Dato for udgivelse
10 jul 2008 08:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 jun 2008 15:10
SKM-nummer
SKM2008.610.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 99-893/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Skønsmæssig, tilsidesat, regnskabsgrundlag, familielån, kasseregnskab, lageroptælling, mindstekravsbekendtgørelsen, privatforbrug, lånedokument, udokumenteret
Resumé

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at skatteyderen havde modtaget pengelån fra familie i Vietnam. Skatteyderen fremlagde vedrørende et lån på USD 50.000,- blandt andet to lånedokumenter underskrevet af de angivne långivere og vitterlighedsvidner, ligesom den senere omveksling af beløbet til danske kroner hos fire af skatteyderens bekendte i Danmark blev understøttet ved erklæringer og forklaringer for retten. Der var imidlertid ikke fremlagt nogen skriftlig dokumentation for lånets udbetaling til skatteyderen eller et af skatteyderen underskrevet gældsbrev, og hverken skatteyderens besiddelse af et større beløb i USD i det relevante indkomstår eller hans senere overførsel af et tilsvarende beløb til den angivne långiver fandtes i lyset heraf at dokumentere lånets udbetaling.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 3, stk. 4 
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 E.B.1.4

Parter

A
Advokat Michael Juul Eriksen

mod

Skatteministeriet
Kammeradvokaten v/advokat Thomas Thorup Larsen

Afsagt af byretsdommer

Anne Rode

Under denne sag, der er anlagt den 6. juli 2007, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2000 nedsættes med 293.116 kr, samt om, at hans indkomstansættelse for 2001 nedsættes med 104.308 kr. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om hjemvisning til skattemyndighederne til realitetsbehandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Den 3. april 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 293.116 kr.

Landsskatteretten stadfæster myndighedernes afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 104.308 kr.

Landsskatteretten stadfæster myndighedernes afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt forhandling med klageren repræsentant, som tillige har haft mulighed for at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har fra december 1998 drevet restauranten H1 i ...1. Indtil den 31. august 2000 drev klageren en tilsvarende restaurant i ...2, som var igangværende på 3. år, da han startede i ...1.

Klageren har endvidere drevet virksomheden H2 i indkomståret 2001.

Virksomhederne har givet følgende resultater

Indkomståret 1999

Underskud efter renter

9.688 kr.

Indkomståret 2000

Underskud efter renter

407.853 kr.

Indkomståret 2001

Underskud efter renter

145.223 kr.

Klageren har i 2000 og 2001 oppebåret lønindtægt på cirka 50.000 kr. og 290.000 kr.

Klageren har i 2000 og 2001 haft bopæl i ...1 med en samlever, BA, med hvem han har 2 børn, født i 1995 og 1999. Samleveren har i de påklagede indkomstår oppebåret lønindkomst fra restauranten, sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Restauranten er ophørt og parret er fraflyttet adressen i ...1 til henholdsvis ...2 og ...3.

Der er i perioder ført løbende kasseregnskab, men dette ophørte i 2000, hvorefter der bogføres efter bilag og bankudskrifter. Indtægterne i H1 opsummeres hver dag "år til dato" på kassestrimlen, hvorved dagens omsætning kan afstemmes. Der er ikke anvendt andre former for fakturaer, regninger eller kvitteringer vedrørende omsætningen. Lageret er skønsmæssigt opgjort.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomst er forhøjet med henholdsvis 293.116 kr. og 104.308 kr.

Klagerens regnskabsgrundlag kan ikke lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Husstandens privatforbrug kan opgøres til 206.243 kr. i indkomståret 2000. Der kan ikke lægges vægt på selvangivet privat låneoptagelse med 50.000 USD. Klageren har fremlagt 2 forskellige lånedokumenter om det samme lån. Der er ikke lagt vægt på lånedokumenterne, da klageren ikke kan dokumentere, at lånet, som blev udbetalt kontant, er blevet omvekslet til danske kroner i mindre portioner, efterhånden som klageren skulle bruge penge til betaling af regninger.

I indkomståret 2001 er husstandens privatforbrug opgjort til 5.631 kr. Der er ikke lagt vægt på forklaringer om, at samleverens moder i 5 år har givet gave á 24.000 kr., i alt 120.000 kr., og at beløbet er opsparet og først brugt i indkomståret 2001. Der foreligger ikke bankoverførsel eller vekselbilag, ligesom familiens økonomi og øvrige låneoptagelse taler imod en sådan opsparing.

Privatforbruget for 2000 og 2001 udgør henholdsvis 132.958 kr. og 126.381 kr. efter forhøjelserne, hvilket ikke kan anses for urealistisk for et par med 2 børn.

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr.

Regnskabsgrundlaget kan ikke tilsidesættes, og virksomheden har ført et afstemt kasseregnskab. Der kan dog ikke fremlægges dokumentation for dette.

Klageren har i indkomståret 2000 lånt et beløb på ca. 350.000 kr. (USD 50.000). Klagerens svigermor har været i Vietnam for at hente pengene. Der er fremlagt kopi af pas, hvoraf det fremgår, at svigermoren er indrejst i Danmark den 26. marts 1999 og 21. oktober 2000. Der foreligger et underskrevet og stemplet lånedokument af 1. oktober 2000. Der er fremlagt erklæringer fra 4 personer, som erklærer, at de har købt dollars af klageren. Der er ifølge erklæringerne solgt i alt 50.000 dollars. Klageren er endvidere begyndt tilbagebetalingen af lånet. Der er fremlagt kopi af overførsel af henholdsvis 130.000 kr. og 22.000 USD til NT i Vietnam, samt udbetalingerne til hende i Vietnam. NT har endvidere erklæret, at hun har modtaget beløbene.

Klageren har endvidere modtaget gave fra svigermoderen med 24.000 kr. i 5 år eller 120.000 kr. Der kan ikke fremskaffes yderligere dokumentation, idet svigermoren er afgået ved døden. Der er fremlagt kopi af begravelsesregning. Gavebeløbet er opsparet og brugt i indkomståret 2001.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og bogføringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det kan ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren skulle have optaget lån på 50.000 USD, eller at husstanden har modtaget 24.000 kr. i gave om året eller 120.000 kr., og at de herefter har opsparet beløbene, og først brugt pengene i indkomståret 2001.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. De skønnede indtægter bringer husstandens privatforbrug op på et niveau, som ikke kan anses for urimeligt, henset til familiens størrelse.

Ansættelsen stadfæstes derfor.

..."

Under sagen er fremlagt et lånedokument, affattet på engelsk, som er dateret den 1. oktober 2000. Dokumentet angiver, at sagsøgeren og BA hos VT og NT har lånt 50.000 USD. Låneperioden er angivet til 1. oktober 2000 til 1. oktober 2010. Videre er det angivet, at lånet ikke forrentes i låneperioden, og at lånet skal tilbagebetales den 1. oktober 2010. Endelig er det angivet, at lånet er "delivered by hand" af PT til BA i Danmark. Dokumentet er underskrevet af långiverne og to vidner, men ikke af låntagerne. Der er endvidere fremlagt yderligere en erklæring fra långiverne, dateret samme dag, der angiver, at de yder sagsøgeren og BA det pågældende lån.

Af fotokopi af et pas tilhørende PT fremgår, at indehaveren af passet er indrejst i Danmark 26. marts 1999 og den 21. oktober 2000.

Sagsøgeren har fremlagt en regning, dateret 2. september 2003, fra G1 Begravelsesforretning. Regningen vedrører boet efter VT, født 13. december 1925, og omfatter blandt andet kørsel til Kastrup Lufthavn og "Fragt København".

Af overførselsbilag fra Danske Bank af 18. august og 19. november 2004 samt 6. august 2006 fremgår, at sagsøgeren har overført 130.000 kr. og i alt 34.000 USD til NT i Vietnam.

SKAT har den 12. januar 2007 afgivet en udtalelse til Landsskatteretten. Af erklæringen fremgår blandt andet:

"...

Der er endvidere indsendt erklæringer fra 4 personer om, at disse i november 2000 skulle have omvekslet/købt hhv. 105.000, 70.000, 140.000 samt 35.000 kr. af skatteyder. En gennemgang af disse personers indkomst- og formueforhold , viser, at det er særdeles tvivlsomt, om deres økonomi har kunnet bære omveksling af de omhandlede beløb.

..."

Af såvel årsregnskabet for 2000 for H1 v/sagsøgeren som af årsregnskabet for 2001 for H2 v/sagsøgeren fremgår af revisors erklæring blandt andet: "Forbehold: Der tages forbehold med hensyn til finansieringen ved optagelse af gæld hos familie".

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnerne KS, BA, PN, TL og KN.

Sagsøgeren har forklaret, at det var hans revisor, der stod for at udarbejde hans regnskaber. Sagsøgeren lavede daglige kasseafstemninger og afleverede med jævne mellemrum bilagene til revisor. Han kan bekræfte, at Landsskatterettens gengivelse af, hvordan han forholdt sig med bogføring og afstemning af dagens omsætning, er korrekt. Revisor har aldrig sagt, at den måde, han gjorde det på, ikke var i orden. I 2000 lånte han 50.000 USD af sin svigerinde, der bor i Vietnam. Han havde i forvejen talt i telefon med svigerinden om lånet. Hans svigermor, som boede hos sagsøgeren og hans samlever, rejste til Vietnam og tog pengene med i kontanter, da hun rejste tilbage til Danmark. Hans svigermor oplyste ikke overfor toldmyndighederne, at hun havde pengene med, da hun rejste ind i landet. Hans svigerinde havde ikke en bankkonto. Hun havde således haft pengene liggende derhjemme i kontanter. Dette er ikke usædvanligt i Vietnam. Han afstod restauranten i ...2 i september 2000 og fik pr. 1. oktober 2000 et job, der gav ham mulighed for at starte et smedeværksted op ved siden af, men han manglede penge til opstarten. Det var baggrunden for, at han optog lånet. På dette tidspunkt skyldte han sin bank næsten 1.000.000 kr., og banken truede ham med konkurs. De tilbageholdt endvidere de indeståender, han havde. Han kunne ikke åbne en konto i en anden bank, fordi han var registreret i RKI. Derfor satte han ikke de 50.000 USD i banken. Af samme grund forsøgte han heller ikke at veksle pengene i banken. Han kontaktede i stedet venner og bekendte og tilbød dem, at de kunne købe USD til en billig kurs. Han solgte pengene til 4 forskellige privatpersoner, som alle havde planlagt at rejse til USA, eller som ville sende penge til deres familier i Vietnam. PN købte 20.000 USD for 140.000 kr. ad flere omgange, TL købte 10.000 USD for 70.000 kr, også ad flere omgange, og KN købte 15.000 USD for 105.000 kr. over 3 gange. VV er sagsøgerens bror. Sagsøgeren solgte pengene ad flere omgange i takt med, at han havde brug for danske kroner. Dollarkursen var på det tidspunkt ca. 8, men han solgte til kurs 7. De skriftlige erklæringer fra de pågældende om, at de har købt USD af ham, er underskrevet i 2003 på anmodning fra hans revisor. Set i bakspejlet kunne hans samlever godt have sat pengene i banken eller vekslet dem i banken. Han tilbagebetalte lånet ved at overføre pengene til banken i Vietnam. Banken i Vietnam kontaktede herefter svigerinden og udbetalte pengene til hende. Hans svigermor gav hver måned hans samlever 2.000 kr. Han og hans samlever måtte imidlertid ikke bruge pengene, idet det var svigermoderens ønske, at pengene skulle spares op med henblik på, at hun til sin tid kunne blive begravet i Vietnam, og at familien i Danmark kunne deltage i begravelsen. Hun kunne ikke selv spare pengene op i banken, idet det ville påvirke størrelsen af hendes folkepension. Hans samlever opbevarede derfor pengene i hjemmet. Til sidst blev familiens økonomi dog så anstrengt, at sagsøgeren bad svigermoderen om, at de måtte bruge af pengene. Svigermoderen svarede først nej, men til sidst, i januar 2000, kunne familien ikke betale huslejen, og så svarede hun ja. På det tidspunkt havde samleveren ca. 120.000 kr. liggende. Pengene var hans svigermors. Hans svigermor døde i 2004, og sagsøgeren betalte for, at hun blev begravet i Vietnam, og at familien i Danmark deltog i begravelsen. Derved han har indfriet lånet til svigermoderen. Han er i dag gift med sin samlever.

KS har forklaret, at han, der er revisor, bistod sagsøgeren med bogføring og udarbejdelse af årsregnskab og selvangivelser i ca. 7 år, og herunder i den periode, hvor han drev restauranterne H1. Han har endvidere repræsenteret sagsøgeren under denne sag til og med Skatteankenævnet. Regnskaberne for restauranterne er udarbejdet på grundlag af sagsøgerens forarbejde, som bestod i, at sagsøgeren hver dag opgjorde kasseapparatet, ligesom han 4 gange årligt fremsendte virksomhedens bilag til vidnet med henblik på udarbejdelse af momsangivelser. Gengivelsen i Landsskatterettens kendelse af den fremgangsmåde, sagsøgeren anvendte til afstemning af omsætningen, er korrekt. Sagsøgerens metode for kasseafstemning er ikke helt i overensstemmelse med mindstekravsbekendtgørelsen. Det samme gælder den manglende fysiske lageroptælling, men for en restaurant ved man, at lageret er ret konstant. Vidnet har aldrig konstateret, at nogen del af sagsøgerens omsætning har været udeholdt af regnskabet, og han har alene konstateret småfejl i det materiale, han har modtaget fra sagsøgeren. Vidnet har udarbejdet, men ikke revideret, sagsøgerens regnskaber. Dette er helt normalt for enkeltmandsvirksomheder. Vidnet udarbejdede sagsøgerens selvangivelse for 2000. Han udarbejdede i den forbindelse en privatbalance, og han mener, at lånet på 350.000 kr. indgik i privatbalancen. Derfor er det ikke indgået i selve firmaregnskabet. Han mener, at han fik oplysningen om lånet fra sagsøgeren, idet vidnet kunne se, at sagsøgerens privatforbrug i 2000 ikke hang sammen og derfor bad sagsøgeren redegøre herfor. Han så ikke dengang noget lånedokument. Såvidt vidnet husker var de 120.000 kr., der hidrørte fra sagsøgerens svigermor, hendes bidrag til den fælles husholdning. Vidnet fik oplysning om dette fra sagsøgeren, fordi han kunne se, at sagsøgerens privatforbrug i 2001 ikke hang sammen og derfor rettede forespørgsel til sagsøgeren herom. Vidnets forbehold i påtegningerne på årsregnskaberne for de to år skal forstås sådan, at der er tale om pænt store lånebeløb, som der ikke var bilag på. Det er imidlertid ikke et lovkrav, at der foreligger dokumentation for lån. Det er muligvis en fejl fra vidnets side, at lånet hos sagsøgerens svigermor er medtaget på selvangivelsen for 2001 i stedet for 2000, men der kom nogle penge i kassen fra svigermoderen hen ad vejen over den pågældende periode, og det kan være svært for revisor præcist at fastslå, hvilket beløb, der vedrører hvilket år.

BA har forklaret, at hun er sagsøgerens ægtefælle. Hun kan bekræfte, at sagsøgeren optog et lån på 50.000 USD hos vidnets storesøster i Vietnam i oktober 2000. Vidnets mor rejste til Vietnam og talte med vidnets søster om muligheden for, at sagsøgeren kunne låne pengene. I den forbindelse fik hun pengene med hjem. Der blev samtidig lavet en lånedokument, og søsteren bad en advokat skrive ned, at hun havde udbetalt pengene. Sagsøgeren og vidnet solgte pengene til venner og fik på den måde danske kroner, som de brugte til at betale regninger og lignende. Sagsøgeren satte ikke pengene i banken, fordi de skyldte banken penge og var bange for, at banken vil tage pengene. Hun kender godt de personer, sagsøgeren vekslede hos. Lånet til hendes søster er betalt tilbage via banken. De 120.000 kr. har hun og sagsøgeren fået af vidnets mor, som boede hos dem. Hver måned gav moderen dem 2.000 kr., vist nok startende i år 2000. Moderen sagde, at hun gav dem 2.000 kr. pr. måned, for at de til sin tid kunne sørge for hendes begravelse i Vietnam og selv rejse til Vietnam for at deltage i begravelsen. Vidnet og sagsøgeren fik således lov at bruge de 120.000 kr. mod at love at forestå hendes begravelse. De fik lov at bruge pengene løbende, men moderen førte et regnskab over hvad de havde fået af hende.

Vidnet PN har forklaret, at det er korrekt, at sagsøgeren har omvekslet 20.000 USD hos ham. Vidnet har sidenhen underskrevet en erklæring herom. Han veklede pengene ad flere omgange. Vidnets svigerfar i Vietnam var syg, og vidnet brugte de omvekslede penge til at sende til svigerfaderen, så han kunne få behandling, ligesom han betalte for en rejse for svigerfaderen til og fra Danmark.

Vidnet TL har forklaret, at det er korrekt, at sagsøgeren har omvekslet 10.000 USD hos hende. Hun har underskrevet en erklæring herom. Sagsøgeren vekslede pengene ad flere omgange lidt før og lidt efter den 1. januar 2001. Hun brugte pengene i forbindelse med en rejse for hende selv og hendes familie til Vietnam og USA. Hun fik en billigere kurs hos sagsøgeren, end hun kunne have fået i banken.

Vidnet KN har forklaret, at det er korrekt, at sagsøgeren har, omvekslet 15.000 USD til danske kroner hos vidnet. Det skete ad 3 omgange omkring 1. november 2000. Vidnet underskrev en erklæring herom lige efter den sidste omveksling. Den første omveksning fandt sted i 1999. Der var tale om 5.000 USD, som vidnet havde brug for i forbindelse med, at han skulle rejse til Vietnam. Siden, i 2000, manglede vidnets mor et sted at bo, så han sendte hende 10.000 USD.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. Januar 2008 , hvoraf fremgår:

"Det gøres gældende,

at

regnskabsgrundlaget i virksomheden H1 ikke kan tilsidesættes, og at virksomheden har ført og afstemt kasseregnskab, hvorfor skattemyndighederne ikke har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for 2000 og 2001.

 

at

A i indkomståret 2000 optog et lån på USD 50.000, svarende til ca. kr. 300.000, der skal medregnes i privatforbrugsopgørelsen. Lånet betyder også, at primo formuen 2001 er højere, og allerede af den grund kan der ej heller påvises noget lavt privatforbrug for dette år.

 
 

Der har derfor ikke været et negativt eller lavt privatforbrug.

 
 

Det omtalte lån er dokumenteret ved henholdsvis et lånedokument (bilag 2) samt dokumentation for tilbagebetaling af lånet i form af skrivelser fra Den Danske Bank (bilag 3, 4 og 5 ). Tilbagebetalingen bekræfter, foruden tilstedeværelsen af selve lånedokumentet, lånets eksistens. Det er i den forbindelse ligegyldigt, hvornår lånet er forfaldet, og hvornår tilbagebetalingen faktisk er sket, idet det alene er af betydning, at der rent faktisk har bestået et låneforhold.

 
 

Det omtalte lån er medbragt til Danmark i kontanter (USD) af sagsøgers nu afdøde svigermoder (bilag 10).

 
 

Det omtalte lån er endvidere omvekslet til danske kroner gennem 4 privatpersoner, der alle har erklæret at have købt dele af lånet med danske kroner som modydelse (bilag 6, 7, 8 og 9). Grundet gæld til banken har sagsøger ikke omvekslet lånet i banken, idet banken i så fald ville beholde pengene til betaling af denne gæld.

 

at

A har modtaget gaver i form af pengebeløb på i alt kr. 120.000 fra sin samlevers moder, og at disse beløb tillige skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

 
 

Sagsøgers svigermoder er nu afgået ved døden (bilag 11).

 
 

Som tidligere anført, har sagsøger haft en gæld til banken, hvorfor sagsøger ikke har indsat pengebeløbene i banken.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 20. december 2007, hvoraf fremgår:

"Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2000 og 2001. og at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at den skønsmæssige ansættelse bør tilsidesættes enten som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Privatforbruget for sagsøgerens husstand kunne i 2000 og 2001 opgøres til henholdsvis kr. -206.243,- og kr. 5.631,-. Et negativt privatforbrug er i sig selv en umulighed, ligesom et privatforbrug på kr. 5.631,- for to voksne og to borm er urealistisk, hvorfor skattemyndighederne alene af disse grunde var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Hertil kommer, at sagsøgeren i sine virksomheder ikke har overholdt de gældende regler til regnskaber. Det fremgår således af skattemyndighedernes sagsfremstilling (bilag A, side 5) samt myndighedernes revisionsrapport (bilag E, underbilag 1), at sagsøgeren ikke har ført og afstemt kasseregnskab, ligesom der er manglende lageroptælling, hvorfor lageret blev opgjort skønsmæssigt. Der blev i 2000 og 2001, jf bilag 1, side 2, alene bogført efter bilag og bankudskrifter, og ud over kassestrimlen blev der ikke anvendt andre former for fakturaer, regninger eller kvitteringer vedrørende omsætningen. Også på dette grundlag var myndighederne berettigede til at tilsidesætte regnskabet for sagsøgerens virksomhed og foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst.

Det bemærkes hertil, at ingen af sagsøgerens årsregnskaber for indkomstårene 2000 og 2001 (bilag F-J, side 3) er reviderede, og at disse derfor alene var udarbejdet på baggrund af det ikke efterprøvede regnskabsgrundlag og sagsøgerens egne oplysninger. Revisor tog endvidere forbehold for finansiering gennem stiftelse af gæld hos familie.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren i indkomståret 2000 har modtaget et låneprovenue på USD 50.000,-. Herved må navnlig henses til:

 -

at det er udokumenteret, at långiver, der, if. bilag D og bilag 2, er i familie med sagsøgeren, havde økonomisk mulighed for at yde et lån i denne størrelsesorden.

 
 -

at der ikke er fremlagt dokumentation for overførslen af det påståede låneprovenue fra långiveren til sagsøgeren,

 
 -

at det fremlagte dokument (bilag 2) ikke dokumenterer et lån, idet det alene erklærer, at der vil blive ydet et lån, hvorimod der ikke foreligger et dokument, der bekræfter, at pengene som sådan er modtaget, eller et dokument, hvori sagsøgeren erklærer, at han skylder det angivne beløb,

 
 -

at sagsøgeren ikke har fremlagt et vekselbilag, der støtter påstanden om, at pengene efterfølgende blev vekslet til danske kroner. Det bemærkes, at de fremlagte udaterede erklæringer (bilag 6-9), hverken anfører konkrete datoer eller den konkrete fordeling af de enkelte beløb, hvorfor de ikke dokumenterer, at pengene er blevet vekslet i flere omgange. Det bemærkes endvidere, at det, jf. bilag B, måtte anses som særdeles tvivlsomt, om disse personers økonomi kunne bære en omveksling af sådanne beløb,

 
 -

at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvor dette betragtelige beløb er blevet opbevaret i tiden efter långivningen, herunder dokumentation for indsættelse på en rentebærende konto,

 
 -

at lånet er ydet på usædvanlige vilkår, da det ikke, jf. bilag 2, skulle forrentes i en periode på 10 år, samt

 
 -

at det er udokumenteret, at lånet efterfølgende er tilbagebetalt. Det må således anses som udokumenteret, at de i bilag 3-5 angivne pengeoverførsler skulle omhandle en tilbagebetaling af det anførte lån i 2004 og 2006, idet lånet, jf. ordlyden i bilag 2, rent faktisk løb over 10 år og først forfaldt den 1. oktober 2010. I øvrigt er den angivne tilbagebetaling først påbegyndt efter behandlingen af nærværende sag, der startede hos skattemyndighederne medio 2003, jf. agterskrivelse af 20. juni 2003 (bilag C).

Det er op til sagsøgeren at bevise, at han har haft en indtægt gennem det anførte lån. Da der er tale om lån til familien fra nærtstående, samleverens moder/fader, stilles der efter fast praksis skærpede krav til skatteyderens bevis for, at der har været tale om egentlige låne/betalingsforhold.

Det bestrides herudover som udokumenteret, at sagsøgeren over 5 år skulle have modtaget pengegaver fra svigermoderen på sammenlagt kr. 120.000,-.

Sagsøgeren har til støtte herfor ikke fremlagt nogen form for dokumentation, og der kan således ikke ses transaktionsspor eller andet, der kunne dokumentere, at der er blevet overført penge fra svigermoderen til sagsøgeren i denne størrelsesorden, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at pengene eksempelvis er blevet indsat på en rentebærende konto.

At sagsøgeren skulle have sparet et sådant beløb op frem til 2001 virker i øvrigt usandsynligt, når man tager i betragtning, at det, hvis sagsøgerens egne opisyninger lægges til grund, allerede året før var nødvendigt for sagsøgeren at låne USD 50.000,-, for at privatøkonomien hang sammen.

Det bemærkes endelig, at privatforbruget efter skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten udgjorde henholdsvis kr. 132.958,- og kr. 126.381,-, hvilket, i lyset af, at familien bestod af såvel to voksne som to børn, og, at der, jf. bilag A, blev betalt privat husleje med kr. 48.000,-, må anses som et overordentligt rimeligt privatforbrug."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten må - også i overensstemmelse med vidnet KSs forklaring - tiltræde, at sagsøgeren ikke løbende har ført og afstemt kasseregnskab og endvidere ikke har foretaget lageroptælling, hvorfor skattemyndighederne i medfør af skattekontrollovens § 5 har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne for hans virksomheder for årene 2000 og 2001.

Under hensyn til, at der ikke foreligger nogen skriftlig dokumentation for, at der er udbetalt sagsøgeren et lån på 50.000 USD i 2000, kan det ikke anses for tilstrækkeligt bevist, at han har modtaget et sådant lån. Retten bemærker herved også, at sagsøgeren ikke har underskrevet noget lånedokument, og at hverken det forhold, at han i eller omkring år 2000 har været i besiddelse af et større beløb i USD, eller at han senere har overført et tilsvarende beløb til den angivne långiver, dokumenterer lånets udbetaling.

Tilsvarende er det ikke alene ved sagsøgerens og hans hustrus forklaringer herom tilstrækkeligt dokumenteret, at sagsøgeren og hustruen i 2001 har modtaget et lån eller en gave i størrelsesordenen 120.000 kr. fra sagsøgerens svigermor.

Herefter, og da skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse ikke er urimelig, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

De nedenfor fastsatte sagsomkostninger skal dække sagsøgtes udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 27.500 kr.