Indhold
Afsnittet indeholder
- Regel
- Hvilken værdi kan friholdes
- Delvis overførsel
- Overførsel af forsikring eller pensionsporteføljer
Regel
Opsparede pensionsmidler kan overføres fra én ordning til en anden, under nærmere angivne betingelser uden at dette efter PBL anses som en udbetaling fra ordningen, hvoraf der skal betales 60 procent i afgift. Se PBL § 41. Se LV 2008 Almindelig del afsnit A.C.1.
Ved en overførsel efter PBL § 41 bevares retten til nedsættelse. Se PAL § 10.
værdien af opsparingen henholdsvis livsforsikringshensættelsen med videre ved udgangen af 1982 anvendes som udgangspunkt for beregning af fritagelse i den nye ordning ved overførsel efter PBL § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i LD. Se PAL § 10, stk. 6, 1. pkt.
Hvilken værdi kan friholdes
Ved overførslen danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan friholdes efter bestemmelserne i PAL § 10, stk. 1, 2 og 4, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Se PAL § 10, stk. 6, 1. pkt. Dette beløb kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Se PAL § 10, stk. 6, 2. pkt.
Delvis overførsel
PAL § 10, stk. 5. 1. pkt., gælder også ved delvis overførsel efter PBL § 41. Se PAL § 10, stk. 6, 3. pkt. Se også afsnit B.7.6, Delvis udbetaling.
Overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer
Der gælder samme regler ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser, jævnfør PAL § 10, stk. 6, 4. pkt. Det kan fx være tilfældet, hvor pensionsaftalerne i en firmapensionskasse afløses ved tegning af livsforsikringer i et forsikringsselskab.
Bestemmelsen kan således ikke anvendes på kontrakter, der vedrører livrenter uden ret til bonus tegnet før 1. maj 1982, da disse er undtaget for beskatning efter PAL. Se PAL § 1, stk. 1, nr. 1.
Bemærk
Når en pensionsordning overføres, skal det afgivende pengeinstitut eller forsikringsselskab give de nødvendige oplysninger, der skal bruges til at beregne beskatningsgrundlag og nedsætte i den nye ordning. Se kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1540 af 13. december 2007.