Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(advokat Nis Møller)

og

T.2
(advokat Hans Henrik Wurlitzer)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Würtzen og Lis Frost med domsmænd

Byretten har den 1. februar 2006 afsagt dom i 1. instans (499/2005).

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse af begge de tiltalte efter det for byretten udfærdigede anklageskrift som berigtiget for landsretten samt skærpelse. Anklagemyndigheden har herunder gentaget sine påstande for byretten om rettighedsfrakendelse, dog således at frakendelsesperioden for begge de tiltalte begrænses til 5 år.

Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte dømt til at betale sagens omkostninger, dog således at de alene skal betale halvdelen af udgifterne til PricewaterhouseCoopers.

Tiltalte T.1 har påstået formildelse og har herunder påstået tillægsbøden nedsat.

Tiltalte T.2 har påstået stadfæstelse.

Med hensyn til sagsomkostninger har tiltalte T.1 påstået frifindelse for pligten til at betale nogen del af udgifterne ved de af anklagemyndigheden indhentede revisionsrapporter, subsidiært alene pligt til at betale en mindre del heraf, lavere end det ved dommen pålagte beløb på 500.000 kr.

Anklagemyndigheden har med landsrettens tilladelse berigtiget tiltalen i forhold 1 således, at der mellem ordene "sig" og "uberettiget" indføjes "eller andre". Endvidere har anklagemyndigheden berigtiget tiltalen i forhold 2 således, at beløbet "190.546 kr." ændres til "184.347 kr.", og således at beløbet "28.824 kr." under post 8 ændres til "22.625 kr.".

SKAT har gentaget sine påstande om erstatning over for begge de tiltalte, dog således at beløbet på 190.546 kr., der alene vedrører tiltalte T.2, nedsættes til 184.347 kr.

Heroverfor har de tiltalte påstået frifindelse. Tiltalte T.2 har subsidiært påstået dette erstatningskrav udskudt til civilretlig behandling.

F1 Bank har gentaget sine påstande om erstatning over for begge de tiltalte.

De tiltalte har heroverfor påstået frifindelse.

Til brug for landsretten er indhentet supplerende analyser fra PricewaterhouseCoopers vedrørende 3 analysetemaer, blandt andet på grundlag af yderligere regnskabsmateriale fra G2 Handel og modtagne afstemningsark fra den tidligere generalforsamlingsvalgte revisor for H2 A/S. Herom foreligger supplerende rapport af 10. august 2006 fra PricewaterhouseCoopers vedrørende samhandel mellem H1.1, H2 A/S og G2 Handel. Undersøgelsens resultater er i rapporten sammenfattet således:

"...

Denne supplerende rapport uddyber med tre nye revisionstemaer det undersøgelsesarbejde, der tidligere er udført af PwC i sagen og omtalt i vor rapport af 20. juni 2005.

Resultaterne af det nye undersøgelsesarbejde er efterfølgende sammenfattet for hver af de tre revisionstemaer. Sammenfatningen er ikke fyldestgørende alene, men skal sammenholdes med eventuelle forudsætninger og forbehold i den efterfølgende tekstdel. Anførte beløb i DKK er fast omregnet som 1 EUR = DKK 7,50.

Tema 1: Analyse af bogføringen for G2 Handel for årene 2000-2003

Baggrund

• G2 Handel har i årene 2000-2003 været den væsentligste tyske aftager af biler, som den danske forhandler H2 A/S med refusion af dansk købsmoms har registreret eksporteret til Tyskland. Bilerne er i væsentligt omfang indkøbt fra det danske firma H1.1, som tillige har solgt biler direkte til G2 Handel.
  
  
• Formålet med at analysere regnskaberne for G2 Handel er at undersøge størrelsen og arten af samhandlen mellem det tyske firma og henholdsvis H1.1 og H2 A/S. Der er endvidere foretaget en række supplerende omsætningsanalyser m.m. for at belyse selskabets aktiviteter.
  
  
• Som nyt materiale i sagen foreligger der til brug for dette tema "Kontenbuch", "Jahresabschluss" og elektroniske bogføringsdata for G2 Handel for årene 2000-2003. Materialet indeholder detaljerede bogføringstransaktioner, og det er muligt at følge den enkelte bil fra køb til salg ved hjælp af 5 registrerede cifre fra bilernes stelnumre. Bogføringen stemmer til bevægelserne på firmaets bankkonti.

Hovedtal i firmaets tyske regnskaber for årene 2000-2003

• Ifølge det modtagne materiale har G2 Handel i 4-års perioden 2000-2003 realiseret en samlet omsætning på tEUR 11.558 (DKK 86,7 mio.) og et nettounderskud på tEUR -176 (DKK -1,3 mio.). Pr. 31. december 2003 udgør aktivmassen tEUR 618 (DKK 4,6 mio.), den samlede gæld tEUR 1.062 (DKK 8,0 mio.) og egenkapitalen et kapitalunderskud på tEUR -444 (DKK -3,3 mio.) (figur 1A og B).

Firmaets handel med biler

• Regnskaberne og bogføringen for G2 Handel ses ikke for de 4 år at indeholde transaktioner med H2 A/S. I relation til H1.1 er der oprettet leverandørkonto "78000 H1.1", som for årene 2000-2003 indeholder køb af i alt 709 biler for en samlet pris på tEUR 10.834 (DKK 81,3 mio.). Bilerne og øvrige handelsposter bliver i perioden betalt fuldt ud med betalinger til H1.1 på i alt tEUR 10.703 (DKK 80,3 mio.) (figur 2).
  
  
• Af de 709 indkøbte biler bliver 689 videresolgt i 4-års perioden, mens bl.a. 9 er på lager den 31. december 2003. Af disse lagerførte "biler" er 6 styk egentlige landbrugsmaskiner, hvilket er de eneste enheder, der ses ikke at være biler (figur 3).
  
  
• I årene 2000-2003 har G2 Handel solgt i alt 735 biler, hvoraf 688 biler (94%) er indkøbt fra H1.1 og 47 biler (6 %) fra andre leverandører (figur 4).
  
  
• Regnskaberne viser, at forretningens økonomiske fundament i det væsentligste har været tilknyttet indkøbet af biler fra H1.1, der i 4-års perioden har repræsenteret 99 % af den samlede opnåede fortjeneste på biler på tEUR 728 (DKK 5,5 mio.).

Sammenfattende konklusion om firmaets størrelse og aktiviteter

• De foreliggende resultatopgørelser for G2 Handel for årene 2000-2003 viser, at der i økonomisk henseende har været tale om et mindre firma, der har karakter af et enkeltmandsfirma.

Aktivitetssammenhæng med salget fra H2 A/S

• H2 A/S har i perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003 registreret et eksportsalg på i alt 2.502 biler, hvoraf 2.398 er registreret solgt til G2 Handel. Af de leverede biler til G2 Handel er 1.864 registreret indkøbt fra H1.1 (figur 5).
  
  
• I bogholderiet for G2 Handel ses der ikke at være foretaget indkøb fra H2 A/S, men alene indkøb af i alt 709 biler på konto "78000 H1.1" (figur 3). Dette antal biler svarer til under 1/3 af det forudsatte salg hos H2 A/S til firmaet.
  
  
• PwC har på grundlag af anførte stelnumre i bogholderiet hos G2 Handel undersøgt, om biler faktureret hertil af H1.1 har fælles stelnumre med biler, som hos H2 A/S er faktureret solgt til Tyskland.
  
  
• Af 709 biler, som hos G2 Handel er registreret indkøbt fra H1.1 på konto 78000, kan 515 stelnumre genfindes i eksportregistreringerne med 2.502 solgte biler hos H2 A/S. Yderligere 56 stelnumre kan identificeres som solgt af H2 A/S til H1.1, mens 138 hidrører fra ukendte leverandører (figur 5 og 6).
  
  
• Af 709 biler indkøbt af G2 Handel fra H1.1 er 511 biler eller 72 % af indkøbene hos H2 A/S tillige registreret videresolgt til G2 Handel. Af de 511 biler er 298 biler i H2 A/S registreret indkøbt af andre leverandører end H1.1, mens H1.1 har solgt 213 biler med samme stelnumre til både H2 A/S og G2 Handel (figur 5).
  
  
• En samlet oversigt over bogførte registreringer hos henholdsvis G2 Handel og H2 A/S vedrørende købte og solgte eksportbiler fremgår af figur 6. Der er væsentlig divergens mellem både antal handlede biler og registreret leverandør.

Pengestrømsopgørelse for G2 Handels handel med H1.1

• En pengestrømsopgørelse for G2 Handel for årene 2000-2003 viser, at fortjenesten på salg af 735 biler på i alt EUR 728.183 bliver indbetalt med i alt EUR 690.551. Firmaet har således ingen større pengebindinger i salgstilgodehavender eller større finansiering hos hovedleverandøren H1.1 (figur 7).
  
  
• Når de indbetalte nettoavancer fra salg af biler på EUR 690.551 fradrages firmaets øvrige driftsudbetalinger på EUR -351.133, er der en resterende selvfinansiering på EUR 339.418 (DKK 2,5 mio.). Af disse midler bliver EUR 389.975 bundet i varelager ultimo, EUR -199.653 i anlægsinvesteringer, EUR -288.175 hævet privat og EUR -116.942 anvendt til øvrige nettobetalinger (figur 7). Herefter er der et likviditetsunderskud på EUR -655.327 (DKK 4,9 mio.).
  
  
• Likviditetsunderskuddet inddækkes med et lån på Euro 600.000 (DKK 4,5 mio.) fra G46 Ltd., der ifølge bogføringen indbetaler beløbet kontant til firmaets kasse pr. 3. januar 2003, dvs. et år før periodens afslutning pr. 31. december 2003. Den resterende manglende likviditet på EUR -55.327 inddækkes via selskabets øvrige likvide beholdning (figur 7).
  
  
• Hvis G2 Handel ikke pr. 31. december 2003 havde foretaget lagerinvestering på tEUR 390 (7 biler og 6 landbrugsmaskiner) og anlægsinvestering på tEUR 200 (6 biler), havde der ikke været behov for at optage lånet på tEUR 600. Firmaet ville i så fald likviditetsmæssigt have været i balance.
  
  
• Hvis pengestrømsopgørelsen afgrænses til alene at omfatte biler indkøbt fra H1.1, fremkommer i det væsentligste samme billede som den totale pengestrømsanalyse (figur 8). Et henførbart nettooverskud fra disse aktiviteter på EUR 589.474 er medgået til den føromtalte binding pr. 31. december 2003 i lager og anlægsaktiver m.m.
  
  
• Stort set alle betalinger til H1.1 på i alt EUR -10.702.996 for køb af i alt 709 biler afregnes vis selskabets bankkonto i F2 Bank, Tyskland (figur 8).

G2 Handels største kunder

• En analyse heraf viser, at den største kunde repræsenterer 18 % af omsætningen og de 5 største kunder 51 % af omsætningen. Den anden halvdel af omsætningen er fordelt på 126 kunder m.v. (figur 9).

Antal biler registreret købt på samme bogføringsdato

• En opgørelse over antal biler, der er bogført indkøbt på en given bogføringsdato, viser, at der for 55 % af i alt 751 indkøbte biler i årene 2000-2003 er bogført indkøbt 1-3 biler pr. bogføringsdag. På fire datoer er der bogført indkøbt fra 10 til 24 biler pr. dag (figur 10). Anvendelse af bogføringsdato frem for leveringsdato giver en vis usikkerhed i præcisionen af analyseresultaterne.

Antal købte biler 2000-2003 fordelt på bilmærker

• Cirka halvdelen af alle biler solgt af G2 Handel har været af mærket VW. Øvrige 3 mest solgte bilmærker har været Opel, Audi og BMW, hvilke sammen med mest solgte VW udgør i alt 631 solgte biler (84 %). Målt efter arten af handlede bilmærker må der generelt anses at have været handlet let omsættelige biler på det tyske marked.

Antal købte biler 2000-2003 fordelt på lagertider

• En analyse af de 751 indkøbte biler i årene 2000-2003 viser, at der for 437 indkøb (58 %) er 1-10 dage mellem bogført køb og bogført salg. For yderligere 93 indkøb (12 %) er der 11-30 dage. 70 % af indkøbene har således et bogført køb og salg inden for en måned (figur 12). Anvendelse af bogføringsdato frem for leveringsdato giver tilsvarende en vis usikkerhed i præcisionen af analyseresultaterne.

Sammenligning af G2 Handels indkøbspriser med salgspriser i H2 A/S

• Der er i analysen afgrænset 515 biler, hvor biler købt af G2 Handel hos H1.1 i årene 2000-2003 er handlet på samme stelnummer som biler eksportfaktureret af H2 A/S til G2 Handel m.fl. (figur 5).
  
  
• PwC har for hver bil sammenholdt H2 A/S' indkøbs og salgspris eksklusive moms med henholdsvis indkøbs- og salgsprisen for samme stelnummer hos G2 Handel.
  
  
• For 510 købte og solgte biler i årene 2000-2003 har H2 A/S beregnet sig samlede salgspriser på i alt tEUR 8.279 (DKK 62,1 mio.), mens G2 Handel for samme stelnumre har registreret samlede indkøbspriser på tEUR 7.412 (DKK 55,6 mio.). I forhold til H2 A/S' samlede danske salgspriser er indkøbspriserne hos G2 Handel cirka 10 % lavere (indeks 90) (figur 13).
  
  
• G2 Handel har ved videresalg af bilerne på det tyske marked realiseret cirka halvdelen af den avance, som H2 A/S har viderefaktureret til G2 Handel.

Tema 2: Opstilling af pengestrømsopgørelse for H2 A/S for perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2003

Analysegrundlag

• Politiet har i juni måned 2006 modtaget afstemningsark fra selskabets tidligere generalforsamlingsvalgte revisor. Det har ved hjælp af dette materiale været muligt at indlægge primo balancetal i de modtagne data fra G3 IT og konstatere, at bogføringen stemmer til det senest foreliggende årsregnskab pr. 30. september 2002 og selskabets bankkonto i F1 Bank.

Opdeling af H2 A/S' dækningsbidrag på indenlandsk salg m.m. og eksportsalg til Tyskland

• Et internt dækningsbidragsregnskab for H2 A/S for perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003 (39 måneder) viser, at selskabet i denne periode har realiseret en samlet omsætning på DKK 624,9 mio., et dækningsbidrag på DKK 58,6 mio. og et nettoresultat før skat på DKK 6,7 mio. (figur 14).
  
  
• PwC har isoleret de resultat- og balanceposter, der er tilknyttet eksportsalg af 2.502 biler til Tyskland samt øvrige poster med tilknytning til henholdsvis H1.1 og G2 Handel. Handelen med H1.1 inkluderer et indenlandsk salg af 122 biler m.m. fra H2 A/S til H1.1, hvilken post er nødvendig at inddrage i analysen for at opgøre de samlede likviditetsbevægelser på mellemregningskontoen med dette firma.
  
  
• Salg af H2 A/S' 122 biler til H1.1 er ikke oprindelig aftalt undersøgt nærmere i sagen, men til denne rapport søgt opgjort særskilt. Ved færdiggørelse af rapporten pr. 10. august 2006 har det ikke været muligt i IT-systemet at parre identificerede salgsvognkort for de 122 biler til købsvognkort, hvorfor den samlede anskaffelsespris for bilerne p.t. ikke foreligger oplyst.
  
  
• PwC har valgt at medtage den samlede omsætning af de 122 biler til H1.1 samt øvrige diverse konti i analysen, men indlagt i en særskilt resultatlinie, så den manglende omkostningsmatchende indtægt isoleres særskilt.
  
  
• Under denne tillempning har H2 A/S' samlede omsætning i 39-måneders perioden på DKK 624,9 mio. omfattet en indenlandsk omsætning på DKK 236,8 mio. (38 %) og et eksportsalg af 2.502 biler på i alt DKK 388,1 mio. (62 %). Måles eksportsalget alene i forhold til den samlede omsætning af biler på DKK 549,8 mio., dvs. eksklusive værksteds- og reservedelssalg samt leasingsalg, andrager eksportandelen for de 2.502 biler 71 % (figur 14).
  
  
• H2 A/S' nettooverskud for perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003 (39 måneder) andrager tDKK 6.744. Heraf har resultatet fra eksport af de 2.502 biler til Tyskland netto udgjort tDKK 17.212 inklusive en bogført renteindtægt på tDKK 1.721, så der på indenlandske aktiviteter inklusive salg af 122 biler til H1.1 og selskabets kapacitetsomkostninger m.m. er realiseret et underskud på tDKK -10.468 (figur 14). Selskabet har således resultatmæssigt været afhængig af at realisere det gennemførte eksportsalg.

Pengestrømsopgørelse for H2 A/S' eksportsalg af 2.502 biler og salg af 122 biler m. v. til H1.1

• PwC har sammendraget hovedposterne fra de konti i H2 A/S' bogføring, der er relateret til eksportsalget af 2.502 biler samt til H2 A/S' salg af 122 biler til H1.1. Den bogføringsmæssige sammenhæng er vist i appendix 6 og i sammendrag tillige i figur 15 .

..."

Den nævnte figur 15 er vist på de næste to sider.

Figur 15: Samlede resultat- og balancebevægelser vedrørende H2 A/S' eksportsalg af 2.502 biler i perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003 (DKK)

	Resultat poster		Total	Fordeling af likviditetsposter på handelspartnere ')
Køb/salg af 2.502 biler	H1.1 1.907 biler	Køb hos øvr. 595 biler	I alt 2.502 biler	H1.1 Mlr.	G2 Handel Mlr.	ToldSkat	øvrige	H1.1 Kontant
Omsætning	318.155.123	69.932.297	388.087.420		376.555.662		11.531.758
Købspris i DK inkl. moms	-371.927.736	-79.729.930	-451.647.666	-371.570.236			-79.719.930	-357.500
Tab uden momsafregning	-53.772.613	-9.787.633	-63.560.246
Refusion af dansk moms	73.958.655	15.724.753	89.683.908			89.683.408
Avance efter momsafregning	20.186.042	5.937.120	26.123.162
Provision	-10.466.803	-164.729	-10.631.532	-4.740.000	2.010.197		-164.729	-7.737.000
Renter og gebyrer	1.720.865		1.720.865	1.412.386	164.962		143.516
Avance på i alt 2.502 biler	11.440.104	5.772.391	17.212.495
Øvrigt salg/køb	14.067.270	-427.930	13.639.340	14.067.270	-427.930
Diverse	-1.859.648	-351.705	-2.211.353	-1.859.648	-351.705
Handelsposter herefter	23.647.726	4.992.756	28.640.482	-362.690.228	377.951.186	89.683.408	-68.209.385	-8.094.500
Saldo pr. 1. juli 2000			381.608	378.291	3.317		?	?
Modtagne betalinger			-80.793.607	-6.084.750	114.000	-74.822.857
Afgivne betalinger			66.632.069	-524.328.896	-590.996.768		70.205.991	8.094.500
Saldo herefter			12.864.445	160.932.159	-162.928.265	14.860.551
Omfordeling			0	-160.932.159	162.928.265		-1.996.106	?
Saldo pr. 30. september 2003			14.860.551	0	0	14.860.551	0	0

1)For likviditetsposterne angiver et plustegn på mellemregningskonti et tilgodehavende/en godskrivning i favør af H2 A/S (debetpost).

Minustegn (kreditpost) udtrykker modsat en gæld/en belastning af kontoen i disfavør af H2 A/S.

Kilde: Specifikationer til årsregnskabet for H2 A/S for årene 1999/2000 - 2001/2002 samt modtagne finanstransaktioner fra G3 IT for perioden 1. oktober 1999 - 30. september 2003 afstemt til foreliggende råbalancer modtaget fra statsautoriseret revisor V.26 (t.o.m. 2001/02)

Det er i den supplerende rapport anført, at der for flere af posterne i figuren forekommer afvigelser i forhold til PricewaterhouseCoopers oprindelige rapport af 20. juni 2005. De mindre forskelle skyldes, at 3 bilers indkøbspriser ikke fremgik af vogndataene fra G3 IT, men var bogført manuelt; der er i appendiks til den supplerende rapport nærmere redegjort for dette.

Det hedder videre i sammendraget af den supplerende rapport af 10. august 2006:

"...

• Det samlede bidrag fra eksportsalg af 2.502 biler andrager i alt tDKK 17.212, der likviditetsmæssigt afregnes som vist i figuren på næste side. Tillægges H2 A/S' salg af 122 biler til H1.1 og øvrige poster udgør de samlede handelsposter tDKK 28. 640.
  
  
• Med indregning af alle handelsposter, der berører de pågældende konti, har H2 A/S herefter en gæld til H1.1 på tDKK -362.690, et tilgodehavende hos G2 Handel på tDKK 377.951, et samlet tilgodehavende hos Skat vedrørende købsmoms på tDKK 89.683, tilgodehavender hos øvrige tyske aftagere og gæld til danske forhandlere på netto tDKK -68.209 samt et træk på likvide konti vedrørende H1.1 på tDKK -8.095.
  
  
• Afviklingen af de oparbejdede mellemværender sker over 39-måneders perioden ved de nedenfor anførte hovedtal for betalinger. Denne afvikling er tidligere beskrevet i PwC's rapport af 20. juni 2005, siderne 4-6 og 29-33.
  
  
• Rapporten indeholder i figur 16 en oversigt, der helt overordnet sammenfatter hovedtallene fra transaktionsforløbet mellem H2 A/S, H1.1 og G2 Handel i perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003.
  
  
• Udover at indfri gælden til H1.1 på tDKK 362.690 betaler H2 A/S i alt netto tDKK 523.244 til H1.1, hvorved der i stedet opstår et tilgodehavende på tDKK 160.932 inklusive primo tilgodehavendet pr. 1. juli 2000 på tDKK 378. Udover H2 A/S' tilgodehavende på i alt tDKK 377.951 betaler G2 Handel tilsvarende et beløb på i alt netto tDKK 540.883, hvorved H2 A/S får en gæld til G2 Handel på tDKK -162.928 inklusive primo tilgodehavendet pr. 1. juli 2000 på tDKK 4.
  
  
• I H2 A/S' bogføring bliver der i perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003 foretaget 22 posteringer, som tilsammen udligner H2 A/S' mellemregningsforhold til henholdsvis H1.1 og G2 Handel med i alt tDKK 162.928. En del af udligningen, tDKK 1.996, føres på tilgodehavendet med den tyske kunde V.1.
  
  
• Når H2 A/S har registreret udbetalt flere penge til H1.1, end der er købt biler for, og tilsvarende har registreret flere indbetalinger fra G2 Handel, end der er solgt biler for, skyldes det, at der supplerende har cirkuleret midler fra H2 A/S til H1.1, videre fra H1.1 til G2 Handel og endelig fra G2 Handel til H2 A/S.
  
  
• I den foreliggende sag er der ingen sammenhæng mellem købs- og salgsfakturering på H2 A/S' mellemværender med H1.1 og G2 Handel, bl.a. forårsaget af, at der har cirkuleret større beløb uden relatering til købte og solgte biler. Dette betyder, at der ikke kan ske en separering af overførte midler vedrørende handelsposterne og dermed belysning af baggrunden for øvrige betalinger på mellemværenderne.
  
  
• Den af selskabet foretagne udligning på netto tDKK 160.932 på mellemregningskonti mellem H1.1 og G2 Handel bevirker, at saldoen på kontoen bliver på nul, jf. figuren på foregående side. Herved er alle øvrige betalinger på kontoen principielt relateret til øvrige købs- og salgstransaktioner, som derved er udlignet med betalinger. Lægges det til grund, at den gennemførte udligning på netto tDKK 160.932 sammenlagt repræsenterer de for meget cirkulerende beløb på de pågældende konti, er der på handelsposterne opnået en nettolikviditetstilgang på tDKK 13.780, jf. figuren på foregående side. Resten af den forventede likviditetstilgang fra handelsposterne, tDKK 14.860, vedrører resterende refusion af købsmoms, som SKAT har tilbageholdt for februar-maj måned 2003.
  
  
• I regnskabsmæssig sammenhæng kan modregning sædvanligvis kun ske i begrænset omfang. Det foreligger ikke for PwC dokumenteret, hvorledes der har været grundlag for at modregne mellemværender mellem to forskellige retssubjekter, dvs. H1.1 v/SS og G2 Handel v/VM, jf. PwC rapport af 20. juni 2005, side 16.
  
  
• Hvis der reelt har været tale om to forskellige retssubjekter, og der ikke mellem retssubjekterne og H2 A/S har været indgået aftale om modregningsadgang, har H2 A/S pr. 30. september 2003 haft et tilgodehavende hos H1.1 på tDKK 160.932 og en gæld til G2 Handel på tDKK -162.928. Det ville i så fald regnskabsmæssigt have været forkert at foretage modregning, idet H2 A/S bar hele risikoen for at modtage tilgodehavendet fra H1.1 og afregne det skyldige beløb med G2 Handel.
  
  
• Hvis der ikke reelt har været tale om to forskellige retssubjekter, har H2 A/S forkert oprettet konti med to forskellige kontohavere, uagtet at der burde have været tilknyttet samme kontohaver til de to konti. Udligningen er i så fald principiel korrekt, og den likviditetsmæssige stilling med samme retssubjekt ville herefter have været som anført i den tidligere viste figur. Ud af den samlede avance fra handelsposter på tDKK 28.640 ville H2 A/S have modtaget en endelig likviditet på tDKK 13.780, hvortil kom modtagelsen af det resterende tilgodehavende på tDKK 14.860 fra SKAT.
  
  
• Under sidstnævnte forudsætning har H2 A/S principielt modtaget fuld likviditetsindbetaling for det samlede eksportsalg på 2.502 biler samt salget af 122 biler m.m. til H1.1. Dette salg inkluderer betaling af avancen på eksportsalget på i alt tDKK 17.212 og for salget af de 122 biler m.m. på netto tDKK 11.428. Hele beløbet på tDKK 28.640 når dog ikke at blive indbetalt, idet SKAT har tilbageholdt den resterende refusion på tDKK 14.860.

Likviditetsmæssig stilling for H2 A/S som følge af manglende honorering af de sidste tre modtagne checks fra G2 Handel på i alt DKK 9.267.702

• PwC har efter modtagelse af materialet fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor kontrolleret, at H2 A/S' bogføring er afstemt til selskabets bankkonto i F1 Bank. Af kontoudtog for konto 7751 104565-8 ses, at pengene fra de tre sidste modtagne checks fra G2 Handel på i alt DKK 9.267.702 er bogført modtaget og indgår i saldoen på selskabets bankkontoudtog pr. 2. juli 2003, som er det senest foreliggende. Der er således ikke i bogføringen taget højde for, at de pågældende checks ikke skulle være blevet honoreret af F1 Bank.
  
  
• For ikke at forvanske det økonomiske billede forud for konkursen har PwC i rapporten fastholdt indsætningen af de pågældende checks på selskabets bankkonto. Et eventuelt senere tab for selskabet ved bankens tilbageførsel af de pågældende checks skal således korrigeres i de viste beløb i rapporten.

Tema 3: Yderligere gennemgang og dokumentation af dobbelt bogførte bilkøb hos H2 A/S.

• Ved søgning på stelnummer i de af G3 IT udleverede vogndata er det tidligere konstateret, at 37 biler er registreret med samme stelnummer to eller tre gange. I forbindelse med den yderligere efterforskning har politiet fremfundet bilag for disse 37 biler og i denne rapport anmodet PwC om at udføre en supplerende undersøgelse for 7 af disse. Anklagemyndigheden har som udvalgskriterium for undersøgelsen forudsat, at bilerne skal være købt hos andre forhandlere end H1.1 to eller flere gange.
  
  
• PwC har for de 7 udvalgte dobbelte varekøb gennemgået den foreliggende dokumentation fra politiet og på grundlag af bilagsnumrene heri udtrukket de relaterede bogføringsposteringer fra datamaterialet modtaget fra G3 IT. Der er med udgangspunkt heri udarbejdet supplerende posteringsbeskrivelser til dokumentation af handels- og betalingsforløbet med de købte biler.
  
  
• Til de 7 dobbelte varekøb er tilknyttet 5 forskellige forhandlere af bilerne til H2 A/S. Gennemgangen af bilkøbene sker pr. forhandler, idet kreditorkontoen hos H2 A/S og de posterede betalinger er relateret denne.
  
  
• Det er fælles for de undersøgte 7 dobbelte varekøb, at der ved tilbageførsel af det ene af varekøbene sker en debitering af den eksterne billeverandørs konto hos H2 A/S, så bilen med samme stelnummer ikke afregnes to gange til denne. Den modsatrettede rettelsespostering vil normalt være en kreditering af henholdsvis konto for købsmoms og konto for varekøb eksklusive moms, så det bogførte momstilgodehavende og dobbelt registrerede varekøb fra 2. køb elimineres. Dette sker ikke for de 7 konstaterede dobbelte varekøb i undersøgelsen, hvor krediteringen af beløbet inklusive moms i stedet udlignes ved en kreditering på konti for enten H1.1, G2 Handel eller ved kontant hævning eller checkudbetaling.
  
  
• Ved kreditering af 3 rettelsesbeløb på i alt DKK 437.362 hos H1.1 og 2 rettelsesbeløb på i alt DKK 226.250 hos G2 Handel (figur 20) er det ikke muligt efterfølgende at få bekræftet, om de krediterede beløb eventuelt senere skulle være blevet godskrevet H2 A/S. Som beskrevet andet sted i denne rapport og i vor tidligere rapport, er der på disse konti ikke sammenhæng mellem fakturerede beløb og øvrige betalinger, hvorfor de 5 afregnede beløb ikke kan identificeres særskilt. PwC har elektronisk gennemsøgt begge mellemregningskonti for de afregnede beløb vedrørende 5 biler uden at kunne identificere en senere bogført godskrivning (debitering) af H2 A/S.
  
  
• For så vidt angår de resterende 2 dobbelt bogførte biler er disse krediteret med i alt DKK 258.125. Krediteringen bliver afregningsmæssigt forøget med DKK 95.625 vedrørende køb af en Golf 1,6 hos G11 ApS, jf. efterfølgende, så de samlede krediteringer udgør DKK 353.750. Dette beløb hæves (krediteres) i H2 A/S ved bogføring af 3 kontante udgiftsbilag på henholdsvis DKK 37.500, DKK 100.000 og DKK 91.250 samt ved udstedelse af en check på DKK 125.000 til G1 Automobiler A/S. Checken på DKK 125.000 ses indsat på T.2s private bankkonto, mens den underliggende bogføringsdokumentation for de 3 kontante hævninger ikke giver grundlag for at konstatere, hvem der er den endelige modtager af pengene.
  
  
• Den forøgede kreditering på DKK 95.625 vedrørende billeverandøren G11 ApS er forårsaget af, at selskabet ifølge politirapport 38017-002 har modtaget pengene for det første bilkøb ved en check udstedt af F1 Bank den 11. oktober 2002, men i bogføringen hos H2 A/S ikke har fået reduceret sit tilgodehavende ved en debitering hos H2 A/S. Debiteringen for checkudstedelsen er i stedet opført som et tilgodehavende (debitering) på mellemregningen med H1.1, hvorved det bogføringsmæssigt er muligt at udligne gælden til G11 ApS med en ekstra debitering og dermed krediteringsmulighed på selskabets likvide beholdninger.
  
  
• Det samlede momsbeløb for de 7 bilkøb, hvor der ikke sker afregning til den eksterne leverandør af bilerne til H2 A/S, andrager i alt DKK 184.347, svarende til 50 % af den samlede bogførte købsmoms for de undersøgte 7 biler (figur 20).
  
  
• Hvis retten lægger til grund, at bogførte dobbelte bilkøb uden pengebetaling til den eksterne billeverandør - dvs. med afregning enten via H1.1, G2 Handel eller via likvid hævning hos H2 A/S ikke er udtryk for reelle bilkøb, har der på konto 9620 hos H2 A/S været opført et for meget bogført tilgodehavende momsbeløb på i alt DKK 184.347 (figur 20). PwC har kontrolleret, at det for meget opførte tilgodehavende indgår i de saldi, der er angivet over for ToldSkat i forbindelse med momsangivelser. Sidste momsbeløb er bogført den 7. november 2002 og indgår dermed ikke i de tilgodehavende momsbeløb, der er tilbageholdt af ToldSkat i perioden februar-maj måned 2003.
  
  
• I bogføringen for H2 A/S er typisk anvendt standardtekster, hvorfor det er vanskeligt med fuld sikkerhed at afgøre, om et eller flere af de anførte 7 momsbeløb skulle være tilbageført på et senere tidspunkt. PwC har for hver af de 7 beløb foretaget en elektronisk søgning af alle krediteringer på henholdsvis konto 9620 for købsmoms og konto 9610 for salgsmoms. Resultatet af denne søgning er, at der ikke ses at være foretaget senere tilbageførsler.
  
  
• PwC er under revisionstemaet blevet anmodet om at verificere indholdet af de fremlagte politirapporter vedrørende disse dobbelte varekøb. Vi har gennemgået i alt 5 modtagne politirapporter og har fra denne gennemgang ikke konstateret, at der ikke skulle være korrekt overensstemmelse til den foreliggende bogføring for H2 A/S. Det skal tilføjes, at der under denne gennemgang hverken er udført revision eller review i henhold til gældende revisionsstandarder for statsautoriserede revisorer.

..."

Af den supplerende rapports redegørelse for den foretagne analyse af G2 Handels bogholderi, for så vidt angår firmaets handel med H1.1 i perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003, fremgår blandt andet, at denne handel i det væsentligste er kommet til udtryk som betalingstransaktioner på firmaets bankkonto. Der er bogført køb af 709 biler fra H1.1 for et beløb svarende til ca. 81 mio. kr. ekskl. moms. Modposterne er dels et træk på firmaets checkkonto svarende til ca. 571 mio. kr. og indsætninger svarende til ca. 490 mio. kr.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne V.3, V.1, V.7, V.12, V.9, V.25, V.27, V.13, V.26, V.16, V.30, V.6, V.21, V.24, V.18, V.11 og V.14 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Endvidere har V.32, V.33, V.34, V.35 og V.36 afgivet forklaring for landsretten.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:

"Tiltalte T.1 ... tilkendegav på anklagerens forespørgsel, at han vedstår den oplæste del af forklaringen [for byretten] og afgav herefter en supplerende forklaring.

Forevist kontoudtog fra konto tilhørende H1.1 (ekstrakten bind 7 side 55) forklarede T.1, at han i tiden op til konkursen i december 1999 ingen midler havde overhovedet. Han kan derfor ikke forestille sig, at han har betalt penge til T.2 i maj 1999. Han husker ikke længere, om han eventuelt lånte penge af T.2. Hvis han gjorde det, blev der i hvert fald straks købt nye biler for pengene.

Når han solgte og leverede en bil f.eks. til V.3, modtog han en check fra G2 Handel. Den afleverede han som regel i H2. Det var først i slutningen af 2000, at salgspris og checkbeløb ikke stemte overens. Det var også først på dette tidspunkt, at han begyndte at modtage betaling fra V.3, uden at der var afleveret biler.

Til figur 16 i PricewaterhouseCoopers supplerende rapport af 10. august 2006 side 41 forklarede T.1, at han ikke kan redegøre for differencen på 30 mio. kr. mellem det beløb på 571 mio. kr., som G2 Handel ifølge sit regnskab har indbetalt til H1.1, og det beløb på 541 mio. kr., som er indgået hos H2. Det kan godt passe, at han har indsat 8 mio. kr. på en konto tilhørende G12 Møbler ApS, som hans far er direktør for.

T.1 forklarede videre, at han i foråret 2003 fik en opringning fra T.2 om, at han kunne forvente, at skattevæsenet ville foretage en kontrol. Derfor brændte han sit regnskabsmateriale. Han havde dog reelt ikke regnskabsmateriale af betydning, idet han kun havde enkelte fakturakopier samt nogle kontoudtog fra banken. I begyndelsen foretog han bogføring, men han holdt op med dette allerede i august 2000, fordi han ikke kunne betale den skyldige moms til skattevæsenet. Da han skulle aflevere det første kvartalsmomsregnskab, fik han at vide af T.2, at hans gæld i H2 var så stor, at han ikke kunne få udbetalt momsen hos H2. Hvis han f.eks. havde givet 125.000 kr. for en bil inkl. moms, fik han ved videresalget kun udbetalt 100.000 kr. af H2, der således beholdt momsen. Derfor kunne han ikke selv betale den skyldige moms. Han har aldrig set et kontoudtog fra H2, og når han bad om at se en saldo, fik han vide, at det var problematisk, fordi G2 Handel og G4 Handel også havde del i kontoen, og fordi alle bilag ikke var bogført.

Til side 40 i PricewaterhouseCoopes bilagshæfte af 10. august 2006 forklarede T.1, at han først under byretssagen blev bekendt med, hvor stort misforholdet var mellem overførslerne fra H2 til H1.1 og H1.1s salg af biler.

Da Toldskat i marts 2003 meddelte H2, at der ikke ville blive udbetalt yderligere negativ moms, sagde T.2 til ham, at der skulle flere penge ind. Derfor kom G2 Handel ved V.3 til at betale flere penge ind, end firmaet fik ud igen.

T.1 forklarede videre, at hans indtægtsgrundlag i den relevante periode var de provisioner, han fik fra H2. Han kan ikke sige, om det drejede sig om 7, 8 eller 10 mio. kr., men det var et beløb i den størrelsesorden.

Vedrørende dobbeltfaktureringerne forklarede T.1, at et stelnummer altid afslører, hvilken biltype det drejer sig om. De første bogstaver angiver bilmærket. F.eks. står WAU for Audi, mens WBA står for BMW og VW står for Volkswagen. De sidste seks tegn er selve nummeret på bilen.

T.2 har aldrig bedt ham om at se et regnskab.

Han har aldrig fortalt T.2, at han ikke betalte moms, men han har en enkelt gang bedt om at få penge til at betale momsen med. Det fik han afslag på, og derefter blev der ikke talt mere om det.

Ofte var både han og V.3 til stede i F1 Bank, ...3, når der blev hævet penge til G2 Handel. De drøftede ikke med banken, at G2 Handel fik udbetalt penge, som reelt stammede fra checks underskrevet af V.3.

T.1 forklarede videre, at han i begyndelsen fik checks forlods fra V.3, som han har handlet med siden 1997. Han skulle f.eks. indkøbe og hente en bil hos G5 i Danmark til V.3, og pengene blev anvendt til betaling af forhandleren, hvorefter V.3 fik en faktura. På et tidspunkt kom han til at skylde V.3 20.000 D-mark, fordi han skyldte G5 penge - ca. 700.000 kr. - og derfor ikke kunne få bilen udleveret. Som følge heraf kunne han heller ikke levere bilen til V.3. Ved tiltaltes konkurs tabte V.3 de 20.000 D-mark.

Bilerne skulle registreres på grænsenummerplader, og hertil skulle han bruge et navn og en paskopi, og navnet blev påført fakturaen. Reelt var der tale om en handel mellem G2 Handel og tiltalte, og den person, fakturaen blev stilet til, havde ikke intet at gøre med bilen, men lånte bare sit navn og en paskopi ud.

Han har handlet biler med H2 også før konkursen - det var også såkaldte grænsepladebiler. Paskopierne blev afleveret til H2. T.2 har leveret grænsepladebiler til andre, og det er almindelig kendt i branchen, hvordan det foregår. Det er sket nogle gange, at der har været en formel fuldmagt fra en person, der accepterede at optræde som fiktiv kunde, men T.2 har aldrig fået forevist nogen fuldmagt. De havde jo de nødvendige dokumenter til at opnå grænseplader og havde derfor ikke brug for nogen fuldmagt.

T.1 forklarede nu, at han handlede med flere forskellige autohuse i Tyskland, ligesom han også handlede med enkeltpersoner. I 1999 købte han nok 60-70 biler fra H2. H2 var straks klar over, at han gik konkurs. Enten G5 ...13 eller importøren i ...14, der ejer G5 ...13, sendte nemlig besked ud om, at man ikke skulle handle med ham. Han mener helt sikkert, at T.2 har fortalt, at han blev ringet op af direktøren for G5 ...13. Han husker ikke, om T.2 i stedet sagde, at han havde fået et brev herom. Efter konkursen fortsatte han med at handle grænsepladebiler med H2. Han bad T.2 om et lån på f.eks. 200.000 kr. til at hente to biler hos G6 Automobiler. Det var i begyndelsen af januar 2000. Han fik en check fra H2 udstedt til G6 Automobiler, hentede bilerne, og kørte til Tyskland, hvor han solgte dem for måske 210.000 kr. Han fik en check fra kunden og afleverede den til H2. Betalingen foregik altid ved check, fordi kontant giver en dårlig kurs. Han har også lånt penge af sin far til at handle for.

Vedrørende handel med såkaldte banebiler forklarede T.1, at disse biler er afgiftsfri og derfor lettere at handle med. Der skal dog tillægges moms ved salg til en dansk køber. Af hensyn til momsgodtgørelsen ville G5 have banebiler faktureret til H2.

Hans hovedkunde i Tyskland var G2 Handel. I starten fik han en udfyldt check fra G2 Handel, som han afleverede i H2. Herefter gik man over til, at H1.1 udstedte en faktura til H2, fordi T.2 sagde, at han ikke kunne blive ved med at låne penge ud. H2 havde ifølge T.2 tilkendegivet, at der skulle være en faktura, der kunne lægges ind i bogholderiet. Det skete i efteråret 2000. Han købte grænsepladebiler hos T.2 i hele perioden. Det kan godt passe, at det drejer sig om 122 biler. Det blev skrevet op på en seddel, at han havde lånt 200.000 kr. og var kommet med 225.000 kr. igen.

Forevist et håndskrevet regnskab (ekstrakten bind 5 side 127) forklarede T.1, at det er et regnskab, som T.2 førte indtil den 13. september 2000. Hvis tiltalte f.eks. købte fire biler fra H2, skrev T.2 op, at tiltalte skyldte 416.000 kr. Når T.2 senere fik en check fra den tysker, bilen blev videresolgt til, blev beløbet trukket fra. Han vil tro, at beløbene fra midten af september gik ind over mellemregningskontoen, således som det hele tiden havde været tilfældet med banebilerne.

På et tidspunkt en gang i 2002 drøftede de, at han kunne købe måske 20 biler i Belgien. Det blev ikke til noget, men T.2 tilkendegav, at han var villig til at låne tiltalte det nødvendige beløb.

Han afleverede også checks fra V.1 til H2, men de var altid udfyldt. Det samme var tilfældet med checks fra andre tyske kunder. I 2001 opstod ordningen med V.3s blankochecks. Aftalen var, at V.3 skulle hae pengene tilbage, inden checken blevet hævet. V.3 var i starten ikke klar over, at H2 indløste checkene, men han opdagede det, da han fik en advis fra banken. Ved en lejlighed, hvor tiltalte og V.3 stod sammen i F1 Bank, ...3, blev V.3 klar over, at F1 Bank ikke ville indsætte en tysk check på tiltaltes konto, således at beløbet straks kunne hæves. Derimod var der ikke noget problem med at indsætte checken på H2s konto. Derved opstod ordningen med blankochecks. I begyndelsen fik han et par stykker ad gangen. Til sidst havde H2 vel 6-7 blankochecks liggende fra V.3. Der blev brugt ca. en check om dagen. I stedet for at tiltalte skulle køre til G2 Handel hver dag og hente en check, var det derfor mere hensigtsmæssigt at få flere checks ad gangen. Han drøftede hver morgen - som regel telefonisk - med T.2, hvor stort et beløb denne måtte påføre checken. Beløbets størrelse afhang af størrelsen på den tre dage ældre check, som skulle dækkes ind. Udfaktureringsprisen på de biler, som G2 Handel købte, blev ligeledes aftalt mellem tiltalte og T.2 om morgenen. T.2 sagde aldrig, at han skulle undersøge om, tiltalte havde overskredet en kreditramme i forhold til H2.

Ordningen med de fiktive fakturaer opstod, fordi banken ifølge T.2 forlangte, at der skulle ligge for 10 mio. kr. fakturaer, hvis der var udbetalt 10 mio. kr. Dette krav kunne ikke honoreres ud fra den handel, der var med G2 Handel. Tiltalte sagde til T.2, at han ikke kunne udstede så mange fakturaer, fordi han ikke havde de nødvendige stelnumre. T.2 svarede, at tiltalte så "måtte finde på noget". Resultatet blev, at han på sin hjemmepc skrev fakturaer fra H1.1 til H2 med angivelse af fiktive stelnumre. Han udskrev som regel fakturaer to gange om måneden. Det er dog også sket, at han har skrevet fakturaer tre gange i løbet af en måned. Når han havde skrevet fakturaerne, afleverede han dem personligt i H2. I nogle tilfælde fik han at vide, at der ikke var skrevet nok fakturaer, og så skrev han nogle flere, men det skete også, at han fik at vide, at han havde skrevet for mange. Så "lå de over". De fiktive stelnumre opdigtede han frit. De eksisterende stelnumre var nogle, han havde skrevet op. Det var lidt tilfældigt, at han brugte BMW. Han ændrede kun de sidste fire tegn. Antallet af fakturaer steg i tiden frem til maj 2003, fordi han fik besked på, at han skulle udstede nogle flere.

Fremgangsmåden med indsættelse af Euro på H2s konto i F1 Bank, der skulle omveksles til danske kroner til H1.1, der herefter skulle veksles til Euro til G2 Handel, var en god forretning for F1 Bank, der tjente 30.-50.000 kr. om dagen i omvekslingsgebyrer. Hvis f.eks. en check på 100.000 Euro, der var underskrevet af V.3, blev overdraget til H2, skulle V.3, dvs. G2 Handel have det beløb igen, dog med fradrag af det beløb, G2 Handel havde købt biler for hos H1.1. Var der købt biler for 40.000 Euro, skulle G2 Handel kun have 60.000 Euro tilbage. Tiltalte faxede en fuldmagt til banken, og V.3 kunne herefter hæve beløbet. For at tiltalte kunne betale de 60.000 Euro, skulle indbetalingen fra H2 til H1.1 være større som følge af omvekslingsgebyrerne.

Til PricewaterhouseCoopers revisionsrapport af 20. juni 2005 side 34, figur 16, jf. mappe med bilag, faneblad 3 side 20 og 21 forklarede T.1, at F1 Bank ikke ville acceptere, at checks udstedt til H1.1, der blev indsat på H1.1s konto, blev hævet, før der var sket clearing. Det tog tre dage. Derfor spurgte han sin far, om checkene måtte blive indsat på G12 Møblers konto, hvilket hans far var indforstået med. Senere fik han en aftale med H2 om, at H2 foretog en bankoverførsel og indsatte beløbet direkte på H1.1s konto. Samme problemstilling gør sig gældende for så vidt angår checken fra F3-bank under datoen den 23. januar 2003. Den 11. september 2001 var sidste gang en check fra H2 til H1.1 blev indsat på G12 Møblers konto. Derefter blev ordningen, at T.2 kunne overføre penge direkte fra H2s konto i F1 Bank til tiltaltes konto i F1 Bank.

Checks udstedt af G2 Handel til H1.1 gik i 2000 også ind på G12 Møblers konto. Baggrunden var, at hans far havde lånt ham penge til at købe biler for. Disse penge skulle han have igen, når bilerne blev solgt. Forevist brev af 24. juli 2006 fra SKAT til Statsadvokaten for Særlig økonomisk kriminalitet (ekstrakten bind 11 side 4ff) forklarede T.1, at han ikke nærmere kan redegøre for tallene.

Forevist fakturaer med numrene 613 og 614 begge af 22. maj 2005 fra H1.1 til H2 (ekstrakten bind 8 side 389 og 383) forklarede T.1, at de håndskrevne beløb på henholdsvis 127.000 kr. og 101.000 kr. er udfaktureringsbeløbene. Det ligner T.2s håndskrift, men han har også selv i nogle tilfælde påført udfaktureringsbeløb. Når han kom med en bunke fakturaer til H2, satte han og T.2 sig som regel over for hinanden på T.2s kontor og skrev beløbene på i fællesskab. T.2 sagde, at der skulle være en fortjeneste på 8-12.000 kr. Derfor lagde han som regel 10.000 kr. oven i fakturaprisen.

Forevist PricewaterhouseCoopers revisionsrapport af 20. juni 2005 side 45, figur 20 A, forklarede T.1, at han ikke har modtaget godt 10,6 mio. kr. Han vil tro, at han har modtaget 8-9 mio. kr. På et tidspunkt forsøgte han ved hjælp af kontoudtog fra banken at regne sin samlede provision ud, og han mener, at han da kom frem til ca. 8 mio. kr.

T.2 kunne finde på at ringe til ham og sige, at han skulle skrive en faktura på 200.000 kr. Det gjorde han så, og beløbet gik, når det var så stort, ind over mellemregningskontoen. Han fik ikke lov til at se kontoen. Han forsøgte at få V.12 til at vise sig de forskellige saldi, men han blev afvist, idet V.12 sagde, at det måtte hun ikke, når T.2 ikke var til stede. Når han spurgte T.2, fik han den besked, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi der var så mange fakturaer, og de kunne ligge et godt stykke tid, før de blev bogført.

Spurgt af sin forsvarer, advokat Nis Møller, forklarede T.1, at T.2 aldrig henviste ham til at tjekke det skyldige beløb i sit eget regnskab. F1 Bank spurgte ham aldrig om, hvad han skulle bruge alle de penge til, som han bestilte og hentede hver dag i kontanter. Han ved ikke, om der er nogen, der har spurgt T.2 om de store daglige overførsler til H1.1 og vekslingen til kontanter, men han ved, at F1 Bank var til et møde i H2. Efterfølgende spurgte han T.2 om, hvad der var blevet drøftet, og om, hvad banken havde tilkendegivet. T.2 svarede, at banken havde sagt, at alt gik jo godt, og at banken ikke havde nævnt T.1.

Vedrørende udstedelse af fakturaer forklarede T.1, at han af erfaring nogenlunde vidste, hvor mange fakturaer der skulle udstedes. Han husker, at T.2 en dag fortalte, at han havde solgt 30 varevogne, der skulle til Afghanistan. T.2 mente da, at momsen ville blive så stor, at der var risiko for, at skattevæsenet ville begynde at stille spørgsmål. T.2 fik derfor ændret aftalen, således at priserne blev inklusiv moms.

Vedrørende differencen på 30 mio. kr. forklarede T.1, at han ikke erindrer, men heller ikke vil afvise, at han i 2000 solgte enkelte biler til andre kunder, hvor han afleverede G2 Handels check direkte. Bortset herfra er samtlige checks, der er udstedt af G2 Handel til H1.1, indløst enten af G12 Møbler eller H2. V.3 spurgte ham på et tidspunkt om, hvordan det kunne være, at alle checkene gik til ...1. Han ved derfor, at det er muligt at finde ud af, hvem der har indløst de enkelte checks ved at henvende sig til F2 Bank, Tyskland.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede T.1, at når han vidste, at H2 havde fået 5-6 mio. kr. tilbage i moms for en måned, vidste han, at han skulle udstede fakturaer for den næste periode for et tilsvarende beløb. Antallet af fakturaer blev herefter reguleret ud fra T.2s anvisninger.

Han har ikke foretaget afbrænding af regnskaber. Han har alene afbrændt nogle enkelte fakturaer samt kontoudtog fra banken. Det skete i januar 2003, og han tænkte allerede dengang, at det egentlig kunne være lige meget. Han har ikke senere foretaget afbrænding af bilag, han har fået efter januar 2003, og han går ud fra, at politiet under ransagningen har de fundet de kontoudtog, der måtte være.

Til PricewaterhouseCoopers revisionsrapport af 20. juni 2005 side 45 sammenholdt med den supplerende rapport af 10. august 2006 side 41 forklarede T.1, at H2 ganske vist indbetalte i alt ca. 447 mio. kr. til H1.1 for de 1907 biler, der var faktureret til 372 mio. kr. inkl. moms. Det betød imidlertid ikke, at han fik penge til overflod. Han skulle jo ud at købe bilerne, og han fik kun nettobeløbet hos H2. Desuden skulle han tilbagebetale en god del af de beløb til G2 Handel, som V.3s blankochecks var blevet udfyldt med.

Den udløsende årsag til, at han gik konkurs i december 1999, var, at V.3 spærrede en række tyske afregningschecks.

G6 Automobiler er folkevognsforhandler. T.2 lånte tiltalte penge ved at udstede en check til G6.

Vedrørende de 595 biler, der er omtalt i PricewaterhouseCoopers supplerende rapport af 10. august 2006 side 41, forklarede T.1, at ikke alle bilerne er banebiler. Det var hans biler i den forstand, at han sørgede for at købe dem. De blev faktureret til H2, fordi H2 skulle have momsen tilbage. I øvrigt er disse biler ikke omfattet af tiltalen.

Vedrørende det håndskrevne regnskab forklarede T.1, at T.2 sagde, at der ikke var grund til at fortsætte med at føre dette regnskab, fordi H2 også foretog elektronisk bogføring. Han ved ikke, hvorfor T.2 i begyndelsen valgte også at føre et håndskrevet regnskab.

Tiltalte T.2 kunne vedstå sin forklaring for byretten og forklarede med hensyn til sit virke i H2 Holding A/S og H2 A/S supplerende, at da han overtog aktiemajoriteten i april 2000, skulle han udrede 1,3 mio. kr. Han lånte hertil ca. 1 mio. i banken, og restgælden er i øjeblikket ca. ½ mio. kr. Han var i hovedbestyrelsen for Dansk Automobilhandler Forening, og han repræsenterede Danmark i den europæiske forhandlerforening for VW og Audi. Han vil tro, at han havde 50-60 rejsedage om året. I slutningen af år 2000 ophørte H2 på grund af en ny salgsstrategi fra Audis side med at være forhandler af Audi-vogne. Kundegrundlaget var ikke stort nok. I 2000 blev indført en europæisk standardforhandlerkontrakt, som kom til at gælde for H2s virksomhed som forhandler af VW-vogne. Forhandleraftalen indeholdt en omfattende række af krav til virksomhedens personale og fremgangsmåder. H2 fik tildelt en årlig kvote af forskellige VW-vogne til salg i sit distrikt. Kvoten svingede mellem ca. 150 og ca. 300. Der var ikke et salgsminimum, som skulle nås for at opretholde forhandlerkontrakten. På generalforsamlingen den 14. december 2000 konstateredes et underskud på ca. 450.000 kr. Der var bl.a. tale om nedskrivning af forskellige aktivers værdi efter den nye ledelses ønske. I regnskabsåret 2000-2001 var der derimod et overskud på ca. 1,5 mio. kr. Det på generalforsamlingen den 18. december 2001 omtalte nichesalg var eksportsalget til Tyskland med tiltalte T.1s medvirken. Den store eksportkunde var G2 Handel. Eksportsalget gjorde det muligt at afholde relativt store udgifter for at udvikle de danske aktiviteter, hvilket samlet påvirkede årets resultat. Over for eksportkunderne gjorde man derimod ikke nogen udgiftskrævende salgsindsats. Regnskabsåret 2001-2002 gik på lignende måde som det forrige og viste et overskud på ca. 1,7 mio. kr. De solgte kun til engroshandlere i Tyskland. Til detailsalg her i landet var der 4 medarbejdere foruden tiltalte. De indirekte omkostninger ved det såkaldte nichesalg omtalt på generalforsamlingen den 12. december 2002 kan være en del af virksomhedens renteudgifter, men han ved ikke, hvad bestyrelsesformanden har tænkt på med sin henvisning til indirekte omkostninger. Der blev ikke udarbejdet budget for eksportsalget, da det var opfattelsen, at det når som helst kunne ventes, at bilfabrikkernes eksportpriser for de enkelte lande blev harmoniseret, hvorved grundlaget for eksportsalget ville falde bort. Gennem tiltalte T.1s oplysninger havde han den bestemte opfattelse, at G2 Handel havde travlt med salg i Tyskland af eksportbiler fra Danmark. Desuden vidste han, at der var et godt marked for importerede biler i Tyskland. Han har ikke selv talt med V.3 herom, men har hørt V.3 tale om biler i baggrunden, når han har talt i telefon med tiltalte T.1. Efter den 14. juni 2001 blev der ikke længere holdt kvartalsvise bestyrelsesmøder, idet V.25 havde fået ansættelse hos G47. Man overvejede at sammensætte en professionel bestyrelse, men det blev ikke til noget. Han holdt ledelsesmøde med de budgetansvarlige hver måned. Her orienterede han om eksportsalget. Marketingsplanerne, som er omtalt ved bestyrelsesmødet den 14. december 2000, og hvis udgivelse blev udsat i anledning af forlydender om betragtelig reeksport til Tyskland, var VW's samlede markedsplan. VW var af EF-domstolen blevet pålagt en bøde for at have forhindret reeksport fra Italien til en såkaldt handler i Tyskland. Den danske importør, G5, søgte på baggrund af den nævnte afgørelse at forhindre eksport til uautoriserede handlere i Tyskland ved at pålægge forhandlerne kun at sælge til privatpersoner i Tyskland, der forpligter sig til at beholde bilen i mindst 6 måneder eller kørsel af mindst 3000 km. Ved misligholdelse skulle køberen betale en konventionalbod. Han havde i 1992 for 260.000 kr. købt 20 procent af selskabets aktiekapital. Sin bankgæld afbetaler han med en månedlig ydelse på knap 10.000 kr. Han er siden oktober 2004 ansat i en stilling som salgschef hos G49, som er forhandler af Mercedes Benz. Han har en bankgæld på ca. 1 mio. kr. som følge af sin personlige kaution for H2, som gik konkurs. Bestyrelsesmøderne lededes også i praksis af V.25. V.25 var optaget af, at budgetterne blev overholdt. På generalforsamlingen den 18. december 2001 udtalte V.25, at der skulle have været iværksat besparelser, hvis man ikke havde haft indtægterne fra eksportsalget. Fra den europæiske bestyrelse havde han et indtryk af, hvorledes bestræbelserne på prisharmonisering skred frem. Eksportvirksomheden bestod i at indkøbe biler ved udstedelse af kreditnota til tiltalte T.1, hvorved der i bogholderisystemet oprettedes et unikt vognkort. Ved udfaktureringen registreredes også ved hjælp af vognkortet. Forretningsgangen var den samme som for salg her i landet. Han udstedte selv kreditnota og faktura. Resten tog administrationen sig af. Det var alene ham, der havde kontakten med tiltalte T.1; han var tiltaltes kunde. Det var ved flere telefonsamtaler med tiltalte T.1, at han hørte V.3s stemme i baggrunden. Han mener også at have forklaret sådan for byretten. Baggrunden for overvejelserne om at sammensætte en professionel bestyrelse var, at V.25 og han ville have mere ud af bestyrelsesarbejdet, end man kunne få, når bestyrelsen var sammensat af interne folk. Orienteringen på bestyrelsesmøderne om eksportsalget gav han ved brug af en overheadprojektor.

Der dokumenteredes et eksempel på en fuldmagtsblanket for indkøb af fabriksny bil fra autoriseret forhandler i Danmark, ekstraktens bind 7, side 410, samt blanket til forpligtelseserklæring for køber af en sådan bil i dansk, tysk og engelsk udgave, ekstrakten bind 7, side 411-415.

Tiltalte forklarede, at fabrikkerne søgte at forhindre salg af biler til ikke autoriserede forhandlere. VW-fabrikkerne kontrollerede dette ved brug af stelnumre. Hvis der i strid hermed var solgt biler fra H2s egen tildeling af vogne, ville det således have været et brud på de foreliggende aftaler, som ville have medført en sanktion fra VW, f.eks. indskrænkning af kvoten. Om eksportsalget orienterede han bl.a. i forbindelse med bestyrelsens drøftelser af perioderegnskab og budget. Denne orientering fremgår dog ikke af f.eks. referatet fra bestyrelsesmødet den 14. juni 2001, men eksporthandlen har givet sig udtryk i de bankoversigter, som forelå ved bestyrelsesmødet. Det er også omtalt i referatet fra bestyrelsesmødet den 14. december 2000, hvor en ikke tidligere udnyttet niche i salget af biler er omtalt, ekstrakten bind 2, side 230. Der var ikke et talmæssigt budget for eksportsalget, men udviklingen heri blev fulgt løbende, især for at kunne tage stilling til investeringer m.v. i den danske kerneforretning.

Om samarbejdet mellem tiltalte og tiltalte T.1 forklarede tiltalte supplerende og i tilknytning til den håndskrevne liste, ekstraktens bind 5, side 127, at samhandlen med tiltalte T.1, hvor denne købte nye biler hos H2 til videresalg i Tyskland (slutbrugerbiler) startede i 1992. Der skulle være en privat slutbruger i Tyskland. Eksempel på en faktura i forbindelse med et sådant salg er H2s faktura af 25. februar 2003 til KJ, Tyskland (ekstraktens bind 5, side 952). Det anførte VKnummer er unikt. Da nummeret starter med et 1-tal er vognen ny. Efter et salg vil edbsystemet fremtidig behandle den pågældende vogn som brugt, markeret ved et 2tal. Bilerne blev udleveret til T.1 på kredit, og beløbet blev debiteret T.1s konto i H2. Siden betalte tiltalte T.1, således som det kan ses af den håndskrevne liste. Det skete både med kontanter og tyske checks. Han havde ikke T.1s kontakter og netværk og kunne derfor ikke selv være kommet ind på at sælge biler til G2 Handel eller V.1. Fra februar 2000 steg samhandlen med tiltalte T.1 med banebiler, natobiler og valutabiler, og man gik derfor i H2 over til normal bogføring på edb af mellemværendet med tiltalte T.1. Banebiler pålægges ikke registreringsafgift og kan derfor uden vanskeligheder afsættes til andre europæiske lande, således som han har forklaret for byretten. I PricewaterhouseCoopers bilagsmappe til revisionsrapporten fra 2005, faneblad 1, side 1, vises en specifikation, som bl.a. omfatter leverandører af banebiler, valutabiler og natobiler. G6 leverede alle 3 kategorier. Det overvejedes at henlægge H2s eksporthandel til et separat selskab for at undgå, at importøren skulle blive opmærksom på, at en bil solgt til en kørselsbane kort efter solgtes til en udenlandsk køber, men i stedet undlod de at anføre stelnummer på stelnummerets plads i systemet. Impørtøren kunne dermed ikke følge videresalget. Han opfattede det forhold, at han fik en faktura sendt pr. telefax som et forvarsel om en handel. Han kunne ikke forestille sig, at han skulle blande sig i tiltalte T.1s kundeforhold til G2 Handel, f.eks. ved at forlange at se papirerne vedrørende de enkelte handler. Han var ikke i tvivl om, at betalingen for bilerne ville komme. Checkene fra G4 Handel eller V.3 blev overbragt til H2, typisk af en chauffør, f.eks. chauffør V.5. Der blev ikke brugt bankoverførsler; det blev hverken overvejet eller drøftet. Vekselgebyret til F1 Bank forlangte han på et tidspunkt afskaffet og opnåede dette. Han tvivlede ikke på, at der var dækning for G2 Handels cheks. Det havde han ikke haft grund til, og der var derfor ingen anledning for ham til at undersøge G2 Handels regnskaber eller lignende. Han satte H2s avance til generelt ca. 8% i betragtning af, at bilerne skulle videresælges igen. Det ville have været ganske usædvanligt, hvis han skulle have drøftet sin avance med V.3, og der var ikke behov for en rammeaftale eller lignende med V.3. Han har hørt, at V.3 solgte videre til 3 bestemte firmaer, hvoraf han kendte det ene som ganske solidt, men ikke de to øvrige.

Fakturaen til KJ (ekstraktens bind 5, side 452) indeholder stelnummeret i den dertil beregnede rubrik. Da det var en ny vogn, var den af fabrikken registreret i systemet som sådan. Derfor kan stelnummeret ikke anbringes i et andet felt, idet systemet da ville reagere, som om bilen ikke var solgt. Valutabiler er biler, som lejes ud til udlændinge og som derfor ikke skal pålægges registreringsafgift. Natobiler er biler tilhørende udenlandsk natopersonel. De er også afgiftsfritaget, og kan derfor sælges til eksport som sådanne. Det er hans opfattelse, at nogle autoforhandlere har økonomiske interesser i kørselsbaner. Banebiler udfaktureres som brugte. Der var ikke ret mange af disse biler, som havde kørt langt, da de blev videresolgt. Fakturaen til PV (ekstraktens bind 10, side 14) er til en tysk slutbruger. Den er købt af G9-Car ApS som slutbrugerbil og videresolgt til H2 som brugt vogn og inkl. moms. Bilen er siden udfaktureret af H2 til G2 Handel (ekstraktens bind 10, side 16) med stelnummeret i teksten og ikke i den dertil indrettede rubrik. Kategori 3-biler er slutbrugerbiler, som er faktureret til en tysk slutbruger af en dansk forhandler, som har solgt den til H1.1, som igen har videresolgt den. Han kan vedstå sin nærmere forklaring for byretten herom, ekstraktens bind 1, side 74. Tiltalte T.1 havde kontakter med danske forhandlere, som H2 ikke havde. Derfor udstedte tiltalte T.1 fakturaer til H2.

Der dokumenteredes fra bilag 1, side 6-9, i PricewaterhouseCoopers bilagsmappe til rapporten af 2005.

Han har altid forstået det således, at G2 Handel med henblik på videresalg i Tyskland allerede havde købt de biler, om hvis eksport de tiltalte traf aftaler ved deres jævnlige morgenmøder, hvor de bl.a. fastsatte H2s salgspris. Han har aldrig hos V.3 søgt dette verificeret eller med denne talt om, hvilken pris G2 Handel havde videresolgt biler til i Tyskland. Han måtte gå ud fra, at V.3 ville have protesteret, hvis der var noget galt med H2s fakturaer. H1.1 og H2 havde tilrettelagt handlerne som sket, fordi der bl.a. var tale om overdragelse mellem 2 forskellige danske virksomheder. Han kunne ikke efter sit eget frie skøn udstede blancochecks for G2 Handel.

Det er rigtigt, at indkøbet af biler til eksport skulle begrænses således, at H2s kreditgivning i den forbindelse samlet ikke overskred 1 mio. kr. Der udfyldtes dagligt blancocheks. V.12 kontrollerede et par gange om ugen, at den nævnte kreditramme blev overholdt. Han fik til at begynde med normalt 3, senere op til 5-6 blancocheks ad gangen. Det var ham, der bestemte hvilket beløb, der skulle udskrives; kontoret ordnede resten. Han har aldrig talt med V.3 om dette, bortset fra, at han kan huske, at han i begyndelsen af forløbet med brug af blancochecks af V.3 blev bedt om at benytte dem i nummerorden. Han vidste ikke, hvilke biler de konkrete blancocheks vedrørte, som han udstedte. Han løb ikke tør for blancocheks. Det var V.12, der holdt øje med, at der var nok. I givet fald måtte tiltalte T.1 have skaffet nogle flere. Ved reklamationer ville han kun kunne give de oplysninger, som fremgik af de foreliggende fakturaer. Fakturaerne fra H1.1 kom bundtvis med varierende mellemrum op til 7-8 gange i løbet af en måned. Bogføringen foretoges automatisk af ham selv, oftest hurtigt efter modtagelsen. Han hæftede sig ikke ved, at flere fakturaer angik biler med samme stelnummer. Han havde mulighed for at se, om en given folkevogn eksisterede i det danske system, men en tilsvarende mulighed havde han ikke for andre bilmærkers vedkommende. Han foretog ingen kontrol. Han vidste, at der kunne købes biler i store puljer af en person ved navn V.24, som opkøbte mange biler, bl.a. i Sverige. Tiltalte T.1 oplyste personligt i begyndelsen af 2002, at de havde mulighed for at få en sådan pulje på 500 Audi-vogne til levering i mindre partier. Da det var engroshandel, ville videresalget ikke medføre det store arbejde for køberne i Tyskland. Han så ikke bilerne. Han mener, at de omhandlede Audi-vogne blev leveret ved G12 i ...3. Tiltalte slutter sig hertil fra oplysninger fra V.11 i F1 Bank, ...3, der omtalte en stor trafik af transporterede biler på stedet. Også tiltalte T.1 havde antydet, at det forholdt sig således. Det kunne forekomme, at checkene på G2 Handels konto ikke var blevet bogført samme dag, som de blev indløst. Det forstyrrede billedet, når han skulle tage stilling til, om kreditrammen på ca. 1 mio. kr. var overholdt. I starten af 2001 gik de derfor over til at bogføre checkene samme dag, som de indløstes.

Om H2s udlån til tiltalte T.1 har tiltalte supplerende forklaret, at han ikke med V.3 drøftede T.1s forslag om oprettelse af et selskab i Tyskland sammen med G2 Handel. Det var på revisor V.26s opfordring, at spørgsmålet om udlånene til T.1 blev forelagt bestyrelsen; det havde han pligt til, og forholdet var heller ikke i overensstemmelse med H2s forhandlerkontrakt med VW. Til bilag 2 i bilagsmappen til PricewaterhouseCoopers rapport fra 2005 forklarede tiltalte, at tabellen over udligning af mellemregningskonti i H2 viser ompostereringerne, men at han ikke husker, i hvilket omfang disse blev drøftet med bestyrelsen. Bestyrelsen gav tilladelse til udlånene, hvis størrelse han ikke erindrer. Størrelsen blev heller ikke drøftet i bestyrelsen. Med V.12, som havde overblikket over selskabets likviditet, drøftede han, hvad selskabets bankkreditter og kreditrammen på ca. 1 mio. kr. den givne dag tillod med hensyn til indkøb af biler til eksport. Han skønner, at det 2 eller 3 gange var nødvendigt at skubbe køb eller udbetalinger til H1.1 til senere. Blancochecken for den enkelte dag udfyldte han med de beløb, som T.1 angav. Hver måned opgjorde han, hvor meget af de nævnte checkbeløb, der var blevet leveret biler for ifølge foreliggende faktuarer. Resten af beløbet ansås for udlån til H1.1. Bestyrelsesmedlemmerne havde tillid til T.1, som de kendte fra T.1s tilstedeværelse i forretningen, og T.1 har også deltaget i et firmaarrangement af selskabelig art. Kreditrammen på ca. 1. mio. kr. blev ikke altid overholdt. Den har i en periode med mange indkøb været overskredet med ca. 3 mio. kr. Han husker ikke, om tiltalte T.1 har bedt om større beløb udbetalt til H1.1 til indkøb af biler end størrelsen af den pågældende dags blancocheck. Han opfattede tilsagnet fra F1 Bank om, at han i banken kunne få godskrevet blancocheckene straks, således, at H2s risiko for, at der ikke viste sig at være dækning for checken, var elimineret; han havde blandt andet af banken fået at vide, at banken telefonisk kunne få oplyst, om der var dækning for checkene i det tyske pengeinstitut.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 74, sidste afsnit - side 75 øverst (ekstrakten bind 1 side 75f) forklarede han supplerende, at det indtil slutningen af 2000 var kontorpersonalet, der ekspederede fakturaerne. Det foregik på almindelig vis ved, at fakturaerne blev lagt i kuverter og i de fleste tilfælde sendt med posten. I begyndelsen blev de afsendt, så snart udfaktureringen havde fundet sted, men senere blev de samlet i bunker. Fordelen ved den ny ordning med at lægge al eksportposten i en bakke var, at T.1 herved fik ansvaret for sorteringen og for, at fakturaerne kom til den rette modtager.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 84, de to første afsnit (ekstrakten bind 1 side 85) forklarede T.2, at han vil tro, at bakken blev taget i brug i september 2000. Han mener, at samhandelsaftalen med T.1 blev indgået i august 2000, og at det var ret kort tid efter, at ordningen med bakken blev aftalt. Han kan ikke sige, hvor mange fakturaer vedrørende eksportsalget, der på det tidspunkt var blevet sendt ud. Alt vedrørende de enkelte handler blev lagt i bakken, der i begyndelsen blev tømt 1-2 gange om måneden og senere kun 1 gang om måneden. T.1 så dog hyppigere bakken igennem, og hvis der var vigtige papirer, som han eller f.eks. G2 Handel skulle bruge, tog han dem fra. Det var ikke noget, de drøftede indbyrdes.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 84, linje 22-28 (ekstrakten bind 1 side 85) forklarede T.2, at T.1 tog sig af alle opgaver vedrørende eksportsalget af den enkelte bil, på samme måde som andre sælgere i H2 tog sig af det enkelte bilsalg. Han var ganske vist ikke ansat i H2, men han havde jo sin daglige gang på stedet, og i kraft af deres samarbejde var han mere end en almindelig kunde. Alle i bestyrelsen vidste, at det foregik på den måde, og der var ingen mistillid til T.1.

Foreholdt T.1s forklaring i byretten, dommen side 38, linje 3-11 og side 39, linje 13-6 fra neden (ekstrakten bind 1 side 39 og 40) forklarede T.2, at det var hans klare indtryk, at alle fakturaerne kom frem til rette modtager. Der blev jo betalt. Aftalen om, at G2 Handel skulle købe en bil af H2, blev indgået mellem T.1 og V.3, og G2 Handel vidste derfor, hvor meget der skulle betales, og hvad der blev betalt for, selv om virksomheden endnu ikke havde modtaget nogen faktura.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede T.2, at der i bakken også blev lagt f.eks. kreditnotaer, kontoudtog og provisionsopgørelser. Da H1.1s konto nok aldrig stod i nul ved månedens udgang, har T.1 hver måned modtaget et kontoudtog i bakken. De talte ofte om kontoens udvisende. Det skete som regel, fordi T.1 spurgte til kontoen. Det skete dog også, at han - T.2 - tog spørgsmålet op. Det var navnlig, når det så ud til, at H2 havde rigeligt mange penge ude at svømme, f.eks. fordi der var blevet købt mange biler hos H1.1, men også af andre, som endnu ikke var udfaktureret. Han fik da fra bogholderiet oplysning om, at der var problemer med at overholde den samlede kreditramme.

Han lærte T.1 at kende i 1992. De blev efterhånden gode kammerater og talte ikke kun om forretningsforhold, men også om personlige forhold.

Det var hans indtryk, at langt de fleste eksportbiler blev solgt videre af G2 Handel til en forhandler. Bilen skulle først indregistreres, når den gik over til en slutbruger. Slutbrugeren skulle i den forbindelse bruge bl.a. en EWG-blanket, en KBA og en faktura med moms.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede T.2, at handlerne med G2 Handel aldrig fandt sted ved, at H2 udstedte en faktura, som G2 Handel herefter afregnede ved at betale det nøjagtige fakturabeløb. Derfor var det heller ikke afgørende, at G2 Handel fik fakturaen, inden der blev betalt. Efter hans opfattelse er det normalt inden for forretningsverdenen, at der betales for en købt vare, uden at der er modtaget en faktura. Han kan i hvert fald ikke se noget forkert i det. Fakturaerne gik ind i systemet som netto kontant. G2 Handel kunne bogføre sine betalinger uden at have en faktura ved hånden. Fakturaen kunne efterfølgende registreres.

Anklagemyndigheden foreholdt T.2 dennes forklaring i byretten, dommen side 87, linje 18-32 (ekstrakten bind 1 side 88) og henviste til bilag 2 i mappe med supplerende bilag til PricewaterhouseCoopers revisionsrapport af 20. juni 2005, samt rapportens side 30. Hertil forklarede T.2, at der efter hans opfattelse ikke var nogen problemer i at foretage omposteringerne. Han havde ganske vist ikke drøftet spørgsmålet med V.3, men der var jo et samhandelsforhold mellem G2 Handel, H1.1 og H2, hvor det havde været på tale at placere aktiviteten i et særskilt selskab, og desuden skete omposteringerne altid efter aftale med T.1. Hensigten hermed var, at kontoen skulle så tæt som muligt på at stå i nul, og formålet var at udligne det udlån, der havde været i løbet af måneden. Han kan ikke gøre rede for baggrunden for de enkelte posteringer i bilag 2, som stammer fra tiden før lånearrangementet med T.1, men han er sikker på, at alle omposteringer blevet drøftet og aftalt med T.1 enten telefonisk eller under et møde på kontoret. Der er ikke foretaget omposteringer, uden at der har været underliggende bilag. Den nærmere baggrund for den enkelte ompostering kan dog formentlig ikke aflæses i bilagene.

Fra ekstrakten bind 5 side 339, oversigt over omposteringer, og side 349-45, kontoudtog dels for H1.1 dels for G2 Handel, dokumenterede anklagemyndigheden posten den 12. oktober 2000, "tilbageførte renter".

Endvidere dokumenteredes ekstrakten bind 5 side 347, udgiftsbilag dateret den 21. juni 2001 og underskrevet af T.1 med overførsel af 3.098.987,42 kr. til G2 Handels konto, samt side 348 og 349, udtog fra henholdsvis H1.1s konto og G2 Handels konto, hvor beløbet 3.098.987,42 kr. figurerer som en bankindbetaling. Hertil forklarede T.2, at der er tale om anvendelse af en forkert kode. Der skulle have stået ompostering i stedet for indbetaling. Beløbet, der på H1.1s konto er anført uden minus, belaster kontoen, dvs. T.1s gæld til H2 er blevet forøget med beløbet, mens det på G2 Handels konto er anført med et minus og således er blevet godskrevet kontoen. Det vil sige, at G2 Handels gæld til H2 er blevet nedsat.

Ekstrakten bind 5 side 351, udgiftsbilag dateret den 28. september 2001 blev dokumenteret. T.2 forklarede hertil, at dette beløb fejlagtigt er blevet benævnt bankindbetaling, selv om der er tale om en ompostering til G2 Handel.

Forevist ekstrakten bind 5 side 358, indtægtsbilag dateret den 28. februar 2002 med overførsel af 4 mio. kr. fra H1.1 til G2 Handel forklarede T.2, at overførslen formentlig er blevet aftalt telefonisk, siden T.1 ikke har skrevet under.

Fra ekstrakten bind 5 side 362, 366, 374, 378, 382, 386, 403 og 407, konteringsbilag, blev omposteringer vedrørende H1.1 og G2 Handel dokumenteret. Hertil forklarede T.2, at han formentlig har givet V.12 besked om, at han havde aftalt en ompostering med T.1. Han husker ingen enkeltheder herom, men omposteringerne fremgår også af kontoudtogene.

Forevist samme ekstrakt side 396, udateret og uunderskrevet udgiftsbilag med overførsel af 20 mio. kr., forklarede T.2, at der ikke er noget påfaldende i, at T.1 ikke har skrevet bilaget under. De havde jo arbejdet sammen længe, og der havde aldrig været problemer.

Fra samme ekstrakt side 400, udtog fra H1.1s konto, dokumenteredes posten "Omp. debitor fak" under datoen den 28. januar 2003, og fra side 911 og 412 blev poster fra den 23. maj 2003 med samme tekst dokumenteret. Hertil forklarede T.2, at omposteringerne den 23. maj 2003 fandt sted, efter at der var foretaget ransagning, og efter at han var blevet afhørt af politiet. På det tidspunkt var samtalerne med T.1 ophørt, og han drøftede med alle sine rådgivere - V.25, advokat Hans Henrik Wurlitzer, V.26 fra revisionsfirmaet, bankerne - hvad han skulle gøre. Det blev vedtaget, at der skulle stiftes et datterselskab, hvorigennem der skulle ske rekonstruktion eller salg af virksomheden. Der lå imidlertid 41 eksportfakturaer, som var modtaget den 20. maj 2003, og det blev vedtaget, at disse biler skulle købes ind og udfaktureres, for at bøgerne kunne bliver lukket. Revisionsfirmaet - muligvis ved V.26 - stod for dette arbejde. Under politiafhøringen var han blevet orienteret om, at politiet formodede, at en del af de fakturerede biler ikke eksisterede. Den oplysning gav han selvfølgelig videre til sine rådgivere. Han vidste ikke noget om, hvordan det forholdt sig med de 91 fakturaer. Man forsøgte ikke at undersøge, om bilerne ifølge disse fakturaer eksisterede i det danske system, fordi der ikke var tale om VW'ere. I salgssystemet kunne man nemlig kun se de biler, man var autoriseret til at sælge. Først efter byrettens dom er han blevet klar over, at man via værkstedets edb-system kunne have tjekket alle de biler, som G5/G3 importerede til Danmark, og således kunne have tjekket f.eks. de Audier, som nogle af de 41 fakturaer vedrørte.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede T.2, at han ingen konkret viden har om, hvorvidt G2 Handels konto nogensinde stod i nul ved en måneds udgang. Den præcise difference blev ikke fastslået, og det var således heller ikke det nøjagtige beløb, men et rundt beløb, der blev omposteret.

V.3 har aldrig kontaktet ham med spørgsmål vedrørende de checks, der blev trukket på G2 Handels konto.

Som han tidligere har forklaret, erindrer han ikke den konkrete baggrund for de enkelte omposteringer, men mulige forklaringer kunne være, at pengene var gået ind på en forkert konto, eller at et mellemværende mellem H2 og T.1 efterfølgende viste sig ikke at eksistere, fordi T.1 selv havde betalt beløbet.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede T.2, at det naturligvis ville have været et problem, hvis T.1 var gået konkurs, og V.3 på grundlag af de kontoudtog han - T.2 havde udarbejdet, havde afkrævet H2 et stort beløb. Han havde ikke orienteret H2s bestyrelse om, at han havde valgt en konstruktion, hvor H2 juridisk kom til at stå som skyldner af store beløb til G2 Handel. Han så på konstruktionen som et samarbejde, hvor han foretog en risikovurdering ud fra det enkelte dagsbillede. Selv om han ikke direkte orienterede bestyrelsen om rækkevidden af konstruktionen, var alle oplysninger dog tilgængelige for alle i virksomheden. Han drøftede økonomiske spørgsmål med V.25, men de gennemgik ikke f.eks. kontoudtog for G2 Handel eller for H1.1. Ud fra en kreditorliste drøftede de dog udestående fordringer og talte herunder om, hvorvidt nogle af fordringerne måtte anses for tabte. Bestyrelsen var endvidere orienteret om, at der var en vis udlånsvirksomhed.

Han vil tro, at V.25, hvis han var blevet oplyst om, at H2s største kunde, G2 Handel, havde store fordringer mod H2, ville have spurgt ham nærmere ud om dette forhold. Han tror dog også, at V.25, når han havde fået forklaret sammenhængen med udlånsvirksomheden, ville have accepteret situationen.

Anklagemyndigheden foreholdt nu T.2 forklaringen i byretten, dommen side 97, linje 4 fra neden - side 98, linje 3 fra oven samt 5. nye afsnit (ekstrakten bind 1 side 98 og 99). T.2 forklarede hertil, at det allerede, da han i 1984 startede i H2, var praksis, at der ikke blev skrevet under på udgiftsbilaget, når der blev bogført på en debitorkonto. Brug af debitorkonto gav den enkelte kunde mulighed for at tjekke, at man havde fået det aftalte. Når T.1 siger, at han ikke havde mulighed for at få indsigt i sin konto, passer det ikke. De gennemgik altid kontoen sammen, når T.1 bad om det. Herunder så de kontoen igennem på et skærmbillede, ligesom de gennemgik de oplysninger, der i øvrigt kunne være af interesse. Kassebogen med bilag, der endnu ikke var bogført, kunne selvfølgelig ikke ses på skærmen. Til udtoget fra H1.1s konto for den 22. december 1999 (ekstrakten bind 5 side 133) forklarede han, at det fremgår, at der den pågældende dag var en kasseindbetaling på godt 114.000 kr., men at dagens saldo ikke fremgår. Han er ikke sikker på, at man på skærmen ville kunne se saldoen på kontoudtoget, men der var mulighed for på anden vis at tjekke saldoen elektronisk.

Anklagemyndigheden oplæste V.27s forklaring i byretten, dommen side 191, 3. sidste afsnit (ekstrakten bind 1 side 192). Hertil forklarede T.2, at man altid kunne se den aktuelle saldo. Der blev ved månedens udgang lagt et kontoudtog for H1.1 til T.1 i bakken.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 98, næstsidste afsnit og side 104, sidste afsnit side 105, linje 11 (ekstrakten bind 1 side 99 og 105f) forklarede T.2, at kontoudtogene for G2 Handels og H1.1s konti i overensstemmelse med H2s praksis, ikke ville blive udsendt, hvis de stod i nul ved månedens udgang. V.12 frasorterede disse kontoudtog manuelt. Han går ud fra, at de frasorterede udtog blev smidt i skraldespanden. Han vil dog ikke afvise, at der er blevet lagt et kontoudtog udvisende nul i bakken. Han husker ingen eksempler på, at de nævnte konti stod i nul, men han husker klart, at der nogle gange blev lagt kontoudtog på flere sider i bakken. T.1 har ikke på noget tidspunkt bedt om en drøftelse af de kontoudtog, der var blevet lagt til ham. H2 arkiverede ikke papirgenparter af kontoudtogene. Kontoudtogene blev efter H2s anmodning om en kørsel udskrevet dagen efter af G3 i ...14 og sendt med "natlevering" til H2. Herefter sorterede V.12 udtogene, og hun påførte med kuglepen de kontobevægelser, der måtte have fundet sted efter kørslen. Det gjaldt også for H1.1s og G2 Handels konto. Hun påførte dog nytilkomne fakturaer.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede T.2, at V.12 altid lagde kontoudtogene vedrørende eksporthandelen ind på hans bord. Da der skete indbetalinger nærmest hver dag, ville der normalt være bevægelser på H1.1s og G2 Handels konto efter kørslen, som blev påført af V.12.

V.12s forklaring i byretten, dommen side 149, sidste afsnit - side 151, linje 4 blev oplæst (ekstrakten bind 1 side 151f). T.2 forklarede hertil, at han gik alle kunders kontoudtog igennem.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 78, sidste afsnit - side 79, 1. nye afsnit forklarede T.2, at edb-systemet automatisk foretog en renteberegning, når bogholderiet lukkede en måned ved at bede om kontoudtog. Rentetilskrivningen blev hver måned korrigeret manuelt, hvis der var tilskrevet for mange renter, f.eks. fordi en værkstedsregning var blevet betalt, uden at det var blevet registreret. Korrektionen skete ved en ompostering, der - hvis den rigtige kode blev anvendt blev benævnt "tilbageførte renter". Der blev ikke tilskrevet renter for H1.1, efter at han havde indgået aftalen med T.1 om samarbejde om eksportbiler. Der blev givet besked til bogholderiet om, at der ikke længere skulle ske rentetilskrivning. Hvis det alligevel er sket, er det en fejl, og i givet fald skulle beløbene derfor gerne være blevet tilbageført. Før aftalen blev der tilskrevet renter for biler købt af T.1 på kredit. Det fremgår af kontoudtoget ekstrakten bind 5 side 139 under datoen den 27. marts 2000, der altså er fra den tid, hvor der blev givet kredit, at der er tilskrevet renter. Der er føjet et A til bilagsnummeret, hvilket betyder, at rentetilskrivningen er sket automatisk.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede T.2, at han og V.25 formentlig i 2002 tilkendegav over for personalet, at det ikke var tilfredsstillende, at der i et vist omfang blev anvendt forkerte koder i forbindelse med bogføringen.

Spurgt af anklageren forklarede T.2, at H1.1 fremsendte fakturaer på provision til H2. Hver måned blev der lavet en opgørelse over, hvor mange biler, der var blevet solgt, hvilken avance der havde været, og hvor stor en provision der var udbetalt a conto til T.1. På den baggrund blev der foretaget en endelig regulering af T.1s provision. I begyndelsen stod V.12 for beregningen, men senere overtog V.25 opgaven.

Anklageren dokumenterede ekstrakten bind 5 side 303, provisionsfaktura med beløbet 22.000 kr., side 304, udbetalingsbilag med teksten "vekselpenge" og beløbet 40.000 kr., side 302, uunderskrevet udgiftsbilag på provision til H1.1 med beløbet 30.000 kr. Endvidere henvistes til side 298 og side 299, ToldSkats notat af 8. oktober 2003 om blandt andet bilag 16 vedrørende 30.000 kr. Hertil forklarede T.2, at T.1 har modtaget de 30.000 kr. kontant, og at der derfor efterfølgende må være modtaget en faktura fra H1.1. I modsat fald ville man ikke kunne få regnskabet til at stemme.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 101, sidste afsnit - side 102, linje 7 (ekstrakten bind 1 side 102f) forklarede T.2, at han kan henholde sig hertil. Der skulle gerne ligge fakturaer fra H1.1 for det fulde provisionsbeløb. Provision var en speciel post med eget kontonummer i regnskabet.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 107, 1. nye afsnit (ekstrakten bind 1 side 108) forklarede T.2, at en årsopgørelse viste, at T.1 havde fået udbetalt for lidt i provision. Det var baggrunden for, at fordelingen blev ændret fra 50-50 til 60-40, og at V.25 overtog opgaven med at opgøre eksportsalget.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 86, næstsidste afsnit (ekstrakten bind 1 side 87) forklarede T.2, at man i nogle tilfælde godskrev H1.1s konto med provisionsbeløbet i stedet for at overføre pengene. Dette skete for at sikre, at H2 holdt sig inden for den samlede kreditramme, og der burde foreligge fakturaer, der dokumenterer dette.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede T.2, at V.25, allerede før han overtog arbejdet med opgørelse af eksporten og beregningen af T.1s provision, stod for udarbejdelse af månedsregnskabet. Han overtog opgaven med beregning af provision, fordi han simpelt hen var bedre til det.

Spørgsmålet om, hvorvidt H1.1s provision skulle udbetales eller godskrives på mellemregningskontoen, blev altid drøftet mellem ham og T.1, og de blev i hvert tilfælde enige om, hvilken model, der skulle anvendes.

Tiltalte forklarede supplerende, at det er rigtigt, at indbetalingerne fra G2 Handel kom før udbetalingerne til H1.1, således som han har forklaret for byretten. I januar 2001 var der næsten dagligt indbetalinger til H2s konti af checks fra G2 Handel, således som det fremgår af side 87 under faneblad 3 i supplerende bilagssamling af 20. juni 2005 fra PricewaterhouseCoopers. Checkenes beløb anførte han aldrig uden forudgående drøftelse med tiltalte T.1. Han skrev om morgenen på nogle sedler, hvilke biler der skulle købes den pågældende dag. Han brugte sedlerne, når han orienterede bogholderiet om dispositionerne og til at holde styr på antallet af købte og solgte biler. Bagefter kasserede han sedlerne. Han havde tillid til, at der var reelle handler bag betalingerne, og han drømte ikke om, at der kunne foreligge checkrytteri. Han havde ikke styr på, hvilke bestemte biler, de udstedte checks vedrørte. Han havde ingen skriftlig fuldmagt fra V.3 og kontrollerede ikke fysisk, at de pågældende biler var blevet leveret og videreleveret. Foreholdt sin forklaring for byretten, ekstraktens bind 1, side 83 og 84, forklarede tiltalte, at han heller ikke fysisk kontrollerede, at de omhandlede puljer af Audi-vogne var til stede. Selv om bilerne var brugte, var de forholdsvis nye, og han havde derfor heller ikke på grund af bilernes alder tilskyndelse til at besigtige dem. Foreholdt liste over levering i marts måned 2003 til G2 Handel - G2 Handel fra H2, ekstraktens bind 5, side 24 f, forklarede tiltalte, at han afgav de af toldvæsenet krævede oplysninger om hvilken transportør, der havde bragt de videresolgte biler over grænsen, efter tiltalte T.1s oplysninger, og han talte ikke med V.3 herom. Det er rigtigt, som han har forklaret for byretten, at han ikke ville gå bag om ryggen på tiltalte T.1 ved at henvende sig direkte til V.3, heller ikke efter ToldSkats beslutning om at tilbageholde momsen. Han mener ikke, at dette var letsindigt, idet samarbejdet med tiltalte T.1 havde virket upåklageligt siden 1992. Han var overbevist om, at også bestyrelsen havde tillid til dette samarbejde; han modtog i hvert fald ingen indsigelser imod det. V.7 har nok været involveret i en enkelt handel eller to med tiltalte T.1, men ellers var T.1 tiltaltes kunde alene. Han gav ikke V.7 særlige instrukser i det nævnte tilfælde. De i bilag 2 i PricewaterhouseCoopers supplerende bilagssamling af 20. juni 2005 vedrørende udligning af mellemregningskonti i H2 omtalte kumulerede gældsposter på godt 164 mio. kr. gav ikke anledning til spørgsmål i bestyrelsen eller fra revisor V.26, idet det var forudsat, at beløbene blev udlignet hver måned. Denne udligning eller modregning beroede på aftale mellem H2, G2 Handel og tiltalte T.1. Udligningen skete ved de løbende modposteringer. Derfor så han ikke i mellemværendet en risiko for, at G2 Handel ville forlange hele sit tilgodehavende betalt på en gang. Hver eneste måned sendtes kontoudtog til G2 Handel, og han modtog ikke herfra nogen indvending. Afgørende for checkbeløbenes størrelse var, om de kunne rummes inden for den kreditramme, som H2 havde til det omhandlede mellemværende. Var rette ikke tilfældet, måtte H2 begrænse indkøbene af biler til videresalg til G2 Handel. Han har aldrig i andre tilfælde oplevet eller hørt om, at der blev faktureret for ikke eksisterende biler. Han hæftede sig kun ved handlerne med biler til G2 Handel, hvis der var en uregelmæssighed, f.eks. at en enkelt handel efter det oplyste ville give tab. Når G2 Handel betalte for bilerne, måtte han gå ud fra, at bilerne blev leveret. Udlånsvirksomheden kom i gang, fordi T.1 også ønskede at købe biler ind i Tyskland, sådan at H2 ikke fik faktura, og det faldt uden for det hidtidige samarbejde. Han sagde til T.1, at kreditmaksimum måtte være ca. 1 mio. kr., og det har overrasket ham, at T.1s låntagning antog et langt større omfang. Fakturaerne fra T.1 kom kun i gennemsnit 4-5 gange om måneden. Når han alligevel kunne skønne over, hvad lånerammen tillod, skyldes det, at lånene til T.1 daglig blev belastet dennes konto og siden udlignet, når T.1 skulle have betaling i medfør af faktura. Omvendt blev G2 Handel belastet med fakturabeløb for solgte biler og godskrevet med de checks, som han udskrev til H2 for G2 Handel. Størrelsen af de merbeløb, som blev udbetalt som lån til T.1, udover hvad denne skulle bruge til at købe biler for i Danmark, blev bestemt af, hvor meget de enkelte mellemværender inden for samarbejdet vedrørende reeksport af biler belastede H2 den givne dag og i forhold til den aftalte kreditramme. Foreholdt bilaget vedrørende identificerede betalinger til H2 fra G2 Handel, bilag 3.20 i supplerende bilag til PricewaterhouseCoopers rapport af 20. juni 2005, side 85, sammenholdt med oplysningerne i den nævnte rapport side 57 om, at de foretagne udbetalinger er sket med checks, forklarede tiltalte, at beløbenes størrelse accelererede fra tiden august -oktober 2002, idet der i den periode var både samhandel og udlån til T.1. Som han erindrer det, var samhandelsniveauet med biler på samme niveau som hidtil, medens de påbegyndte udlån var i stigning. Han har uanset beløbenes størrelse ikke med T.1 og V.3 drøftet enkeltheder vedrørende de opkøb af biler, som tiltalte T.1 for de udlånte beløb og i partnerskab med V.3 foretog i Tyskland. De talte måske om, at det var fine og dyre biler, der blev købt, men ellers ikke. Listerne med angivelsen af transportør fik tiltalte T.1 f.eks. bragt af chauffør V.8. Det ville tage ham et par timer at udarbejde en sådan liste, hvis det havde været H2, som havde fragtet bilerne ud af landet. Men i de foreliggende tilfælde er kladderne lavet af tiltalte T.1, renskrevet i H2 og derefter underskrevet af tiltalte T.1. Han så i et tilfælde tiltalte T.1 køre i nogle af de biler, tiltalte T.1 handlede med i Tyskland. Der blev brugt danske prøvenummerplader.

Anklageren dokumenterede fra afsnit 4 om dobbelt bogførte bilkøb hos H2 i supplerende rapport af 10. august 2006 vedrørende samhandel mellem H1.1, H2 og G2 Handel, side 52-54, side 55-57, 58-59, 6061 og 62-63.

Tiltalte forklarede til transaktionerne omtalt side 52-54, at den ekstra gæld, H2 pådrog sig ved at købe bilen 2 gange, blev betalt til H1.1, idet det må have været sådan, at tiltalte T.1 har oplyst, at H1.1 havde lagt købesummen for det andet køb ud. Tiltalte forklarede til transaktionerne omtalt side 55-57, at købesummen til G9-Car blev posteret som en gæld til G2 Handel på 226.250 kr., fordi man opdagede, at der var sket en fejl. G2 Handel blev godskrevet den samlede købssum inklusive moms. Det sidste var en fejl i bogholderiet. Han gav instruks om, at bogholderifejlen skulle rettes, men ikke hvordan, og han kontrollerede ikke, om eller hvorledes rettelsen skete. Til transaktionerne omtalt side 58-59, forklarede tiltalte, at det var en fejl i konteringen, at checken blev bogført på H1.1s konto. Til transaktionerne omtalt side 62-63 forklarede tiltalte, at han kan forestille sig, at tiltalte T.1 har oplyst, at han havde udlagt købesummen, hvorfor han er blevet godskrevet for denne. Der har ikke været tilfælde, hvor G2 Handel eller andre har reklameret over at have fået faktura 2 gange for den samme bil.

V.3 bekræftede, at der i Tyskland er rejst sigtelse mod ham for bedrageri efter anmeldelse fra F1 Bank. Han blev gjort bekendt med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig, men ønskede at afgive forklaring.

V.3 vedstod sin forklaring [for byretten] og forklarede supplerende, at grunden til, at han lod tiltalte T.1 udstede blankochecks, og havde ulejligheden med at kontrollere forløbet, var, at han havde et godt forretningsforhold til T.1, som solgte biler til ham til gode priser. Han annoncerede generelt bilerne til salg på en hjemmeside på internettet, efterhånden som han købte dem. Det skete med angivelse af salgsprisen for den enkelte bil. Han kunne have 30-35 biler stående på hjemmesiden. Hvad tiltalte brugte checkene til, vidste han ikke. Det er først bagefter, at han er blevet bekendt med, at blankocheckene var blevet givet videre til H2.

Checks, som han fik fra H2 eller G12, var til brug for køb af biler i Danmark i de tilfælde, hvor han selv skulle hente bilen hos sælgeren i Danmark; han medbragte da checken og afleverede den til sælgeren. Han har ikke i 2000 modtaget fakturaer eller kontoudtog fra H2, heller ikke pr. post. Han ved ikke af at have købt biler af tiltalte T.1, som hidrørte fra andre lande end Danmark. Foreholdt side 2, højre spalte og side 28, i PricewaterhouseCoopers rapport fra 2006, hvoraf fremgår, at bogføring og regnskaber for G2 Handel ikke indeholder noget om transaktioner med H2, sammenholdt med salgsfaktura fra G2 Handel til H2 af 24. april 2003 vedrørende en VW Touareg, ekstraktens bind 5, side 101, forklarede V.3, at han ikke kan forestille sig, at fakturaen ikke er blevet registreret i G2 Handels bogholderi under en konto for H2. Han ved, at bilen er blevet solgt til H2 gennem tiltalte T.1. Han samlede købs- og salgsfakturaer i mapper, som han gav revisor med henblik på bogføring og regnskab. Foreholdt beskrivelsen af pengetransaktionerne den 15. maj 2003, side 63 i PricewaterhouseCoopers rapport af 20. juni 2005, forklarede V.3, at han mener at have modtaget 380.000 EUR fra tiltalte T.1. På kontoudtoget fra banken har han noteret dette til brug for revisor. Det er rigtigt, at V.8 fra H2 har kørt biler ned til ham. Dette undrede ham ikke, idet han vidste, at T.1 undertiden købte biler hos H2. Det var nok i efteråret 2002, at han gennem tiltalte T.1 lærte SN at kende. Han optog lånet hos G46 Ltd. gennem SN, idet han fra tiltalte T.1 vidste, at G45 havde penge til overs. Renten var 12 pct. p.a.. Dokumenterne udfærdigedes efterfølgende med bistand af advokat SK. Han stillede ikke sikkerhed, men det aftaltes, at han til långiveren overdrog nogle landbrugsmaskiner, som han derefter selv skulle sælge, således at købesummerne gik af på gælden. En del af lånet er tilbagebetalt. Han kender ikke nærmere til G46 Ltd.

V.1 vedstod den oplæste forklaring [for byretten]. Han forklarede herefter supplerende, at det stemmer, at han som forklaret til politiet har købt ca. 222 biler af T.1 svarende til det antal fakturaer, han udleverede til politiet. T.1 bad ham nogle få gange om at aflevere checks i H2. Han spurgte ikke om hvorfor, og T.1 gav heller ikke af sig selv nogen grund. Han har aldrig forudbetalt T.1, og han har aldrig betalt mere, end fakturaen lød på.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede V.1, at det ikke var noget problem for ham at få kontakt med købere til de biler, han aftog fra T.1. Han handlede jo med biler og annoncerede for sin forretning. T.1 skaffede aldrig købere til ham.

Anklagemyndigheden dokumenterede faktura af 24. april 2003 vedrørende en VW med stelnummer ...l en købspris på 57.672,41 Euro udstedt af G2 Handel til H2, kreditnota nr. 74892 af 29. april 2003 vedrørende en VW med stelnummer ... til en pris af 927.930 kr. udstedt af H2 til G2 Handel og faktura af 30. april 2003 vedrørende en VW med stelnummer ... udstedt af H2 til F10 Leasing (ekstrakten bind 5, side 101-103). Hertil forklarede T.2, at det ikke er den VW, han omtaler i sin forklaring gengivet i byretsdommen side 92, 2. afsnit (ekstrakten bind 1, side 93), men en bil, som H2 købte af G2 Handel for at videresælge til en virksomhed. Køberen fik formentlig købet finansieret gennem F10 Leasing. H2s betaling af G2 Handel fandt sted ved, at H2 modtog fakturaen fra G2 Handel og herefter udskrev kreditnotaen til G2 Handel, således at beløbet blev godskrevet G2 Handels konto i H2. Han mener ikke, at der er blevet betalt noget kontantbeløb til G2 Handel i den anledning.

Anklagemyndigheden dokumenterede fra udtog af G2 Handels konto i H2 post 3, bilagsnummer 074892 (ekstrakten bind 6 side 136 post 4). Hertil forklarede T.2, at denne postering vedrører den omtalte VW. Hovedårsagen til, at bilen blev fremskaffet til kunden via G2 Handel, var, at der var tale om en model, som H2 endnu ikke kunne få gennem importøren. T.1 hjalp med at skaffe bilen. Han husker ikke, om H2 fik fakturaen fra G2 Handel tilsendt med almindelig post, om den blev overbragt af T.1, eller om den blev modtaget på anden måde.

Tiltalte T.1 ... forklarede, at det var ham, der hentede VWen i Tyskland. Han kørte bilen hjem til sig selv i ...2, Danmark, hvor han om aftenen holdt en fest, som T.2 deltog i. T.2 tog bilen, da han forlod festen. T.2 fik inden da at vide, at der ville komme en faktura fra V.3, men svarede, at det ikke var så vigtigt, fordi beløbet ville blive modregnet på G2 Handels konto i H2. T.2 sagde, at han ville afregne på den måde, fordi der var lavvande i kassen.

Der blev dokumenteret dels fra udtog af H1.1s konto hos G2 Handel, blad 9, første post under den 24. april 2003 med bogføringsteksten "VW" og med beløbet 57.672,41 Euro angivet som H1.1s gæld til G2 Handel, dels fra "Steuerfreie EG-Lieferungen" blad 1 med tilsvarende bogføringstekst og beløbsangivelse (ekstrakten bind 11 side 103 og 104).

Tiltalte T.2 forklarede hertil, at han ikke husker noget konkret om en samtale med T.1 om bogføringen af bilkøbet på G2 Handels konto. På grund af den samhandel, H2 i øvrigt havde med V.3, faldt det helt naturligt at foretage en modregning. Han husker ikke nogen samtale med T.1 om, at der på det tidspunkt ikke var så mange penge i kassen, og at han af den grund gerne ville betale G2 Handel ved en modregning. Han vil mene, at han kan udelukke, at der har været en sådan samtale, for der var ikke pengenød i H2.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede T.2, at skattevæsenets tilbageholdelse af moms selvfølgelig sled på likviditeten. Han husker ikke, men kan heller ikke udelukke, at han den pågældende dag har drøftet størrelsen af en blankocheck med T.1.

V.7 vedstod sin forklaring [for byretten] og forklarede supplerende, at det fortsat er hans opfattelse, at der blev afholdt bestyrelsesmøder hvert kvartal, og at der efter hvert møde blev udfærdiget et referat. Hvis der mangler nogle referater, kan han ikke forklare hvorfor. På bestyrelsesmøderne redegjorde T.2 for eksportsalget. Man interesserede sig generelt for de tilgodehavender, som H2 havde, men H1.1 blev fremhævet, da H1.1 var en stor kunde, man havde mange tilgodehavender hos. Omsætningen via H1.1 og antallet af biler blev ikke drøftet, men omsætningen kunne aflæses i regnskabet. Han havde en klar fornemmelse af, at der igennem perioden blev solgt flere og flere biler. Han var klar over, at mange af H1.1s biler kom fra Danmark, men også, at der kom biler fra f.eks. Sverige. Der var ingen grund til at interessere sig specielt for, hvor bilerne kom fra. Hvis T.1 kunne gøre en god handel i f.eks. Sverige, var det da i orden. Han husker, at T.2 på et bestyrelsesmøde fortalte, at der blev leveret en del Audier fra Sverige. Han husker ikke, om tallet 500 blev nævnt. Han har ikke hørt om, at der eventuelt blev opbevaret biler andre steder end hos H2.

V.7 forklarede videre, at bakken på T.2s kontor var frit tilgængelig. Han så overvejende fakturaer i bakken. Det var naturligt at lægge fakturaer i bakken, fordi T.1 kom så ofte i H2. Han har ikke set andre typer papirer end fakturaer ligge i bakken. Han var klar over, at bilerne blev aftaget af V.3 og V.1. Han har kun set V.3 nogle få gange, hvorimod V.1 ofte kom i H2. Han har udleveret biler til V.1. Han husker ikke, om han har udleveret fakturaer til V.1, men han mener ikke, at han har udleveret fakturaer på lige nøjagtig de biler, som V.1 hentede. Det er muligt, at han har modtaget en række fakturaer, som han skulle videregive til T.1. Han kan heller ikke afvise, at han en enkelt gang har modtaget en check, som han skulle videregive.

Foreholdt af høringsrapport af 8. januar 2004 side 2, sidste afsnit-side 3, linje 1-8 (ekstrakten bind 4 side 66-67) bekræftede han sin forklaring til politiet om at have ringet til T.2 i udlandet i forbindelse med V.1s afhentning af biler. Det var imidlertid ikke et spørgsmål om udlevering af fakturaer til V.1, men om, hvorvidt han måtte udlevere bilerne.

V.7 forklarede herefter, at han efter at have tænkt sig om nu erindrer, at T.2 på generalforsamlingen i december 2002 nævnte noget om oprettelse af et selskab i Tyskland og om udlån af penge til T.1. Han erindrer også, at bestyrelsesformanden og revisoren protesterede. Han var dog selv optaget af nogle papirer, han læste i, og han hørte derfor ikke rigtig, hvad det var, de protesterede over. På et tidspunkt orienterede T.2 også om, at ToldSkat havde tilbageholdt moms. Det var noget, der kom pludseligt, og orienteringen fandt ikke sted på et bestyrelsesmøde. Det blev sagt, at såvel T.2 som V.25 havde forsøgt at få en forklaring hos ToldSkat, men at det ikke var lykkedes. T.2 sagde, at han var overbevist om, at H2 havde optrådt korrekt i samhandelen med T.1.

Man kunne se af H2s regnskab, at T.1 havde fået udbetalt provision, men han har ikke set noget regnskab fra T.1.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede V.7, at hans hukommelse er blevet bedre, fordi han, efter at han har afgivet forklaring i byretten, har læst bl.a. referatet fra generalforsamlingen i december 2002.

Forevist referat af generalforsamlingen den 12. december 2002 (ekstrakten bind 2 side 210) forklarede V.7, at han ikke kan redegøre for, hvorfor referatet får ham til at erindre, at T.2 nævnte spørgsmålet om en tysk selskabsdannelse og udlån af penge til T.1. Han kan ikke pege på andre konkrete forhold, der har kunnet støtte hans hukommelse, ud over at han har tænkt sig om.

Foreholdt sin forklaring gengivet i byretsdommen side 135, linje 13ff (ekstrakten bind 1 side 136) forklarede han, at den transporter, som han var oppe i, så vidt han husker, var en blå MAN, der kunne tage 4 biler ad gangen. Desuden havde V.5 en trailer med, der også kunne tage nogle biler. V.5 havde vist den pågældende dag hjulpet H2 med at aflevere nogle biler hos forskellige af H2s kunder. Vidnet var med på turen rundt til kunderne. Da de kom tilbage til H2, lå der nogle fakturaer i bakken på T.2s kontor. Han mener, at V.5 tog disse fakturaer. Han holdt ganske vist ikke øje med bakken, men han så senere fakturaerne ligge i bilens frontrude.

Spørgsmålet om udlån af penge til T.1 blev kun nævnt på generalforsamlingen i december 2002. Det skete ikke på andre tidspunkter.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede V.7, at der var en kreds af kunder, som han betragtede som "sine". Han havde jo været i H2 i mange år, og det betød, at flere gamle kunder henvendte sig specielt til ham. Det sædvanlige var, at den, der havde kunden, gjorde papirarbejdet færdigt. Det skete, at der var reklamationer over en bil. Hans kunder henvendte sig typisk til ham, men det skete også, at en kunde henvendte sig til T.2. T.2 kontaktede ham herefter, og problemet blev løst. Han har aldrig været ude for, at T.2 har løst problemet uden at inddrage ham.

Hans kontakt med T.1 bestod i, at T.1 kom ind på kontoret. De drak en kop kaffe sammen og talte om lidt af hvert. Alle havde tillid til T.1. T.1 var en venlig og udadvendt person, der talte med alle i firmaet. Det var også baggrunden for, at H2 fortsatte samarbejdet med T.1, efter at Toldskat havde tilbageholdt H2s tilgodehavende.

Foreholdt sin forklaring gengivet i byretsdommen side 132, 4. nye afsnit (ekstrakten bind 1 side 133) forklarede V.7, at han ikke talte med V.3 den pågældende dag. V.3 fulgtes med en anden person, som han ikke kender. Personen så lidt "rockeragtig" ud. Det gav et gib i ham, da han så V.3, fordi sagen da var begyndt at rulle. Han løb ind til T.2 og sagde, at V.3 var på vej. Senere kom T.2 ud fra sit kontor. Han var helt hvid i hovedet og sagde, at V.3 skulle have nøglerne til en VW Passat udleveret. Efter at V.3 og den person, han fulgtes med, havde forladt stedet, fortalte T.2, at den fremmede person havde sagt, at han vidste, hvor T.2 boede. Det blev opfattet som en trussel.

I 2004 blev H2 servicepartner vedrørende Audi, og først fra dette tidspunkt blev det muligt at finde andre biler end VW i det elektroniske system. Det er dog fortsat sådan, at han kun kan se VW, Seat og Skoda, medens lageret også kan se Audi.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede V.7, at han var klar over, at V.3 havde sin egen VW Passat til salg gennem H2. Han husker ikke, hvornår H2 modtog bilen til salg, men den havde stået der i lang tid, da den blev afhentet. Han vil mene, at bilen minimum havde stået hos H2 i 6 måneder. Momssagen startede i maj 2003. Der gik et stykke tid herefter, før bilen blev afhentet, og han tror på den baggrund, at det skete i 2004. Han blev overrasket over, at V.3 selv hentede bilen, og T.2s reaktion virkede dramatisk, men der var ikke noget underligt i selve det, at bilen blev afhentet, siden H2 endnu ikke havde fået den solgt.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede V.7, at det var synet af V.3, der fik det til at gibbe i ham, ikke synet af den anden person. På det tidspunkt var han kun bekendt med, at V.3 skulle have udleveret en bil. Der blev også hentet et fjernsyn og en projektor, men han husker ikke, om det skete samme dag. Personen, der fulgtes med V.3, var klædt på en måde, der mindede om en rocker. Han havde vist nok også hestehale.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede V.7, at han ikke er sikker på, at fjernsyn og projektor blev udleveret til netop V.3.

Spurgt af anklagemyndigheden forklarede V.7, at T.2 ikke på noget tidspunkt gjorde ham bekendt med, at H2 oparbejdede en gæld til G2 Handel.

V.12 vedstod sin forklaring for byretten og forklarede supplerende, at hun lavede likviditetsoversigter vedrørende banken, herunder med hensyn til beløb, som kunder skyldte, men hun kan ikke huske, hvor ofte hun gjorde det. Hun husker heller ikke noget om en kreditramme for H1.1 eller G2 Handel.

Der dokumenteredes fra kontoudtog for G2 Handel og V.1, ekstraktens bind 6, side 274 og 277, og der henvistes til skrivelsen og notatet i ekstraktens bind 4, side 51 og 52.

Vidnet forklarede, at hun ikke kender noget til, at checken fra G2 Handel er blevet godskrevet G4 Handels mellemregningskonto. Udgiftsbilag var normalt udfyldt fuldt ud. Det var undtagelsen, at dette ikke skete. Hun har ikke drøftet spørgsmålet med tiltalte T.2. T.2 kontrollerede eksportsalget selv. Hun husker ikke, at T.2 oplyste, hvorledes tiltalte T.1s konto stod. Kontoudtog fra G5 vedrørende H1.1 og G2 Handel kunne være på 2-4 sider. Hun lagde dem til T.2, som efter hendes erindring beholdt dem, formentlig for at sammenholde dem med fakturaer. Hun ved ikke, hvad der skete med fakturaerne; hun har ikke set nogen ekspedere dem videre, men hun har set nogle konvolutter, hvori hun vil antage, at der var fakturaer, således som hun har forklaret for byretten. Hun husker ikke checken på 125.000 kr. stilet til V.22. Foreholdt V.27s forklaring for byretten, ekstraktens bind 1, side 192, 3. nederste afsnit, forklarede vidnet, at hun på forespørgsel ville have vist tiltalte T.1 saldoen på dennes konto, men han spurgte ikke. Hun erindrer ikke, at man med håndskrift opdaterede kontoudtog, når man modtog disse fra G5. Hun husker ikke, at der skulle være sendt kontoudtog til G2 Handel pr. post. Det er sket, at man ved sygdom eller ferie har været bagefter med bogføringen, men normalt gjorde man bogføringen færdig dagligt. Hun husker ikke, om H2 havde gæld til G2 Handel. Omposteringerne mellem H2, H1.1 og G2 Handel har hun ekspederet efter tiltalte T.2s ordre. Hvis hun har spurgt om noget i den forbindelse og fået svar, husker hun det ikke i dag. Revisorerne kom hver 1. oktober og kontrollerede biler på lager og bankkonto samt foretog kasseeftersyn m.v., hvorefter revision blev foretaget i den følgende tid. Det har været således i alle årene, også før tiltalte T.2 blev hovedaktionær. Hun svarede på de spørgsmål fra revisorerne, som hun kunne svare på, ellers henviste hun til den person i selskabet, som kunne besvare spørgsmålet. Det skete, at hun fik bilag fra revisorerne om efterposteringer. V.25 udarbejdede de månedlige og årlige regnskaber, men tiltalte T.2 vidste selvfølgelig, hvad der foregik i selskabet.. Hun synes ikke, at man fra ledelsens side utilbørligt blandede sig i udførelsen af hendes funktioner. Hun blev ikke frataget funktioner i forbindelse med, at selskabet begyndte at modtage fakturaer fra H1.1. Hun erindrer ikke henvendelser fra revisorer om, at disse ikke havde fået svar på udsendte saldoopgørelser. V.25 havde selv adgang til H2s edb-system.

V.9 vedstod sin forklaring for byretten, dog at det nok allerede var i begyndelsen af 2000, at han hørte, at tiltalte T.1 var gået konkurs. Vidnet forklarede supplerende, at han allerede, da han sammen med blandt andre tiltalte T.2 overtog H2, hørte om eksportsalget, men der havde også tidligere været eksporteret biler til Tyskland. Uanset T.1s konkurs nærede han ikke betænkeligheder ved T.1s medvirken i eksportsalget. Efter den seneste generalforsamling i december 2002 overtog ledermøderne i praksis bestyrelsesmødernes funktion. Det var hans opfattelse, at H2 lagde penge ud for T.1, således at H2 indkøbte bilerne i T.1s navn. Det var G5's tab i forbindelse med T.1s konkurs, der var baggrunden for T.1s blakkede rygte i branchen. Ved de månedlige ledermøder drøftedes fortrinsvis salgstal og imagemålinger samt regnskabsoplysninger. Han mener, at han har fået tilsvarende oplysninger ved ledermøderne som ved bestyrelsesmøderne, selv om formen var anderledes. Hvis nicheforretningen med eksportsalg faldt bort, måtte personale og øvrige omkostninger skæres ned; dette blev drøftet i 2002 i anledning af, at der kom ny ledelse både hos VW og importøren G5. H2 havde tidligere haft likviditetsvanskeligheder på grund af forsinket afregning af momsgodtgørelse; det har tiltalte T.2 nævnt for ham, men han kan ikke huske hvornår. Det er rigtigt, at han ikke havde kendskab til, at ToldSkat i foråret 2003 havde standset afregning af momsgodtgørelse. Efter den 21. maj 2003 deltog han i drøftelsen om H2s fremtid. Han husker noget om, at bestyrelsesformanden omtalte nogle fakturaer, hvor man var i tvivl om eksistensen af de solgte biler, men han husker fintet nærmere.

V.25 vedstod den oplæste forklaring [for byretten]. Han forklarede supplerende, at hans opgave som bestyrelsesformand efter hans opfattelse nærmest var at være "praktisk gris". Han skulle sikre, at vedtægterne blev overholdt, og at der blev indkaldt til møde, når det var nødvendigt. Bestyrelsesmedlemmerne var imidlertid også ejere, der arbejdede i virksomheden, og langt hen ad vejen var bestyrelsesmøderne derfor af operationel karakter, ligesom arbejdsgangen var ret uformel. Det gjaldt også i forhold til forretningsordenen. Da bestyrelsesmøderne lignede de hyppige ledermøder, var der reelt ikke behov for bestyrelsesmøder, og derfor blev der ikke holdt bestyrelsesmøder efter juli 2001. På et tidspunkt var det under overvejelse at sammensætte en mere professionel bestyrelse. Det var dog et kildent spørgsmål i forhold til den siddende bestyrelse, og selv om flere "emner" blev drøftet, blev ændringen aldrig gennemført.

T.1 havde kontakten til V.3 og V.1. T.1 var H2s agent i forhold til disse kunder. Alle i H2 troede vel, at der i en vis udstrækning blev "holdt styr på" T.1, men det viste sig, at det i realiteten ikke var tilfældet. I det daglige var det T.2, der stod for kontrollen med T.1.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 175, næstsidste afsnit (ekstrakten bind 1 side 176), forklarede V.25, at han med udtrykket "risikovillig kapital ... på omkring 1 mill. kroner" mener, at der højst måtte være forudbetalt 1 mio. kr. til T.1. Han var overbevist om, at V.12 og T.2 holdt øje med dette.

Til sin forklaring i byretten, dommen side 177 øverst (ekstrakten bind 1 side 178) forklarede han, at størrelsen af H2s tilgodehavende hos H1.1 var betinget af T.1s behov for likviditet. Hvis H2 f.eks. købte en bil hos H1.1 til 100.000 kr. plus moms og efterfølgende solgte den til Tyskland for 110.000 kr., finansierede H2 handlen i den mellemliggende periode. Han var klar over, at der ved den valgte fremgangsmåde blev oparbejdet en gæld til G2 Handel, der stod i forhold hertil, men han mener ikke, at det kan udtrykkes på den måde, at T.1s forretning blev finansieret ved lån optaget af H2 hos G2 Handel.

Det er fortsat hans opfattelse, at man ikke ved G5-systemet på eksportsalget kunne have fået et fuldt billede af forholdene. Fra midten af 2000 til maj 2003 opgjorde han nichesalget måned for måned. H2 var afhængig af denne forretning, men årsagen hertil var kun, at man havde besluttet sig for at udnytte nichen til at fremskaffe midler til investering i H2s kernevirksomhed og herved konsolidere virksomheden, og der blev i hvert fald investeret mellem 1,5 og 1,7 mio. kr. hvert år.

Forevist figur 14 i PricewaterhouseCoopers revisionsrapport af 10. august 2006 side 36, forklarede V.25, at han sætter et stort spørgsmålstegn ved figuren, der til dels er baseret på eksterne oplysninger. Efter hans opfattelse kan man ikke betragte nichesalget isoleret og herudfra konkludere, at virksomheden bortset fra dette salg gav et underskud på over 10 mio. kr.

Efter ransagningen i maj 2003 var det nødvendigt at reetablere virksomheden. Det gamle regnskab blev derfor lukket ned, og der blev lavet en åbningsbalance for det ny selskab. På baggrund af eksportsalget i H2 var der beregnet en provision, men ved virksomhedsomdannelsen blev det konstateret, at der ikke var nogen provisionsgæld. Der blev derfor foretaget en ompostering af godt 2 mio. kr., således at beløbet blev bogført som en indtjening på provisionskontoen. Denne tekst fremgår dog næppe af bogføringen, idet der reelt var tale om en omkostningsreduktion.

Vist nok dagen efter ransagningen blev man i bestyrelsen enige om at få bogført stakken på 41 fakturaer fra H1.1, som endnu ikke var bogført. Før mødet havde de fået en redegørelse for, hvad T.2 var sigtet for. Han - V.25 - tænkte ikke i den anledning over, at de 42 fakturaer kunne dække over dobbeltsalg. Der blev ikke taget kontakt til kunderne - heller ikke til G2 Handel. H2 havde ingen interesse heri, da T.1 jo var H2s agent og havde al kontakt til G2 Handel. T.1 havde ganske vist ikke nogen agentkontrakt, men der forelå en aftale først om en deling 50-50 og siden om en deling 40-60. T.1 kunne ikke have drevet en tilsvarende forretning uden at involvere H2, idet der var perioder på helt op til 2 måneder, hvor der var et behov for finansiering af momsen. Det var i den forbindelse, at H2 havde sin rolle.

Han havde et omfattende samarbejde med V.12, men V.12 har ikke fortalt ham om de store omposteringer, hun foretog. Hvis han havde fået kontoudtog, ville han selvfølgelig have bemærket omposteringerne, men det fik han ikke. Han bad heller ikke om det, ligesom han heller ikke på egen hånd udskrev kontoudtog. Det kunne han for så vidt have gjort, men han havde jo ikke sin daglige gang i firmaet, og han spekulerede ikke nærmere over, at der kunne være et problem.

Forudsat at kunden - i dette tilfælde G2 Handel - modtager et kontoudtog, er det efter hans opfattelse ikke noget problem at foretage en ompostering på kundens konto uden aftale, idet kunden på kontoudtoget kan se, hvad der er foregået, og kan reagere på dette, hvis man er uenig. Han sikrede sig ikke, at G2 Handel faktisk fik kontoudtog. Det var V.12s opgave. Hun modtog ikke automatisk kontoudtog, men satte selv en kørsel i gang. Når hun herefter modtog udtogene fra G3 IT, gik hun dem igennem, og hvis der f.eks. var kommet en indbetaling, noterede hun det med kuglepen på udtoget. Foreholdt V.12s forklaring om, at hun ikke foretog sådanne påtegninger, forklarede V.25, at V.12 ikke har fortalt ham, at hun gjorde sådan, men at han faktisk har set det finde sted. Som han husker proceduren, gennemså T.2 herefter udtogene, inden de blev sendt ud af huset. Han V.25 - så ikke udtogene, og han sikrede sig ikke, at de faktisk blev sendt ud.

V.25 forklarede videre, at han kendte til bakken på T.2s kontor, men det var ikke noget, han blandede sig i. Efter hans opfattelse lå der tilstrækkelig kontrol i, at der blev udsendt kontoudtog.

Til sin forklaring i byretten, dommen side 181, 1. nye afsnit (ekstrakten bind 1 side 182), om finansieringsvirksomheden, der blev drøftet på generalforsamlingen i december 2002, forklarede han, at dette ny koncept allerede var blevet iværksat i september 2002. Han husker ikke, om T.2 nævnte dette på generalforsamlingen. Han husker blot, at konceptet blev drøftet. Så vidt han husker, drejede diskussionen sig om principperne. T.2 indledte diskussionen efter pres fra vidnet med hensyn til forholdet mellem indtjeningen på henholdsvis nicheforretningen og kerneforretningen. T.2 nævnte, at eksportsalget kunne foregå delvis uden om H2, hvilket indebar en udlånsvirksomhed i forhold til T.1. Han V.25 - var klar over, at der allerede var en vis lånevirksomhed, men han borede ikke i det, da han antog, at udlånsvirksomheden holdt sig inden for en ramme på 1 mio. kr. Der blev ikke på generalforsamlingen talt nærmere om størrelsen af udlånsvirksomheden. Det var helt klart holdningen, at der ikke skulle lånes penge ud, og at den udlånsvirksomhed, der var gået i gang, skulle afvikles. Han fulgte ikke op på, om dette skete. De kom ind i et nyt år, der opstod momsproblemer i forhold til ToldSkat, og han fik dermed andet at tænke på.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede V.25, at han havde fuld tillid til, at T.2 udførte sit job til punkt og prikke. Han havde ikke noget kendskab til systemet med blankochecks. Selv om han havde fået oplysninger om, hvorledes det foregik, ville det nok ikke have påvirket hans adfærd, da han havde tillid ikke blot til T.2, men også til T.1. Det havde han blandt andet, fordi han så, at der kørte mange biler ind og ud fra H2. Havde han fået flere informationer, havde han dog nok spurgt nærmere ind til, hvordan systemet fungerede.

Han er klar over, at der var en risiko ved at modtage betaling ikke blot i form af checks men også i form af overførsler. Han ved ikke, om risikoen er større ved udenlandske checks end ved danske checks. Havde han fået at vide, at der hele tiden var tre checks i omløb, ville han have været klar over, at der var en risiko for, at der ikke var dækning for checkene. Disse informationer ville han vel gerne have haft.

Ved udsendelse af saldoopgørelser forklarede V.25, at man, såfremt der ikke kom noget svar, rykkede 3-5 gange. Kom der stadig ikke noget svar, blev det tjekket, om der kom indbetalinger fra kunden. Gjorde der det, blev det anset som en anerkendelse af gældsforholdet, og der blev ikke foretaget yderligere. Man så på bevægelserne på kundens konto, og det ville derfor være blevet bemærket, hvis gælden var blevet nedbragt ved en ompostering og ikke ved en indbetaling.

Han har i nogle tilfælde været til stede på T.2s kontor, mens denne over telefonen drøftede bilkøb med T.1 og nedskrev nogle beløb.

Han opfattede nicheforretningen på den måde, at overskuddet ikke gik til at øge ejernes løn, men til at nedbringe holdingselskabets gæld. Holdingselskabet ejede driftsselskabet, og der lå en tilbagetrædelseserklæring i holdingselskabet i form af en kautionserklæring over for driftsselskabet. Han var klar over, at der var tale om en tidsbegrænset aktivitet, idet det måtte forventes, at det på grund af pris- og afgiftsudviklingen på et tidspunkt ville blive mindre attraktivt for tyskerne at købe brugte biler i Danmark i stedet for nye biler i Tyskland. H2 forsøgte at ruste sig til denne situation ved at anvende overskuddet fra nichesalget til at forbedre kernesalget.

V.25 forklarede videre, at han, hvis han i 2002 var faldet over en stor ompostering, højst sandsynligt ville have spurgt V.12 nærmere herom. Hun ville vel så have forklaret, hvorfor omposteringen havde fundet sted. Hvad han herefter visle have foretaget sig, kan han ikke svare på. Selv om han havde fået oplyst, at der var tale om en udligning af G2 Handels og H1.1s konti, ville han nok ikke have foretaget sig nærmere. Han havde jo fuld tillid til såvel T.2 som T.1.

Som han allerede har forklaret, ville han selvfølgelig gerne have hørt om systemet med, at en betaling til T.1 blev afløst af en blankocheck fra kunden. Han ville dog næppe have gjort noget i den anledning - heller ikke selv om han havde haft viden om det konkrete checkforløb. Når kunden kunne se, at der blev trukket et beløb på hans konto, og ikke protesterede herimod, måtte det jo være udtryk for, at kunden havde fået noget for pengene. Han ville have forholdt sig anderledes hertil, hvis han ikke havde haft opfattelsen af, at der blev sendt kontoudtog til kunden.

Han har aldrig set andet end fakturaer i bakken på T.2s kontor. Han gik ud fra, at fakturaerne blev sendt eller bragt til modtageren. Han er således fejlciteret, når det i byrettens dom side 179, 6. sidste linje (ekstrakten bind 1 side 180) er anført, at han ikke har bemærket fakturaer i bakken til G2 Handel. Det har han.

V.27 vedstod den oplæste forklaring [for byretten] med bemærkning om, at de salgskreditnotaer, der er nævnt i 4. afsnit, side 191 i dommen (ekstrakten bind 1 side 192), er til H1.1. Den forklaring, der er gengivet som det sidste afsnit i hans forklaring i dommen side 195 (ekstrakten bind 1 side 196), er afgivet ud fra den forudsætning, at de saldooplysninger, der blev spurgt ud fra, var korrekte.

V.27 forklarede herefter supplerende, at han dengang antog, at der var flere sælgere involveret i nichesalget. Selv om han havde vidst, at T.2 var alene om det, ville det ikke have ændret ved revisionen, idet man dengang ikke så direkte på, om der forelå en besvigelsesrisiko. I dag ville man stille flere kritiske spørgsmål.

Ved udsendelse af saldomeddelelser til H1.1 og G2 Handel benyttede han kopier af kontoudtogene som grundlag. Der blev ikke svaret, og der blev derfor udsendt rykkere. Han forsøgte også at rykke T.1 telefonisk. Da H2s bestyrelse herefter underskrev en generel ledelseserklæring om, at man ikke var bekendt med, at der forelå noget usædvanligt, blev der ikke foretaget yderligere. Ud fra en revisionsmæssig betragtning er det at foretrække, at der anvendes en udligningsmetode, hvor beløbene direkte modsvarer hinanden. Den metode benyttede man ikke i H2. Man benyttede i stedet saldometoden. Der var ikke mulighed for nøjere kontrol.

I dag er man allerede forud for den konkrete revision opmærksom på, om der er områder, der kan give anledning til risiko for besvigelse i forhold til en bestemt kunde. Tidligere skulle der være en mere konkret mistanke, før revisionen gik ind i spørgsmålet. T.2 var direktør med adgang til alle oplysninger, ligesom han stod for såvel køb som salg af eksportbiler og for den finansielle side af forretningen. Det ville i dag medføre kritiske spørgsmål. Har man "adgang til banken" samtidig med, at man står for køb og salg, kan man f.eks. foretage et fiktivt varekøb til 100.000 kr., udstede en salgskreditnota, som man gemmer for sig selv, og derefter selv tage bilen.

Han er overbevist om, at H2 blev gjort bekendt med, at der ikke kom svar vedrørende saldooplysningerne. Han formoder, at V.26 oplyste herom, og det fremgår sådan set også af den underskrevne ledelseserklæring.

Hvis han blev opmærksom på store saldi, der blev udlignet, ville han tage det op på det kommende bestyrelsesmøde. Ud fra den betragtning vil han mene, at V.26 i december 2002 kom med bemærkninger til de stedfundne udligninger. Revisionsarbejdet tog 3-9 dage. Han vidste ikke på det tidspunkt, at T.1 stod bag H1.1. Han erindrer ikke at have drøftet de manglende svar på saldoforespørgslerne med V.12.

V.13s ... forklaring for byretten blev oplæst og vedstået. ...

Anklagemyndigheden dokumenterede notat af 19. oktober 2005 med listeoplysninger fra Danmark til Tyskland (ekstrakten bind 5 side 425f). Hertil forklarede V.13, at han ikke er bekendt med, om Finanzamt Flensburg senere har haft kontakt med G2 Handel. Han går ud fra, at H2 har indsendt oplysninger rettidigt til det danske system.

Med de øvrige parters indforståelse dokumenterede advokat Hans Henrik Wurlitzer efterforskningsrapport af 29. august 2006 vedrørende hans "Forespørgsel hos SKAT vedr. T.1s forhold til SKAT siden 1993" (ekstrakten bind 11 side 69). Hertil forklarede V.13, at rapporten er dækkende. Skattemyndighederne havde haft fornøjelsen af T.1 i en del år, og da der jævnligt var spørgsmål vedrørende momsforhold, bl.a. fra de tyske myndigheder, var de danske myndigheder "opmærksomme" på T.1. ToldSkat havde ikke mulighed for at gribe ind over for forhold i Tyskland, og anmeldelsen blev først foretaget, da man fik en henvendelse fra en kollega, der var kommet i besiddelse af nogle fakturaer uden momsangivelse.

V.26 vedstod forklaringen [for byretten]. Han forklarede supplerende, at hans opgave var af generel karakter, hvorimod det ikke var hans opgave at gå ned i de enkelte bilag. Man reviderer normalt ikke ved at udtage enkeltfakturaer. Det ville kræve en betydelig arbejdsindsats, men det ville være nødvendigt, hvis der skulle foretages en nærmere kontrol, under hensyn til at T.2 var eneansvarlig for eksportsalget. Det er ikke indgået i revisionsfirmaets overvejelser, at der ikke var en direkte sammenhæng mellem køb og betaling i forhold til G2 Handel. Der blev ikke givet påtegning herom, selv om det ville have været mere korrekt. Det er ikke en sædvanlig forretningsgang at foretage omposteringer mellem flere kunders konti. I forbindelse med revisionen bemærkede man ikke de usædvanlige omposteringer, der havde fundet sted.

I foråret 2003 blev han opmærksom på, at ToldSkat ville tilbageholde moms. Han var uforstående over for dette, og der blev derfor rettet henvendelse herom til ToldSkat. Han deltog i et møde med banken, men han erindrer ikke, om 41 fakturaer, der på ransagningstidspunktet var ubogførte, blev drøftet.

På formødet inden generalforsamlingen i december 2002 bad han T.2 om at forklare nærmere om tilgodehavendet hos T.1, og T.2 gav en fornuftig forklaring herpå.

T.2 sad på indkøb, salg og pengebevægelser i eksportafdelingen. Det var T.2, der fortalte V.12, hvad hun skulle foretage sig. I den optimale situation er der en person, der står for indkøb, og en anden, der står for salg. Den normale rækkefølge er, at der bliver indkøbt, så bogført, og herefter først betalt, når man har sikret sig, at varen er modtaget. I H2 var situationen i relation til eksportsalget det omvendte. Han gik ud fra, at H2 havde en formening om, at man ville få varen.

Den mest sikre metode ved udligning er, at der udlignes faktura for faktura. Det er dog ikke usædvanligt, at flere fakturaer udlignes på samme tid.

Han har ikke revideret et regnskab, hvori der indgår en ompostering på godt 2 mio. kr. Han har revideret åbningsbalancen for det ny selskab. En postering i det konkursramte selskab på 2 mio. kr. har man vel renset ud, fordi den var uden værdi, og derfor ikke skulle med over i det ny selskab.

V.16 vedstod den oplæste forklaring [for byretten] og afgav en supplerende forklaring. Til notat af 9. maj 2003 (ekstrakten bind 5 side 427) forklarede han, at det indledende møde ikke tog sigte på eksportvirksomheden. Mødet var et led i den almindelige kontrolprocedure. Eksportvirksomheden blev først inddraget i undersøgelsen, da man den 18. marts 2003 anmodede om udførselsdokumentation.

Til notat af 19. november 2003 om dobbeltfakturering (ekstrakten bind 5 side 529f) forklarede han, at de 707 biler består af biler, som for halvdelens vedkommende er faktureret med moms fra andre danske forhandlere end H1.1 til H2. Den anden halvdel af bilerne er faktureret - ligeledes med moms - fra H1.1 til H2. De sidstnævnte biler er først faktureret fra en anden dansk forhandler til en tysk slutbruger, og de samme stelnumre genfindes hos G2 Handel og G4 Handel. Bilerne solgt af H2 til H1.1 er ikke med i de 707 biler. Sagen ved Landsskatteretten er fortsat verserende.

Spurgt af advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede V.16, at man i de foregående måneder havde udbetalt store beløb i negativ moms. Der blev ikke for hver måned foretaget kontrol, idet H2 var kendt for at have stor negativ moms. Da der skulle foretages en kontrol for mange måneder, skulle den være mere omfattende end en månedskontrol. Det vil normalt sige, at der skal foreligge fakturaer fra den danske leverandør, dokumentation for betaling fra køberen i udlandet, og dokumentation for transporten af bilen til udlandet. Man har ikke beskæftiget sig med de biler, hvor der korrekt var afregnet moms, dels fordi der ikke var materiale hertil, dels fordi bilerne ikke var særligt interessante i afgiftsmæssig henseende.

Ifølge H2s regnskab har H2 oppebåret en betydelig avance, hvilket ikke stemmer med det billede, G2 Handels regnskab viser. Efter hans opfattelse kan avancen kun være opstået ved, at T.1 ikke har betalt moms.

V.30 ... kunne vedstå sin forklaring [for byretten], dog at ordet "ikke" til sidst i næstsidste linie af 1. nye afsnit i ekstraktens bind 1, side 207 skal udgå. Den supplerende rapport af 10. august 2006 er udarbejdet på grundlag af materiale fra revisor V.26 og fra G2 Handels bogholderi. Man har derfor fået et bedre overblik, men hovedtallene for H2s ind- og udbetalinger er uændrede. Figur 1, side 15, i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 er således uddybet i figur 14 i den supplerende rapport af 10. august 2006. Figur 2 på side 17 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 er ligeledes korrigeret og uddybet i figur 14 i rapporten af 10. august 2006. Figur 3, side 18 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 er erstattet af figur 6 i rapporten af 10. august 2006. Side 24 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 om likviditetspåvirkningen for H2 samt figur 10, side 26 er opdateret ved figur 15, side 39 i rapporten af 10. august 2006, som er udarbejdet på grundlag af en samlet afstemning. Det tyder på, at beløbet 10.466.803 kr. vedrørende provision er modposteret med henblik på, at mellemregningen med G2 Handel skulle gå i 0.

Vidnet henviste til bilag 3 til PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 side 57, pkt. 3.13, diverse øvrige posteringer, og til PricewaterhouseCoopers' skrivelse af 6. september 2006 til advokat Wurlitzer, ekstraktens bind 9, side 143-144. I tvivlstilfælde har man klassificeret bilerne som eksisterende. Til figur 12, side 29 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 forklarede vidnet, at figuren er opdateret i figur 16, side 41 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 10. august 2006. Figur 13, side 30 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 er omfattet af den nye rapport side 39, figur 15. Tallene er de samme, men der er foretaget afstemning. Figur 14 og 15 på side 32 og 33 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 er ikke ændret ved den nye rapport.

Figur 20A, side 45 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005 kan sammenholdes med figur 16, side 34 i samme rapport. De viser, at der var begrænsede muligheder for afstemning, men det er der nu kommet, således som det fremgår af rapporten fra i år. Dette har som nævnt ikke ført til væsentlige ændringer af tallene.

Fra byrettens retsbog for den 8. december 2005, ekstraktens bind 1, side 398 oplæstes 2. afsnit.

Vidnet erklærede sig enig i, at de nævnte fuldmagter er udstedt til V.3.

Vidnet V.30 forklarede videre, at både han og V.32 har gennemarbejdet PricewaterhouseCoopers' rapporter for såvel 2005 som 2006. Vidnet forklarede - afhørt af advokat Wurlitzer - i tilknytning til sin forklaring for byretten, 3. nye afsnit, ekstraktens bind 1, side 201, at det er antallet af ikke eksisterende biler, som skulle verificeres. Hvis en bil efter det oplyste er leveret fra fabrikken, er den anset for eksisterende, uanset om den måtte være havnet i Danmark eller ej. Beløbet på 6.330.000 kr. i provisionsindtægter nævnt i hans forklaring for byretten, ekstraktens bind 1, side 204, 6. nye afsnit, er fundet på H1.1s bankkonto. PricewaterhouseCoopers har ikke ved siden af de foreliggende fakturaer fundet dokumentation for leverancer af biler fra H1.1 til H2. Til sin forklaring i ekstraktens bind 1, side 206, 2. nye afsnit, om checkbeløbene på G2 Handels bankkonto henviste vidnet til, at spørgsmålet er blevet yderligere belyst i PricewaterhouseCoopers' nye rapport fra 2006. Til sin forklaring for byretten, ekstraktens bind 1, side 207, 1. nye afsnit nederst, vedrørende dobbeltfakturering forklarede vidnet, at det anførte vedrørte handler med samme stelnummer; hvis der havde været tale om 2 normale handler med 2 biler, kunne der være korrigeret ved modposteringer som sket. Til PricewaterhouseCoopers' rapport af 20. juni 2005, side 208-209 forklarede vidnet, at PricewaterhouseCoopers til 2006rapporten har modtaget det materiale, som har været fornødent til rapportens afgivelse. Side 205, 3. sidste afsnit i slutningen forudsætter, at det ikke vides, hvem checken er udstedt til, og det var ikke oplyst.

Der dokumenteredes skrivelse af 26. september 2006 med bilag fra PricewaterhouseCoopers til Statsadvokaturen for Særlig økonomisk kriminalitet vedrørende supplerende analyse af 122 biler registreret solgt af H2 til H1.1 som indenlandsk salg, ekstraktens bind 9, side 148-165.

Anklagemyndigheden redegjorde for, at det første revisionstema i PricewaterhouseCoopers' rapport af 10. august 2006 skal belyse spørgsmålet, om H2 har haft nogen samhandel med G2 Handel. Revisionstema 2 skal belyse, hvorledes avancen af salget af de i tiltalen nævnte 1907 biler har aflejret sig i H2s bogholderi og regnskab. Revisionstema 3 skal belyse omstændighederne i forbindelse med tiltalens forhold 2.

V.32 forklarede, at man i den undersøgelse, som ligger til grund for rapporten af 10. august 2006, har sammenholdt stelnumre fra henholdsvis G2 Handels og H2s faktureringer. G2 Handel har ifølge sine regnskaber og bilag købt de fleste biler af H1.1. G2 Handels bogholderi og regnskab indeholder derimod intet om samhandel med H2. Herom er der alene oplysninger fra banken om et par gebyrer af størrelsesordenen 250 DM. Der er ikke fundet grundlag for at anse G2 Handels regnskabsmateriale for utroværdigt. Det fremstår udarbejdet professionelt af en Steuerberater og vil i overensstemmelse med tysk praksis have været anvendt til skatteligningen.

Der henvistes til figur 2, 3, 4 og 6, henholdsvis side 16, 18, 19 og 23 i den supplerende rapport af 10. august 2006.

Vidnet forklarede hertil, at samhandelen mellem H1.1 og G2 Handel ifølge regnskabet har andraget ca. 80 mio. kr. I figur 6 er højre side udelukkende baseret på H2s bogføring. I venstre side er nederste halvdel støttet på G2 Handels bogholderi, medens øverste halvdel er opgjort efter stelnumre ifølge H2s registreringer. Man har ikke kunnet finde dokumentation for, at der hos H2 har været ført en fysisk kontrol med stelnumre. Der er biler solgt af H2 med samme stelnumre, som er registreret købt af G2 Handel; de kunne i princippet være solgt gennem H1.1, men der er intet, der tyder på, at dette har været tilfældet. Aftagerne ifølge G2 Handels bogholderi har betalt for bilerne. H2s salgspriser til G2 Handel er højere end sidstnævntes indkøbspriser og salgspriser, således som det fremgår af figur 13, side 33 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 10. august 2006. Det er vidnets opfattelse, at G2 Handels salgssum er udtryk for markedspriser, idet der er tale om mange forskellige aftagere, privatkunder såvel som grossister. Hvis H2 selv havde solgt bilerne til de priser, som G2 Handel har opnået, ville H2 kun have tjent ca. 2,5 mio. kr. i hele perioden. PricewaterhouseCoopers har ikke undersøgt de biler, som H2 har erhvervet i Danmark fra andre end H1.1. Foreholdt V.3s forklaring for landsretten, tilførsel til retsbogen for den 13. september 2006, side 5, hvorefter V.3 samlede fakturaer i mapper og gav dem til revisor, forklarede vidnet, at der i enkeltmandsvirksomheder og lignende små virksomheder ikke er mulighed for intern kontrol, men han går ud fra, at Steuerberater har foretaget de fornødne afstemninger, selv om der ikke har været udført revision, hvilket efter tysk lovgivning heller ikke har været påkrævet. På nær en enkelt bil er der i G2 Handels regnskabsmateriale nøje redegjort for køb og salg af hver eneste bil på grundlag af disses stelnumre.

G2 Handels regnskaber for 2001, 2002 og 2003 er afgivet af Steuerberater henholdsvis den 30. oktober 2002, den 24. oktober 2003 og den 6. juni 2005. PricewaterhouseCoopers har fået udleveret regnskaberne i elektronisk form fra Steuerberater og har ikke kendskab til, om eller i hvilket omfang materialet faktisk er benyttet af de tyske skattemyndigheder. Af figur 8, side 27, og figur 16 side 41 i den supplerende rapport af 10. august 2006, som baserer sig på G2 Handels bogholderi og regnskab 2000-2003, fremgår, at der er betalt 570,6 mio. kr. til H1.1 og modtaget 490,3 mio. kr. fra H1.1. Af de 570,6 mio. kr. kan ifølge fuldmagter fra V.3 kun 541 mio. kr. være indgået på H2s konto. Mellem de efter leverandør- og kundeforholdene usædvanlige krav og forpligtelser for H2 er der ingen dokumenteret modregningsadgang. Modregning er imidlertid foretaget, og såfremt der har været modregningsadgang, har regnskabet kunnet afstemmes, og der ville ikke have været nogen usædvanlig risiko forbundet med de omhandlede handler og transaktioner under den antagelse, at de har fundet sted. G2 Handels bogholderi stemmer med registreringerne på firmaets bankkonto. De 571 mio. kr. i betaling fra G2 Handel må derfor anses for at have fundet sted.

Vidnet forklarede, at meningen med dækningsbidragsregnskabet 2000-2003 efter H2s bogføring, ekstraktens bind 9, side 154, figur 14, er at vise dækningsgraderne for de enkelte forretningsområder. Eksportsalget giver et overskud på 17,212 mio. kr., medens de indenlandske forretninger har givet et underskud på 10,035 mio. kr. I pengestrømsanalysen, samme sted, figur 15, ekstraktens bind 9, side 155, omfatter handelsposter - i alt 16.779.348 kr. -også provision. Figurens tal genfindes i figur 16, side 41 i PricewaterhouseCoopers' rapport af 10. august 2006. De 14,86 mio. kr. i saldo er det beløb, som forventedes i momsgodtgørelse fra ToldSkat, men som ToldSkat standsede. De foretagne modregninger fremgår nærmere af oversigten side 40 i bilagshæftet til PricewaterhouseCoopers' rapport af 10. august 2006. Udregningen af den nævnte avance på 25 mio. kr. fremgår af samme bilagshæfte, side 36. Uden eksportsalget, som udgjorde 70 pct. af omsætningen og et overskud på 17,2 mio. kr. i modsætning til et underskud på 10,0 mio. kr. for de indenlandske forretningers vedkommende, ville virksomheden have skullet være omlagt, og man kan således sige, at virksomheden på kort sigt var afhængig af eksportsalget. Revisor bør foretage en fysisk stikprøvekontrol af foretagne handler.

Vidnet forklarede, at det er en systemmæssig svaghed, at der ikke i H2 blev foretaget en fysisk kontrol med købte og solgte biler, ligesom de registrerede handler heller ikke er verificeret ved afstemning med fragtbreve fra en uafhængig transportør. Dette burde have skærpet revisors opmærksomhed. Betalinger, som ikke er knyttet til bestemte fakturaer, er ingen god verifikation. Med 30 ansatte kunne der for eksportsalgets vedkommende forholdsvis let være etableret en systematisk kontrol med leverancerne.

Fra PricewaterhouseCoopers' besvarelse af 29. august 2006 af advokat Hans Henrik Wurlitzers telefax af 8. august 2006 med spørgsmål til rapportudkast af 7. juli 2006 oplæste advokat Wurlitzer "Besvarelse af spørgsmål 4 (Deres spørgsmål 5) - H2s resultat" vedrørende muligheden for, at H2 på anden vis end ved eksportsalget kunne opnå positive driftsresultater (ekstraktens bind 9 side 127-130).

Hertil forklarede V.32, at samtlige analyser hviler på de faktiske oplysninger, der har været til rådighed. Med udtrykket "øvrige foreliggende forudsætninger" menes, at det i konklusionen er forudsat, at virksomheden i øvrigt har været drevet på en økonomisk forsvarlig og rationel måde, f.eks. således at der ikke har været et overforbrug af omkostninger. Udtrykket "alt andet lige" dækker over, at alle forudsætninger fastholdes på nær en, nemlig eksportsalget, der fjernes.

V.32 redegjorde herefter for den afdelingsopdelte oversigt indeholdt i besvarelsen af spørgsmål 4 (ekstraktens bind 9 side 128). Oversigten skal belyse de omkostningsbesparelser, der "skulle" opnås ved bortfald af eksportsalget. Med udtrykket "skulle" henvises der til de omkostningsbesparelser, det i givet fald ville være nødvendigt at gennemføre for at neutralisere den økonomiske virkning af eksportsalgets bortfald. I posten "ej fordelbare omkostninger" indgår fælles administrationsomkostninger, ejendommens drift, afskrivninger, finansielle poster, ekstraordinære poster og andre udgifter.

Den valgte formulering "havde det for H2 A/S været muligt at reducere ... omkostningsforbrug i væsentlig grad uden at påvirke selskabets indtjening, kan det ikke udelukkes ..." i det konkluderende afsnit i besvarelsen af spørgsmål 4 (ekstraktens bind 9 side 130, 1. nye afsnit) er et udtryk for, at der i besvarelsen ikke tages stilling til, om det faktisk var muligt. Når eksportsalget udgjorde så stor en del af H2s samlede omsætning, som tilfældet var, og hvis der var risiko for, at dette eksportsalg ville forsvinde, så ville den fornuftige leder normalt have en nødplan. Bemærkningen om "en bevidst og konkret handlingsplan" henviser til dette forhold.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer henviste til forhandlerkontrakten. Hertil bemærkede V.32, at han ikke kender den konkrete forhandlerkontrakt, men at han, inden han besvarede spørgsmål 4, havde læst den generelle forhandlerkontrakt (ekstraktens bind 11 side 76). Der er ikke i denne kontrakt opstillet noget krav om, at der skal foreligge en plan B. Bemærkningerne vedrørende den gode ledelse støtter han på aktieselskabslovens § 54.

V.32 redegjorde herefter for figur 14, "Dækningsbidragsregnskab for H2 A/S for perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003" i PricewaterhouseCoopers' revisionsrapport af 10. august 2006 side 36 som korrigeret i bilag A til PricewaterhouseCoopers' brev af 26. september 2006 til Statsadvokaten for Særlig økonomisk kriminalitet (ekstraktens bind 9 side 154). Samtlige omkostninger vedrørende personale, fælles administration, ejendommens drift, andre indtægter, afskrivninger, ekstraordinære poster samt skat er placeret i den første kolonne, der vedrører det indenlandske salg. Det skyldes, at det ikke ud fra de foreliggende oplysninger har været muligt at foretage en nærmere fordeling af disse omkostninger. Hvis der havde foreligget nærmere oplysninger om T.2s tidsforbrug på eksportsalget, kunne en modsvarende del af hans løn, der indgår i de generelle omkostninger, være opført under eksportsalget. Det samme gælder i princippet alle de andre omkostninger, f.eks. til telefon og IT, der er placeret som ufordelbare administrationsomkostninger. Han har ikke forholdt sig til, om der ved nedlæggelse af eksportafdelingen eventuelt kunne spares en udgift til husleje. Ifølge analysen havde eksportsalget, der udgjorde godt 70 % af den samlede omsætning, afgørende betydning for virksomheden. Set i det lys formoder han, at de 869.000 kr. i skat kunne spares ved en nedlæggelse af eksportafdelingen.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer oplæste herefter "Besvarelse af spørgsmål 7 ... - Likviditet" i PricewaterhouseCoopers' brev af 29. august 2006 til advokat Hans Henrik Wurlitzer (ekstraktens bind 9 side 132f) samt afsnittet "Bemærkninger" i H2s revisors delkonklusion vedrørende tilgodehavender, år 2002 (ekstraktens bind 4 side 77). Hertil forklarede V.32, at delkonklusionen vedrører belastningen af H2s likviditet, og at der ikke kan udledes noget konkret heraf. Besvarelsen i spørgsmål 7 er generel. Havde der foreligget faktiske tal vedrørende kredittiden, ville de være blevet indregnet. Alt andet lige er en kredittid godt for likviditeten, og ud fra den betragtning har H2 underlagt sig et "skrapt vilkår" ved at acceptere at betale allerede ved levering. Det samme vilkår gælder for G2 Handel i relation til H2. Bilens "liggetid" hos H2 bliver derfor af væsentlig betydning. Da der afregnes i "klumper", og da betalingerne ikke kan relateres til den enkelte faktura, er det imidlertid ikke muligt at foretage nærmere beregninger.

V.32 forklarede videre, at G2 Handels regnskab kun i få tilfælde, f.eks. i relation til tre mindre bankgebyrer, henviser til H2.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer foreviste faktura nr. 0200158 af 24. april 2003 fra G2 Handel til H2 vedrørende en VW Touareg og bemærkede, at fakturaen stammer fra G2 Handels regnskab, hvor den er bogført på H1.1s konto (ekstraktens bind 5 side 101). Hertil forklarede V.32, at der i materialet fra G2 Handel optræder 5 bilag til H2. Han kan ikke udelukke, at den foreviste faktura vedrører et af disse salg. Det er ikke udtryk for ordentlig bogføring at bogføre dette bilag på H1.1s konto, med mindre der foreligger en aftale herom mellem parterne.

Til figur 7 side 25 i PricewaterhouseCoopers revisionsrapport af 10. august 2006 "Pengestrømme baseret på G2 Handels regnskaber for årene 2000-2003 (EUR)" forklarede V.32, at posten "Betalte skatter tidl. år" under overskriften "Pengestrømsopgørelse" på -61.997 EUR skal betragtes som en "privat hævning". Den skattemæssige regulering er foretaget i 2003 og vedrører tidligere år, uden at han kan oplyse præcist hvilket eller hvilke år. Ved afvejningen af, om der er økonomi til at foretage en hævning, skal der inddrages en række faktorer. Han kan ikke ud fra de oplysninger, han har kendskab til, foretage en bedømmelse af posten benævnt "Hævet privat" på 288.175 EUR. Han kan med sikkerhed sige, at det lån på -600.000 EUR hos Exel Solutions Ltd., som figurerer under overskriften "Balance pr. 31. dec. 2003" var nødvendigt for at få likviditeten til at hænge sammen, selv om en reduktion i varebeholdningen også ville have kunnet medvirke hertil.

Anklagemyndigheden henviste til det tredje revisionstema i PricewaterhouseCoopers' revisionsrapport af 10. august 2006 side 46ff "Yderligere gennemgang og dokumentation af dobbelt bogførte bilkøb til H2 A/S". Hertil forklarede V.32, at man på baggrund af det materiale, politiet har stillet til rådighed, har foretaget en yderligere analyse af 7 ud af 37 biler, der er registreret med samme stelnummer 2 eller 3 gange. De 7 biler er købt hos andre forhandlere end H1.1 to eller flere gange. Normalt vil man it-sikre, at en bil med samme stelnummer ikke kan købes to gange, men dette er ikke tilfældet i den foreliggende situation. Analysen viser, at der ikke er sket tilbageførsel af dobbeltkøbene på kontiene for henholdsvis købsmoms og varekøb, og at den dobbelte registrering af gæld til de virksomheder, der optræder som leverandører af bilerne til H2, er tilbageført eller udlignet ved en debitering på leverandørernes konti. Konklusionen om, at der ikke er sket korrekt tilbageførsel, hviler på en resultatløs elektronisk søgning på de enkelte momsbeløb samt på det samlede momsbeløb. Der er ikke søgt på det utal af muligheder, der opstår ved en kombination af de forskellige beløb.

V.32 gennemgik herefter et tænkt eksempel på en korrekt og en forkert foretaget fejlkorrektion af et dobbelt bogført bilkøb (Bilagshæfte til supplerende rapport af 10. august 2006 side 43).

Han gennemgik endvidere et eksempel på et af de 7 dobbelte bilkøb, illustreret i figuren i PricewaterhouseCoopers' supplerende revisionsrapport af 10. august 2006 side 61, bilag 4A og 4B under stort faneblad 4 i den tilhørende bilagsmappe samt udgiftsbilag af 23. september 2002 under det tilknyttede faneblad 8 og kopi af checkbilag under det tilknyttede faneblad 9. Af udgiftsbilaget fremgår beløbet 37.500 kr., der er krydset af i rubrikken "kontant", og som tekst er angivet "V.22 bet. af bil". Der er ingen kvittering, der dokumenterer, hvem der har modtaget beløbet. Af checkbilaget fremgår et beløb på 125.000 kr. samt teksten "G1 Automobiler". G1 er imidlertid ikke anført som modtager på den originale check. Det er af politiet konstateret, at beløbet, der stammer fra H2, er indgået på T.2s egen konto.

V.32 henviste til figur 20: "Bogholderimæssige forløb for hver af de syv dobbelte bilkøb..." i den supplerende revisionsrapport side 64 og bemærkede, at der i rubrikken "Godskrivning er udlignet hos:" er foretaget en sammenlægning af de beløb i figuren, der vedrører H1.1, de beløb, der vedrører G2 Handel, og de beløb, der er hævet af T.2.

Herefter gennemgik V.32 endnu et af de 7 bilkøb ud fra figuren i den supplerende revisionsrapport side 59, bilag 3A og 3B i den tilhørende bilagsmappe under stort faneblad 3 samt udgiftsbilagene under de tilknyttede faneblade 8 og 9. Af udgiftsbilaget dateret den 5. december 2002 fremgår beløbet 100.000 kr. og teksten "køb af vogne á conto", af bilaget dateret den 16. januar 2003 fremgår teksten "Bilcom", og at det vedrører 91.250 kr. Bilaget er underskrevet med initialerne FL. Der er ikke fundet andet materiale vedrørende disse udbetalinger.

På spørgsmål fra advokat Hans Henrik Wurlitzer forklarede V.32, at G3s it-system åbenbart ikke havde fanget dobbeltkøbene. Selv om systemet måtte være indrettet på at sikre kontrol, er det dog en forudsætning, at systemet anvendes korrekt, herunder at oplysningerne indsættes i de relevante tekstfelter. I H2 har man valgt at placere stelnummeret et andet sted i fakturaen end i det dertil beregnede tekstfelt.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer foreholdt V.32 det sidste afsnit i PricewaterhouseCoopers' brev af 29. august 2006 (ekstrakten bind 9 side 134, sidste afsnit). Hertil gentog V.32, at det på grund af dels de utallige kombinationsmuligheder, dels den tilfældige brug af tekstning ville være urealistisk ikke at indlægge nogle begrænsninger i den elektroniske søgning efter tilbageførte momsbeløb. Efter hans opfattelse giver den foretagne undersøgelse et resultat, der med 90-95 % sandsynlighed er korrekt.

Anklagemyndigheden foreviste konteringsbilag for den 3. december 2002 med en ompostering på 15 mio. kr. mellem H1.1 og G2 Handel med T.2s initialer påført (ekstrakten bind 5 side 382). Hertil forklarede V.32, at der burde foreligge et forklarende bilag hertil, da en sådan modregning ikke uden videre kan foretages, men et sådant bilag foreligger øjensynligt ikke. Den samme kritik kan rettes mod udgiftsbilaget med en overførsel på 20 mio. kr. mellem H1.1 og G2 Handel (ekstrakten bind 5 side 396). Bilaget er udateret, uden underskrift og i øvrigt intetsigende.

Til figur 16: "Overordnet transaktionsforløb mellem H2 A/S, H1.1 og G2 Handel i perioden 1. juli 2000 - 30. september 2003" i den supplerende revisionsrapport side 41 med appendix 8 i det tilhørende bilagshæfte side 40 smh med besvarelsen af spørgsmålet "Hvem har modtaget de pågældende salgsprovenuer?" i PricewaterhouseCoopers' brev af 6. september 2006 til advokat Hans Henrik Wurlitzer (ekstrakten bind 9 side 147) forklarede V.32, at H1.1 burde have afregnet ca. 74 mio. kr. i salgsmoms, men det er ikke sket. Heraf er 17 mio. kr. - efter at H2 har betalt ca. 10 mio. kr. til H1.1 i provision - gået til H2. Det er uvist, hvor differencen på 57 mio. kr. er gået hen, hvilket bl.a. skyldes det manglende regnskab for H1.1 samt den valgte fremgangsmåde med betaling i "klumper". På grund af arbejdets omfang ville det have været helt urealistisk at forsøge at afklare spørgsmålet ved undersøge samtlige checks og kontakte samtlige modtagere.

Efter hans opfattelse er kvaliteten i H2s regnskab og bogøring af en sådan karakter, at han som autoriseret revisor ikke ville have godkendt det på det foreliggende grundlag.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer henviste til sin begæring om yderligere efterforskning dateret den 15. september 2006. V.32 forklarede under henvisning til figur 6 i den supplerende revisionsrapport side 23, at betaling til H2 for de 2502 eksportbiler er indgået i den foretagne pengestrømsanalyse. Af de 122 biler, som H1.1 har købt af H2, er de 56 ifølge G2 Handels regnskab gået til G2 Handel. Betalingen for disse biler er ligeledes indgået i pengestrømsanalysen, idet den er registreret på H2s mellemregningskonto uden dog at kunne relateres til foreliggende fakturaer. Han kan ikke udtale sig om de 66 resterende biler, idet han ikke ved, hvem H1.1 har solgt dem til. H2 har registreret samtlige 122 biler som solgt til H1.1. H1.1 har betalt for de 122 biler til H2. Han har ikke set nogen dokumentation vedrørende nogen af dem for, at de faktisk er leveret til H1.1. De 122 biler er fuldstændig uden betydning for de foretagne analyser, der viser, at netto 17 mio. kr. i avance er gået til H2.

Vedrørende de 595 af de 2502 biler bemærkede advokat Hans Henrik Wurlitzer, at det er ubestridt, at disse 595 biler eksisterer. H2 har bogført, at de har betalt disse biler, og ifølge figur 5 side 21 i den supplerende revisionsrapport er 534 af bilerne solgt til G2 Handel ifølge H2, men kun 299 af bilerne genfindes i G2 Handels regnskab.

V.32 forklarede hertil, at han ingen viden har om, hvem der eventuelt har erhvervet de biler, der ikke optræder i G2 Handels regnskab.

Spurgt af advokat Nis Møller gentog V.32, at hans analyser bygger på de oplysninger, der er registreret i bogholderiet. Han kan ikke udtale sig om forholdene i den fysiske verden. Han kan f.eks. ikke udtale sig om, hvilke biler, der fysisk har passeret H2.

V.33 ... forklarede i tilknytning til skattekontorets skrivelse af 8. oktober 2001 samt den hertil hørende sagsfremstilling vedrørende skatteansættelsen for 1999 og 2000, ekstraktens bind 7, side 370 f og side 372 ff, at hun deltog i brancherevisionen og forarbejdet til sagsfremstillingen. Stelnumre brugte de kun ved deres revision, hvis de ikke på anden måde, f.eks. ved bilag, vognkort m.v., kunne identificere og følge de pågældende biler. Med fuld funktionsadskillelse menes, at flere medarbejdere befatter sig med forskellige dele af en given transaktion. Til det på side 382 anførte vedrørende fradrag af moms forklarede vidnet, at hvis der er afregnet for meget moms i anledning af tabsgivende handler, må den afgiftpligtige tilbagesøge beløbet hos ToldSkat, og momsen kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst. ToldSkat blev underrettet om sagsfremstillingen for at henlede ToldSkats opmærksomhed på, at en sådan problemstilling forelå, men H2 måtte selv sørge for at få forholdet til ToldSkat afklaret; der var tale om små beløb. Hun talte ikke sidenhen med ToldSkat om dette.

V.34 ... forklarede, at han i 2000-2003 var pantefoged i kommunen, og at han i den forbindelse på inddrivelsessiden blev bekendt med tiltalte T.1s økonomiske forhold. Han er bekendt med, at tiltalte T.1 har betalt dagbøder for ikke at have indgivet selvangivelse. Han har ikke med ToldSkat drøftet dette før i forbindelse med udlæg foretaget i 2003. Dagbøderne blev pålignet og opkrævet af kommunen. Han ved ikke, om ToldSkat er blevet underrettet herom.

V.35 ... forklarede i tilknytning til registreringsblanket vedrørende H1.1 modtaget af ToldSkat den 6. januar 2000, ekstraktens bind 2, side 41, at han modtog registreringen i forbindelse med den såkaldte materielle registreringskontrol, som han deltog i. Det er ikke vidnet, der med håndskrift har tilføjet ordene "T.1s kone" til SSs navn. Man var opmærksom på, om anmeldelsen hidrørte fra ægtefæller eller samlevere til personer med gæld til ToldSkat. I givet fald kunne der kræves sikkerhedsstillelse. Det skete ikke i det foreliggende tilfælde.

V.6 vedstod den oplæste forklaring [for byretten] og forklarede supplerende, at stelnummeret er en entydig identifikation af den pågældende bil. Hvis et stelnummer ikke eksisterer, melder systemet, at det er ukendt. Herved skal forstås, at det er ukendt i G3 IT's system. Det vil f.eks. gælde biler, som fra fabrikken er solgt til et andet land end Danmark. Der var forhandlere, som var nervøse for, at importørerne gennem G3 IT's system kunne følge deres reeksport af biler, men det kunne importørerne ikke, således som han har forklaret for byretten. Efter vidnets opfattelse rummer systemet ingen ulempe ved anvendelse til transaktioner vedrørende reeksport. Der er hos G3 IT såkaldte businessmanagers, som kan uddrage visse tværgående oplysninger, f.eks. om kontoplan og sammenlignende oplysninger, altså i videre omfang, end de enkelte forhandlere kan. Han kan ikke besvare spørgsmålet, om en businessmanager på denne måde kan skaffe sig oplysninger om, at reeksport har fundet sted. G5 og G3 IT blev adskilt i 2004. Forud herfor havde IT-funktionen en selvstændig stilling, om end under samme administrerende direktør. Hvis denne havde anmodet ham om fra systemet at tilvejebringe alle oplysninger om forhandlernes reeksport af biler til Tyskland, ville han nok have efterkommet ordren, men han har aldrig fået en sådan. Den, der har adgang til en bestemt del af systemet, kan benytte alle hertil hørende funktioner. Bestemte medarbejdere kan efter vedkommende forhandlers ønske udelukkes fra bestemte funktioner i systemet; det kan ske i forbindelse med virksomhedens oprindelige tilslutning til systemet eller senere. Ejeren eller chefen oprettes altid med fuld adgang til systemet. Han har aldrig været i H2.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer henviste til brev af 24. juli 2006 om pengestrømme mellem G12 Møbler ApS og H1.1/T.1 fra SKAT til Statsadvokaten for Særlig økonomisk kriminalitet (ekstrakten bind 11 side 4-5). V.36 forklarede hertil, at undersøgelsen hviler på materiale, der er udleveret af direktøren for G12 Møbler ApS, NN. Formuleringen "SKATs undersøgelser har taget udgangspunkt i de posteringer med tilhørende bilag ..." i brevets 5. nye afsnit henviser til de mellemregninsgkonti, der er nævnt nederst på side 1 i brevet.

De koncentrerede sig om perioden fra den 1. maj 2000 til den 30. april 2003. Det yderligere materiale, de havde fået stillet til rådighed, var uden interesse, fordi der ikke har været posteringer af betydning. Indbetalingen fra H2 på 46,5 mio. kr. er baseret på en sammentælling af de posteringer, der fremgår af kontoudtogene med tilhørende bilag. Bilagene er hovedsageligt bankbilag, hvoraf det fremgår, at der er tale om en bankoverførsel eller en indsat check.

Til oversigt over indbetalinger fra H2 (ekstrakten bind 11 side 7-9) forklarede V.36, at banken ikke i alle tilfælde har påført i tekstrubrikken, hvem der har udstedt checken, men det følger af posteringen. Den tekst, der er angivet i oversigten, er bankens tekst.

Vedrørende indbetalinger fra G2 Handel på i alt 8,1 mio. kr. og udbetalinger til V.5 på 3,9 mio. kr. henvistes til oversigterne i ekstraktens bind 11 side 10 og 19. Hertil forklarede V.36, at der er udstedt mange checks til V.5. Det drejer sig såvel om banknoterede checks som andre checks, hvilket han har konstateret ved sin gennemgang af bilagene. Vedrørende udbetalingerne til G2 Handel på i alt 16,5 mio. kr. bemærkede V.36, at "DM", der er anført i tekstrubrikken i udbetalingsoversigten ekstraktens bind 11 side 22, står for tyske mark. Han opfatter disse poster som vedrørende kontante udbetalinger på linje med de poster, hvor tekstrubrikken er udfyldt med ordet "kontant". Han er ikke bekendt med, om de kontante beløb er taget ud af G12 Møblers kasse eller er udbetalt af banken.

Udbetalingerne på 13,3 mio. kr., der i brevet af 24. juli 2006 er angivet at være "uden identifikation", drejer sig om beløb, der er bogført på de forskellige mellemregningskonti, hvilket indikerer, hvem der har modtaget pengene, men det er ikke dokumenteret f.eks. ved udgiftsbilag.

"Diverse andre" på 10,2 mio. kr. drejer sig om udbetalinger til andre end de personer/virksomheder, der er oplistet på side 2 i brevet af 24. juli 2006. Det kan f.eks. være udbetalinger til V.1 eller til G10 Køretekniske Anlæg. De kan identificeres, men er ikke opstillet i oversigtsform.

Han formoder, at teksten "lån G45" i oversigten på side 14 i ekstraktens bind 11 over indbetalinger fra andre forhandlere og teksten "G45" i udbetalingsoversigten side 37 henviser til vognmandsfirmaet G45. Det drejer sig i hvert fald ikke om MG. Teksterne er taget fra kontoudtogene. Han vil tro, at der er tale om samme forhold, uden at han dog er klar over, hvad det nærmere drejer sig om.

Oversigten på side 39 i ekstraktens bind 11 "G12 Møbler ApS. Mellemregninger med H1.1" er stillet til rådighed af G12 Møblers revisor. Oversigten viser, at firmaet pr. 31. december 2004 skylder T.1 474.787,21 kr. Det ser ud som om, G12 Møbler har været anvendt som en form for "mellembank", hvor pengene er gået hurtigt ind og ud.

V.21 vedstod den oplæste forklaring [for byretten]. Han forklarede herefter supplerende, at det kunne såvel være ham, der rettede henvendelse til T.1, som omvendt. Han forhandlede bl.a. Ford Mondeo. Der er listepriser på alle biler, og herudfra blev prisen til H2 fastsat. Han sendte en faktura pr. fax som et forvarsel om, at der var en bil på vej. Senere blev der eftersendt en original faktura. Det skete altid med almindelig post. De to fakturaer var - bortset fra fax-stemplet - identiske. Nogle af bilerne så han, men de fleste så han ikke. Der var jo tale om nye biler, der kom direkte fra forhandleren. Han har på egen hånd solgt biler til tyske slutbrugere via de tyske forhandlere, som han havde kontakt til. Når han også benyttede sig af aftalen med H1.1, skyldtes det, at der på forhånd var en aftager til de biler, der blev handlet gennem H1.1. Han ved ikke, hvem der modtog bilerne i Tyskland.

Han opfattede H2 og T.1 som samarbejdspartnere. Han kender ikke den nærmere relation imellem dem. Han havde en aftale med T.1 om, at H2 kunne aftage så og så mange biler, og det var derfor ikke relevant for ham at forsøge at sælge direkte til Tyskland.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer dokumenterede en forhandlerprisliste "Den nye Audi A4" (ekstrakten bind 4 side 148).

Hertil forklarede V.21, at denne liste kan ses som et eksempel på de prislister, han tog udgangspunkt i, når han skulle fastsætte sin pris. Hans pris afhang dog - som altid - af kunden og de øvrige konkrete forhold. Ved salg til Tyskland skulle der selvfølgelig tages hensyn til forholdene på det tyske marked.

V.24 vedstod den oplæste forklaring [for byretten]. Han forklarede herefter supplerende, at der i Sverige ikke som i Danmark tildeles den enkelte forhandler en kvote. Derfor er leveringstiden for en bestillingsbil i Sverige ikke længere end 8-10 uger, hvorimod han i Danmark har prøvet at vente i 15 måneder. Han har købt alle de biler, han kunne få, hvis prisen var rigtig. Han havde selv kontakt med vognmænd, der hentede bilerne for ham. Han stolede desuden på, at bilerne blev leveret som aftalt. Hvis ikke det var tilfældet, ville han utvivlsomt få det at vide. Derfor foretog han kun en kontrol, hvis det drejede sig om køb af en stor mængde biler fra en person, han ikke kendte i forvejen.

V.18 vedstod den oplæste forklaring [for byretten]. Han forklarede herefter supplerende, at han er sikker på, at det var i april 2001, at han var nede hos T.2, og at de da talte om, at G5 ...13 havde mistet penge på T.1. Det var almindeligt kendt i branchen.

V.11 vedstod den oplæste forklaring [for byretten]. Han forklarede herefter supplerende, at han på baggrund af de kvartalsregnskaber, som banken modtog, fik den opfattelse, at H2s kerneforretning var tilstrækkeligt solid. Endvidere modtog banken løbende oplysninger fra H2 om de initiativer, der blev taget for at strømline forretningsgangen.

I banken var man ikke klar over og blev heller ikke gjort bekendt med, at den, der udstedte de store chekcs, som i stigende antal blev indsat på H2s konto, endte med at få pengene retur. Han kan ikke svare på, hvorledes han ville have forholdt sig, hvis han havde erfaret dette. Han fandt aldrig anledning til at undersøge forholdet nærmere.

Så vidt han erindrer, var T.1 ikke kunde i 1999. Han husker ikke, om T.1s konkurs fremgik af bankens engagementsoversigt, men han husker at have læst om konkursen i dagspressen. Han har først hørt om H1.1 i 2003. Navnet G2 Handel siger ham ikke noget. Han har kendt NN siden 1989. Han vidste, at NN var ejer af G12 Møbler ApS og havde en søn ved navn T.1. Han har ikke kendskab til, om G12 Møbler udstedte checks til f.eks. G2 Handel på vegne af T.1.

Det var hans opfattelse, at der var en rimeligt omfattende reeksportvirksomhed i Danmark, og han så derfor ikke noget problematisk i H2s virksomhed. Han vidste, at denne virksomhed var fordelagtig på grund af afgiftsforholdene.

Ud over kvartalsregnskaber fik banken også tilsendt årsregnskaber. På denne baggrund var der drøftelser med H2s ledelse, herunder med bestyrelsesformanden. Efter hans opfattelse kan man ikke adskille basisvirksomheden fra nicheforretningen, idet mange initiativer formentlig ikke ville være blevet taget, hvis ikke der var tjent penge hertil gennem nichevirksomheden. Han mener ikke, at han på noget tidspunkt har fået at vide fra direktion eller bestyrelsesformand, at H2 var afhængig af eksportsalget. Banken fik ikke referater fra H2s bestyrelsesmøder. Af regnskaberne kunne omsætningen i henholdsvis kernvevirksomhed og nichevirksomhed aflæses. Han mener ikke, at der var foretaget en omkostningsfordeling, men at banken fik oplyst, at eksportvirksomheden var omkostningskrævende, bl.a. fordi man hele tiden skulle sørge for, at dokumentationen over for ToldSkat var i orden, og at det derfor var nødvendigt med en løbende kontakt med myndighederne. De regnskaber, han så, var med blank revisionspåtegning, hvilket også var en årsag til, at han antog, at forholdene var i orden.

H2 var blandt de 30 største kunder. Det kunne naturligvis ses, at der efterhånden hver dag gik store beløb ind og ud af H2s konto. Han erindrer ikke, om der var nogen rytme i dette, eller om det var et forhold, der blev drøftet blandt bankens personale. Han hæftede sig ikke ved, at store beløb gik over til en anden kunde i banken, H1.1. Havde han gjort det, ville han måske have tænkt over det. Han noterede sig, at der blev udbetalt penge i kontanter - i begyndelsen vel omkring 400.000 kr. - til køb af biler. Han registrerede, at der, efter at Tyskland var overgået fra tyske mark til Euro, efterhånden blev tale om større og større beløb, men det var ikke noget, der bekymrede ham. Han var ikke i tvivl om, at beløbene skulle anvendes til køb af biler. Han erindrer ikke, at der blev udbetalt danske kroner. Han var klar over, at bilerne blev købt i Danmark og Sverige, men han studsede ikke over, at udbetalingerne fandt sted først i D-mark og siden i Euro. Han har heller ikke hørt om, at andre i banken skulle have undret sig over det.

V.11 forklarede videre, at T.1 kom i banken. Han var klar over, at T.1 var knyttet til H1.1, og det var hans opfattelse, at T.1 var den, der "havde kontakterne", og dermed "fandt" bilerne. Der var ikke mange kunder, der hentede valuta i den størrelsesorden, som T.1 gjorde. Isoleret set var kernevirksomheden i H2 ikke god, og det var den stigende fortjeneste i nicheforretningen, der gav basis for kerneforretningen. Nicheforretningen var klart en hurtigere måde at tjene penge på end kerneforretningen, fordi der ikke var så mange omkostninger forbundet hermed, f.eks. til drift af værksted.

H2 kunne vel "tåle" den risiko, der var forbundet ved betalingerne med checks, for 1-2 checks i omløb. Der kunne i princippet være op til 14 checks i omløb på samme tid. Banken tydeliggjorde denne risiko over for H2 i forbindelse med diskussionen om brug af bankoverførsler i stedet for checks. H2 tilkendegav da, at virksomheden ikke anså dette for et problem, idet der var tale om et mangeårigt, tillidsfuldt samarbejde. Han tror ikke, at banken spurgte om, hvem der var den faste checkudsteder, og han mener heller ikke, at det blev oplyst. Det ville vel ikke være unaturligt at spørge om det. Banken gik ud fra, at H2 selv undersøgte de nødvendige forhold. Banken havde naturligvis en interesse i at sikre sig, at der var tilstrækkelig sikkerhed.

Valutaomvekslingerne var en forretning for banken. Under normale vekslingsforhold med en omveksling pr. beløb er kursgevinsten 1½-2 %. Han kender ikke bankens omkostningsstruktur og kan ikke svare på, i hvilken udstrækning det påvirkede bankens indtjening, at der blev foretaget to omvekslinger pr. beløb. Han vil dog tro, at den reelle samlede fortjeneste på omvekslinger var mellem 1½ og 2 %.

V.14 vedstod den oplæste forklaring [for byretten] og forklarede supplerende, at det var V.11, der stod for den daglige kontakt med H2. Han har hilst på T.2 et par gange i banken, ligesom han en enkelt gang har besøgt H2. Med større erhvervskunder aftaler man typisk indholdet af et engagement for et år ad gangen. I forbindelse med årsregnskabet tager man en drøftelse om fornyelse af engagementet. På skærmbilledet kan han se, at der er indsat f.eks. en udenlandsk check, men han kan ikke se nærmere om, hvor checken kommer fra. Hvis han havde været klar over, at pengene endte hos den, der havde udstedt checkene, ville han have taget det op med F1 Banks juridiske afdeling og med de andre ansatte i banken for at drøfte, hvorledes man skulle forholde sig til det. Han husker ikke, om der i forbindelse med standsningen af de tre checks blev foretaget en tilbageførsel fra H2s konto. Han ved ikke, hvorfor bankens juridiske afdeling besluttede kun at føre sag i Tyskland vedrørende en af checkene.

Efter T.1s konkurs ville han selvfølgelig have sagt nej til at give denne et checkhæfte eller til at oprette en erhvervskonto. SS havde en konto, der efterhånden udviklede sig til en erhvervskonto. T.1 har i nogle tilfælde lånt penge af G12 Møbler til at købe en bil for. Vidnet har ikke undersøgt, om der er udstedt checks til G2 Handel.

I anliggender vedrørende H2 skulle V.11 i nogle tilfælde referere tilbage til ham, men det var kun, hvis der var særlig anledning hertil. Som regel skulle V.11 indstille direkte til områdecentret. Den sædvanlige procedure, når banken modtager et regnskab, er, at der udvælges nogle hovedtal, som sendes videre i systemet, f.eks. til områdecenter, Finanstilsyn, revisor. Tallene viser ikke umiddelbart økonomien i de enkelte afdelinger i en virksomhed. Han vidste dog fra V.11, at H2 var opdelt i en basisforretning og en nicheforretning, og V.11 havde orienteret ham om, at H2 havde en god forretning med et godt nichesalg. De opfattede nicheforretningen som det sted, der blev tjent penge til investering i basisforretningen. Det er hans klare opfattelse, at basisforretningen ikke var underskudsgivende, selv om man godt kan få det til at se sådan ud.

Han husker ikke indholdet af de referater, V.11 formentlig har givet ham fra møder med selskabsledelsen i H2.

Til bemærkningerne i referat af generalforsamlingen den 18. december 2002 (ekstrakten bind 2 side 210) om betydningen af nichevirksomheden og oplysningerne om tal for virksomheden forklarede V.14, at han ikke husker, om han har fået disse oplysninger. I øvrigt brugte H2 såvel F1 Bank som F3 Bank. Ved udvidelser spurgte H2 ofte om den ene halvdel af det ønskede hos F1 Bank og om den anden halvdel hos den anden bank. Han mener, at der hen over vinteren 2002-2003 var en trækningsret på 2 mio. kr., og at denne trækningsret blev forlænget, fordi ToldSkat tilbageholdt nogle momsbeløb.

Han husker ikke, hvornår han blev bekendt med, at T.1 var involveret i reeksport af biler. Han har formentlig gennem det daglige samarbejde med V.11 fået kendskab til samarbejdet mellem H2 og H1.1 ved T.1.

F1 Bank i ...3 blev ikke kontaktet af afdelingen i ...1 om indsætninger af store beløb. Han hæftede sig hverken ved, om der var en stigning i antallet af checks, eller ved, om beløbet var stigende. Bevægelserne fra H2s konto til H1.1s konto fandt sted dels i form af bankoverførsler, dels i form af checks. Han kan ikke forklare, hvilke tanker han eventuelt gjorde sig i den havde fået betalingen af T.2, hvorpå V.3 afregnede med tiltalte ved postering på G2 Handels mellemregningskonto med tiltalte. Han har fået ca. en mio. kr. og nogle småbeløb udbetalt kontant af T.2. Han har aldrig talt med F1 Bank om indkøb af biler i Sverige. Han har i det hele taget ikke talt med ledelsen i F1 Banks ...3-afdeling bortset fra et enkelt tilfælde. Han har adskillige gange hentet penge i F1 Bank til T.2, hævet på H1.1s konto og hidrørende fra indbetalinger fra H2. Beløbene var på 100.000 - 200.000 kr. pr. gang. Det skete nogenlunde en gang hver halve eller hele måned. Han ved ikke, om beløbene gik ind i H2s kasse. Han ved heller ikke, om V.3 var ledsaget af en rockerlignende person, da V.3 hentede sin bil i H2. Han kendte MGs eksistens gennem KJ og BP og vidste, at MG var en velhavende udlandsdansker, men han har først under denne sags gang truffet MG. I sidste halvdel af 2002 fik V.3 afslag på et banklån i sin bank i ...4, Tyskland. Da V.3 nævnte dette, henviste tiltalte ham til KJ, og på denne måde skaffede V.3 sig et lån. Efter at ToldSkat havde været på kontrolbesøg hos H2, udsattes sagen på, at ToldSkat fik oplysninger på elektronisk medium. T.2 gav udtryk for, at de derfor kunne fortsætte forretningerne. I august 2002 meddelte ToldSkat ham, at der ville blive kontrolbesøg hos ham. Dette meddelte han T.2 med den bemærkning, at han i hvert fald ikke ville vise ToldSkat kontoudtogene fra F1 Bank, og at han ikke ville have, at håndværkerne, der ellers arbejdede i huset, var til stede. Til dette sagde T.2 noget i retning af "nå". Det skete intet i forbindelse med kontrolbesøget, og ToldSkat kørte igen efter en time. T.2 interesserede sig ikke for, hvilke biler der skulle købes. Han spurgte i T.2s fravær V.12 til saldoen på hans og V.3s mellemregningskonti, men hun svarede, at hun ikke måtte give ham disse oplysninger. Han var blevet økonomisk afhængig af forretningerne med T.2 og fik dem derfor ikke afbrudt, medens tid var.

Der henvistes til tiltaltes forklaring for byretten, ekstraktens bind 1, side 49, næstsidste afsnit, samt til skrivelse af 24. juli 2006 fra SKAT til Statsadvokaturen for Særlig økonomisk kriminalitet vedrørende G12 Møbler ApS, ekstraktens bind 11, side 4 f.

Tiltalte forklarede, at det kan passe, at de i ekstraktens bind 11, side 5, nævnte beløb på 64,2 mio kr. og 63,8 mio kr. er indbetalt, henholdsvis udbetalt. Beløbene vedrører hans, hans hustrus og H1.1s økonomiske forhold. Han gav besked om udbetalingerne til sin fader, af hvem han også lånte penge. Ved udbetalinger på over 500 kr. skulle der til G12s bogholderi udfærdiges bilag.

Der henvistes til ekstraktens bind 11, side 14 og 37, indbetalinger fra andre forhandlere, posteringerne den 15. april 2003 vedrørende 425.000 kr.

Tiltalte forklarede, at hans fader gennem V.3 købte en lastbil for 425.000 kr. for at videresælge den til vognmandsfirmaet G45. Han havde ikke noget med dette at gøre; men han husker, at det var en dårlig forretning. Han bor i Spanien og lever der af handel med biler.

Der dokumenteredes fra forhandlerkontrakt vedrørende VW personbiler, pkt. 3.6, 3.8 og 11.2, ekstraktens bind 11, side 76-77 og 80-81.

T.2 ... forklarede i tilknytning til den nævnte forhandlerkontrakt og til sin forklaring for landsretten den 30. august 2006, retsbogstilførslen for den pågældende dag, side 2, 10-12 linier fra neden, at teksten er fra VW's nye standardforhandlerkontrakt. Den ville være til hinder for salg af nye biler til G2 Handel, men ikke for eksport af brugte biler. Det var ikke på grund af standardkontrakten, at han ikke brugte stelnummerrubrikken, men det var for at undgå, at G5 eventuelt skulle kunne følge videresalget af banebiler. Hertil kom, at VW ikke gerne så, at der fandt reeksport sted. Når en bil er registreret solgt til en slutbruger, er den ude af systemet. G5 havde ret til at komme til stede og efterse bilag som nævnt i kontraktens pkt. 11.2. Havde G5 besøgt H2 og blevet bekendt med reeksporten, ville han være blevet afkrævet en forklaring, men det ville ikke blive anset for misbrug, da det var brugte biler, der var reeksporteret. Han blev også efter den 21. maj 2003 bakket op af G5. Nye Banebiler blev meget ofte solgt fra et køreteknisk anlæg uden at have været brugt der.

Der henvistes til tiltaltes forklaring for byretten, ekstraktens bind 1, fra side 255, sidste afsnit til og med 1. afsnit side 256 samt til V.19s og V.20s forklaringer for byretten, ekstraktens bind 1, side 168-171. Tiltalte T.2 forklarede, at det var efter drøftelse med V.20, at han gik bort fra at bruge stelnummerrubrikken, således at man undgik, at importøren blev opmærksom på, at banebilerne blev eksporteret. Man kan ikke i systemet bogføre salg af en bil, før den er indkøbt. Da man i efteråret 2000 gik over til, at H1.1 fakturerede til H2, skyldtes det, at tiltalte T.1 havde kontakter med sælgere af banebiler og valutabiler. T.1 foreslog ham, at deres samarbejde blev ordnet som forklaret af tiltalte.

Der henvistes til notat af 9. maj 2003 fra ToldSkat, ekstraktens bind 5, fra side 427, de 2 sidste afsnit, indtil og med 1. afsnit på side 428 og 3. afsnit fra neden på denne side, samt til lister over leveringer til G2 Handel fra H2 i februar og marts 2003, ekstraktens bind 5, side 27-29, samt blanket til fragtbrev, side 30.

Tiltalte forklarede, at listerne er udfærdiget efter rådgivning fra ToldSkat og hans revisor. Fragtbrevsblanketten er fremsendt til ToldSkat med henblik på godkendelse, men H2 nåede ikke at få svar. Han var i tvivl om, hvilken dokumentation, ToldSkat ønskede. Listerne skulle virke som dokumentation for, at de tilbageholdte momsgodtgørelser kunne frigives. De havde løbende kontakt med ToldSkat for at opfylde de krav, der skulle opfyldes. Han opfattede det således, at det skulle oplyses, hvordan bilerne blev transporteret til Tyskland. Det er i marts-listen oplyst, at bilerne er leveret fra H2 i overensstemmelse med, at de var faktureret herfra. Samarbejdet med T.1 kunne også være ordnet som tidligere med T.1 som en slags agent for H2, men T.1 foreslog, at mellemværendet blev ordnet som samhandel mellem to uafhængige virksomheder. Dette fandt han naturligt, og han så ingen særlig risiko forbundet hermed. Han har aldrig haft behov for at anvende G5-systemet til at indhente oplysninger om de folkevogne, de handlede med, og han mente ikke, at han gennem systemet kunne få oplysninger om Audi-vogne.

T.2 forklarede på spørgsmål fra advokat Hans Henrik Wurlitzer supplerende, at han, hvis han tastede en bil ind i G5's system med stelnummeret angivet i den rigtige rubrik, alene ville få oplyst bilmodellen, bilens farve og bilens første indregistreringsdato. Reeksport var ikke velset, fordi bilerne på grund af den høje danske registreringsafgift blev importeret til en særligt lav pris.

F1 Bank har aldrig stillet krav om, at der skulle foreligge fakturaer for de enkelte transaktioner, og han har aldrig over for T.1 givet udtryk for, at det var tilfældet. Banken har aldrig bedt om at se fakturaer.

Han deltog i det første møde hos ToldSkat. Han mener, at det var i januar 2003. Han var ikke involveret i det efterfølgende forløb, og han er ikke klar over, om det var V.12 eller V.25, der stod for overførsel af regnskabsoplysninger m.v. til en cd-rom, hvor lang tid det tog osv. Han blev først involveret i sagen igen, da han under et møde i Island blev ringet op fra H2, hvor en person fra skattevæsnet var mødt op hos V.12 og havde bedt om at få udleveret fragtbreve. Det siger ham ikke noget, at han skulle have nævnt over for T.1, at der var en cd-rom på vej, men han kan dog ikke udelukke, at det er tilfældet.

Han husker ikke at have haft nogen samtale med T.1 om, at den VW, som T.1 hentede til ham i Tyskland, på grund af pengeproblemer skulle modregnes på G2 Handels konto i H2, og at en faktura derfor ikke var så nødvendig. Han vil dog ikke benægte, at ToldSkats tilbageholdelse af moms påvirkede H2s likviditet i negativ retning.

T.2 forklarede videre, at han kender JN, der er falckredder og løbende er kommet i H2. Ved de lejligheder har de talt om løst og fast. På et tidspunkt efter T.1s konkurs dukkede JN op i H2 med nogle bilnøgler og bad om hjælp til at finde ud af, hvilke biler nøglerne knyttede sig til. Det kunne man ikke hjælpe med, og JN spurgte ikke ved den lejlighed til T.1s økonomi.

Han har aldrig modtaget kontanter fra T.1 i det omfang, som T.1 hævder, og aldrig i en kuvert. Han kender ikke noget til den hændelse, som T.1 har forklaret om, hvor T.1 hævder at have kastet en åben kuvert hen til ham - T.2 - hvorved der skulle være faldet penge ud, som han samlede op og gik med.

Han kan ikke mindes, at T.1 skulle have fortalt ham, at han ved ToldSkats momskontrol hos H1.1 i august 2002 ville nægte at udlevere kontoudtog.

Vedrørende sin forklaring gengivet i landsrettens retsbog af 30. august 2006 side 5, sidste afsnit, om, at der til bestyrelsesmøderne forelå bankoversigter, forklarede T.2 supplerende, at det drejer sig de oversigter, som V.12 opstillede med angivelse af størrelsen af trækningsretten i banken og oplistning af de største udestående fordringer. Til sin forklaring i samme retsbog side 6 om overgang til "normal bogføring på edb" fra februar 2002 forklarede han, at man før den tid ikke havde et fuldt edb system med netværk i H2. Hans adgang til systemet var begrænset, og han havde i øvrigt heller ikke den nødvendige viden til at bruge det. Den almindelige bogføring skete selvfølgelig elektronisk.

Forevist et regneark med overskriften "H1.1 11. dec. 1999 til 23. maj 2003" (ekstrakten bind 7 side 47) forklarede T.2, at der er tale om en opgørelse af H1.1s mellemregningskonto, der viser, hvad der er købt og solgt af biler. Han mener, at bilaget er udfærdiget af V.25, efter at denne var blevet afhørt af politiet. Kolonnen "Total" viser totalen måned for måned, og han vil tro, at de beløb, der er sat i parentes, er minusbeløb, medens de øvrige beløb er plusbeløb. Da arket kun vedrører H1.1s mellemregningskonto, giver det ikke noget samlet billede over udeståender set i forhold til den gældende kreditramme.

Foreholdt T.1s forklaring i retsmødet den 17. august 2006 om, at tiltalte i en samtale i marts 2003 skulle have sagt til T.1, at der skulle flere penge ind, og at G2 Handel derfor kom til at betale flere penge ind, end firmaet fik ud (landsrettens retsbog af 27. august 2006 side 3, næstsidste afsnit), forklarede T.2, at en sådan samtale aldrig har fundet sted. Han kan dog ikke udelukke, at han på et tidspunkt har nævnt over for T.1, at H2 ikke længere havde den samme kreditadgang hos banken, og at eksportsalget derfor måtte begrænses. Til T.1s forklaring gengivet i samme retsbog side 4, 2. afsnit, om afslag på penge til at betale moms med, forklarede T.2, at T.1 en enkelt gang har bedt om et forskud på provision for at kunne betale moms, og det forskud fik han.

Til T.1s forklaring samme retsbog side 5, 2. afsnit forklarede T.2, at han ikke som påstået af T.1 blev ringet op af direktøren for G5 ...13 og advaret mod T.1, og at han heller ikke har set en meddelelse af dette indhold. Deres samarbejde efter T.1s konkurs startede med, at T.1 fik udleveret nogle slutbrugerbiler på kredit. Da G6 Autombiler kom ind i billedet, var det H2, der fik fakturaer på bilerne. Han erindrer ikke, at han, som forklaret af T.1 i samme retsbog side 6, 1. nye afsnit, i en samtale med T.1 skulle have sagt, at han ikke kunne blive ved med at låne penge ud til T.1.

Til T.1s forklaring samme retsbog side 10, sidste afsnit, om salg af biler til Afghanistan forklarede T.2, at H2 har solgt biler til firmaet G50, der sælger biler til hjælpeorganisationer. Han mener, at det drejede sig om 15-18 biler, der skulle sendes til udlandet som nødhjælp. G50 ville gerne have bilerne faktureret til de pågældende hjælpeorganisationer, men da bilerne skulle uden for Europa, kunne det ifølge forhandlerkontrakten ikke lade sig gøre. Derfor blev bilerne faktureret til G50 med moms, der, da der var tale om indgående moms for H2, blev indbetalt til ToldSkat.

Der var i H2 meget fokus på nicheindtjeningen og dens betydning for H2, og en række af de foranstaltninger, der var sat i værk i kraft af denne indtjening, kunne skæres bort, såfremt nichesalget forsvandt. F.eks. blev der oprettet et satelitværksted i ...1 og et i ...6. Værkstederne holdt til i lejede lokaler og kunne let lukkes ned, hvis omkostningerne skulle reduceres. Der var tre personer ansat, og han vil tro, at man i omkostninger kunne spare ½-1 mio. kr. årligt ved en lukning. Desuden ejede H2 en gammel landbrugsejendom i ...5, der blev anvendt til værksted. De havde længe overvejet, om man skulle modernisere dette værksted, så det kunne opnå en VW-godkendelse. Desuden så det ud til, at man kunne få en aftale med flyvestationen om reparation af biler for den internationale brigade, og på den baggrund blev moderniseringen gennemført. Der var 5-6 ansatte. Ved lukning af dette værksted og salg af bygningerne ville der formentlig i årlige omkostninger inklusiv afskrivninger, lønninger m.v. kunne spares 2-3 mio. kr.

Forevist faktura af 25. marts 2003 udstedt af G6 Automobiler til H2 (ekstrakten bind 10 side 1) forklarede T.2, at der ikke er tale om en G5 faktura. Den vil derfor ikke være registreret i G5 systemet, og bilen kan derfor heller ikke findes i systemet. Det var den type faktura, han fik fra G6 Automobiler, og han gik ud fra, at den type faktura blev benyttet, fordi bilerne kun kortvarigt blev brugt som banebiler og derefter blev reeksporteret.

Til V.7s forklaring i landsrettens retsbog af 14. september 2006 side 10 om V.3s og hans følgesvends afhentning af V.3s bil i H2 forklarede T.2, at V.3 kom ind på kontoret sammen med en person, der, så vidt han husker, præsenterede sig som KJ. De oplyste, at de kom fra T.1, og at de dels ønskede en VW Passat udleveret til V.3, dels ønskede et fjernsyn, et digitalkamera og en projektor udleveret til T.1. Han ringede til kammeradvokaten og spurgte om, hvad han skulle gøre. Han fik den besked, at VW Passaten måtte udleveres til V.3, hvorimod de andre ting ikke måtte udleveres, da de var inddraget under T.1s konkurs. Den besked gav han videre til V.3 og KJ. De to talte lidt sammen og kørte herefter fra stedet.

F1 Bank har aldrig nævnt over for ham, at der blev foretaget udbetalinger til T.1. Han gik ud fra, at beløb, der gik ind på H1.1s konto, blev brugt til betaling af de biler, som H2 senere fakturerede til f.eks. G2 Handel.

Spurgt af advokat Nis Møller forklarede T.2, at han havde fået kamera, tv og projektor fra T.1, og at kammeradvokaten på et tidspunkt bad H2 om at lave en liste over de effekter tilhørende T.1, som H2 havde stående. Han mener, at effekterne senere er blevet solgt af konkursboet.

Vedrørende H2s muligheder for at gennemføre besparelser, hvis nichesalget forsvandt, forklarede T.2, at mulighederne blev drøftet mellem ham og V.25, og at de altid ved iværksættelse af nye initiativer havde det med i deres overvejelser, at nichesalget kunne forsvinde. Det blev nok ikke drøftet direkte i bestyrelsen, men efter hans opfattelse kan det udledes af referaterne fra bestyrelsesmøderne, at de forskellige foranstaltninger, der blev sat i gang, kun kunne lade sig gøre på grund af nichesalget. Der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig handlingsplan for den situation, at nichesalget faldt bort.

T.1 ... forklarede supplerende om sine personlige forhold, at dommen af 18. juni 2001 vedrører handel med nogle slutbrugerbiler. Han forklarede videre, at han er 39 år gammel. Han har været gift i over 12 år og har sammen med sin ægtefælle to sønner på henholdsvis 12 og 10 år. Hans ægtefælle har yderligere et barn. Den ene af sønnerne er autist, og hans ægtefælle går derfor hjemme for at kunne tage sig af drengen. De flyttede til Spanien, fordi journalisterne blev ved med at ringe, og fordi folk i det hele taget blev ved med at tale om denne sag. Det blev for belastende for hele familien og navnlig for hans ægtefælle og for den anden af sønnerne. I Spanien bor de til leje, og de har ingen brugbare aflastningsmuligheder for deres autistiske søn. Tiltalte lever i dag af at sælge biler til Tyskland. Han er også begyndt at købe brugte biler i Tyskland til salg i Spanien.

T.2 ... forklarede supplerende om sine personlige forhold, at han er 45 år. Han tiltrådte den 1. oktober 2004 en stilling hos automobilfirmaet G49, der forhandler Mercedes biler. Her har han bl.a. ansvaret for brugtvognsafdelingen. Det ældste af hans to børn er netop flyttet hjemmefra.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført, og som er bestyrket ved bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig de supplerende regnskabsmæssige undersøgelser, er det også for landsretten bevist, at det i anklageskriftet beskrevne gerningsindhold objektivt er realiseret. De mindre beløbsmæssige afvigelser, der er mellem PricewaterhouseCoopers' analyser i rapporterne fra henholdsvis 2005 og 2006 er af uvæsentlig betydning for bedømmelsen af skyldforholdene. Det lægges under hensyn til afvigelserne dog til grund, at den til H2 udbetalte momsrefusion har udgjort 59.017.449 kr. af det samlede beløb på 73.878.000 kr., som er omfattet af tiltalen, medens resten, 14.860.551 kr., er det beløb, som efter det nu oplyste blev tilbageholdt af ToldSkat.

Med hensyn til spørgsmålet, om der er bevis for, at tiltalte T.2 havde forsæt til at besvige statskassen som beskrevet i tiltalen, bemærkes først, at T.2 gennem mange års erfaring i branchen havde indsigt i handel med biler, herunder den udbredte reeksport af biler her fra landet og den i nogle tilfælde anvendte praksis, hvorefter eksportører som pro forma mellemmænd for udenlandske købere, navnlig såkaldte slutbrugere, med henblik på videresalg til udlandet, indkøbte biler hos danske forhandlere uden moms, idet disse efter gældende regler afløftede momsen i deres mellemværende med ToldSkat.

Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at samarbejdet mellem de tiltalte indtil juli 2000 omfattede det forhold, at H1.1 ved T.1 som en slags agent for H2 og med kredit fra dette indkøbte slutbrugerbiler på den foran nævnte måde for at videresælge dem til blandt andre G2 Handel og V.1, således at H1.1 efter at have modtaget betaling udlignede sin kredit og afregnede med H2.

Det er uomtvistet, at de tiltalte på et tidspunkt i sommeren 2000 aftalte, at denne fremgangsmåde skulle afløses af, at H1.1 skulle fakturere biler til H2 inklusive moms, og at H1.1 skulle have en provision på 50 %, senere 60 % af den aftalte pris ved H2s viderefakturering til tyske købere, navnlig G2 Handel og V.1. Som også anført af byretten må det i denne forbindelse bemærkes, at der i det efterfølgende forløb, hvor de tiltalte med hensyn til de af tiltalen omfattede 1907 tilfælde fakturerede i overensstemmelse med den indgåede aftale, sideløbende i 595 tilfælde af H1.1 blev formidlet køb af biler for H2 hos danske leverandører, for hvilke handler disse leverandører fakturerede direkte til H2 inklusive moms, ligesom H2 fra sin egen beholdning i 122 tilfælde solgte biler til H1.1.

Om baggrunden for deres aftale i sommeren 2000 har de tiltalte afgivet modstridende forklaringer. T.1 har forklaret, at T.2 forlangte fakturaer fra ham for at have dokumentation for udbetalingen af H2s forskud til H1.1. T.2 har derimod forklaret, at aftalen blev foreslået af T.1, men at han fandt dette naturligt, da der var tale om samhandel mellem selvstændige parter, selv om de godt kunne have fortsat deres samhandel som hidtil med T.1 som en slags agent for H2.

Medens de tiltaltes hidtidige måde at handle med slutbrugerbiler på var enkel og forståelig efter det oplyste om de tiltaltes forhold og praksis i branchen, er der ikke givet en under normale forretningsmæssige forhold rimelig begrundelse for indskydelsen af H1.1 som et fakturerende og for H2 derfor i princippet fordyrende mellemled samtidig med, at der skulle tilkomme H1.1 en betydelig provision i forbindelse med H2s videresalg af bilerne. Det er derimod åbenbart, at aftalen ville være formålstjenlig og nødvendig, såfremt meningen med ændringen var, at H2 skulle have mulighed for uberettiget at oppebære momsrefusion, f.eks. som sket.

Med hensyn til det oplyste om forretningsgangen i H2 vedrørende de 1907 tilfælde af fiktive indkøb og eksport af biler bemærkes, at fakturaerne fra H1.1 i vidt omfang lød på samme priser uanset forskelle i de i fakturaerne nævnte bilers egenskaber og udstyr. Fakturaerne vedrørende videresalg til de angivne købere blev ikke sendt pr. post eller afleveret sammen med bilerne, men blev lagt i en synlig kasse på T.2s kontor, som en gang imellem blev tømt af T.1. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at ingen af dem er modtaget af G2 Handel eller V.1. Alle ekspeditioner blev udført og al bogføring forestået af T.2 og holdt adskilt fra H2s øvrige forretninger. T.2 foretog ikke selv nogen fysisk kontrol med bilernes tilstedeværelse eller modtagelsen hos de tyske kunder eller lod medarbejdere gøre dette. T.2 har forklaret, at han stolede på T.1, og at han derfor ikke udøvede sådan kontrol. Specielt har han forklaret, at han undlod at bruge IT-systemets muligheder for kontrol ved hjælp af stelnumre for at forhindre, at importøren. skulle blive opmærksom på den stedfindende reeksport af nye biler. Endvidere har T.2 forklaret, at han måtte gå ud fra, at alt var i orden, da H2 løbende modtog betaling for bilerne.

T.2s handlemåde på de nævnte punkter stemmer ikke godt med normal fremgangsmåde med hensyn til udsendelse af fakturaer og udøvelse af kontrol. Der har ikke kunnet foreligge reklamationer over for H2 i anledning af de mange ekspederede handler, og dette fravær må under normale omstændigheder være usædvanligt. Derimod er handlemønsteret vel foreneligt med, at handlerne var fiktive, og at dette måtte søges skjult indadtil såvel som udadtil.

Det har også under anken kunnet lægges til grund, at betalingsforløbet fra henholdsvis G2 Handel og V.1 til H2 og fra H2 til H1.1 har været som anført i byrettens præmisser under punkt 5 og 6, dog med de beløbsmæssige ændringer, som følger af PricewaterhouseCoopers' supplerende rapport af 10. august 2006. Disse ændringer er uden betydning for skyldspørgsmålet. Det må endvidere efter det oplyste fra G2 Handels bogholderi, som efter V.32s forklaring må anses for pålideligt, lægges til grund, at der af H2 er trukket blankochecks på G2 Handels konto for et beløb svarende til ca. 571 mio. kr., og at der af H1.1 på samme konto er indbetalt kontant et beløb svarende til ca. 490 mio. kr., således at forskellen dækker betalingen ifølge regnskabet på ca. 81 mio. kr. for 709 biler, som firmaet har købt af H1.1. For H2s vedkommende har der herved været etableret en pengestrøm, som ikke har rummet nogen betaling fra H2 til H1.1 for køb af biler inklusive moms, idet G2 Handel løbende fik de beløb, der var påført firmaets blankochecks retur alene med den nævnte reduktion for køb af biler uden moms hos H1.1. Som anført af byretten var der ikke sammenhæng mellem beløbene ifølge de udstedte blankochecks og de af H2 til G2 Handel stilede fakturaer. T.2 har herom forklaret, at forskellen var udtryk for, at T.1 lånte penge af H2 til indkøb af større mængder biler. I H2s bogholderi forekommer imidlertid ikke poster svarende hertil med betegnelsen lån til H1.1. T.2 har forklaret, at han løbende opgjorde lånenes størrelse som forskellen mellem beløbene for udfakturerede biler og udstedte blankochecks. Pengestrømmen har, som det fremgår af de foreliggende analyser, været egnet til i H2s regnskab at dokumentere, at der har været betalinger svarende til udfaktureringerne til G2 Handel, herunder således, at de modtagne momsrefusioner har kunnet godskrives H2. Der er i H2s bogholderi foretaget modregning ved modposteringer mellem mellemregningskontiene for G2 Handel og H1.1 over for henholdsvis den gæld, som H2 i kraft af betalingsomløbet regnskabsmæssigt pådrog sig over for G2 Handel, og det tilgodehavende, der på samme måde opstod hos H1.1. T.2 har som forklaring herpå henvist til det nævnte lånearrangement med H1.1 og til, at han antog, at T.1 over for H2 repræsenterede G2 Handel. Dette har han imidlertid efter sin egen forklaring aldrig søgt bekræftet hos V.3, men er gået ud fra, at denne er blevet bekendt hermed og har accepteret det på grundlag af tilsendte kontoudtog fra H2. V.12 har dog forklaret, at hun efter T.2s instruks sorterede kontoudtog til G2 Handel fra og lagde dem til T.2, og V.3 har benægtet at have modtaget sådanne.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som er anført af byrettens mindretal, finder landsretten, at det samlede objektive forløb har haft en sådan indre sammenhæng og systematik, som har forudsat H2s deltagelse, at T.2s forklaring om, at han for sit vedkommende har opfattet de stedfundne faktureringer og bogholderi- og regnskabsmæssige dispositioner som reelle, og at han i den forbindelse er blevet bedraget af T.1, må tilsidesættes. Det må derimod anses for bevist, at T.2 har vidst, at hans handlemåde ville medføre tab for statskassen eller risiko herfor som anført i tiltalen. T.2 er derfor skyldig efter tiltalen som berigtiget for landsretten, dog at statskassens tab alene udgør 59.017.449 kr. af det samlede beløb på 73.878.000 kr.

Efter byrettens dom er tiltalte T.1 skyldig i tiltalen, men herefter som denne er berigtiget for landsretten og med samme begrænsning med hensyn til statskassens tab som nævnt for T.2s vedkommende, jf. retsplejelovens § 965, stk. 1, jf. § 959, stk. 2.

Forhold 2

Af de grunde, som er anført af byrettens mindretal, finder landsretten også efter bevisførelsen under anken, at T.2 er skyldig i tiltalen som berigtiget for landsretten.

Forhold 3

T.2 udstedte en check på 125.000 kr. trukket på H2s konto og indsatte den derefter på sin private konto -som anført i tiltalen. Det er ikke, heller ikke ved T.2s forklaring om et aftalt lån fra T.1, som har bestridt, at en sådan aftale forelå, påvist noget grundlag for, at T.2 skulle have beløbet til gode hos H2. Der kan herved ikke tillægges den i forhold til G1 rent interne kontering i H2 i forbindelse med checkens udstedelse og den dobbelte viderefakturering af bilen nogen betydning. T.2 er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 4

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at hændelsesforløbet har været som anført i dommen. Det er hermed og i forbindelse med det, som er anført under forhold 1, bevist, at de tiltalte for deres vedkommende har realiseret gerningsindholdet som beskrevet i tiltalen, således at der alene henstår det spørgsmål, om de tiltalte skal frifindes på grund af F1 Banks forhold. Uanset de hyppige hævninger i bankens afdeling i ...3 og at personalet der ikke fandt anledning til at interessere sig særligt herfor, finder landsretten ikke, at det kan antages, at F1 Bank har været klar over, at der ved checkenes indlevering i bankens afdeling i ...1 ikke i øjeblikket var dækning for beløbene på G2 Handels konto i F2 Bank, Tyskland. De tiltalte er herefter skyldige efter tiltalen.

Fastsættelse af straf m.v.

Straffen for T.1 fastsættes tillige efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279.

Straffen for T.2 fastsættes efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 1, og straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, samt § 50, stk. 2.

Samtlige voterende har ved straffenes fastsættelse lagt vægt på, at der i forhold 1 og 4 har været tale om systematiske og længerevarende besvigelser for betydelige beløb udøvet af branchekyndige forretningsmænd. For så vidt angår forhold 4, er det dog samtidig taget i betragtning, at bankens afdeling i ...3 ikke udviste større opmærksomhed i anledning af de hyppige hævninger af større kontantbeløb i DEM og EUR.

3 voterende stemmer for at fastsætte straffene for begge tiltalte til fængsel i 3 år og 6 måneder, medens de øvrige voterende stemmer for at fastsætte straffene til fængsel i 4 år.

Efter voteringens udfald fastsættes straffene for begge tiltalte til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Der er enighed om tillige at idømme hver af de tiltalte en tillægsbøde på 59 mio. kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Af de grunde, som byretten har anført, stadfæstes dommens bestemmelse om rettighedsfrakendelse for tiltalte T.1.

For så vidt angår tiltalte T.2, tages anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, til følge som nedenfor bestemt. Landsretten har lagt vægt på, at forholdenes alvorlige karakter begrunder en nærliggende fare for misbrug af den af frakendelsen omfattede virksomhed.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages efter sagens udfald SKATs påstande over for begge tiltalte til følge som nedenfor bestemt. Det samme gælder de af F1 Bank nedlagte erstatningspåstande.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Det bemærkes, at statskassen under hensyn til sagens forløb skal betale 10.000 kr. af salæret til tiltalte T.2s beskikkede forsvarer. Efter en samlet vurdering stadfæstes byrettens omkostningsafgørelse vedrørende tiltalte T.1, dog således at hans andel af revisorudgifterne fastsættes til 500.000 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Den indankede dom ændres således, at straffen for tiltalte T.1 nedsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, og tillægsbøden nedsættes til 59 mio. kr.

Tiltalte T.2 skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder og betale en tillægsbøde på 59 mio. kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøderne er fængsel i 6 måneder.

Tiltalte T.2 frakendes for en periode på 5 år fra denne landsretsdom retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond. Han frakendes endvidere retten til inden for samme tidsrum erhvervsmæssigt at beskæftige sig med salg af motorkøretøjer.

De tiltalte skal solidarisk til Skattecenter ...1 betale 59.017.449 kr. og på samme måde til F1 Bank 9.231.375 kr. Tiltalte T.2 skal desuden til Skattecenter ...1 betale 184.347 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende tiltalte T.1.

Tiltalte T.2 skal betale sagens omkostninger for begge retter, dog alene halvdelen af statskassens revisorudgifter, solidarisk med tiltalte T.1 for så vidt angår de revisorudgifter, denne tiltalte er pålagt, og således at statskassen skal betale 10.000 kr. af salæret for landsretten til den for tiltalte T.2 beskikkede forsvarer.

De idømte erstatninger og sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.