Dato for udgivelse
14 May 2008 10:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Apr 2008 09:39
SKM-nummer
SKM2008.426.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-063538
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag + Lønsumsbegrebet
Emneord
Moms, passiv kapitalanbringelse, lønsumsafgift
Resumé
Skatterådet bekræfter, at en fond, der oppebærer afkast fra investeringer i værdipapirer m.v., ikke leverer momsfri finansielle ydelser mod vederlag, idet investeringerne må anses for passiv kapitalanbringelse. Fonden kunne herefter ikke anses for afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens bestemmelser.
Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11
Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1, 1. pkt.

Henvisning
Momsvejledningen 2008-2 C.1.4
Henvisning
Momsvejledningen 2008-2 J.2.1.2
Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2008-2 B.1.1.7

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers afkast fra investeringer i værdipapirer m.v. er passiv kapitalanbringelse i henhold til momsloven? 
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke skal betale lønsumsafgift?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i henhold til vedtægterne følgende formål:

"Selskabets formål er

1) at eje aktier, direkte eller indirekte, i selskaber, som driver forsikringsvirksomhed i ind- og udland eller anden virksomhed, der er tilladt i henhold til dansk eller udenlandsk lovgivning om finansiel virksomhed,

2) at eje aktier i selskaber, som driver anden tryghedsskabende virksomhed end den i punkt 1 nævnte,

3) at foretage investering som led i almindelig formuepleje, og

4) at yde støtte til

a) virksomhed til gavn for danske skadeforsikrings-, livsforsikrings- og pensionsforsikringstagere, herunder - men ikke begrænset til - virksomhed med skadeforebyggelse, sygdomsforebyggelse, sikkerhed og tryghedsskabelse som formål, og

b) samfundsgavnlig virksomhed og virksomhed, der skaber livskvalitet, herunder - men ikke begrænset til - uddannelse og undervisning samt kulturelle, videnskabelige, sociale og miljømæssige formål i Danmark."

Ifølge årsregnskabet for 2005 består spørgerens indtægter af:

- Afkast af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

- Renteindtægter og udbytter

- Kursregulering af aktie- og obligationsbeholdning (incl. gevinst ved salg af aktier i datterselskab)

Spørger har ansat en direktør, som har ansvaret for spørgers strategiske investeringer, herunder større investeringer i enkelte selskaber, mens spørger har overladt varetagelsen af de øvrige investeringer til spørgers bank. Hos spørger er der endvidere ansat en økonomidirektør og en regnskabschef, og disse tre personer har ansvaret for spørgers samlede investeringer.

Spørgers kapitalbeholdning stammer i væsentlig grad fra tidligere omstruktureringer i koncernen, herunder salg af aktier i datterselskab. Spørgers repræsentant har oplyst, at ingen af spørgers investeringer foretages for lånte midler. Spørgers investeringer foretages således for midler, som henregnes til spørgers egenkapital.

Som et led i strategien om at foretage større investeringer i enkelte selskaber har spørger opkøbt en virksomhed. Spørgers direktør og økonomidirektør er efterfølgende blevet valgt ind i bestyrelsen for virksomheden, men der er herudover ikke foretaget nogen aktiv indgriben i virksomheden, herunder levering af ydelser til virksomheden omfattet af momsloven. Det er spørgers plan at foretage yderligere opkøb af større dele af andre selskaber.

Formålet i henhold til vedtægternes pkt. 4 opnås gennem aktiviteter, som signalerer nonkommercielle initiativer inden for kerneområderne: Sikkerhed, sundhed og anden samfundsnyttig aktivitet.

Fondens formål er at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Det gøres bl.a. ved at indsamle viden og give råd og støtte samt udvikle værktøjer, der gør viden om tryghed håndgribelig og anvendelig for så mange som muligt.

Som nævnt arbejder fonden inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og anden samfundsnyttig aktivitet. Arbejdet er fokuseret på holdnings- og adfærdsbearbejdning, vidensindsamling og forskning samt donationer.

I 2006 realiserede fonden et investeringsafkast på 2,6 milliarder kroner, hvoraf 153 millioner kroner blev uddelt til aktiviteter, som fremmer trygheden i Danmark, og beløbet forventes stige til 200 millioner kroner i 2007.

Fonden støtter initiativer og projekter, der øger trygheden for danskere lokalt og på landsplan. Projekterne spænder vidt - lige fra forskning til førstehjælpskurser. Nogle projekter initierer fonden selv, mens eksterne projekter kan modtage økonomisk støtte.

Alle fondens projekter er vidensbaserede og tager udgangspunkt i bl.a. forskning, dokumentation og samarbejde med eksperter inden for de områder som projekterne retter sig mod.

De nuværende projekter er inden for følgende temaområder: Trafiksikkerhed, livreddende førstehjælp, krop og bevægelse, tryghed ved vandet, tryghed for unge, tryghed for patienter og brandforebyggelse og behandling.

Spørger er momsregistreret, da spørger i begrænset omfang sælger forskellige effekter til brug for at øge trygheden. Som eksempel kan nævnes genoplivningsdukker, som kan benyttes til at træne genoplivningsteknikker på.

Spørger er imidlertid ikke registreret for lønsumsafgift.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Spørgers afkast af investeringer i værdipapirer m.v. er ikke økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser mod vederlag. Hele afkastet er passiv kapitalanbringelse.

Efter momslovens §§ 3 og 4, skal der som udgangspunkt betales moms af ydelser, der leveres mod vederlag i forbindelse med økonomisk virksomhed. Sådanne ydelser kan dog være momsfrie efter momslovens § 13. Denne bestemmelse fritager særligt en lang række finansielle ydelser, jf. § 13, stk. 1, nr. 11.

Det fremgår af domme fra EF-domstolen, at erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele og obligationer ikke er økonomisk virksomhed. Dette fremgår bl.a. af sagerne Polysar (C-60/90), Sofitam (C-333/91), Regie Dauphinoise (C-306/94) samt Harnas og Helm (C-80/95).

EF-domstolen har dog i de samme sager udtalt, at de nævnte transaktioner er økonomisk virksomhed, hvis de foretages inden for kommerciel fondshandel med henblik på at gennemføre direkte eller indirekte indgreb i administrationen af de virksomheder, hvori der besiddes kapitalinteresser, eller hvis det ligger i direkte og permanent forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, den pågældende i øvrigt udøver.

Spørgers kapitalgrundlag stammer primært fra diverse omstruktureringer. Formålet er at yde støtte til blandt andet samfundsgavnlig virksomhed. For at kunne yde denne støtte i en lang årrække har spørger placeret sine midler i diverse værdipapirer, således at det giver bedst muligt afkast. Uanset, at medlemmer af spørgers direktion vælges ind i de selskaber, hvori spørger opkøber større andele, foretages disse investeringer ikke med henblik på at engagere sig aktivt i selskaberne.

Spørger driver således ikke kommerciel fondshandel, og investeringerne ligger ikke i direkte og permanent forlængelse af de aktiviteter, som spørger i øvrigt udøver. Disse aktiviteter er alene salg af effekter, som f.eks. genoplivningsdukker. Måden at investere på overgår ikke, hvad enhver vil gøre ud fra et ønske om at forrente sin kapital bedst muligt - spørgers formue er blot væsentlig større.

Det er derfor spørgers opfattelse, at afkast i form af kapitalandele fra tilknyttede virksomheder, udbytter, kursreguleringer og renter fra obligationer ikke udspringer af økonomisk virksomhed.

Det samme gør sig gældende, for så vidt angår de renter, som spørger modtager som følge af, at de har placeret deres overskudslikviditet på almindelige bankkonti. At en sådan placering af midler ikke er økonomisk virksomhed, følger af en meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen offentliggjort under SKM2001.266.TSS.

Endelig fremgår det af et bindende afgiftssvar fra Skatterådet, SKM2007.133.SR, at en lignende fond ikke driver økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser.

Spørgsmål 2

Spørgers afkast af investeringer i værdipapirer m.v. er ikke økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser mod vederlag. Hele afkastet er passiv kapitalanbringelse, hvorfor der ikke skal betales lønsumsafgift.

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, hvilke virksomheder der skal betale lønsumsafgift. Det fremgår særligt af § 1, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder, der leverer varer og ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10-12, skal betale lønsumsafgift.

For at blive omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10-12, skal virksomheden levere ydelser mod vederlag som led i økonomisk virksomhed.

Spørger leverer ikke finansielle ydelser mod vederlag, som led i økonomisk virksomhed. Spørger skal derimod behandles på linie med en privat investor, der har placeret sin formue passivt i forskellige værdipapirer for at opnå det bedst mulige afkast.

Dermed er spørger ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, hvilket i øvrigt også følger af offentliggjort praksis vedrørende lønsumsafgift.

Det fremgår således af Vestre Landsrets dom, offentliggjort under TfS 1999, 956, at et selskab, der opkøbte pantebreve med henblik på at opnå en fortjeneste, ikke skulle betale lønsumsafgift, fordi selskabet ikke leverede ydelser mod vederlag. Det var under sagen oplyst, at det fremgik af formålsparagraffen, at selskabet skulle drive forvaltnings- og finansieringsvirksomhed af enhver art. Told- og Skattestyrelsen har i SKM2001.265.TSS bekræftet praksis på området.

Praksis er fortsat uændret, hvilket Landsskatteretten har bekræftet i marts 2006. Landsskatteretten afsagde kendelse vedrørende en virksomhed, der havde anmodet om tilbagebetaling af lønsumsafgift på baggrund af dommen. Kendelsen er offentliggjort under SKM2006.341.LSR. Det fremgår af kendelsen, at fritagelsen for pligten til at betale lønsumsafgift også omfatter køb og salg af pantebreve.

Det er ikke kun afkast fra pantebreve, der er passiv kapitalanbringelse. Renteindtægter fra ansvarlig lånekapital, renteindtægter fra overskudslikviditet placeret i obligationer m.v. er også passiv kapitalanbringelse. Dette fremgår af en meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen offentliggjort i SKM2001.266 TSS. Baggrunden for sagen var, at et udviklingsselskab rådgav porteføljeselskaber (uden vederlag) og medvirkede ved at nytilføre aktie- eller anpartskapital, eventuelt med ansvarlig lånekapital og ledelsesrådgivning. Udviklingsselskabets indtjening stammede udelukkende fra placeringen af selskabets formue.

Endelig fremgår det af et bindende afgiftssvar fra Skatterådet, SKM2007.133.SR, at en lignende fond ikke driver økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser, og derfor ikke skulle betale lønsumsafgift.

SKATs indstilling og begrundelse

Af momslovens § 38, stk. 1, fremgår

"§ 38. For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer."

Ved "passiv kapitalanbringelse" forstås finansielle aktiviteter, der ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, idet begrebet ifølge EF-domstolens praksis falder helt uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke foreligger økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. Der henvises herved til EF-domstolens dom i sagen C-60/90 (Polysar).

Økonomisk virksomhed omfattet af momsloven kan der imidlertid foreligge, såfremt erhvervelsen og besiddelsen af kapitalandele foretages for at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen af de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse, bortset fra hvad der følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteressen har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager, jf. EF-Domstolens dom i sagen C-16/00 (Cibo Participations S.A.).

Økonomisk virksomhed kan endvidere foreligge, når aktiviteten indgår som et led i virksomhedens grundlæggende kommercielle aktivitet, der ikke kan karakteriseres som ren formueplacering og opnåelse af afkast heraf. Dette gælder uanset om de investerede midler kan henregnes til virksomhedens egenkapital, jf. EF-Domstolens dom i sagen C-306/94 (Régie Dauphinoise).

Endelig skal der henvises til Skatterådet bindende svar offentliggjort i SKM2007.133.SR. Skatterådet bekræftede heri, at en fond, der oppebar afkast fra investeringer i værdipapirer mv., ikke leverede momsfritagne finansielle ydelser mod vederlag, samt at fonden derfor ikke var afgiftspligtig i henhold til lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

SKAT bemærker, at spørgers afkast fra investeringer i værdipapirer m.v. efter en konkret vurdering må anses for passiv kapitalanbringelse, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Der er herved bl.a. henset til, at investeringsaktiviteten alene består i erhvervelse og afhændelse af aktier og andre værdipapirer med henblik på at maksimere kapitalafkastet. Det bemærkes, at aktiviteten udøves med baggrund i midler, der kan henregnes til spørgers egenkapital.

Der er videre henset til, at aktiviteten ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af en afgiftspligtig virksomhed, eller foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed.

Endelig har spørger i henhold til de fremlagte oplysninger ikke foretaget investeringerne for at gennemføre direkte eller indirekte indgreb i administrationen af de virksomheder, hvori der besiddes kapitalinteresser. Spørger har alene engageret sig i det opkøbte selskab i kraft af de rettigheder, som spørger har i sin egenskab af aktionær.

Det følger herefter i henhold til Skatterådet bindende svar offentliggjort i SKM2007.133.SR, at spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af investeringsaktiviteterne.

Det indstilles, at både spørgsmål 1 og 2 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse.