kommune overlader opkrævning af afgifter til en selvstændig tredjemand, så finder undtagelsen i artikel 4, stk. 5, i 6. momsdirektiv ikke anvendelse.

Det er på baggrund af de fremlagte oplysninger SKATs opfattelse, at spørger ved at være et aktieselskab ejet af en forening af offentlige myndigheder ikke har en så tilstrækkelig tilknytning til det offentlige forvaltningsapparat, at selskabet kan anses for en integreret del heraf.

Spørger skal i konsekvens heraf anses for en afgiftspligtig person, og kommunernes bidrag må anses for momspligtige indtægter hos spørger.

SKAT indstiller til Skatterådet, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgers bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Spørger har fastholdt, at bidragene må anses for momsfritagne, da disse ikke kan opfattes som vederlag mod en konkret tjenesteydelse, og der er dermed ikke tale om en gensidig bebyrdende aftale mellem spørger og den enkelte kommune.

Spørger er lovbestemt til at opkræve de årlige bidrag fra landets kommuner, og der er dermed tale om et tvungent forhold mellem spørger og den enkelte kommune. Det betyder, at uanset om landets kommuner har haft konkret udbytte af tjenesteydelserne fra spørger eller ej, så skal de årlige bidrag betales. Det vil sige, at der er tale om obligatoriske bidrag, der ikke er betinget af en modydelse, hvilket medfører, at der ikke opstår det nødvendige retsforhold for gensidig udveksling af ydelser. Samlet set kan der derfor ikke være tale om en gensidig bebyrdende aftale.

Spørger mener ikke, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem de udførte tjenesteydelser og den modtagne modværdi, da spørgers levering af tjenesteydelser er sammenlignelig med den levering af tjenesteydelser, der sker i EF-domstolens sag 102/86 (Apple and Pear Development Council). Ved sammenligning med denne EF-dom er der i spørgers tilfælde ikke en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi, idet spørger varetager landets kommuners fælles interesser, og idet de enkelte kommuner, som pålægges de årlige bidrag, uanset om en konkret tjenesteydelse er til deres fordel, kun indirekte drager nytte af de forbedringer mv., der generelt opnås for alle kommunerne.

Spørgsmål 2

Spørger er fortsat af den opfattelse, at spørger er et offentligretligt organ, da spørger er en specielt oprettet juridisk enhed. Spørger varetager endvidere sin opgave i egenskab af offentlig myndighed. Spørger lever dermed op til de to samtidige betingelser for at kunne være fritaget for moms som et offentligretligt organ.

Der er intet til hinder for at anse spørger for at være et offentligretligt organ til trods for, at spørger er etableret i selskabsform, og spørger kan dermed stadig anses for at være en integreret del af det samlede offentlige forvaltningsapparat.

Spørger mener ikke, at spørgers situation er sammenlignelig med situationen i EF-dommen i sag C-202/90. I den pågældende sag har en kommune overladt opkrævning af afgifter til en selvstændig tredjemand, og undtagelsen i artikel 4, stk. 5 i 6. momsdirektiv finder ikke anvendelse. Spørger er som tidligere nævnt en speciel oprettet juridisk enhed med en særlig retlig status i henhold til bekendtgørelsen, hvilket betyder, at trods spørger er i selskabsform, er spørger det egentlige offentligretlige organ, der skal opkræve de årlige bidrag af kommunerne, og spørger har således ikke overladt opkrævningen til en selvstændig tredjemand.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.