Afsnittet indeholder

• Definition på panterbreve
• Definition på indeksregulerede pantebreve
• Definition på knækpantebreve
• Regel

Definition på pantebreve

Et pantebrev er et dokument, hvor der er en aftale om en panteret. Panteretten giver indehaveren en ret til at kræve en ydelse.

Panteretten sikrer, at indehaveren kan søge fyldestgørelse i den pantsatte formueværdi, forud for andre kreditorer. Pantsætter er derfor begrænset i sin råderet over det pantsatte.

Den pantsatte formueværdi kan fx være fast ejendom, registreret skib eller luftfartøj.

Et pantebrev, hvor restgælden indeksreguleres, er et pantebrev, hvis hovedstol, restgæld og rente reguleres i takt med et bestemt indeks.

Et knækpantebrev er karakteriseret ved, at den pålydende rente ændres i spring på et eller flere forud fastlagte tidspunkter under løbetiden. Normalt vil det være sådan, at renten er højest i begyndelsen og lavest i slutningen af løbetiden.

Afkastet af alle former for pantebreve skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7, herunder afkastet af de såkaldte knækpantebreve og pantebreve, hvor restgælden indeksreguleres. Både renteindtægter og gevinst eller tab på pantebreve skal medregnes til beskatningsgrundlaget.

Gevinst eller tab på pantebreve skal gøres op efter lagerprincippet, se PAL 15, stk. 3. Se også afsnit C.2.2, Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.

Renteindtægter opgøres efter reglerne i PAL § 15, stk. 1. Se C.2.3.1, Renteindtægter.